Politiets Efterretningstjeneste: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Navn på ansvarlig minister er ændret fra Søren Pape til Nick Hækkerup Tags: Visuel redigering Mobilredigering Mobilwebredigering |
m bot: indsæt decimalpunktum i dato; kosmetiske ændringer |
||
Linje 49:
| publisher = Politiets Efterretningstjeneste
}}</ref>
: "skabe et værn mod Foretagender eller Handlinger, som kan antages at være rettet mod Rigets selvstændighed og den lovlige Samfundsordning, samt Gennemførelse af et effektivt Tilsyn med Fremmede og Rejsende"
SIPO skulle virke i provinsen, mens den tilsvarende opgave i hovedstaden blev varetaget af [[Københavns Politi]]s Afdeling D.<ref name="Historie"/>
SIPO kom ikke til at virke effektivt, da de lokale politimestre anså SIPO for en konkurrent, og forholdet til Afdeling D var dårligt.
SIPO blev opløst af tyskerne den 19. september 1944.<ref name="SMH">{{Cite book
| author = [[Regin Schmidt]], [[Rasmus Mariager]], [[Morten Heiberg (historiker)|Morten Heiberg]]
Linje 65:
Efter [[2. verdenskrig]] blev efterretningstjenesten genoprettet under navnet "Rigspolitichefens Efterretningsafdeling" (REA). Det skete efter en beslutning på et møde den [[7. maj]] [[1945]] mellem [[Justitsministeriet]]s departementschef [[Eivind Larsen]] og politiets ledelse.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009) side 30.</ref>
Navnet SIPO blev ændret, da det gav associationer til den tyske [[Sicherheitsdienst]] (SD) og [[HIPO]].
Leder af REA blev den tidligere statsadvokat og byretsdommer [[Troels Hoff]], og for den politimæssige ledelse stod politikommissær [[H.C. Andersen (kriminalkommissær)|H.C. Andersen]].
Under krigen var Andersen gået ind i [[Den danske modstandsbevægelse|modstandsbevægelsen]] og var medlem af [[Danmarks Frihedsråd|Frihedsrådets]] arrestationsudvalg.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009) side 32.</ref> Andersen forlod imidlertid embedet allerede i [[1947]].
Linje 78:
| url = http://www.information.dk/196420
}}</ref>
og de danske efterretningstjenester ansatte tidligere nazister til at give dem information om kommunister.
Det danske politi kom i juni 1947 i kontakt med en person "W", der fik betaling for oplysninger om kommunister.
Identiteten på "W" er ikke beskrevet, men oplysninger tyder på, at han havde haft tilknytning til den tyske efterretningstjeneste, [[Abwehr]].<ref name="PET's overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989">{{Cite book
| author = [[Regin Schmidt]]
Linje 96:
| date = 30. juni 2009
}}</ref>
og oprettede en organisation af meddelere.
Til betalingen af organisation krævede "W" cirka 1.000 cigaretter om måneden.<ref name="PET's overvågning af Danmarks Kommunistiske Parti 1945-1989"/>
Linje 103:
=== PET oprettes ===
Danmark underskrev den [[Nordatlantiske Traktat]] den 4. april 1949, hvilket betød, at Danmark skulle have en effektiv efterretningstjeneste.
Der skete ændringer med [[Forsvarets Efterretningstjeneste]], og politiets sikkerhedstjeneste tog navneforandring fra REA til "Politiets Efterretningstjeneste" eller PET og fik tilført mere personale.
Den ny leder af PET blev tidligere politimester fra Aabenraa, [[Ernst Brix]].
Juristerne [[Ernst Mogens Jensen]], [[Arne Nielsen (PET-chef)|Arne Nielsen]] og [[Ole Stevns]] blev ansat i ledelsen.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009) side 80.</ref>
Hvad der er kaldt "en af de mest spektakulære spionsager i PET's historie", er den såkaldte ''[[Runasagen|Runasag]],'' der udspandt sig i [[1950'erne]].
