Sverige: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Weblars (diskussion | bidrag) retter parameter i referencer |
m bot: ret parameter med komma i dato; kosmetiske ændringer |
||
Linje 64:
'''Sverige''' (svensk: ''Sverige''), officielt '''Kongeriget Sverige''' (svensk: ''Konungariket Sverige''), er et land i [[Nordeuropa]]. Det grænser op til [[Norge]] mod vest og [[Finland]] mod øst. Sverige er forbundet med [[Danmark]] via en [[Øresundsforbindelsen|bro- og tunnelforbindelse]] over [[Øresund]] i sydvest. Det er med sine 450.295 kvadratkilometer, heraf landareal 407.311 km², [[Den Europæiske Union|EU’s]] 3. største land. Med over 10,1 millioner indbyggere har Sverige dog en forholdsvis lav befolkningstæthed med 25,1 indbyggere pr. kvadratkilometer landareal (31.12.2018). Størstedelen af landets befolkning lever i den sydlige del af landet. Omkring 85 % af svenskerne lever i byområder.
Siden forhistorisk tid har Sverige været befolket af de [[germanske folkeslag]] götere og sveere. Sydsverige er hovedsagelig [[
Sverige opstod som en samlet nation i [[middelalderen]]. I det 17. århundrede nåede Sverige sin største udstrækning og blev en regulær [[Den svenske stormagtstid|stormagt]]. Landet bevarede sin stormagtsstatus indtil begyndelsen af det 18. århundrede. De svenske konger mistede gradvist deres territorier uden for Skandinavien i løbet af det 18. og 19. århundrede, og landets europæiske indflydelse nåede sin afslutning med [[Det Russiske Kejserrige|Ruslands]] annektering af Finland i 1809. Sverige har ikke deltaget i krigshandlinger siden 1814, hvor Norge med militær magt blev tvunget ind i en [[Den svensk-norske union|personalunion]] under den svenske konge. Sverige har siden da forholdt sig neutral i udenrigspolitiske anliggender. Personalunionen med Norge blev [[Unionsopløsningen|opløst i 1905]]
Sverige blev optaget i EU den 1. januar 1995. Landet har dog afvist medlemskab af både [[NATO]] og [[Eurozonen]]. Sverige er også medlem af [[Forenede Nationer|FN]], [[Nordisk Råd]], [[Europarådet]], [[WTO]] og [[OECD]]. Det svenske samfund baserer sig på den [[skandinaviske velfærdsmodel]], der bl.a. yder offentlig sundhed og uddannelse til sine borgere. Sverige er et af verdens rigeste lande og rangerer højt på mange internationale målinger over [[livskvalitet]], sundhed, uddannelse, demokratiske rettigheder, økonomisk konkurrence, [[Gini-koefficient|lighed]], velstand og [[Human Development Index|udvikling]].
Linje 93:
=== Vikingetiden og middelalderen ===
[[Fil:Vikings-Voyages.png|thumb|right|Oversigt over vikingernes hovedrejseruter; de svenske vikinger rejste hovedsageligt mod øst og sydøst ind i Rusland]]
[[Vikingetid]]en i Sverige varede i store træk fra det [[8. århundrede|8.]] til det [[11. århundrede]]. Det menes, at svenske vikinger og [[gotlænder]]e især rejste øst- og sydpå til Finland, [[Baltikum]], [[Rusland]], [[Hviderusland]], [[Ukraine]], [[Sortehavet]] og så langt væk som til [[Bagdad]]. Vejen gik ad [[Dnepr]] over [[Konstantinopel]], og på denne rute foretog de adskillige plyndringer. Den [[Byzantinske Rige|byzantinske kejser]] [[Theofilos (kejser)|Theofilos]] disse folks store militære evner og bad dem om at blive hans personlige vogtere, kendt som [[Væring]]garden. De svenske vikinger, kaldet [[ruser]], menes at være stamfædre til [[Kievriget|kievruserne]]. Den arabiske opdagelsesrejsende [[Ahmed Ibn Fadlan]] beskriver disse vikinger således:
{{citat|Jeg har set ruserne, da de kom på deres handelsrejser og slog lejr ved [[Volga|Itil]]. Jeg har aldrig set mere perfekte, fysiske eksemplarer, høje som dadelpalmer, blonde og rødmossede; de bærer hverken tunikaer eller kaftaner, men mændene bærer et klæde, som dækker den ene side af kroppen og lader hånden i den anden side fri. Hver mand har en økse, et sværd og en kniv, og de har alle disse på sig til hver en tid. Sværdene er brede med riller, af frankisk type.<ref name=fadlan />|Ahmed Ibn Fadlan}}
De mange vikingetogter er i stort omfang dokumenteret i form af runesten, der er fundet over store dele af den sydlige halvdel af Sverige.
Det vides ikke, hvornår og hvor det svenske kongedømme opstod, men listen over [[Sveriges regenter]] begynder sædvanligvis ved konger, der regerede i både [[Svealand]] og [[Götaland]] som samlet område, begyndende med [[Erik Sejrsæl]]. De to områder havde tilbage til antikken været to selvstændige områder; i ''[[Beovulfkvadet]]'' beskrives legenden om en krig mellem de to nationer i det [[6. århundrede]].
Linje 118:
;Ældre vasatid
{{uddybende|Ældre vasatid}}
Noget af det første, der skete efter Gustav Vasas kroning, var at stække den katolske kirkes magt, hvilket førte til [[reformationen]], der dog først officielt blev indført under [[Karl 9. af Sverige|Karl 9.]] På den økonomiske front brød Gustav Vasa Hanseforbundets kontrol over den svenske handel med Baltikum.<ref>Scott, p. 132</ref>
Hanseforbundet var officielt blevet stiftet i [[Lübeck]] i Nordtyskland i 1356. Forbundet søgte at opnå borger- og handelsrettigheder fra prinser og regenter i lande og byer langs [[Østersøen|Østersøkysten]].<ref name=hoyt /> Til gengæld tilbød det en vis beskyttelse, idet forbundet med sin egen krigsflåde var i stand til at holde østersøområdet fri for sørøvere.<ref name=wolfe /> De koncessioner, som Hanseforbundet opnåede, var blandt andet, at kun indbyggere fra forbundets byer havde lov til at drive handel fra deres havne. De stræbte efter at undgå alle former for told og skatter. Med sådanne koncessioner drog store flokke af Lübeck-købmænd til Stockholm, hvor de snart kom til at dominere byens økonomi, og de var i stort omfang skyld i, at havnen i Stockholm gjorde byen til den største og mest betydningsfulde i landet.<ref>Scott, p. 52</ref> Hansekøbmændenes handel bestod for to tredjedeles vedkommende af import af tekstil og en tredjedel af salt, mens udførslen først og fremmest bestod af jern og kobber.
