Landboreformerne: Forskelle mellem versioner

[[Fil:Colbjørnsen.jpg|thumb|right|[[Christian Colbjørnsen]] 1749–1814 Norskfødt jurist, embedsmand og sekretær for landbokommissionen]]

[[Fil:AP Bernstorff.jpg|thumb|right|[[Andreas Peter Bernstorff]] 1735–1797]]

 

Ved '''landboreformerne''' forstås i almindelighed en række tiltag, [[Danmark|danske]] regeringer iværksatte i perioden 1784 - ca. 1830 med det formål at forandre og forbedre vilkårene for rigets bønder. Blandt reformerne regnes udskiftningen af landsbyfællesskabet og samlingen af de enkelte gårdes jord i en enkelt hovedlod (samt en englod og måske en [[Overdrev|overdrevslod]]), støtte til udflytning af gårde til deres nye lod, samt [[stavnsbåndet]]s ophævelse til de vigtigste. Også tiltag til afvikling af fæstevæsenet og fremme af selveje samt til at lægge fastere rammer for det tilbageværende [[hoveri]] blev taget, men her var reformerne mindre indgribende, og først inde i 1800-tallet begyndte der at vise sig resultater på disse områder. Endelig bør nævnes, at indførelsen af [[folkeskolen]] i 1814 omtales som et naturligt følgende led i reformarbejdet. Under reformarbejdet søgte man tillige at tage hensyn til [[husmand|husmændene]] ved at sikre disse visse rettigheder, men med mindre held.

Fra ca 1870 og frem voksede byernes andel, så Hovedstaden kom til at udgøre 20 og senere 25% af befolkningen.

 

 

Hvor landet indtil 1800 havde svært ved at brødføde een mio mennesker, så magter vi i dag at være i ca balance med flere end fem gange så mange mennesker.