Bunden rotation: Forskelle mellem versioner

 

For en [[planet]] gælder det, at et planet[[døgn]] og et planet[[år]] er lige lange, når den har bunden rotation omkring sin stjerne. Indtil [[radar]]-målinger i 1965 viste noget andet, havde man en formodning om at [[planet]]en [[Merkur (planet)|Merkur]] havde bunden rotation omkring [[Solen]].<ref>[http://www.stjernebasen.dk/merota.htm Merkurs rotation og kredsløb]</ref>

 

En generel konsekvens af bunden rotation er, at set fra en vilkårlig position på det kredsende legemes overflade, vil der enten ''altid'', eller ''aldrig nogen sinde'', være "udsigt" til det omkredsede "moderlegeme": For en planet i bunden rotation om en stjerne betyder det at halvdelen af planeten henligger i permanent nattemørke, mens det er permanent dag på den anden halvdel. Tilsvarende er der fra vores egen måne permanent udsigt til Jorden fra den side der vender mod os, mens man aldrig ser Jorden fra den fjerne side af Månen.