Linje 128:
{{uddybende|Den svenske stormagtstid}}
I det [[17. århundrede]] blev Sverige en af de store magter i Europa. Forinden havde Sverige været et fattigt og tyndt befolket land i udkanten af den europæiske civilisation uden nogen særlig magt eller noget specielt rygte i resten af verden. Landet opnåede sin store berømmelse i Europa under [[Gustav 2. Adolf af Sverige|Gustav Adolfs]] regering, hvor Sverige erobrede landområder mod syd og øst fra Danmark, Rusland og [[Den polsk-litauiske realunion|Polen-Litauen]] i en række konflikter, herunder [[Trediveårskrigen]].
[[Fil:Battle of Lutzen.jpg|thumb|right|Gustav Adolfs død i slaget ved Lützen]]
Linje 137:
I midten af det 17. århundrede var Sverige Europas tredjestørste land målt på areal, kun overgået af Rusland og Spanien. Landet nåede sin største udbredelse under [[Karl 10. Gustav af Sverige|Karl 10. Gustav]] efter Roskildefreden.<ref name=hayes /> Mod slutningen af århundredet blev Sverige og i særdeleshed Finland ramt af en voldsom hungersnød, der kostede en tredjedel af den finske befolkning livet<ref name=finfam /> og også var hård ved befolkningen i selve Sverige.<ref name=hogman />
Den lange periode på konstant krigsfod tærede på Sveriges økonomi, og det blev [[Karl 11. af Sverige|Karl 11.]], der kom til at bruge megen af sin regeringstid på at genskabe et økonomisk fundament samt et slagkraftigt militær. Arven til hans søn, [[Karl 12. af Sverige|Karl 12.]] var en af de fineste våbenbeholdninger i verden, en stor stående hær og en fremragende flåde. Sveriges største trussel på den tid, Rusland, havde en større hær, men var langt bagefter Sverige i udstyr og træning. Karl 12. blev kendt som "Krigerkongen", og han tilbragte en stor del af sin regeringstid i felten i en periode, der var præget af [[den Store Nordiske Krig]] (1700-1721), hvor Rusland, Danmark samt andre af Sveriges naboer udfordrede den trussel, som Sverige selv udgjorde. I begyndelsen af denne havde Sverige stor succes og nedkæmpede den russiske hær så effektivt i [[slaget ved Narva]] i 1700, at Rusland lå åben for en svensk invasion. Svenskerne valgte i stedet at koncentrere sig om Polen-Litauen, hvilket gav russerne ro til at genopbygge og modernisere sin hær.
[[
Karl besluttede nogle år senere at invadere Rusland, men denne gang måtte han se sin hær lide et afgørende nederlag i [[slaget ved Poltava]] i 1709. Dette blev begyndelsen til enden på Sveriges stormagtstid. Medvirkende til den svenske tilbagegang var også, at hjemlandet blev ramt af pesten, der blandt andet i høj grad gik ud over Stockholm, hvor omkring en tredjedel af befolkningen omkom mellem 1710 og 1713.<ref name=hogman /> Trods dette søgte Karl 12. at invadere Norge i 1716, men erobringen fik en brat ende, da Karl døde under belejringen af [[Frederiksten]] i 1718. Kongens død nedbrød strukturen og organisationen af togtet, og de svenske tropper trak sig derpå ud af Norge uden at være blevet besejret.
Linje 152:
I løbet af det 18. og 19. århundrede skete der i Sverige en betydelig stigning i befolkningstallet, hvilket forfatteren [[Esaias Tegnér]] i 1833 tilskrev "freden, [koppe]vaccinen og kartoflerne" ("freden, vaccinet och potaterne").<ref name=emigrant /> Mellem 1750 og 1850 fordobledes befolkningen i landet. Dette medførte en omfattende udvandring af svenskere til Amerika i de følgende årtier, og denne udvandringsbølge var med til at undgå sultkatastrofer og social oprør i landet. På højdepunktet af bevægelsen udvandrede over 1 % af den svenske befolkning årligt i løbet af 1880'erne.<ref name=einhorn /> På trods af denne enorme immigration forblev Sverige fattigt og bevarede en økonomi baseret næsten udelukkende på landbrug i en tid, hvor resten af Vesteuropa, herunder Danmark, overgik til industribaseret økonomi.<ref name=einhorn /><ref>Koblik, pp. 8-9</ref>
De fleste udvandrere udså sig Amerika som stedet, hvor de kunne få et bedre liv. Det anslås, at i perioden 1850-1910 udvandrede over en million svenskere til USA.<ref name=einhorn /> I begyndelsen af det 20. århundrede boede der flere svenskere i [[Chicago]] end i den næststørste by i fædrelandet, [[Göteborg]].<ref name=beijbom /> De fleste svenske immigranter flyttede til [[Midtvesten]], i særlig grad til [[Minnesota]], mens mindre grupper slog sig ned andre steder i USA og i Canada.
På trods af den langsommelige proces med at industrialisere Sverige til langt op i det 19. århundrede skete der en række forandringer i agrarøkonomien på grund af nyskabelser og den store befolkningstilvækst. Blandt de nye tiltag var indhegning af marker, markant forøget opdyrkning af landarealer og indførelsen af nye afgrøder som kartofler.<ref>Koblik, pp. 9-10</ref> Da de svenske bønder aldrig havde været [[livegenskab|livegne]], som det var almindeligt i stort set resten af Europa, begyndte den svenske bondekultur at påtage sig en kritisk rolle i politiske debat, noget der har fortsat op til nutiden med [[Centerpartiet]], der i lighed med det danske [[Venstre]] har rødder i bondebevægelsen.<ref>Koblik, p. 11</ref> Fra 1870 til udbruddet af [[1. verdenskrig]] kom der omsider fart i [[industrialisering]]en, som medførte, at industriproduktionen i den periode overtog pladsen som dominerende i den svenske økonomi, hvilket har været gældende næsten til nutiden.<ref>Koblik, p. 90</ref>
Stærke græsrodsbevægelser dukkede op i Sverige i anden halvdel af det 19. århundrede ([[fagforening]]er, [[afholdsbevægelsen]] og en række uafhængige religiøse grupper), og disse var med til at skabe de [[demokrati]]ske spilleregler, der siden har været bærende i landets kultur og politik. Denne proces var gennemført omkring tiden for 1. verdenskrig. [[Den industrielle revolution]] i det 20. århundrede skabte yderligere forandring af landet, idet en betydelig del af landbefolkningen i takt med denne rykkede ind til byerne for at arbejde i fabrikkerne, og en stor del blev involveret i [[Socialisme|socialistiske]] fagforeninger. En kommunistisk revolution blev afværget i 1917, hvorpå man igen indførte [[parlamentarisme]]n, og landet blev demokratiseret.
