Olaus Magnus: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
SorenRK (diskussion | bidrag) m Tilføjede Kategori:Personer fra Linköping ved hjælp af Hotcat |
Olaus’ gravsten. |
||
Linje 26:
| signatur =
}}
[[Fil:Carta Marina.jpeg|thumb|350px|left|''[[Carta Marina]]'', tegning af [[Norden]] af Olaus Magnus i [[1539]].]]
'''Olaus Magnus''' (oktober [[1490]] i [[Östergötland]] i [[Sverige]] – [[1. august]] [[1557]] i [[Rom]]) var en svensk gejstlig, etnolog og kartograf samt [[ærkebiskop]] i [[den katolske kirke|den romersk-katolske kirke]]. Han var søn af Måns Petersson i [[Linköping]] og Kristina, og bror til den svenske ærkebiskop [[Johannes Magnus]].
== Årene i Sverige ==
Efter skolegang i Linköping og [[Västerås]] samt studier i [[Rostock]] opnåede han magistergraden i [[Köln]] i [[1514]]. På bestilling af den [[apostolisk]]e kommissær Arcimboldus, rejste han i [[Norrland]] i [[1518]]-[[1519]] og erhvervede kulturelt kendskab ved at sælge [[afladsbrev]]e. Blandt andet var han i [[Trondhjem]] og blev kendt med [[ærkebiskop Erik Valkendorf]]. I Sverige kom han så langt mod nord som [[Tornedalen]].
Til [[Stockholm]] ankom han i [[1520]] efter tjeneste som [[kannik]] i [[Uppsala]] og Linköping. Han blev ordineret til præst i [[1521]], var vidne til [[Stockholms blodbad]] og blev i [[1523]] dompræst i [[Strängnäs]]. På opgave for [[Gustav Vasa]] rejste han i 1523 til [[Vatikanet]] for blandt andet at fremføre broderens ønske om at blive ærkebiskop. Samtidig røbede Olaus Magnus, hvordan [[Olaus Petri]] i Sverige allerede i tre år havde forkyndt [[Martin Luther]]s lære. Selv om Olaus var stærk modstander af den nye lære, blev han i 1529, året før [[Gustaf Vasa]] begyndte indførelsen [[
[[Fil:Sea serpent.jpg|thumb|[[Træsnit]] af en [[søslange]].]]
Etter reformationen flygtede brødrene Olaus og Johannes Magnus til [[Danzig]], da forholdet til [[Rom]] var noget anstrengt.
Inspireret af et muligt møde med [[Nicolaus Kopernikus]] og hans portugisiske ven [[Damianus à Goes]] studerede han dér hjemlandets kulturhistorie, støttet af biskoppen Johannes Dantiscus. Til [[Venezia]] drog han i [[1539]], hvor han indlogerede sig hos [[patriark (titel)|patriark]]en Hieronimo Quirino, som udviste stor interesse for Olaus' studier af Sverige og opmuntrede i 1540 Olaus til lave kortet [[Carta Marina]], med et mylder af illustrationer af fantastiske dyr og fisk, iblandet et kort over Norden.{{kilde mangler|dato=september 2015}}▼
Efter broderens død (1544) overtog Olaus biskophvervet i Uppsala 26. oktober samme år, men var bosat i Rom og etablerede der Birgittahuset. Han deltog i 1545 som svensk delegat i [[Tridentinerkoncilet]] med målet at genindføre katolicismen i hjemlandet.▼
▲Inspireret af et muligt møde med [[Nicolaus Kopernikus]] og hans portugisiske ven [[Damianus à Goes]] studerede han dér hjemlandets kulturhistorie, støttet af biskoppen Johannes Dantiscus. Til [[Venezia]] drog han i [[1539]], hvor han indlogerede sig hos [[patriark (titel)|patriark]]en Hieronimo Quirino, som udviste stor interesse for Olaus' studier af Sverige og opmuntrede i 1540 Olaus til lave kortet ''[[Carta Marina]]'', med et mylder af illustrationer af fantastiske dyr og fisk, iblandet et kort over Norden.
▲Efter
== Forfatterskab ==
[[Fil:Olaus_Magnus_memorial_-_Santa_Maria_dell%27Anima_-_Rome,_Italy_-_DSC09695.jpg|thumb|Olaus’ gravsten i den tyske kirke Santa Maria dell’Anima i [[Rom]].]]
Olaus og broren Johannes var götiske patrioter, der blandt andet
Som [[etnolog]], [[historiker]] og [[kartograf]] er Olaus Magnus i dag således mest kendt
for sin patriotiske fremstilling af
Med dette udgangspunkt udgav han i
Denne er en litterær videreførelse af kortarbejdet, hvor han sammenblander egne erfaringer, gætterier og legender baseret på historiske
▲Med dette udgangspunkt udgav han i [[Rom]] sit mest kendte værk, ''{{illsup|no|Historia de gentibus septentrionalibus|Historia de gentibus septentrionalibus}}'' (1555) (''"Historien om folkene i Norden"'') i 22 bind<ref>Frans-Arne Stylegar. "Hvordan havnet de sju syvsoverne i Varanger? Sagn på vandring". 2018-01-22. Klassekampen. s. 10. "... (Historien om folkene i Norden). ... arkeolog og by- og arealplanlegger ..."</ref>.
▲Denne er en litterær videreførelse af kortarbejdet, hvor han sammenblander egne erfaringer, gætterier og legender baseret på historiske skrifter som [[Saxo]] og [[Jordanes]]. Hans beskrivelse af de götiske [[runesten]] er baseret på tænkte [[jætte]]r fra urtiden, sødyr fra den [[Botniske Bugt]], skiløbende [[samer]], jægerkvinder som overvinder mænd og andet. Hans mål er at fremstille det nordiske folks krigsmæssige overlegenhed som et resultat af dets naturlige forudsætninger i form af grubeindustri og ovenfornævnte medfødte mod.
Man aner en vis hjemlængsel i hans beskrivelse af fisketorvet i [[Venedig]] med fiskearter, som vanskeligt kan findes i de sprog, som tales rundt om [[Middelhavet]].
Line 54 ⟶ 58:
italiensk (1565), tysk (1567), engelsk (1658) og nederlandsk (1665) samt i ændret udgave i [[Antwerpen]] (1558 og 1562), [[Paris]] (1561), [[Amsterdam]] (1586), [[Frankfurt am Main|Frankfurt]] (1618) og [[Leiden]] (1652).
Han er begravet i den tyske nationalkirke
==
{{Reflist}}
== Eksterne lænker ==
{{Commonscat|Olaus Magnus}}
* {{runeberg.org|nfbt|0315.html Olaus Magni}} {{sv sprog}}
| |||