I [[1950]] fik sikkerhedstjenesten et tip om, at kaptajnen på skibet ''Runa'', den danske statsborger [[Carl Emanuel Petersen]], havde kontakt til østtyske og sovjetiske myndighedspersoner i østtyske havne.
PET benyttede [[telefonaflytning]]er, brevåbninger og [[dobbeltagent]]er i sagen, og den 8. juni [[1959]] blev fem personer anholdt, og senere to til.
De syv blev fundet skyldige i [[spionage]] og idømt fra halvandet til fem års fængsel kort før julen 1959.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009) side 110–116.</ref>
Linje 140:
Hvad der er blevet kaldt "en af de vigtigste [[KGB]]-agenter i Danmark under hele [[den kolde krig]]" blev hvervet i [[1961]]. Agenten fik dæknavnet ''[[Dat]]'' og virkede inden for området videnskab og teknik i over 22 år. Ved mindst 150 møder med KGB i Danmark leverede han og hans hustru med dæknavnet ''Zoya'' materiale fra [[Danmark Tekniske Bibliotek]], [[Forskningscenter Risø]] og [[Forsvarets Forskningstjeneste]].
Efter tip fra [[Atomenergikommissionen]] foretog PET undersøgelser af ''Dat'' i 1965-1967, men fandt, at intet var "fremkommet til bestyrkelse af" mistanke om spionage.
Heller ikke efter, at PET modtog oplysninger fra dobbeltagenten [[Oleg Gordijevskij]] i [[1970'erne]], kom ''Dat'' og ''Zoya'' under særlig mistanke. Først efter Berlinmurens fald kom oplysninger fra udlandet om de to, og PET overvejede en [[straffesag]].<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Siderne 177–178. {{Cite book
| title = PET's overvågning af Danmark Kommunistiske parti 1945–1989
Linje 151:
I slutningen af 1960'erne førte PET en dobbeltagent i den såkaldte ''[[Operation Samson]]''.
Kilden havde haft kontakt til danske nazister og fik senere som agent infiltreret det [[Trotskisme|trotskistiske]] miljø, hvorfra kilden leverede information til PET.
Gennem de såkaldte ''[[Fredens Hav]]''-arrangementer lykkedes det PET at få kilden hvervet som Stasi-agent i 1968.
Derved fik PET indblik i Stasi's hvervningsaktioner og -metoder og ydermere mulighed for at identificere danske statsborgere med kontakt til Stasi.
Linje 174:
==== Nedsættelse af Wambergudvalget ====
Siden begyndelsen af Den Kolde Krig havde der været debat om PET's registreringer af borgere.
Særlig i 1964 blussede debatten op.
[[Mads Nissen Styrk]], en debattør og venstrefløjsaktivist, påstod omkring årsskiftet 1963/1964, at antallet af registreringer af danske statsborgere var 400.000.
SF foreslog en undersøgelse af PET, og regeringspartiet Det Radikale Venstre kom med ideen om et kontrolorgan.
PET's daværende chef, Mogens Jensen, oplyste [[Hans Erling Hækkerup|Hans Hækkerup]], at PET systematisk registrerede medlemmer af SF.
Man var derfor klar over i regeringen, at hvis man oprettede et parlamentarisk kontrolorgan, skulle man enten holde SF uden for udvalget eller fortælle partiet, at dets medlemmer blev systematisk registreret.
Enden blev, at regeringen i sommeren 1964 nedsatte et fire mand stort udvalg med tavshedspligt, hvor også repræsentanter fra PET og Forsvars-, Justits- og Udenrigsministerierne havde mulighed for at deltage. I daglig tale kom det til at hedde [[Wambergudvalget]] og skulle "føre tilsyn med politiets efterretningstjenestes registrering og videregivelse af oplysninger".<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009), siderne 186–189.</ref>
I december 1965 gav Warmbergudvalget udtryk for, at de ville udføre stikprøvekontrol af det 20.000 kartotekskort store arkiv hos Afdeling E, Københavns Politi.
