Bank: Forskelle mellem versioner

En '''bank''' er en [[finansiel virksomhed]]. I daglig tale bruges udtrykket primært om [[forretningsbank]]er, der modtager midler (indskud eller [[indlån]]) fra personer og [[virksomhed]]er til formidling ([[Finansiel transaktion|transaktioner]]), opbevaring og evt. forrentning samt [[Pengeskabelse|skaber indlån]] (penge) til [[udlån|udlåning]]ing. Banker placerer ofte også en del af deres kapital i [[værdipapir]]er.

En række forretninger anvender ikke direkte bankens balance. Det gælder aftaler om fremtidig udveksling af betalinger (såkaldte [[swap (valuta)|swapswaps]]s), fremtidige køb og salg ([[terminskontrakt]]er) og andre finansielle kontrakter. Sådanne forretninger udgør nominelt ofte meget store beløb.

[[FileFil:Paolo Monti - Serie fotografica - BEIC 6336964.jpg|thumb|1970]]

Også i [[Holland]] blev det i det [[16. århundrede]], ligesom tidligere i Italien, almindeligt, at de handlende ikke selv opbevarede deres kassebeholdning, men deponerede den hos de såkaldte kassiers og afgjorde deres betalinger ved anvisninger, kassierbriefjes. For at bringe orden i deponeringsforretningerne oprettedes [[1609]] den amsterdamske [[vekselbank]] efter italiensk mønster. Af de deponerede penge begyndte den meget tidligt – i strid med dens oprindelige formål – at gøre udlån. [[1657]] fik den forbud mod at udlåne til private; men den udlånte senere til det [[Forenede Østindiske kompagni|Ostindiske Kompagni]] og til byen Amsterdam. Omkring [[1790]] kom den i vanskeligheder, og skønt det ved regeringens hjælp lykkedes den at inddrage sine tilgodehavender, kom den ikke mere på fode. Den ophævedes [[1819]].

Som efterligning af den amsterdamske opstod [[1619]] den [[hamburg]]ske bank, der udmærker sig ved at være den girobank, der fik den længste levetid, og ved det ejendommelige omsætningsmiddel, '''Hamburger Banco''', der skabtes ved dens virksomhed. Ligesom den amsterdamske begyndte den hamburgske bank meget tidligt at benytte de betroede midler til udlån, hvilket bragte den i forlegenhed og flere gange førte til forbigående [[betalingsstandsning]]er. Først i slutningen af [[18. århundrede]] bragtes der igen orden i dette forhold; tilgodehavenderne blev inddraget, og banken havde atter fuld sølvdækning i sine kældre. Herfra skete kun undtagelser [[1813]], da den franske general [[Davout]] borttog en stor del af bankens beholdning, og under krisen [[1857]], da den gjorde udlån til den da oprettede [[diskontokasse]]. Efter reorganisationen i slutningen af 18. århundrede indførte banken et helt nyt system for at danne en grundig modvægt mod den herskende møntforvirring, idet den ikke længere modtog mønter efter deres pålydende værdi, men kun efter deres reelle sølvindhold. Den indførte en ny regningsenhed, nemlig en '''Mark Banco''', af hvilken der regnedes 27,75 på en Mark fint sølv kölnsk vægt. Den hamburgske Mark Banco, der altså ikke var nogen virkelig præget mønt, blev nu den regningsenhed, hvorefter hamburgske købmænd afgjorde alle deres betalinger ved omskrivninger i bankens bøger. Herved undgik de alle de misligheder, som møntforvirringen i de andre tyske stater medførte. Efter indførelsen af det ny tyske møntsystem og oprettelsen af den [[tyske Rigsbank]] ophævedes Hamburgbanken [[1875]].

I 2018 var der i alt 69 pengeinstitutter tilbage i Danmark. Hertil kommer 4 pengeinstitutter på [[Færøerne]]. Desuden har 27 udenlandske banker filialer i Danmark<ref>{{cite web|title=Pengeinsitutterne fordelt efter størrelse 2018|url=https://www.finanstilsynet.dk/Tal-og-Fakta/Statistik/Statistik-om-sektoren/Pengeinstitutternes-stoerrelsesgruppering|publisher=Finanstilsynet|accessdate=9. Februar 2018}}</ref>