Tønde land: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Nico (diskussion | bidrag) |
Beskar gentagelser, omformulerede mange steder, tilføjede "uencyklopædisk" skabelon, andre ændringer. |
||
Linje 1:
{{uencyklopædisk}}
En '''tønde land''' var oprindeligt det areal, der kunne tilsås med en tønde sædekorn. Det var oprindeligt defineret som 13.824 [[Alen|kvadratalen]], men dette blev i 1688 afrundet til 14.000. Enheden blev afskaffet ved metersystemets indførelse i Danmark i 1907. Den præcise værdi er 5.516,242665696 m², hvilket er cirka 5.516,2 m², eller 0,55 [[hektar]].
== Opdeling ==
En
En tønde land er således 8 x (36 x 48 alen) = 13.824 kvadratalen, men ses ofte afrundet til 14.000 kvadrat alen, i misforstået "nemhed".
Som et eksempel kan vi beskrive [[fodboldbane]]n i [[Parken]] med dette arealsystem. Banestørrelse er 105 x 68 meter lig med 7.140 m². Med gammeldags omregning vil banen angives som 1-2-1-(2), det vil sige een tønde, to skæpper, een fjerding og to album, eller 2/3 fjerding.
=== Tilsåning med en tøndekorn ===
En tønde land skulle tilsåes med én tønde korn. En tønde rummede cirka 139 liter korn (udsæd), og vejede 100 kilo. Det var i datidens enheder 144 [[Pot (rummål)|potter]] korn, der skulle fordeles på 13.824 kvadratalen, hvilket vil sige at én potte skulle dække 96 kvadratalen. Det er én liter korn til knap 40 m². Ved at opdele tønden i mere håndterlige størrelser − og arealet tilsvarende − var det lettere at få kornet sået jævnt.
Man begyndte med at hælde kornet over i et [[skæppe]]mål. 8 skæpper svarede til én tønde, så en skæppe kunne rumme cirka 17,5 liter korn. Det område, én skæppe skulle dække, var en ottendedel af en tønde land, eller 36 x 48 alen (cirka 22 meter x 30 meter). Og lidt voldsomt at fordele jævnt pr. håndkraft, da de cirka 17,5 liter korn vejer cirka 12,5 kilo.
Derfor var det naturligt at opdele denne skæppe i fjerdedele, såkaldte fjerdingkar. Et [[Fjerdingkar (rummål)|fjerdingkar]] korn vejer således en fjerdedel af skæppen, lidt over 3 kilo og fylder knap 4,5 liter. Det er dog en mængde, der er til at bære − og til at fordele over en fjerdingkar land, hvilket er en rektangel på 36 x 12 alen, eller tre [[Album (flademål)|album]], der var lig med tre gange 12 x 12 alen. En [[favn]] var tre alen, eller 1,88 meter, så hvert kvadrat var 4 favne på hvert led. Man skulle altså bruge cirka halvanden liter korn til sådan et kvadrat på fire favne på hver led, svarende til cirka 60 m².
Hvis det skulle udspecificeres yderligere, bestod en album af fire kvadrater, 4 [[Penning (flademål)|penning]], hver på 2 x 2 favne, eller 6 x 6 alen. Eller cirka 3,6 meter x 3,6 meter, lig med et areal på knap 14,5 m². De 36 kvadratalen skulle tilsåes med halvanden [[pægl]] korn.
== Ager og tønder sæde ==
En tønde land skal ikke forveksles med begrebet [[ager]], der angiver den strimmel jord, hver bonde havde som en del af [[bymark]]en i dyrkningsfællesskabets tid, altså før [[Landboreformerne]]. Agrenes bredde svinger der i reglen mellem 15 og 30 alen, men der er mange smallere og enkelte bredere agre. En [[tønde sæde]], også kaldet en tønde bygsæde, var 10.000 kvadratalen. En agers bredde er ofte anført som 7 favne (21 alen), så en ager på en tønde sæde ville være 476 alen eller cirka 159 favne.