Straks efter gav Justitsministeret ordre til, at arkivet skulle destrueres, og udvalget havde derfor ikke noget at kontrollere.
Da afdelingen heller ikke længere havde noget arkiv, blev det besluttet, at Afdeling E skulle føres ind under PET.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009), side 196.</ref>
PET blev dermed landsdækkende.
Linje 190:
[[Fil:Knud Thestrup.jpg|thumb|[[Knud Thestrup]], her fotograferet i 1944. Thestrup var justitsminister da Regeringserklæringen blev udsendt i 1968.]]
I januar 1968 fik Danmark ny VKR-regering under statsminister [[Hilmar Baunsgaard]].
Regeringspartiet [[Det Radikale Venstre]] anså det for et problem, at PET registrerede personer udelukkende på baggrund af medlemskab af politiske partier.<ref name="Hårde tider">Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Kapitel 6.</ref>
Efter et møde i [[Regeringens Sikkerhedsudvalg]] fremkom regeringen med en [[Regeringserklæringen 1968|erklæring]] den 30. september 1968, hvori det blandt andet hed, at:<ref name="Regeringserklæringen og PET's registreringer på det politiske område 1968-1989">{{Cite book
| title = Regeringserklæringen og PET's registreringer på det politiske område 1968-1989
Linje 199:
{{citat2|…registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed.}}
Et hemmeligt tillæg af 14. september 1968 bestemte, at registreringen af danske statsborgere kunne foretages for eksempel for personer, som enkeltvis eller som gruppe udøver virksomhed, der "er egnet til at forårsage uroligheder", eller personer, der har forbindelse til udlændinge, der formodes af udøve forbrydelse mod rigets selvstændighed og sikkerhed.<ref name="Regeringserklæringen og PET's registreringer på det politiske område 1968-1989"/>
Formuleringen "er egnet til at forårsage uroligheder" betød, at personer involveret i bombesprængninger og [[gadekamp]]e, kunne registreres.
Konkret kunne trotskister, anarkister og medlemmer af [[Venstresocialisterne]] registreres.<ref name="Hårde tider"/>
Udlændige, der formodedes at udøve spionage, var personer fra Østblokken,
så personer, der havde kontakt til ambassademedarbejdere eller rejste i Østblokken, kunne registreres. Det omfattede stort set samtlige fremtrædende medlemmer af DKP.<ref name="Hårde tider"/>
Linje 207:
=== 1970'erne ===
I begyndelsen af [[1970'erne]] tog PET kontakt til den dansk trotkist [[Kasper Neergaard]].
To PET-medarbejdere udgav sig for at være fra et svensk magasin og tilbød Neergaard penge.
Baggrunden til PET's kontakt var blandt andet, at de havde fået oplysninger om, at der skulle være et sprængstoflaboratorium i det trotkistisk miljø i København, og at udenlandske myndigheder mente, at der foregik våbentransporter på dansk grund.
Neergaard fortalte PET om arbejdet med sprængstoffer, men den 31. oktober 1971 stoppede PET's kontakt til Neergaard. I en artikel i ''Politiken'' afslørede Neergaard de to PET-medarbejdere.
Efter denne sag ændrede PET procedurene for håndtering af deres kilder.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009), siderne 201–203.</ref>
I midten af halvfjerdserne førte en PET-overvågning af [[Bent Weibel]], der var medejer af våbenfabrikken [[Wejra]], til en sag om spionage, og Weibel modtog en dom på 8 års fængsel.
Gennem aflytning af Weibels telefon opdagede PET, at der også skete overtrædelse af [[våbenloven]], og at de involverede søgte at omgå beskatning.
Sagen førte til, at [[Johan Schrøder (erhvervsmand)|Johan Schrøder]] og en anden Wejra-aktionær idømtes otte måneders fængsel den 12. marts 1980 i [[Frederiksberg Birkeret]].<ref>{{Cite news
| author = [[Ulrik Dahlin]]
Linje 248:
| date = 19. marts 2008
| url = http://www.information.dk/156638
}}</ref>
Sidst i 1970'erne udviste Danmark [[CIA]]-agenter, efter de ulovligt havde aflyttet den nordkoreanske ambassade i København.
