Molotov-Ribbentrop-pagten: Forskelle mellem versioner

'''Molotov-Ribbentrop-pagten''' var navnet påer den ikke-angrebs-pagt, [[Tyskland]] og [[Sovjetunionen]] indgik den [[23. august]] [[1939]] i [[Moskva]], blot en uge før Nazi-Tyskland indledte [[2. verdenskrig]] med angrebet på [[Polen]]. Pagtens betydning fortolkes forskelligt af forskellige historikerehistorikerne, ikke sjældent efter politiske holdninger.

Nogle historikere ([[Vilnis Sipols]], Kurt Jacobsen) ser ikke-angrebspagten som resultatet af en lang proces, der begyndte med fredsslutningen efter 1. Verdenskrig og [[den russiske revolution]], mens andre ser det som den formelle bekræftelse af Sovjetunionens og Hitler-Tysklands fælles [[totalitær|totalitære]] natur.

IDen den sovjet-venligesovjetvenlige forståelse af pagten skalses den ses i sammenhæng med blandt andet dissetre forhold:

A) iI forbindelse med revolutionen trak Rusland sig ud af 1. Verdenskrig og sluttede i den anledning en fred med Tyskland og Polen, hvor dele af det russiske zar-rige[[Rusland]] blev afstået. Efter revolutionen fulgte nogle meget turbulente år, hvor der både var massive revolutionære opstande i Tyskland og Polen (i den forbindelse kastede Sovjetunionen sig ud i en mislykket invasion af Polen), og hvor en række lande - herunder USA, Storbritannien, Frankrig, Finland og Japan - invaderede Rusland, hvor borgerkrigen allerede hærgede.

B) Den engelske og franske politik over for [[Benito Mussolini|Mussolinis]] og Hitlers ekspansion var i praksis hovedsageligt passiv, til trods for at Sovjetunionen fremkom med adskillige forslag og initiativer, indenforinden såvelfor somog udenforuden for [[Folkeforbundet]]. Med München-aftalen[[Münchenaftalen]] så Sovjetunionen sig bekræftet i, at en fortsat tysk ekspansion i østlig retning var i britisk og fransk interesse, og at der ikke var realiteter i bestræbelserne på at skaffe en forsvarspagt mod Tyskland. Det sidste søm i forsvarspagtens kiste var, at Polen (hvis regering var særdeles antirussisk indstillet) nægtede at indgå en forsvarsaftale, som gav russiske tropper adgang til polsk territorium.

C) Tyskland indgik i 1936 [[Antikominternpagten]] med Japan. Pagten var rettet imod [[Komintern|den kommunistiske internationale]], og dermed ikke mindst imod Sovjetunionen. Med Antikominternpagten var Sovjetunionen militært truet fra to sider, og den sovjetisk-tyske ikke-angrebspagt blev derfor set som et middel til at splitte Antikomintern-pagtens deltagere.

Molotov-Ribbentrop-pagten garanterede efter andre historikeres mening tyskerne [[frit lejde]] til at angribe Polen og var en forsikring om, at Sovjet ikke ville støtte briterne og franskmændene i kampen mod tyskerne. I en hemmelig tillægsaftale blev [[Centraleuropa|Central-]] og [[Østeuropa]] opdelt i en tysk og en sovjetisk interessesfære. [[Finland]], [[Estland]], [[Letland]], de østlige dele af [[Polen]] samt [[Rumænien]] og [[Moldavien]] blev en del af den sovjetiske interessesfære, mens resten af Central- og Østeuropa lå i den tyske,. senereSenere i en hemmelig protokol enedes parterne om at [[Litauen]], der i den oprindelige tillægsaftale betragtedes som tysk, blev overført til den sovjettiskesovjetiske interessesfære. Som aftalt rykkede parternes tropperhære ind i de respektive interessesfærer i løbet af sommeren og efteråret 1939 samt 1940.[[Fil:Ribbentrop-Molotov.svg|thumb|center|750px|<span style="font-size:larger">'''Kort over planlagte og gennemførte territorial ændringer i Centraleurope 1939–1940'''</span>]]