Forskel mellem versioner af "Norsk (sprog)"

5 bytes fjernet ,  for 5 måneder siden
→‎Norrønt: retter ref
m ({{harflertydig}})
(→‎Norrønt: retter ref)
=== Norrønt ===
Sproget i Norden fra omkring 700 kaldes ''norrønt''. I norsk sprogvidenskab bliver ''norrønt'' traditionelt først og fremmest brugt om sproget i Norge og på Island, selv om dialektforskellene i det nordiske sprogområde var minimale, og sproget i samtiden blev opfattet som et sprog, kaldet ''norrǿna'' eller ''dǫnsk tunga'' (dansk tunge). Fra 700-tallet opstod alligevel visse dialektforskelle, og det er vanligt at tale om en vestnordisk dialekt i Norge og på [[Island]] og [[Færøerne]] og en østnordisk dialekt i [[Sverige]] og [[Danmark]]. For eksempel blev de gamle diftonger monoftongeret i øst, så hvor svensk og dansk i dag har ''sten'', ''røs'' og ''løs'', har mange norske dialekter ''stein'', ''røys'' og ''laus''. Også islandsk og færøsk beholdt diftongerne.<ref name="Torp" />
Norrønt sprog havde på grund af vikingernes rejser og erobringer stærk indvirkning på [[oldengelsk]] på denne tid, og det bidrog til at opretholde den gensidige forståelighed. Forskellen kan have været omtrent som forskellen mellem norsk og svensk i dag.<ref>{{cite book|author=Alnæs, Karsten|publishedyear=1996|title=Historien om Norge|volume= 1|publisher=Den Norske Bokklubben|page=218|isbn=82-525-3945-9}}</ref>
Fra omkring 1200 adskilte dansk sig stadig mere fra norsk og svensk. Dansk mistede skillet mellem flere vokaler i grammatiske endelser, sådan at hvor norsk og svensk veksler mellom ''e'', ''a'' og ''o'' har dansk kun ''e''. Dansk fik også en særegen [[fonologi]]sk udvikling, blandt andet får dansk sine ''bløde konsonanter'' og det danske ''stød'' opstod på denne tid. Dette dialektskel er større end det ældre skel mellom østnorsk og vestnorsk, og det er først og fremmest dette som gør, at nordmænd har vanskeligere ved at forstå mundtlig dansk end svensk.<ref name="Torp" />
De norske norrøne dialekter frem til omkring 1350 kaldes [[gammelnorsk]]. Gammelnorsk blev skrevet både med runer og med [[latinske alfabet|det latinske alfabet]], som blev indført sammen med [[kristendom]]men i 1000-tallet. Da mange af de skrivekyndige døde i den sorte død i 1349 blev det norske skriftsprog svækket.