Af hensyn til USA blev udvisningen hemmeligholdt, og offentligheden fik først kendskab til sagen i 2012.<ref>{{Cite news
| author = Ritzau
Linje 263:
Han blev en af de vigtigste [[dobbeltagent]]er for de vestlige efterretningstjenester i [[den kolde krig]].
Igennem omkring 10 år leverede han informationer om sovjetiske agenter og kontakter i Danmark til PET:
Imellem 1975 og 1978 vidergav Gordijevskij information om 10 [[Radikale Venstre]] politikere med KGB-kontakt.
Blandt dem var [[Meta Ditzel]] med dæknavnet ''Dana'', der af Gordijevskij blev karakteriseret som en "typisk naiv" fredsarbejder, og PET fandt at hun mødtes med KGB-officere.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Siderne 237–238.</ref>
I 1977 gjorde Gordijevskij PET bekendt med [[Holger Vivike]]s agent-status. PET havde ikke selv opdaget, at han i [[1966]] var hvervet af KGB og ført igennem omkring 10 år.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Siderne 167–169.</ref>
Linje 272:
Gordijevskij fortsatte med at levere materiale op gennem [[1980'erne]] indtil han blev afsløret og afhoppede til Vesten i juli [[1985]]. Blandt de personer, som Gordijevskij havde KGB-oplysninger om, var justitsminister [[Ole Espersen]], trafikminister [[Svend Horn]], forfatteren [[Arne Herløv Petersen]] og journalisten [[Jørgen Dragsdahl]].
Ifølge oplysningerne hvervede KGP Svend Horn med dæknavnet ''Kreon'' i midten eller slutningen af 1960'erne og han virkede frem til 1973.
Han skulle have anset sig selv for en vigtig agent, men Gordijevskij vurderede ikke hans oplysninger højt, og Horn kan have været en "[[papiragent]]" der var opfundet af bureaukratiske og karrieremæssige grunde af KGB-officere.
Det var først i 1985 hvor Gordijevskij afhoppede at PET kunne anvende hans materiale i en eventuel retssag.
Linje 282:
=== 1980'erne ===
En af PET's vigtigste opgaver i 1980'erne var at undersøge forhold i arbejdsmarkedet:
Om ulovlige aktioner kunne udvikles fra demonstrationer og faglige konflikter.
Derfor havde PET intens overvågning af [[SiD]], [[Sømændenes Forbund]] og "[[Det Frække Udvalg]]".
Linje 303:
==== Registrering af den ekstreme højrefløj ====
Ved [[Elizabeth 2. af Storbritannien|Dronning Elizabeths]] besøg i Århus i maj 1979 havde [[Frede Farmand]] forsøgt at få kontakt til PET.
Først via [[Forsvarets Efterretningstjeneste]]s mellemkomst fik Farmand kontakt,
og først i 1985 søgte PET's århusianske regionskontor om godkendelse af Farmand som kilde.
Farmand havde store mængder optagelser blandt andet fra danske [[nazi]]stiske miljøer som interesserede PET og udenlandske efterretningstjenester.
I perioden 1988–1991 havde PET og Farmand ændret den danske nazist [[Povl Heinrich Riis-Knudsen]] computer således at Farmand kunne kopiere det nazistiske forlag [[Nordland]]s debitorkartotek.
Linje 319:
| url = https://www.pet.dk/~/media/Spionagepjece.ashx
}}</ref>
I [[Morten Jung-Olsen|''Lenz''-sagen]] var en dansk [[EU]]-embedsmand mistænkt for samarbejde med østtyskerne.
