Palatinerhøjen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 7:
[[Fil:0 San Bonaventura al Palatino - Rome (3).JPG|thumb|[[Kloster]]et San Bonaventura ''al Palatino'' øverst på Palatinerhøjen.]]
[[Fil:Palatinen, Nordisk familjebok.jpg|thumb|Palatinerhøjen i kejsertiden.]]
Rom har sit ophav på Palatinerhøjen, som af byens syv høje er bedst egnet til primitiv bosætning. Den ligger tæt ved [[Tiberen]], og med sit lange, flade højdedrag og sine bratte skråninger var den godt beskyttet mod fjender. Husene lå også for højt til at rammes af Tiberens frygtede oversvømmelser, og luften var fri for [[malaria]]myg. [[Udgravning]]er har påvist bebyggelse fra omkring år 1000 f.Kr. Den ældgamle vej ligger forbavsende urørt, og snor sig frem til Casina Farnese.<ref>[http://www.romeartlover.it/Vasi197.htm Orti Farnesiani sul Palatino<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
Oprindeligt bestod Palatin af tre toppe: '''Germalus''', hvor man har fundet skår fra de ældste indbyggeres lerkar; '''Palatium''', hvor man fandt spor af deres ''capanne'' (primitive hytter); og '''Velia''' i den sydøstlige ende.<ref>https://www.romanoimpero.com/2012/05/colle-palatino.html</ref> Germalus og Palatium blev udjævnet allerede i 80'erne, da arkitekten Rabirius<ref>https://www.oxfordreference.com/view/10.1093/oi/authority.20110803100400558</ref> byggede kejser [[Domitian]]s palads, så Palatins oprindelige kontur gik tabt for altid.<ref>Georgina Masson: Georgina Masson: ''The companion guide to Rome'' (s. 72), forlaget Fontana, London 1970</ref> Velia forsvandt i [[1931]]-32, da den brede Via dei Fori Imperiali blev anlagt.<ref>http://www.casadellarchitettura.eu/fascicolo/data/2010-12-20_381_777.pdf (s. 149)</ref>
Linje 13:
I [[1954]] blev der afdækket en brandgrav mellem Germalus og Palatium, der tyder på, at der oprindeligt ikke var nogen samlet og fælles bebyggelse på højdedraget, men derimod to små, adskilte hyrdesamfund. Fundet af en mur mellem Germalus og Palatium tyder på, at disse to samfund til tider har haft et anstrengt forhold til hinanden.<ref>[https://books.google.co.uk/books?id=DeHoLjPOtTUC&pg=PA12&lpg=PA12&dq=germalus+palatium+velia&source=bl&ots=_wigkv-3GV&sig=BkPhh9UXl-Yl70gVgr0F1bHywZs&hl=en&sa=X&ved=0ahUKEwjP14vVvpjNAhUISJoKHdAzBO4Q6AEIMzAE#v=onepage&q=germalus%20palatium%20velia&f=false A Companion to the Punic Wars - Google Books<!-- Bot genereret titel -->]</ref>
I [[1902]] fandt Giacomo Boni<ref>http://www.artivisive.sns.it/fototeca/indici.php?indice=titoloArticolo&&voce=Giacomo+Boni+nella+riabilitazione+del+Foro+Romano&&count=32</ref> en hel gravplads 5-6 meter under brolægningen på [[Forum Romanum]], hvor grave fra senest 600 f.Kr indeholdt ubrændte lig i sten- eller trækister, mens brandgrave med afdødes aske i hytte-urner stammede fra omkring 800 f.Kr. Det tydede på, at det ældste Rom lå på Palatin, mens Forumdalen tjente som gravplads. [[Plinius den Ældre]] omtaler navne på småbyer, der gik sammen om de ældgamle [[ofring]]er på [[Albanerbjergene]], blandt andre beboerne på Velia. Det kan tolkes, som Velia har været et tredje, selvstændigt samfund på Palatinerhøjen.<ref>Hartvig Frisch: ''Europas kulturhistorie'' (s. 378-82), Gyldendal, Oslo, 1962</ref>
Palatinerhøjen var stedet, hvor man i [[februar]] fejrede det ældgamle [[ritual]] ''[[lupercalia]]'' ("ulveløbet"). [[Lupercalegrotten|Lupercalgrotten]] blev genfundet i Palatins sydvestlige ende i [[2007]].<ref>http://news.bbc.co.uk/2/hi/europe/7104330.stm</ref>
== Senere historie ==
| |||