=== Sverige under verdenskrigene ===
Linje 188:
=== Det politiske system ===
Sverige har en [[forfatning]], der består af [[Sveriges forfatning|fire grundlove]] (''Samling av grundlagar''): [[Regeringsformen]], [[Successionsordningen]], [[Trykkefrihedsforordningen (Sverige)|Trykkefrihedsforordningen]] og [[Ytringsfrihedsgrundloven]]. Dertil kommer [[Riksdagsordningen]], der har status mellem de fire grundlove og øvrige almindelige love. Regeringsformens første paragraf lyder således:
{{citat|Al offentlig magt i Sverige udgår fra folket. Det svenske folkestyre bygger på fri meningsdannelse og på almen og lige stemmeret. Dette realiseres gennem en repræsentativ og parlamentarisk regering og gennem kommunalt selvstyre. Den offentlige magt udøves ved hjælp af lovgivningen.|Regeringsformen (oversat fra svensk)<ref name=forfatning />}}
Linje 194:
Den [[lovgivende magt]] i Sverige udøves af [[Sveriges riksdag|Riksdagen]], mens den [[udøvende magt]], der implementerer lovene, ligger hos [[Sveriges statsminister|statsministeren]] og [[Sveriges regering|regeringen]]. Den [[dømmende magt]], domstolene, er uafhængig af de to øvrige instanser. Sverige har ikke nogen obligatorisk [[prøvelsesret]], men et lovråd (''lagrådet'') gennemgår nye love, med mindre regeringen over for Riksdagen kan begrunde at undlade dette. Beslutninger fra Riksdagen og regeringsdekreter kan erklæres for ulovlige, hvis de er åbenbart i modstrid med grundlovene, men på grund af, at prøvelsesretten ikke er obligatorisk, har dette i praksis kun beskeden betydning.
Nye love kan foreslås af regeringen eller af riksdagsmedlemmer. Riksdagens medlemmer vælges ved [[Valgmetode|forholdstalsvalg]] for fire år ad gangen. Grundlovene kan ændres af Riksdagen ved simpelt, men absolut flertal; vedtagelsen skal finde sted ad to gange, hvorimellem der skal have været afholdt valg til Riksdagen.
[[Socialdemokraterne (Sverige)|Socialdemokraterne]] har spillet en ledende rolle i svensk politik siden 1917, efter at de mest revolutionære forlod partiet for at danne [[Vänsterpartiet]]. Siden 1932 har regeringen været domineret af Socialdemokraterne, og kun efter fem valg (1976, 1979, 1991, 2006 og 2010) har centrum-højreblokken haft tilstrækkelig støtte i Riksdagen til at kunne danne regering. Dårlig økonomisk styring siden begyndelsen af 1970'erne og særligt efter finanskrisen i begyndelsen af 1990'erne har medført, at Sverige har haft et mindre ensidigt politisk system, der i højere grad minder om de fleste øvrige europæiske landes systemer.
Ved [[Riksdagsvalget i Sverige 2006|riksdagsvalget 2006]] dannede [[Moderaterne]] sammen med [[Centerpartiet]], [[Folkpartiet]] og [[Kristdemokraterna]] [[Alliansen|Allians för Sverige]] og vandt flertal i Riksdagen. Sammen dannede de regering med Moderaternas leder [[Fredrik Reinfeldt]] som statsminister. Alliansen var oppe imod en samlet venstreblok ved [[riksdagsvalget i Sverige 2010]], hvor for første gang [[Sverigedemokraterna]] kom ind i Riksdagen.<ref name=valg2010 /> Alliansen vandt valget, men havde ikke selv flertal, og da ingen af de to store grupper ønskede at samarbejde med Sverigedemokraterna, blev resultatet, at Reinfeldt fortsatte som statsminister for en mindretalsregering. Efter [[Riksdagsvalget i Sverige 2014|riksdagsvalget i 2014]] blev socialdemokraten [[Stefan Löfven]] statsminister en mindretalsregering med [[Miljöpartiet de Gröna]]. [[Vänsterpartiet]] er ikke i regeringen, men er støtteparti.
Ved valget til [[Europa-Parlamentet]] har partier, der ikke har formået at komme over spærregrænsen til Riksdagen formået at opnå repræsentation. Det gælder [[Junilisten]] (2004–2009), [[Piratpartiet]] (2009–2014) og [[Feministiskt initiativ (Sverige)|Feministiskt initiativ]] (2014-nuværende).
Linje 205:
Sverige har været et [[monarki]] i omkring tusind år, en del af årene under skiftende kontrol af et parlamentarisk system. Begrebet "riksdag" stammer fra 1540'erne, men det første møde med repræsentanter for de forskellige dele af landet og fra flere socialgrupper, som diskuterede forhold af betydning for landet som helhed, fandt sted allerede i 1435 i [[Arboga]].<ref name=arboga /> Ved møder under Gustav Vasa mellem 1527 og 1544 var der for første gang repræsentanter for alle fire [[Stand (samfundsgruppe)|stænder]] (kirke, adel, borgere og bønder) til riksdagsmøde.<ref name=arboga /> Monarkiet blev arveligt fra 1544.
[[Den lovgivende magt]] har været delt mellem kongen og Riksdagen. [[Den udøvende magt]] var delt mellem kongen og et adelsråd indtil [[1680]], hvorpå et [[Enevælde|enevældigt]] kongedømme tog sig af denne opgave. Som en reaktion på nederlaget i den store nordiske krig blev [[parlamentarisme]]n introduceret i [[1719]], den såkaldte frihedstid, efterfulgt af tre organisatorisk forskellige [[Konstitutionelt monarki|konstitutionelle monarkier]] i [[1772]], [[1789]] og [[1809]]. Det sidste indeholdt flere borgerlige rettigheder. Parlamentarismen blev genindført i [[1917]], da kong [[Gustav 5. af Sverige|Gustav 5.]] efter en lang kamp accepterede at udnævne regeringen ved flertalsafgørelser i parlamentet. I 1918-1921 blev den generelle og lige [[stemmeret]] indført. Parlamentarismen blev bevaret af kongens efterfølger [[Gustav 6. Adolf af Sverige|Gustaf 6.]], indtil en [[Forfatning|grundlov]] i [[1975]] i praksis fjernede kongens politiske magt.
Oprindeligt bestod Riksdagen af to kamre, og i 1866 blev Sverige formelt set et konstitutionelt monarki med et førstekammer bestående af personer valgt indirekte via lokale råd samt et andetkammer med personer, der var valgt ved direkte valg. I 1971 blev Riksdagen ændret til at bestå af ét kammer.