Han blev anholdt i [[1999]] og sad i mere end 100 dage i fængsel før, justitsministeriet besluttede ikke at rejse [[tiltale]], fordi sagen lige akkurat var blevet forældet.<ref name="Se de nyere danske spionsager her">{{Cite news
| author = Ritzau
Linje 336:
| date = 26. april 2013
| url = http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-67666532:nye-spor-husker-du-bombedrabet-i-s%C3%B8ller%C3%B8dgade.html
}}</ref>
I [[1993]] afhørte PET den danske statsborger [[Francesco Gullino]] i forbindelse med paraplygiftmordet på [[Georgi Markov]] i 1978 i [[London]]. Af mangel på beviser løslod PET dog Gullino efter en 11-timers afhøring.<ref>{{Cite news
Linje 368:
Sagen betød dog at myndighederne fik kortlagt det muslimske miljø i Danmark og indblik i fundamentalistiske muslimer.<ref>Skjoldager, side 59.</ref>
Under denne tid havde PET også rettet opmærksomheden mod [[Abu Talal]] der havde fået [[politisk asyl]] i Danmark på trods af en dødsdom ''in absentia'' i Egypten.
Han propaganderede militant islamisme og blev senere som det første kendte tilfælde bortført i [[CIA]]'s hemmelige fangeprogram.<ref>{{Cite news
| author = krja
Linje 392:
=== Muslimske sager efter 11. september 2001 ===
[[Terrorangrebet den 11. september 2001]] betød en større ændring hos PET.
Medarbejderstaben blev fordoblet så der var omkring 700 ansatte i 2007.
I [[2000'erne]] gennemførte [[Folketinget]] en række [[Terrorpakken|terrorpakker]] hvor PET fik øget mulighederne for at indhentet oplysninger hos andre myndigheder og luftfartsselskaber samt at foretage [[ransagning]]er, [[telefonaflytning]] og [[Internet-overvågning]].
PET's omdømme i befolkningen blev også mere positiv.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Side 312-313.</ref>
[[Fil:Anwar al-Awlaki sitting on couch, lightened.jpg|thumb|[[Anwar al-Awlaki]], målet for en dansk-amerikansk jagt via PET-agenten [[Morten Storm]].]]
PET hvervede den tidligere danske konvertit [[Morten Storm]] som agent i 2006.
Frem til 2011 virkede han blandt andet i [[Yemen]], hvor han var involveret i jagten på [[Anwar al-Awlaki]].<ref>{{Cite news
Linje 460:
=== Ikke-muslimske sager efter 11. september 2001 ===
I begyndelsen af [[2010'erne]] blev kantinen i PET's hovedkvarter udsat for et brandattentat med skader for tre millioner kroner til følge. Gerningsmændene knuste en rude og hældte brandbar væske ind.
Yderligere brandattentater skete mod den græske ambassade i april 2011 og mod politiets datacentral i [[Hvidovre]].
I april 2012 rejste rigsadvokaten [[tiltale]] om terror mod fem unge mænd i sagen.
Linje 469:
| date = 20. april 2012
| url = http://www.nordjyske.dk/artikel/10/5/2/4125891/2/fem-unge-m%E6nd-tiltalt-for-brandterror
}} Datoen opgivet for PET-branden er muligvis forkert [http://www.jv.dk/artikel/1319823:Krimi--Politiet-saa-moenster-i-terrorbrande jv.dk – Aktuelle nyheder fra Syddanmark – Nyheder – Krimi – Politiet så mønster i terrorbrande]</ref>
Under regeringsdannelsen efter [[Folketingsvalget 2011]] måtte PET se en af deres [[Sikkerhedsgodkendelse|sikkerhedsundersøgelser]] blive brugt som forklaring på den kommende statsminister [[Helle Thorning-Schmidt]] valgte at se bort fra [[Henrik Sass Larsen]] som finansminister.
Offentligheden kendte først ikke til detajlerne i PET's vurdering, og der fremkom en del spekulation og debat.
