Blodprøve: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Prøvematerialer: Tilføjet indhold Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
|||
Linje 21:
Afhængig af, hvad man ønsker, at undersøge blodet for, skal der bruges forskellige ''prøvematerialer''. Nogle stoffer findes f.eks. kun i plasma, mens nogle processer måles bedst i serum.
For at kunne lave de forskellige prøvematerialer, skal blodet behandles forskelligt. Det vil sige, at man skal tappe blodet over i forskellige blodprøveglas. Det kan f.eks. være nødvendigt at tilsætte stoffer, som forhindre at blodet størkner eller stoffer som gør blodet til en fast ensartet masse.
I dagligdagen bruger man derfor prøveglas, som har forskellige farver, så man nemt kan finde ud af, hvilke glas man skal bruge, til hvilke analyser. De mest almindelige anti-koagulations midler i glassene er EDTA, Li-heparin og citat.
De fleste blodprøver bliver taget af veneblod, det vil sige blodet som findes i kroppens vener. Som regel bruges venerne i armens bøjning, fordi de er nemmest at ramme, men andre vener kan sagtens bruges.
Det gøres ved at der sættes en elastik på overarmen, som hæmmer tilbageløbet af blod. Det får blodet til at hobe sig op og venerne til at fuldes med blod. Derefter desinficeres huden med sprit, så der ikke kommer bakterier ind i blodet. Når spritten er fordampet stikkes en kanyle ind i venen og prøveglassene fyldes op. Der er vacuum inde i prøveglassene, så blodet bliver suget ud, selvom der ikke er noget tryk i venerne.
Enkelte blodprøver kræver, at man bruger blod fra en pulsåre ([[arterie]]). Dette kaldes derfor for en [[arteriepunktur]] (eller a-punktur i daglig tale). Ofte vil det være fordi man skal undersøge arterieblodets indholder af blodgasser, altså [[ilt]] (O<sub>2</sub>) og kuldioxid (CO<sub>2</sub>). Derfor kaldes denne blodprøve ofte en a-gas. Derudover måler man også arterieblodets indhold af bicarbonat, frie baser (Base excess) og mælkesyre (laktat).
== Se også ==
| |||