Sverige har tradition for stor politisk deltagelse af almindelige mennesker i form af de mange folkelige bevægelser (''Folkrörelser''), hvoraf de mest markante er [[fagforening]]erne, uafhængige kristne grupper, [[afholdsbevægelsen]], kvindebevægelsen og i nyere tid [[Piratpartiet|bevægelsen for piratvirksomhed for intellektuel ejendom]]. Den stærke politiske interesse giver sig udslag i høje valgdeltagelser, som dog de seneste årtier har været for nedadgående til at ligge på omkring 80 %, men det seneste valg gav en stigning til 84,6 %. Svenske politikere har i en årrække nydt meget stor tillid hos befolkningen, men den er de senere år faldet betydeligt og ligger nu under den tillid, som de nordiske naboers politikere nyder i de respektive lande.<ref name=holmberg />
Linje 214:
Det juridiske system er opdelt i retsinstanser, der håndhæver henholdsvis civile [[retssag]]er og straffesager, samt specialretsinstanser, som har ansvaret for det juridiske forhold mellem offentligheden og regeringen eller andre offentlige myndigheder. Sveriges retssystem er opdelt i lokale retsinstanser ([[tingsrät]]ter), regionale appelretsinstanser ([[hovrät]]ter) og en [[højesteret]] ([[Högsta domstolen]]). Højesteret består af seksten dommere (''justistieråd''), som udpeges af regeringen, men er i øvrigt uafhængig af Riksdagen, og regeringen kan ikke blande sig i højesterets arbejde.
Retshåndhævelsen udføres af flere landsdækkende instanser. Det svenske politi (''Polisen'') er en regeringsmyndighed, der løser [[politi]]opgaver. Den nationale indsatsstyrke er en specialenhed inden for den nationale kriminalitetsopklaringsafdeling. [[Säkerhetspolisen]] står for [[kontraspionage]], [[Terrorisme|anti-terroraktiviteter]], beskyttelse af forfatningen og beskyttelse af sårbare objekter og personer.
I en EU-undersøgelse fra 2005 blev kriminaliteten i Sverige bedømt til at være middel i forhold til de øvrige EU-lande. På trods heraf opfatter befolkningen risikoen for at blive udsat for kriminalitet for højere end i EU i gennemsnit. Det er især faren for at blive overfaldet, for kvinder for at blive udsat for seksualforbrydelser, for at blive udsat for hadkriminalitet samt for at blive bedraget i handel, der opfattes at være højere i Sverige end i det øvrige EU. Til gengæld er svenskerne ikke så bekymrede for at opleve indbrud, biltyveri eller narkotikarelateret kriminalitet.<ref name=crime />
Linje 221:
Gennem hele det 20. århundrede har Sveriges udenrigspolitik været baseret på princippet om ikke at indgå i alliancer i fredstid og [[neutralitet]] i krigstid. Den svenske regering har fulgt en uafhængig kurs om alliancefrihed i fredsperioder på en måde, så neutraliteten kunne opretholdes i tilfælde af krig.<ref name=nordstrom335 />
Sveriges neutralitetsdoktrin bliver normalt sporet tilbage til det 19. århundrede, idet Sverige senest var i krig i 1814 (mod [[Norge]]). Under anden verdenskrig opretholdt landet sin neutralitet ved hverken at tilslutte sig [[De Allierede]] eller [[Aksemagterne]]. Dette har været omdiskuteret, idet Sverige i visse tilfælde tillod [[Nazityskland]] at benytte svenske jernbaner til at transportere tropper og forsyninger,<ref name=koblik303 /><ref name=nordstrom313 /> særligt jernmalm fra minerne i Nordsverige, idet jernet var vitalt for den tyske krigsmaskine.<ref name=nordstrom313 /><ref name=nordstrom302 /> Omvendt bidrog Sverige også indirekte til forsvaret af Finland i [[Vinterkrigen]] og tillod træningen af norske og danske tropper i landet efter 1943.
I [[Den kolde krig|koldkrigsperioden]] kombinerede Sverige sin politik om alliancefrihed og lav profil i internationale forhold med en [[sikkerhedspolitik]] baseret på en stærk national sikkerhed.<ref name=reischauer /> Funktionen af det svenske militær var at afskrække fra angreb på landet.<ref name=nordstrom335 /> Samtidig opretholdt landet dog relativt tætte, men uformelle forbindelser med den vestlige blok, især inden for udveksling af efterretninger. I 1952 blev en svensk [[Douglas DC-3|DC-3]] skudt ned over Østersøen af et sovjetisk [[MiG-15]]-[[jagerfly]]. Senere efterforskning påviste, at DC-3'eren faktisk indsamlede informationer til [[NATO]].<ref name=lovgren /> Et andet fly, en [[Catalina]] [[Search and rescue|SAR]], blev et par dage senere sendt ud for at eftersøge DC-3'eren, men det blev også skudt ned af det sovjetiske luftvåben. Som et eksempel på, at svenskerne forsøgte at balancere sin politik, kan nævnes, at daværende statsminister [[Olof Palme]] besøgte [[Cuba]] i [[1970'erne]] og markerede sin støtte til Cuba i taler i den forbindelse.
Fra slutningen af [[1960'erne]] forsøgte Sverige at spille en mere aktiv, men stadig uafhængig rolle på den internationale scene. Landet involverede sig betydeligt i internationale fredsforhandlinger, særligt via [[FN]], og ofte i forhold til [[den tredje verden]]. Efter mordet på Olof Palme i 1986 og afslutningen af den kolde krig har Sverige taget en mere traditionel udenrigspolitisk rolle, men landet er fortsat aktivt involveret i fredsbevarende missioner og opretholder et betydeligt budget til ulandsbistand.
Linje 239:
Sidste gang, en svensk konge forsøgte at hævde sin ret til at bestemme og tilsidesætte regeringen i militær sammenhæng, var [[Gustav 5. af Sverige|Gustav 5.'s]] aktion kort før første verdenskrig i den såkaldte "borggårdskrise". Kongens handling blev der opfattet som en bevidst provokation af den etablerede måde, hvorpå skulle regeres. Posten som Øverstbefalende blev oprettet i 1939; før den tid, fra slutningen af det 19. århundrede og frem, refererede de ledende officerer for henholdsvis hæren og flåden direkte til regeringen (og kongen), idet der ikke fandtes nogen øverste kommando for militæret inde for egne rækker.
Indtil afslutningen på den kolde krig blev næsten alle unge mænd indkaldt til almen [[værnepligt]]. I de senere år er antallet af indkaldte mandlige værnepligtige faldet markant, mens til gengæld antallet af frivillige kvindelige rekrutter er steget lidt. I rekrutteringen er man efterhånden gået over til at udvælge de mest motiverede frem for de, der på andre måder er egnede til militærtjeneste. En lov tilsiger, at alle udsendte soldater skal være frivillige. I 1975 havde man 45.000 værnepligtige, mens tallet for 2003 var faldet til 15.000. Fra 1. juli 2010 er Sverige gået helt væk fra almen værnepligt og erstattet af en tre måneder lang frivillig grundtræning, hvorfra de militære styrker fremover henter deres folk.<ref name=varnepligt />
Svenske enheder har deltaget i fredsbevarende aktioner i [[Demokratiske Republik Congo]], [[Cypern]], [[Bosnien-Hercegovina]], [[Kosovo]], [[Liberia]], [[Afghanistan]] og [[Tchad]]. I de seneste år har en af de vigtigste opgaver for de svenske væbnede styrker været at etablere en svenskledet [[EU-kampgruppe]] med bidrag fra Norge, Finland, Irland, Letland og Estland.<ref name=nordicbattle /> Denne nordiske kampgruppe kunne i 2008 være operationsklar på ti dage og havde, trods den svenske ledelse, sit hovedkvarter i Northwood ved London.
