Rød brandmand: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved SimeonBot, fjerner ændringer fra 142.44.173.155 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
m bot: ret parameter med komma i dato; kosmetiske ændringer
Linje 15:
| binomial_autoritet = [[Carolus Linnaeus|Linnaeus]] 1758
}}
'''Rød brandmand''' (''Cyanea capillata''), også kaldet '''brændegople''' eller blot '''brandmand''', er et [[nældecelledyr]], der er udbredt i det nordlige [[Atlanterhavet|Atlanterhav]] og nordlige [[Stillehav]]. I Danmark er den meget almindelig i alle farvande.
 
== Udseende ==
Linje 28:
 
== Giftighed ==
Hvis man rører en rød brandmand, kan man få forbrændinger af dens [[gift]], der svier og kan være ret [[smerte]]fuldt, men som yderst sjældent er direkte farlig.<ref name=":0">{{Kilde nyheder | author = Inge Grønvall Revsbech | title = Kendt fra stranden: Rød og blå brandmand | publisher = [[Politiken]] | date = 20. juni, 2009 | url = http://politiken.dk/viden/videnskabfakta/ECE736619/kendt-fra-stranden-roed-og-blaa-brandmand/ | accessdate = 12. august, 2014}}</ref> Giften sidder i [[nældecelle]]r i fangtrådene, der klistrer. Giften bliver udskudt fra nældecellerne ved berøring. Selv afrevne tråde kan stadig brænde, så man skal være forsigtig ved badning, specielt sidst på sæsonen, hvor brandmændene med [[havstrøm]]mene bringes tæt på kysterne og ofte skylles op på strandene.
 
Hvor havet er dybt, foretrækker brandmanden koldt vand (ofte dybt). Men ved kyster, hvor vandet plejer at være roligt, kan brandmanden og badende menesker mødes. At svømme gennem en brandmand er meget ubehagligt, og man skal søge sygehjælp, hvis store dele af kroppen er blevet forbrændt, ligesom man skal fjerne alle evt. resterende tråde.
 
== Levevis ==
Brændegoplen lever af [[plankton]] og små [[fisk]], som den lammer med giften i sine fangtråde. Den lever [[pelagisk]] og findes sjældent dybere end 20 meter. De største farer for en brandmand er en kraftig bølge, der kan slå den i stykker, eller at blive skyllet op på land, så den tørrer ud.
 
=== Livscyklus ===
Brændegoplen har tre livsstadier: et larvestadium, en ukønnet, fastsiddende [[polyp]] og en kønnet fritsvømmende [[Gopler|gople]] (meduse), der er det fuldt udviklede stadium.
 
Medusen bliver kønsmoden i juli/august. Af det befrugtede æg klækkes en lille larve, der efter kort tid sætter sig fast på fx en sten, hvor den bliver en polyp. Polyppen er blot nogle millimeter stor. Ved tværdeling næste forår dannes 1-2 gopler. I maj ses de første voksne brandmænd, men de er talrigst i august. Polyppen kan foretage endnu en tværdeling, hvorfor der kan træffes brændegopler helt hen på efteråret.<ref name=":1">F. Jensenius Madsen, Hans Hvass (red.) ''Danmarks Dyreverden, bind 1''<nowiki>, side 77-79. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.</nowiki></ref>