En engelsk [[Acre (flademål)|acre]] var ca 20 x 200 meter eller cirka 4.000 m², omregnet til alen ville det være noget i stil med: 30 alen x 300 alen, eller 10 favne i bredden og 100 favne i længden. Et rimeligt håndterligt mål for rebning og afskridtning. (En favn er 3 alen, eller cirka 1,88 meter svarende til to skridt).
== Hartkorn-relationen ==
Ved ligning af [[Matrikel (ejendom)#
En typisk [[bondegård]] havde et jordtilliggende på 3 til 11 tønder hartkorn, typisk omkring 5-8. I 1682<ref>[[Landsbyer i Danmark#Landsbyernes st.C3.B8rrelse]]</ref> optalte man i Danmark mere end 58.000 bondegårde med hartkorn, fordelt på over 5.000 landsbyer. En landsby havde fra 3 til over 40 gårde med hartkorn. I gennemsnit havde en landsby 12 gårde, de fleste mellem 8-20 gårde, få landsbyer mere end 40 gårde. En typisk landsby på Fyn bestod af cirka 12-20 gårde, og var tilsammen vurderet til ca 100-200 tønder hartkorn om året (se [[Matrikel (ejendom)#1688-matriklen|matriklen af 1688]] og senere). For eksempel blev [[Gudme]] i 1684 takseret til 160 tønder hartkorn, og i 1844 til 194 tønder hartkorn. Der var 21-23 gårde.
== Prisen for landbrugsjord gennem tiden ==
Man værdisatte og købte bondegårde eller hele landsbyer efter opgørelsen af tønder hartkorn, som det bedste værdigrundlag for hvad gården kunne bære i afgift. De priser, der kommer når almindelige bønder handler, må antages at være lidt/noget højere, ligesom udlejningsejendomme har en lavere kvadratmeterpris end ejerboliger.
=== Ved [[Andelsbevægelsen]]s begyndelse ===
Der gives ingen statistiske oplysninger om, hvor store gårdmændenes indtægter var; men det siger en hel del, at salgspriserne for gårde steg fra et gennemsnit af omkring 4.500 kroner pr. tønde hartkorn, i 1860erne − til et gennemsnit af 6.000-7.000 kroner pr. tønde hartkorn i 1870erne.<ref>[http://www.tidsskrift.dk/visning.jsp?markup={kornpriser}&type=cont&id=74911&query=kornpriser&journal=all&fromyear=&toyear=&n=0&m=25&print=no Klasseforskellen mellem gårdmænd og husmænd i 1870erne], fra tidsskrift.dk</ref> Hvis gården havde jord af "middel kvalitet", ville denne tønde [[hartkorn]] svare til 5-6 tønder land, derved var prisen for hver tønde land (arealenhed; cirka 5.500 m²) omkring 1.000 kroner i 1870erne.
=== Efter enevældens indførsel ===
{{See also|Danmarks førindustrielle bebyggelse#Krongodserne}}
Staten var tynget af gæld efter [[Karl Gustav-krigene]], der nær havde udslettet landet. For at indfri [[Pantsætning|pantsat]] gods besluttede man, at Kronen skulle sælge dele af det pantsatte gods, og sælge det til højstbydende, d.v.s. at ikke-adelige også kunne købe. Hvis panthaveren − der købte sit pant − ville købe ekstra krongods, skulle det ske til en fast pris, nemlig 50 [[rigsdaler]] pr. tønde hartkorn − eller cirka 8-10 rigsdaler per tønde land (af middelgod jord). Denne pris må antages at have været fordelagtig for køber, da det var en ret som panthaveren fik, (for at motivere til at overtage pantet ved køb af endnu mere omkringliggende jord. Siden denne pris er den, som godsejere handler jorden til, må værdien for en selvejerbonde antages at være lidt højere.
Bemærk at en [[Rigsdaler]] er ikke det samme som en [[Rigsbankdaler]]. Efter [[statsbankerotten]] i 1813 blev pengesedler lydende på rigsdaler kurant ombyttet til rigsbankdaler i forholdet 6:1.
==
*[[Danske måleenheder]]
== Kilder ==
{{reflist}}
[[Kategori:Arealenheder]]
[[Kategori:Gamle danske enheder]]
|