Linje 245:
== Administrativ inddeling ==
{{uddybende|Län{{!}}Sveriges län|Kommuner i Sverige}}
Sverige er en [[enhedsstat]], som er inddelt i 21 [[län]] (provinser). I hver län er der en länsstyrelse, som er udnævnt af regeringen. Länsstyrelsen ledes af en [[landshøvding]], som udpeges for seks år ad gangen. Länene har rødder tilbage til 1634, hvor de blev indstiftet af [[Axel Oxenstierna]]. Länsstyrelsernes hovedansvar er at koordinere udviklingen af länene ud fra de retningslinjer, der afstikkes i landspolitikken. I hver län er der også et landsting, som vælges ved direkte valg af länets befolkning.
Hvert län er yderligere opdelt i en række [[Kommuner i Sverige|kommuner]], i alt 290 pr. 2005. Den politiske ledelse af kommunerne ligger hos de kommunfullmäktige, der træffer beslutninger om kommunale spørgsmål. Der kan være mellem 31 og 101 kommunfullmäktige i en kommune, afhængig af kommunens størrelse, og der afholdes valg hertil hvert fjerde år samtidig med valgene til [[Riksdagen]].
Linje 428:
Den [[Nåleskov|sydlige nåleskovsregion]] præges – som navnet siger – af [[Nåletræ-rækken|nåletræer]] med indslag af blandt andet bøg og eg. Bøgens nordgrænse giver en opdeling af denne region i to underregioner. Bøg forekommer naturligt, blandet med nåletræer, indtil omtrent en linje fra midten af [[Bohuslän]] til [[Oskarshamn]]området med en [[eksklave]] på [[Västergötland|Västgötasletten]]. Den sydlige nåleskovsregions nordlige grænse bestemmes af grænsen for egens naturlige udbredelse.
Den [[Nåleskov|nordlige nåleskovsregion]] er præget af gran og skovfyr med indslag af birk, el, asp og lignende småtræer. Når der forekommer ædle løvtræer, er de i princippet altid plantet af mennesker. Den nordlige nåleskovsregion er en direkte udløber af den russisk-finske [[taiga]]. Jo længere man kommer nordpå, jo mere spredt bliver træbevoksningen. I [[Norrbottens län]] står træerne så spredt, at man knap kan tale om skov.
I lavområderne op mod de store fjelde mod nord finder man fjeldbirkregionen, hvor [[fjeld-birk]]en udgør den eneste større vegetation. Der forekommer desuden lavere bevoksning som blomster, lav og blåbærris.
Linje 525:
I perioden, hvor Sverige blev samlet, fra omkring 1250 til slutningen af det 14. århundrede, blev handelen i Sverige domineret af tyske købmænd (det var først i det 17. århundrede, at Sverige selv blev en handelsnation), der især brugte [[Visby]] som basis.<ref name=lagerqvist /> I det 16. århundrede var over 90 % af befolkningen beskæftiget i landbruget, og deres økonomi byggede på selvforsyning. De vigtigste importvarer var salt til konservering af levnedsmidler samt tekstiler for især at tilgodese de højere stænders behov.<ref name=brolin127 /> Eksporten var domineret af jernmalm og [[kobber]]. På den tid var Sverige et stærkt specialiseret råstofeksporterende land.<ref name=brolin127 /> I løbet af det 18. århundrede blev det svenske landbrug revolutioneret, hvilket medførte en yderligere ekspansion af den svenske økonomi. Revolution gav øget udbytte per person, højere grad af [[arbejdsdeling]], øget markedsproduktion samt skabelse af kapital.
Fra det 16. århundrede begyndte Sverige efterhånden at føre en [[Merkantilisme|merkantilistisk]] politik, noget der blev forstærket i det følgende århundrede.<ref name=magnusson163 /> Den økonomiske ekspansion i stormagtstiden i et 17. århundrede indebar, at Sverige søgte at udvide sin handel mod [[Østeuropa|Øst-]] og [[Centraleuropa]]. Dette mislykkedes dog, idet den russiske og polske eksport gik i andre retninger end mod Sverige. Derimod havde Sverige stort held med at afsætte sit kobber og jern i betragteligt større omfang på verdensmarkedet.<ref name=brolin171 /> Denne øgede ekspansion, der til dels byggede på [[subsidier]], medførte fra midten af århundredet en forøget [[pengemængde]] og [[inflation]] (omkostnings- og prisstigninger) samt underskud på statens finanser. Det var handlen og industrien, der især havde statens bevågenhed i det 18. århundrede.
I det 19. århundrede investerede staten betragtelige summer i [[infrastruktur]]en på den måde, at der blev dannet flere finansielle institutioner som [[bank]]er.<ref name=lundh /> Omkring 1850'erne nærmede Sverige sig også [[liberalisme]]ns ideal, hvad angår [[frihandel]]sprincippet. Tolden på levnedsmidler blev sænket, alle eksport- og importforbud, bortset fra et forbud mod eksport af jernmalm (1809–1857), blev afskaffet. Fra midten af århundredet skete der gradvis en overgang til en endnu mere ureguleret [[markedsøkonomi]] i takt med [[industrialisering]]ens gennembrud. Store økonomiske forandringer fører til nye institutionelle ordninger, hvilket man ser fra slutningen af det 19. århundrede, hvor forøgelsen af industriarbejdet førte til dannelse af [[fagforening]]er, [[sygekasse]]r og [[arbejdsgiverforening]]er.<ref name=magnusson383 />
Linje 534:
=== Den svenske økonomi ===
Sveriges [[valuta]] er [[svensk krone]] (SEK). Landets [[Købekraftsparitet|købekraftsjusterede]] [[BNI per indbygger|bruttonationalprodukt]] var i 2011 på 384,6 milliarder [[Geary-Khamis dollar|internationale dollar]].<ref name=imf /> BNI per capita var samme år på 40.705 dollar.<ref name=imf /> Den gennemsnitlige indkomst per indbygger var i 2010 på 28.400 SEK.<ref name=svd /> I april 2013 var arbejdsløsheden i Sverige på 8,4 %,<ref name=ekonomifakta /> et stykke under EU-gennemsnittet på 11 %.<ref name=ekonomifakta1 /> Ungdomsarbejdsløsheden (alderen 15-24 år) var i samme måned på 24,7 %,<ref name=ekonomifakta2 /> hvilket er en smule over EU-gennemsnittet på 23,5 %.<ref name=ekonomifakta3 /> Arbejdsløsheden i Sverige var i den nævnte måned den højeste i Norden, både samlet, og hvis man betragter ungdomsgruppen alene. Sverige havde i 2011 den laveste lønspredning inden for OECD-landene.<ref name=ekonomifakta4 /> Sveriges økonomiske vækst er stor sammenlignet med de øvrige europæiske lande; i fjerde kvartal 2010 var væksten i BNI på hele 7,3 %.<ref name=tiger />
De vigtigste erhvervssektorer i Sverige er [[Tertiære erhverv|service]], [[skovbrug]], [[industri]] samt [[minedrift]]. Andre sektorer af betydning er [[jordbrug]] (de vigtigste jordbrugsprodukter er [[hvede]], [[kartoffel|kartofler]], [[sukkerroe]]r og [[Tamkvæg|kvæg]]) og [[fiskeri]]. Sveriges vigtigste eksportprodukter omfatter [[maskine]]r, [[papir]], [[Træ (materiale)|træprodukter]], [[jern]], [[stål]], [[køretøj]]er sammen med elektronik og telekommunikationsprodukter.<ref name=utrikeshandel /> Sveriges økonomi er stærkt rettet mod eksport og handel med udlandet; eksporten har de senere år udgjort omkring 50 % af landets BNI.<ref name=export /> Sveriges industristruktur består i usædvanlig høj grad af store, internationalt orienterede koncerner. [[Wallenberg-familien|Wallenberg-koncernen]] har haft en, sammenlignet med andre industrialiserede lande, usædvanlig stor indflydelse på den svenske børs og har på et tidspunkt kontrolleret over 30 % af børsværdien.