Den fremmeste spekulation var Sass Larsens relation til den ledende [[Bandidos]]-rocker Torben Ohlsen Jensen (også kaldet 'Suzuki-Torben'). Den tidligere PET-chef [[Hans Jørgen Bonnichsen]] mente dog ikke at forholdet på nogen måde kunne udgøre en sikkerhedsrisiko.<ref>{{Cite news
| author = James Kristoffer Miles
Linje 508:
}}</ref>
En af de største hacker-sager i Danmark udspandt sig i [[2012]] og de følgende par år.
I sagen blev den kendte svenske hacker [[Gottfrid Svartholm]] anholdt i midten af 2012.
Svensk politis undersøgelse af hans computer førte til at Säpo i september og oktober [[2012]] rettede en uformel henvendelse til PET om en bestyrket mistanke om elektronisk angreb mod danske interesser.<ref>{{Cite news
| author = Ritzau
Linje 533:
Efterfølgende etablerede [[Rigspolitiet]] [[Nationalt Cyber Crime Center]].<ref name="PET gav Folketinget mangelfulde oplysninger i hackersag"/>
=== Syriensfarer og skuddramaerne i København ===
En række danske statsborgere og udlændinge med dansk opholdstilladelse valgte at tage til [[Syrien]] for som krigere at deltage i [[den syriske borgerkrig]].
Det drejede sig overvejende om unge [[sunni]]muslimske mænd.
I sommeren 2013 vurderede PET det drejede sig om mindst 65 personer, og PET anså da disse personer som "en af de alvorligste sikkerhedstrusler i det danske samfund", da krigen kunne gøre dem radikaliserede og trænet i kamp.
Linje 594:
[[Fil:Henrik Sass Larsen, pressefoto.jpg|thumb|[[Henrik Sass Larsen]]. PET's sikkerhedsundersøgelse af ham var et varmt emne under [[Helle Thorning-Schmidt]]s regeringsdannelse i [[2011]].]]
=== Sikkerhedsgodkendelse ===
PET foretager undersøgelser af personer der skal arbejde med klassificeret information.
Der undersøges om personen har strafbare forhold, misbrugsproblemer, økonomiske problemer og efter andre relevant oplysninger samt om personen er pålidelig i håndteringen af fortrolige oplysning.<ref>{{Cite news
| author = Jesper Friis
Linje 626:
I efterforskningen af våbenrøveriet mod [[Antvorskov Kaserne]] den 4. januar 2009 medvirkede Center for Organiseret kriminalitet også, og [[Politiets Aktionsstyrke]] og Observationsstyrke deltog i anholdelserne.<ref>[https://www.pet.dk/Organiseret%20kriminalitet/Vaabenroeveri.aspx Våbenrøveri mod Antvorskov kaserne]</ref>
[[Fil:Yahya Hassan.jpg|thumb|[[Yahya Hassan]]. Digteren har været blandt de usædvanlige personer, som PET har måtte beskytte.|alt=]]
=== Livvagtsopgaver ===
Personbeskyttelsen foregår med PET's livvagtsstyrke som beskytter medlemmer af regeringen, enkelte politikere og udenlandske ambassadører samt medlemmer af [[Det danske kongehus|Kongehuset]].
Livvagtsstyrken beskytter også udenlandske gæster og offentlige personer i Danmark afhængig af omstændighederne.<ref name="Livvagt - Passer på kongelige og andre VIP">{{Cite web
| title = Livvagt - Passer på kongelige og andre VIP
Linje 648:
=== Vidnebeskyttelse ===
Blandt PET's særlige operationer er [[vidnebeskyttelse]] indenfor vidnebeskyttelsesprogrammet der i Danmark har eksisteret siden [[2001]].
I særlige tilfælde kan der være tale om identitetsskifte og emigration til et andet land.
