Svensk (sprog): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Ok Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
Asger (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved Aaker, fjerner ændringer fra 85.27.192.89 (diskussion | bidrag) Tag: Tilbagerulning |
||
Linje 1:
{{Sprogboks|navn=Svensk
|indfødtnavn=Svenska
|udtale = [ˈsvɛ̂nskâ]
|steder=• [[Sverige]]<br />• [[Finland]]
|område=
|talere = Som hovedsprog:<br />8.311.739<ref>[http://www.ethnologue.org/show_language.asp?code=swe Lewis, M. Paul (red.): Ethnologue: Languages of the World, Sixteenth edition. Dallas, Tex.: SIL International, 2009]</ref>
|rangliste =
|stammefarve = indoeuropæisk
|fam1=[[Indoeuropæiske sprog]]
|fam2=[[Germanske sprog]]
|fam3=[[Nordiske sprog]]
|fam4 = [[Østnordiske sprog]]
|fam5 =
|fam6 =
|script = [[Latinske alfabet]]
|nation=Se ovenfor
|sprognævn=[[Språkrådet]], [[Svenska språkbyrån]]
|iso1=sv
|iso2=swe
|iso3=swe
|GenN-NGen=NGen (GenN)
|DemN-NDem=DemN
|Prep-Postp=Prep
|SVO-etc=SVO
|NumN-NNum=NumN
|AN-NA=AN
|RelN-NRel=NRel
|kort = [[Fil:Distribution-sv.png|center|250px|thumb|Kort over det svenske sprogs udbredelse]]
}}
{{harflertydig|Svensk}}
'''Svensk''' ({{audio|Sv-svenska.ogg|svenska}}) er et [[østnordiske sprog|østnordisk]] sprog som tales af omkring 9.500.000 mennesker først og fremmest i [[Sverige]], på [[Åland]] og i dele af [[Finland]].
Det er i nær slægt med [[dansk (sprog)|dansk]] og [[norsk (sprog)|norsk]], og brugere af de tre sprog har som regel små vanskeligheder med at forstå hinanden.<ref>På grund af sprogenes meget nære slægtskab, se http://www.ethnologue.com/show_family.asp?subid=90972</ref><ref>[http://www.forskning.no/Artikler/2004/januar/1073896666.77 Forskning.no – Nordmænd forstår nabosprogene bedst]</ref> Svensk skiller sig ud med sin [[prosodi]], som kan variere markant mellem forskellige [[dialekt]]områder. I det indgår både aspekter som tryk og i visse tilfælde [[tone]]. Sproget har et relativt stort antal [[Vokal (sprog)|vokaler]], som har både korte og lange varianter, og danner tilsammen 18 vokalfonemer. Et unikt aspekt af svensk er ''sje-lyd''en (den første lyd i ordet "skjuta"), som findes i mange forskellige dialektale varianter. Selv om lignende lyde, med tydelig [[labial konsonant|labialiserende]] udtale, findes i mange sprog, er svensk det eneste sprog som benytter lyden som et [[fonem]]. Også den svenske udtale af den skrevne vokal ''u'' (både som lang [{{IPA|ʉ}}] og kort [{{IPA|ɵ}}]) er globalt set ualmindelig, selv om udtalen varierer i forskellige svenske dialekter.
''[[Rigssvensk]]'' er den almindelige benævnelse på [[standardsprog]]et, som bruges i [[Massemedie|medier]], presse og kommunikation mellem personer fra forskellige dialektområder, og er baseret på dialekterne omkring [[Stockholm]] og [[Mälardalen]]. Selv om distinkte regionale varianter baseret på lokale dialekter bruges, er både det talte og skrevne rigssprog standardiseret og ensartet i hele landet. Nogle af de mere traditionelle bydialekter skiller sig markant fra rigssvensk i [[grammatik]], [[ordforråd]] og [[fonologi]], og nogle kan være vanskelige at forstå for udenforstående. De kaldes af sprogforskere bymål, ''sockenmål'' eller ''bondska'' og tales i små byer af få mennesker, ofte med lav social mobilitet. Selv om mange af disse dialekter ikke risikerer at uddø i nær fremtid, er dialekternes udbredelse mindsket i løbet af 1900-tallet, til trods for at de er vel kortlagt og ofte opmuntres af lokale myndigheder i Sverige.
I Finland og [[Estland]] tales hhv. [[finlandssvensk]] og [[estlandssvensk]].
== Klassifikation og slægtskab ==
| |||