Linje 546:
=== Sociale forhold ===
Sverige ligger ifølge [[Human Development Index]] på syvendepladsen i verden målt på [[levestandard]] med indeksværdien 0,916 (af 1,0).<ref name=hdi2 /><ref name=hdi /> Også på andre målinger ligger Sveriges velfærd højt. Ligheden i indkomst er blandt de højeste i verden med en [[Gini-koefficient]] på 23 per 2005,<ref name=ciagini /> og fattigdomsniveauet i landet er et af de allerlaveste i verden, uanset om man ser på absolutte eller relative tal. Der har dog siden omkring år 2000 været tendenser til både øget indkomstulighed og fattigdom, og en opgørelse fra 2008 fra [[Tjänstemännens centralorganisation]] viste, at hver tredje arbejdsløs ikke var medlem af en [[arbejdsløshedskasse]] og var dermed blot garanteret en indkomst svarende til [[eksistensminimum]].<ref name=tco /> År 2015 var 71 procent af arbejdsstyrken medlem af en arbejdsløshedskasse.<ref>Anders Kjellberg och Christian Lyhne Ibsen [https://lup.lub.lu.se/search/ws/files/21682547/Kjellberg_og_Ibsen_2016_ur_Due_og_Madsen.pdf "Attacks on union organizing:
=== Social kapital og korruption ===
Sverige er et af de lande i verden, der har den højeste [[Social kapital|sociale kapital]], dvs. at tilliden borger til borger og borger til myndigheder er meget høj. En effekt af en høj social kapital er en lav [[korruption]].
Korruptionen i Sverige er i lighed med de fleste øvrige vesteuropæiske lande lav. På Transparency Internationals årlige liste ligger landet som nummer fire over, hvordan befolkningens opfattelse af korruptionen er, mens korruptionskontrollen er opgjort til 99 %.<ref name=korruption /> På listen over samle korruptionsindeks lå Sverige i 2011 på en fjerdeplads efter [[New Zealand]], [[Danmark]] og [[Finland]].<ref name=cpi />
Linje 562:
== Uddannelse ==
Børn i alderen 1-5 år er garanteret plads i [[børnehave]] (svensk: ''förskola'', daglig tale: ''dagis''). Der er undervisningspligt for børn i alderen 6 til 16 år, og en altovervejende del af børnene går i skole, enten kommunale eller private. I [[PISA (elevvurdering)|PISA-undersøgelser]] opnår de svenske 15-årige resultater, der er tæt på OECD-gennemsnittet.<ref name=pisa /> Efter afslutningen af 9. klasse fortsætter omkring 90 % af eleverne i [[gymnasium|gymnasiet]], der i Sverige omfatter både bogligt orienterede og erhvervsorienterede retninger (svarende til de danske gymnasiale uddannelser og erhvervsgrunduddannelser). Skolesystemet i Sverige er overvejende skattefinansieret.
Den svenske regering har behandlet offentlige og private skoler ens,<ref name=economist /> efter at man i 1992 indførte begrebet ''skolpeng'', et beløb til dækning af undervisning, der følger den enkelte elev. Dette princip var Sverige først efter [[Holland]] til at indføre, og det medfører, at private kan oprette en skole, som modtager et fast basisbeløb fra kommunen for de børn, der går i skolen. Skolefrokost er gratis for alle elever i Sverige, og skolerne tilskyndes til også at tilbyde morgenmad.<ref name=skolemad />
Linje 571:
=== Kollektiv trafik ===
Siden 1983 har den kollektive trafik i Sverige været organiseret på län-niveau. I hvert län findes en trafikansvarlig, der har ansvaret for den kollektive trafik i länet. Den mest almindelige måde at organisere trafikken på er via et länstrafikselskab, som i mange tilfælde ejes ligeligt af [[Landsting (Sverige)|landstinget]] og kommunerne i länet. Der findes dog også andre konstruktioner. Trafikselskabets opgave er at sikre lokal bustransport i større byer samt regional bustransport i länet. Nogle trafikselskaber driver også nogle jernbanebanestrækninger samt andre trafikformer.
[[Rikstrafiken]] er en statslig myndighed, der har ansvaret for at sikre kollektiv fjerntrafik, dvs. trafik på tværs af länene, samt mere lokal kollektiv trafik i områder, hvor länene ikke selv ser sig i stand til at finansiere dette – først og fremmest i Norrland. Det statslige jernbaneselskab [[SJ]], der tidligere har drevet de fleste strækninger i landet, fungerer på markedsvilkår og opererer i dag primært fjernruterne i landet, mens lokale strækninger i flere tilfælde er afgivet til private selskaber eller länstrafikselskaberne.
Den kollektive trafik ud af landet er som hovedregel ikke offentlig støttet med trafikken til [[Narvik]] som en undtagelse.
=== Energi ===
Linje 589:
Sveriges jernbanenet er blevet udbygget fra midten af det 19. til midten af det 20. århundrede, hvorefter en del strækninger, frem for alt i mindre befolkede områder, er blevet nedlagt. Den samlede jernbanestrækning omfattede i 2001 omkring 11.106 kilometer, hvoraf 9.400 kilometer er elektrificeret.
Jernbanenettet er meget ulige fordelt i Sverige med flest jernbaner de tættest befolkede egne. Stockholm er et knudepunkt, hvorfra der er forbindelser til de fleste områder i landet samt til Danmark, Norge og – via jernbanefærge – til Tyskland. Strækningen via [[Haparanda]] til Finland bruges for tiden kun til godstransport. De områder, hvor togtrafikken er mest udbygget og afgangene hyppigst, er Stockholm og omegn, Göteborg og omegn samt Skåne. Blandt de områder, hvor jernbanenettet er mindst udbygget, findes de fleste i Norrland, og nogle områder har bare en eller to baner.