PET oplyser ikke nærmere om fremgangsmåden og i hvilket omfang programmet anvendes.<ref>{{Cite web
| title = Vidnebeskyttelse
Linje 701:
}}</ref>
Pr. 1. september 2010 var der i alt cirka 780 medarbejdere hos PET:
73% politiansatte, 16% administrative ansatte og 11% var civilt ansatte.<ref name="PET i tal">{{Cite web
| title = PET i tal
Linje 758:
| title = PET-chefer strømmer til Svendborg
| url = http://www.svendborgsnetavis.dk/?p=835
| date = 6. april 2010
| publisher = [[Svendborgs NetAvis]]
}}</ref>
Linje 812:
Sikkerhedstjenestens to første markante ledere efter krigen kom begge i uvejr.
Politiinspektør Troels Hoff blev suspenderet den 9. juli 1949.
Flere politifolk var anklaget for at have modtaget [[bestikkelse]] i den såkaldte Edderkoppesag.
Hoff sørgede ulovligt for at en tysker fik [[opholdstilladelse]] og som tak modtog Hoffs kone en pels.
Højesteret dømte Hoff i oktober 1951 og han gik på pension på grund af sygdom.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009). Side 80</ref>
Linje 843:
}}</ref>
At PET-kommissionen frifandt PET, betød dog ikke, at deres rolle i sagen om Blekingegadebanden var færdigbehandlet.
Allerede før PET-kommissionen aflagde deres rapport planlagde justitsminister [[Lene Espersen]] en ny kommission, der skulle undersøge Blekingegadesagen.<ref>{{Cite news
| author = [[Trine Jørgensen]]
Linje 853:
Yderligere debat om PET skabtes af bogen om efterforskningslederen af sagen om [[Blekingegadebanden]], [[Jørn Moos]].
Denne bog, ''Politiets hemmeligheder'', blev udgivet i efteråret 2009,
og deri hævdede Moos, at PET lå inde med oplysninger, og at PET hindrede det øvrige politi i at opklare bandens kriminalitet.
I bogen påstod han, at banden nærmest arbejdede under PET-beskyttelse.
Linje 885:
| url = http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-48052658:pet-fik-tip-om-blekingegadebanden.html
}}</ref>
Men i april 2012 havde kommissionen fundet dokumentet, og PET-betjenten kom til en fornyet afhøring.
I rapporten var Blekingegadebanden beskrevet som "særdeles professionel og veltrænet" , at de sandsynligvis havde begået flere grove røverier og var parate til at begå flere for at skaffe penge til [[PFLP]].<ref>{{Cite news
| author = Ritzau
Linje 908:
| publisher = [[Politiken]]
| date = 14. april 2012
}}</ref>
Allerede i 1965 var der indgået aftale mellem Rigsarkivet og PET om retningslinjer for arkivering.<ref name="Den glemte aftale fra 1965">{{Cite news
| author = [[Jesper Vind]]
Linje 920:
Anker Jørgensen kaldte da makuleringen en katastrofe.<ref name="Anker J.: PET's makulering er katastrofal"/>
Historikeren [[Thomas Wegener Friis]] hævdede, at PET måske ville skaffe beviser af vejen i forbindelse med en eventuelt kritisk undersøgelse af PET's overvågning af politikere.
En sådan undersøgelse var netop da i 1994 nedsat i Norge, den såkaldte Lund-kommission.<ref name="Skjult af PET: Sohns fortid slettet">{{Cite news
| author = [[Marting Kjær Jensen]]
Linje 956:
}}</ref>
PET har før makuleret materiale, der kunne have skabt kontrovers.
[[Wambergudvalget]] ønskede i [[1965]] at foretage stikprøvekontrol af arkivet hos Københavns Politi Afdeling E der indeholdt 20.000 kartotekskort.
Umiddelbart efter beordrede Justitsministeriet arkivet makuleret, således at der ikke var noget at se for udvalget.<ref>Schmidt, Mariager, Heiberg (2009. Side 196.</ref>
Linje 968:
== Skildringer af PET ==
PET er skildret i blandt andet biografier, kommissionsrapporter og fiktionsværker.
Erindringer fra chefer og ansatte ved PET var i lang tid et særsyn.<ref>{{Cite web
| |||