Livegenskab: Forskelle mellem versioner

En '''livegen''' er et udtryk brugt om en person, der var en [[godsejer]]s personlige [[ejendom]].

DenneDet samfundsformforhold blev i historien afløst af en anden, nemlig [[feudalisme]]n. I de allerfleste lande forvandledeblev slaveriet sig i sin udvikling til livegenskab. Den grundlæggende samfundsdeling gik nu mellem feudalherrer og livegne bønder. Formen for forholdetForholdet mellem mennesker blev ændret.:

Slaveejerne havde regnet [[slave]]rne for deres ejendom, loven havde stadfæstet dettedet og betragtede slaverne som ting, der fuldstændig tilhørte slaveejerne. HvadDe angår de livegne bønder fortsatte klasseundertrykkelsen og klasseafhængigheden, godsejerneGodsejerne ejede dog ikke de livegne bønderne som ting, men havde ret til deres arbejde, ret til at de udførte faste pligttjenesterpligter. I praksis var livegenskab, på ingen måde forskelligt fra slaveriet, detteisær gælder særligikke Rusland.

* Det væsentligste kendetegn ved livegenskabet var, at bønderne var [[stavnsbundet]] til jorden.

* Bonden kunne arbejde et bestemt antal dage for sig selv på det stykke jord, som jordejeren havde udpeget til ham; de andre dage arbejdede den livegne bonde for sin herre.

* Kun jordejerne havde fulde rettigheder; bønderne havde ingen overhovedet.

* I praksis var der meget lidt forskel på deres forhold og slaveforholdene i slaveejerstaten.

* Den livegne bonde blev regnet for godsejerens direkte ejendom.

I [[Rusland]] blev loven om livegenskabet ophævet i [[1861]], efter at have eksisteret i næsten to århundreder, med kun få forbedringer sidst i det [[19. århundrede]]. [[Alexander 2. af Rusland|Aleksander 2.]]'s hovedprincip var, at de livegne skulle frigives med jord, og den 3. marts (19.feb.) 1861, udskrev Aleksander den 2. marts manifestet om bondereformen.

Reformen omfattede de private godsejeres bønder, altså de livegne, som var godsejernes ejendom, til forskel fra statens og kronens bønder.

Det var altså over en tredjedel af befolkningen, som fik en ny samfundsmæssig status ved ophævelsen af livegenskabet. Reformen fastslog, at livegne fik deres personlige frihed uden at skulle betale deres hidtidige ejere nogen erstatning.

* Det var bestemt, at bønderne skulle frigives med jord. Men det var også bestemt at godsejerne skulle have erstatning for den jord de afgav.

* Staten skulle betale godsejerne 80 % af købesummen i obligationer ogsåog så skulle bønderne betale de 80 % tilbage til staten i løbet af 49 år. Økonomisk var bonden ikke fri, selv om han var blevet det juridisk.

Men detDet var en stor skuffelse for bønderne. Reformernes gennemførelse var en hjælp til godsejerne. Jordfordelingen blev enten beskåret eller solgt til bønderne til meget høje priser. Resultatet var at den nye frie bondestand i resten af århundredet var bastet og bundet af en uoverkommelig gældsbyrde og plaget af en jordhunger, som man ikke før havde kendt til. Den anden store gruppe bønder, statsbønderne,Statsbønderne fik nogle bedre vilkår. I 1858 &og 1866 fik de deres frihed og blev med øjeblikkelig virkning selvejende bønder. De fik nogle rimelige jordtildelinger og mere lempelige købsvilkår end de private godsejerbønder.

* [[Zemstvo]],: de lokale herredsråd på landet i [[Rusland]] virkede mellem [[1864]] og [[17. oktober]] [[1917]]. De blev oprettet som en del af de store reformer, der blev indført af [[Alexander 2. af Rusland]].