=== Flytrafik ===
Linje 604:
{{uddybende|Sveriges demografi}}
Sverige havde 9.580.424 per 30. april 2013.<ref name=indbyggere /> Befolkningstallet stiger med 60-80.000 om året, hvilket for tre fjerdedeles vedkommende skyldes overskud i migration (omkring 50.000 flere indvandrere end udvandrere i 2012).<ref name=migration /> Befolkningstætheden er på 21,9 per km², og landet ligger som nummer 84 i verden efter befolkningstal og nummer 157 efter befolkningstæthed. Befolkningstætheden er overordnet set størst i det sydlige af landet.
Den gennemsnitlige levealder for kvinder var i 2011 83,7 år og for mænd 79,8 år; disse tal er steget gennem en række år, hvilket skyldes en betragtelig formindskelse af dødeligheden som følge af hjerte/karsygdomme.<ref name=folkhalsa /> Alderssammensætningen i 2012 var nogenlunde jævn for aldersgrupperne op til omkring 65 år, hvorefter andelene falder markant. Dog er andelen af børn omkring 10-15 år markant lavere end aldrene før og efter, hvor især aldersgruppen 20-25 til gengæld er lidt over gennemsnittet.<ref name=alder /> Spædbarnsdødeligheden er en af de laveste i verden og var under 3 per 1000 indbyggere i 2010.<ref name=spadbarn /><ref name=globalis /> Fertiliteten var i 2009 på 1,94 børn per kvinde.<ref name=fertilitet />
Linje 702:
== Kultur ==
{{uddybende|Sveriges kultur}}
Svensk kultur er en del af de [[Norden|nordiske]], [[Germanske sprog|germanske]] og [[Vesten|vestlige]] kulturområder. Den svenske kultur inden for [[musik]], [[litteratur]] og [[musik]] kommer derfor primært til udtryk gennem disse traditioner. Den offentlige støtte til kulturen er omfattende i Sverige, og den folkelige opbakning til en række kulturelle aktiviteter er stor, blandt andet inden for [[kor]]sang.
Kønsforskellene er små i Sverige, der ligger på en fjerdeplads på globalt plan inden for dette område.<ref name=gdi /> Der er en ret liberal holdning til [[seksualitet]],<ref name=marklund /> herunder [[homoseksualitet]], i landet, og en lov fra 2009 har givet fuld ligestilling for homoseksuelle til ægteskab, både kirkelig og borgerlig.<ref name=homo />
Linje 709:
{{uddybende|Sveriges helligdage}}
[[Fil:Midsommardans av Anders Zorn 1897.jpg|thumb|"Midsommar", [[Anders Zorn]], 1897.]]
Den svenske helligdagskalender består hovedsagelig af bredt udbredte protestantiske helligdage som [[jul]] og [[påske]]. Der fejres desuden en række årlige begivenheder, hvoraf nogle stammer tilbage fra førkristen tid.
Blandt disse er [[Solhverv|midsommer]], der afholdes den fredag og lørdag, der ligger nærmest den [[21. juni]]. Om fredagen fejres ''midsommarafton'' med dans omkring [[majstang]]en (midsommarstången), hvilket oftest sker hen på eftermiddagen. Lørdagen er ''midsommardagen'', der regnes som [[helligdag]].
Af andre fejringer kan nævnes [[valborgsaften]] [[30. april]], hvor der er tradition for at afbrænde bål. [[Sankta Lucia]]-dagen, [[13. december]], fejres med optog af børn, der bærer lys; dagen markerer også julens snarlige komme og vintersolhverv.
Med en stærk [[arbejderbevægelse]] er [[1. maj]] national fridag og her som i en række andre lande genstand for demonstrationer og taler, mens [[Sveriges nationaldag]], [[6. juni]], siden 1995 ligeledes er fridag.
Linje 721:
Sverige har en rig musikalsk tradition, der spænder fra middelalderlige [[folkevise]]r til moderne [[hiphop]]. Musikken hos de førkristne nordboer er gået tabt i historien, selv om man har forsøgt at genskabe den baseret på fund af instrumenter fra vikingebosteder. De instrumenter, man har fundet, omfatter [[lur]]en, simple strengeinstrumenter, træfløjter og trommer. Det er muligt, at dele af vikingernes musiktraditioner har overlevet i den ældste svenske folkemusik. I nutiden er der en betydelig folkemusikscene i Sverige, hvor man dels dyrker musikken i dens oprindelige tradition, dels fortolker den i en nutidig kontekst, hvor folkemusikken for eksempel kan kombineres med moderne musikformer som [[jazz]] eller [[rock]]. I folkemusikken finder man undertiden det unikt svenske instrument [[nøgleharpe]]n, der fx anvendes af den traditionelt orienterede gruppe [[Väsen]]; grupper, der kobler folkemusik med moderne elementer, omfatter blandt andet Kebnekajse, [[Hedningarna]], [[Garmarna]] og [[Nordman]]. Samerne bidrager til musikken med den traditionelle [[joik]], en sangform knyttet til den samiske, animalistiske åndelighed.
Blandt de kendte komponister i den svenske musikhistorie finder man [[Carl Michael Bellman]], der betragtes som noget af en nationalskjald, der har inspireret en række nyere visesangere. Inden for den klassiske musik finder man [[Johan Helmich Roman]], der undertiden omtales som fader til den svenske musik. Han blev efterfulgt af komponister som [[Franz Berwald]], [[Romantikken|romantikerne]] [[Hugo Alfvén]], [[Wilhelm Peterson-Berger]] og [[Wilhelm Stenhammar]]. [[Modernisme]]n repræsenteredes i Sverige af blandt andet [[Hilding Rosenberg]], mens der inden for [[nyklassicisme]]n kan nævnes [[Lars-Erik Larsson]].
