|
hej sado gdbsafjdopfgtrjnefmladpfgethsnrgfbdwepgirhtnjgew ,ew
[[Fil:School 18th century.jpg|thumb|Skoleklasse i 1700-tallet.]]
Den '''sorte skole''' er et populært udtryk for en undervisningsform, der hovedsagelig består af udenadslære, af læreremser indøvet med en streng og autoritær [[lærer]] og under brug af ris og [[ferle]].
wfgebtbuegtnfwkqw,d
Der er flere teorier om oprindelsen til navnet: To går på [[klædedragt]]en, en på indholdet.
* Eleverne i den middelalderlige [[latinskole]] gik i sorte [[uniform]]er. Fra gammelt af måtte [[munk]]ene [[Tiggeri|tigge]], og det kunne deres elever også blive nødt til. [[Christian 2. af Danmark|Christian 2.]] forbød det, men hans [[forbud]] blev ikke overholdt. Elevernes tiggerdragt bestod af en fodlang, sort [[kappe]] med slidse til hånden. På hovedet en rund, sort [[hue]] med en lang hale ned ad ryggen. Det var op til det enkelte [[kloster]], om eleverne skulle tigge eller ej. Nogle klostre serverede rigelige [[måltid]]er til børnene; i andre klostre måtte både lærere og elever ud at tigge efter mad. <ref>Kr.J. Højbjerg: "Fra latinskole til gymnasium", ''Jul i Kalundborg og Omegn'' 1958</ref>
* I [[1600-tallet]] bar [[degn]]e sorte dragter lige som præsterne, som havde overopsynet med, at børnene kunne lektien.
* [[Salmonsens Konversationsleksikon]] <ref>http://runeberg.org/salmonsen/2/21/0993.html Den sorte Skole</ref> angiver, at "den sorte skole" er en skole, hvor [[trolddom]]skunst læres; efter nordisk [[folketro]] henlagdes den til [[Wittenberg]], men den knyttes også til [[universitet]]erne i [[Paris]], [[Salamanca]] og andre steder. Den tænktes at meddele viden om højere, for menigmand skjulte forhold indenfor [[teologi]], [[filosofi]], [[astrologi]] og ikke minst evne til at mane, til dels med [[djævelen]] selv som læremester. Udtrykket kendes fra [[citat]]er såsom: "''Tolv Personer slaaer sig sammen og reiser til den sorte Skole udi Wittenberg, 11 Personer gaaer fri, men den 12 falder ved Lodkastning alleene til Fanden.''" ([[Holberg]]) "''Cyprianus...giennemgik den sorte Skole i Norge og blev derfor af Diævlen tilpligtet at bruge sin Lærdom og sine vidunderlige Kræfter til at giøre Ondt med.''" (Thiele) "''Den og den Præst havde gaaet i den "sorte Skole" og kunde mane.''" <ref>http://ordnet.dk/ods/ordbog?query=sort,4 (pkt. 10,1)</ref> Den norske digterpræst [[Petter Dass]] blev mistænkt for at være i besiddelse af "den sorte bog" (= ''[[Cyprianus]]''), netop fordi han var udeksamineret fra et universitet - det i [[København]]. <ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/5/0901.html 831 (Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale)<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Det hjalp ikke hans omdømme, at [[rygte]]t ville have det til, at han i stedet havde studeret i Wittenberg. <ref>"Ingenting tyder på at Dass hadde noen bakgrunn fra Wittenberg," hentet fra: https://www.geocaching.com/geocache/GC39TW2_petter-dass</ref> Som det fortælles i norske [[folkesagn]]: "''Det var på skolen i Wittenberg, at præsterne lærte at bruge "den sorte bog" og kommandere [[djævelen]] til at arbejde for sig.''" <ref>"Det var på skulen i Wittenberg prestane lærde å bruka svarteboka og kommandera vondemannen til å arbeida for seg," hentet fra: http://www.historier.no/index.php?option=com_sobipro&pid=458&sid=10214:svarteboka_var_i_bruk&Itemid=986</ref> Blandt danske præster var Laurits Worsøe i [[Blegind Sogn]] mest kendt. <ref>[http://www.historie-online.dk/special/gys/nedmaning.htm Gys og gru<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Til [[Vallekilde]] kom præsten Jens Bech i [[1773]]. Han havde [[ry]] for at være blevet [[magister]] i "den sorte skole", og mentes derfor at kunne mane [[spøgelse]]r i jorden. <ref>[http://odswiki.bibod.dk/index.php/Den_hvide_kalv Den hvide kalv - OdsWiki<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Ofte angives [[middelalder]]ens højere [[skole]], som svarer til 5. til 8. klassetrin i [[folkeskolen]], som grundlaget for skolen. I den var der fokus på at lære [[latin]], som var de lærdes internationale [[sprog]]. Mange almindelige mennesker anså det at skrive og tale latin som ren [[magi]] og [[hokuspokus]].
"Den sorte skole" nævnes første gang på dansk i en historie på vers, ''Persenober og Konstantianobis'', trykt i [[1560]]. <ref>[http://middelaldertekster.dk/persenober-og-konstantianobis/about Persenober og Konstantianobis (Sth. K47; lemmatiseret)<!-- Bot genereret titel -->]</ref> Men før [[reformationen]] og tidligt i middelalderen blev der oprettet "sorte skoler" ([[katedralskole]]r) i forbindelse med [[bisp]]esæderne.
I det [[16. århundrede]] var der generelt "en stigende hårdhed mod børnene". <ref>Troels-Lund, Frederik (1968-69): ''Dagligt liv i Norden i det sekstende århundrede. 6 bog. Bryllup, ægteskab og sædelighed.'' 6. udg; 1 udg. 1878-1901. København: Gyldendal, 558 ff.</ref> Det skyldtes dels at det [[Pensum (undervisning)|pensum]], den opvoksende slægt skulle lære, var blevet mangefold forøget, dels at det på landet var vanskeligt at finde egnede [[degn]]e eller læremestre, og man måtte ansætte, hvad der var af muligheder. Der findes i historiske kilder adskillige klager over degne, som næppe kunne læsningens kunst bare nogenlunde flydende, og som ofte var helt uden [[pædagogik|pædagogiske]] evner overfor de børn, de var sat til at undervise. Resultatet blev "den sorte skole", hvor lærdommen blev terpet ind i børnene som endeløs udenadslæren, og at ferle og ris i forbindelse hermed blev pædagogikkens stedfortræder. Der blev næppe lagt større vægt på, om børnene nu også havde forstået noget af stoffet.
Det ligger ligefor at antage, at alt dette er baggrunden for vores opfattelse af begrebet.
==Noter==
{{reflist}}
[[Kategori:Undervisning]]
[[Kategori:Pædagogik]]
[[Kategori:Idiomer]]
[[Kategori:Latinskoler i Danmark]]
|
