|
=== Den Engelske reformation ===
{{uddybende|Reformationen i England}}Henrik 8. tildelesfår normalt æren for at have startetden [[Reformationen i England|den engelske reformation]] – den proces, der omskabte England fra et [[Romerskkatolske kirke|katolsk]] til et [[Protestantisme|protestantisk]] land. – omendMen man debatterer omfanget af, hvor meget folket i hans levetid tog den ny lære til sig.<ref>{{cite web|url=http://gregscouch.homestead.com/files/Henry8.html|accessdate=14 April 2013|year=1997|title=Competing Narratives: Recent Historiography of the English Reformation under Henry VIII|url-status=dead|archiveurl=https://archive.is/20130615214144/http://gregscouch.homestead.com/files/Henry8.html|archivedate=15 June 2013}}</ref> I 1527 anmodede Henrik 8. – som hidtil havde været en opmærksom og velinformeret katolik – om at få sit ægteskab med [[Katharina af Aragonien|Katarina af Aragonien]] opløst.<ref name="elton103">{{harvnb|Elton|1977|pp=103–107}}</ref> Da paven var under stærk indflydelse af [[Karl 5. (Tysk-romerske rige)|Kejser Karl 5.]] – nevø til [[Katharina af Aragonien|Katarina]] – så var der ikke meget, der tydede på, at paven ville støtte en opløsning af ægteskabet.<ref name="elton110">{{harvnb|Elton|1977|pp=110–112}}</ref> Traditionelt har man anset pavens manglende støtte til Henriks krav om ægteskabsopløsning som den udløsende faktor for den engelske reformation. Der er dog historikere, som peger på, at Henrik 8. stod i så storestort modsætningsforhold til [[pavekirken]], at han ville have foretaget bruddet med dem ogsåden uden tvisten omkringom skilsmissen med [[Katharina af Aragonien|Katarina]].<ref>{{harvnb|Pollard|1905|pp=230–238}}</ref>
Under alle omstændigheder indførte Henrik i perioden mellem 1532 og 1537 en lang række love, der omhandledeom forholdet mellem konge og pave, og som havde at gøre med strukturen for den spirende ''[[Den engelske kirke|Church of England]]'' <ref>{{harvnb|Bernard|2005|p=missing}}</ref>– der blev navnet på den ny og uafhængige kirke. I 1533 kom ''Statute in Restraint of Appeals,'' som udvidede begrebet ''Praemunire'' til alle, der ville indføre pavelig lovgivning til England, hvilket derDet var der[[dødsstraf]] for, hvis man blev fundet skyldig.<ref name="bernard71">{{harvnb|Bernard|2005|p=71}}</ref> Andre love, man indførte, var ''Supplication against the Ordinaries'' og ''Submission of the Clergy'', som anerkendte kongeligtkongens overherredømme over kirken. I 1534 kom loven ''Ecclesiastical Appointments Act 1534'', hvor de [[gejstliges]] valg af bisper stod mellem repræsentanter, som kongen havde bestemt. ''Act of Supremacy'' i 1534 erklærede Kongenkongen som "''det eneste suveræne overhoved på jorden over Church of England"'' og ''Treasons Act 1534,'' der gjorde det til [[højforræderi]] med [[dødsstraf]] til følge at nægte at tage ''Oath of Supremacy'', hvorhvorved man sværgede anerkendelse af kongen som en sådan.<ref name="bernard2005">{{harvnb|Bernard|2005|pp=70–71}}</ref> I forlængelse af, at ''Act of Succession'' blev(arvefølgelov) gennemført iaf 1533, skulle alle voksne i kongeriget anerkende arvefølgen – som grundlæggende handlede om at anerkende hans ægteskab med [[Anne Boleyn]] og delegitimere hans ægteskab med [[Katharina af Aragonien|Katarina af Aragonien]].<ref>{{harvnb|Elton|1977|p=185}}</ref> De, der sagde noget andet, blev fængslet på livstid, og hvis nogle skrev eller offentliggjorde noget, der kunne tolkes som manglende accept af ægteskabet med Anne Boleyn, blev de dødsdømt. Endelig ''Peter´s Pence Act'' blev vedtaget,. hvorI detden blev det fastslået, at der i England “ikke var nogle, som var lig med Gud, kun den salige selv.”selv” , og at Henriks kejserlige krone var blevet forsmået af den “urealistiske og udnyttende” pave.<ref>{{harvnb|Lehmberg|1970|p=missing}}</ref> Kongen fik fuld støtte af [[Thomas Cranmer|ærkebiskop Cranmer]] til alle disse tiltaglovene.<ref>{{harvnb|Bernard|2005|p=195}}</ref>
=== Henriks militære eventyr ===
|