Blandt de klassiske musikalske udøvere kendes internationalt en række svenskere. [[Jenny Lind]], der i midten af det 19. århundrede turnerede verden over, blev kaldt den "svenske nattergal", og i det 20. århundrede opnåede [[Jussi Björling]] og [[Birgit Nilsson]] stor international succes. Endvidere kan nævnes dirigenten og korlederen [[Eric Ericson]], der regnes som en af hovedmændene bag det svenske "kormirakel".<ref name=sparks />
Linje 750:
Sverige var tidligt en filmmæssig stormagt med instruktører som [[Victor Sjöström]] og [[Mauritz Stiller]], der skabte betydelige [[stumfilm]], inden de sammen med stjerneskuespilleren [[Greta Garbo]] drog til [[Hollywood]], et eventyr, der for Stillers vedkommende dog ikke blev forløst. Efter en periode i 1930'erne med fokus på folkekomedier var folk som [[Alf Sjöberg]] og [[Gustaf Molander]] under anden verdenskrig med til at hæve det kunstneriske niveau og derved bane vejen for svensk films mest kendte instruktør, [[Ingmar Bergman]], der fik sit gennembrud i 1950'erne med film som ''[[Det syvende segl]]'' og ''[[Ved vejs ende]]'', der gav ham et navn over hele verden. Hans film ''[[Jomfrukilden]]'' og ''[[Som i et spejl]]'' blev belønnet med [[Oscar for bedste fremmedsprogede film]] to år i træk, og film som ''[[Persona (film)|Persona]]'', ''[[Hvisken og råb]]'', ''[[Høstsonaten]]'' samt ''[[Fanny og Alexander]]'' (sidstnævnte også lavet som tv-serie) var med til at cementere hans ry. Bergmans mangeårige filmfotograf [[Sven Nykvist]] blev også bemærket og arbejdede desuden sammen med internationale instruktører som [[Woody Allen]], [[Roman Polanski]], [[Andrej Tarkovskij]] og [[Nora Ephron]].
Blandt de øvrige instruktører, der markerede sig i anden halvdel af det 20. århundrede, var [[Vilgot Sjöman]], der især blev kendt for sine seksuelt frigjorte ''[[Jeg er nysgerrig]]''-film, samt [[Bo Widerberg]], der blev Oscar-nomineret tre gange for blandt andet filmene ''[[Oprøret i Ådalen]]'' og ''[[Lærerinden]]''. Senere fulgte [[Lasse Hallström]], der fik et stort gennembrud med ''[[Mit liv som hund]]'', og som har fået en stor Hollywood-karriere med film som ''[[Æblemostreglementet (film)|Æblemostreglementet]]'' og ''[[Chocolat]]''. Andre nyere navne er [[Roy Andersson]] med film som ''[[Sange fra anden sal]]'' og [[Lukas Moodysson]] med ''[[Fucking Åmål]]'' og ''[[Lilja 4-ever]]''.
Ud over Garbo har en række andre svenske skuespillere markeret sig internationalt. Der kan nævnes [[Ingrid Bergman]], [[Max von Sydow]], [[Stellan Skarsgård]], [[Lena Olin]] og [[Noomi Rapace]], der alle har optrådt i store Hollywood-produktioner samt i andre internationale sammenhænge.
Linje 759:
Katedralerne i de øvrige dele af Sverige blev opført, så de også var boliger for biskopperne. [[Skara Domkirke]] blev bygget i tegl i det 15. århundrede, og [[Uppsala Domkirke]] blev opført i det 16. århundrede. Fundamentet til [[Linköping Domkirke]] blev lagt i 1230, det anvendte materiale var kalksten, og opførelsen tog 250 år.
Blandt de øvrige ældre bygningsværker finder man vigtige fæstningsværker som [[Borgholm Slot]] og [[Visby-ringmuren]].
Omkring 1520 i [[Gustav Vasa]]s regeringstid begyndte opførelsen af store herregårde, fæstningsværker og slotte. Nogle af de mest imponerende af disse er [[Kalmar Slot]], [[Gripsholm Slot]] og [[Vadstena Slot]]. De følgende par århundreder var domineret af [[barok]] efterfulgt af [[rokoko]]. Kendte projekter fra den tid omfatter [[Karlskrona]], hvis centrale del er optaget på [[UNESCO's Verdensarvsliste]], samt [[Drottningholm Slot]]. I forbindelse med Stockholmudstillingen i 1930 fik [[funkis]]-stilen sit gennembrud og kom til at dominere arkitekturen de følgende årtier. Et vigtigt projekt i denne stil var [[millionprogrammet]] fra 1960'erne og 1970'erne.
Linje 775:
=== Det svenske køkken ===
[[Fil:Knaeckebroed.jpg|thumb|right|Knækbrød er populært i Sverige]]
Det svenske køkken er i lighed med de øvrige nordiske køkkener traditionelt nøjsomt. Fisk (særligt [[sild]]), kød, kartofler og mælkeprodukter spillede fra tidens morgen centrale roller i føden.
Brugen af krydderier var begrænset. Blandt de kendte svenske retter er [[köttbullar]] (traditionelt serveret med sovs, kartofler og [[tyttebær]]syltetøj), pandekager, [[ludfisk]] samt [[Det kolde bord|smörgåsbord]]. [[Akvavit]] er en populær destilleret spiritus, der har en stor kulturel betydning. [[Knækbrød]]et har en lang tradition, der er bevaret og tilpasset nutidens behov, mens [[surströmming]] (fermenteret sild) er en særlig nordsvensk specialitet, hvis rygte (måske i højere grad end selve retten) kendes over store dele af verden.
Linje 787:
Svensk idræt har fostret mange store resultater i tidens løb. [[Tre Kronor (ishockey)|Tre Kronor]], det svenske ishockeylandshold, er et af det allerbedste i verden med adskillige VM- og OL-titler, heriblandt VM-titlen for 2013. [[Sveriges fodboldlandshold]] har flotte [[VM i fodbold|VM-resultater]] at se tilbage på, idet det blev til VM-sølv på hjemmebane i 1958 samt bronze i 1950 og 1994. En af nutidens helt store fodboldstjerner, [[Zlatan Ibrahimovic]], er omdrejningspunktet på landsholdet i disse år. [[Sveriges håndboldlandshold (herrer)|Herrehåndboldlandsholdet]] var i en årrække i 1990'erne og først i 2000'erne et af verdens allerbedste hold og vandt i den periode to VM-, fire EM- og tre OL-guldmedaljer.
Blandt de individuelle sportsgrene har flere svenskere gjort sig bemærket i blandt andet atletik, heriblandt [[Carolina Klüft]] og [[Stefan Holm]], og en gylden generation af svenske [[tennis]]spillere vandt talrige [[Grand Slam]]-titler fra 1970'erne op til [[1990'erne]] med [[Björn Borg]], [[Mats Wilander]] og [[Stefan Edberg]] i spidsen. I en periode var svenske [[bordtennis]]spillere nogle af de få, der kunne matche de ellers så suveræne kinesiske spillere; [[Jan-Ove Waldner]] var en af svenskernes spydspidser med adskillige VM-, EM- og OL-medaljer. Af andre svenske stjerner kan nævnes bokseren [[Ingemar Johansson|Ingemar "Ingo" Johansson]], skiløberen [[Ingemar Stenmark]] og golfspilleren [[Annika Sörenstam]].
[[Olympiske lege|Sommer-OL]] blev afholdt i Sverige i [[Sommer-OL 1912|1912]],<ref name=ol/> og slutrunden om [[VM i fodbold]] fandt sted i landet i [[VM i fodbold 1958|1958]].<ref>{{cite web|url=http://www.fifa.com/worldcup/archive/edition=15/statistics/index.html |title=1958 FIFA World Cup Sweden ™ |publisher=FIFA.com |date= |accessdate=9. marts
== Noter og referencer ==
| |||