Mozambique: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
talrige fejl rettet, men der er så mange meningsforstyrrende passager tilbage, at det skal læses af en kyndig udi Mozambique.
Tags: Mobilredigering Redigering via mobilapp Redigering lavet i iOS appen
m bot: ret månedsnavn i dato; kosmetiske ændringer
Linje 125:
 
== Geografi ==
[[FileFil:Mozambique_Topography.png|thumb|left|Mozambiques topografi.]]
Næsten halvdelen af Mozambique er et lavt kystlandskab, som mod vest stiger og bliver til et højplateau. De højeste bjerge er [[Namuli]], 2.419 meter over havet, og [[Binga]], 2.436 meter over havet, som ligger ved grænsen til [[Zimbabwe]]. De vigtigste floder er [[Zambezi]], som løber ud i [[Indiske Ocean|Det Indiske Ocean]], [[Limpopo]] i syd, Save i indlandet og [[Lugenda]] i nord. Landets største sø er [[Njassa]]-søen ved den vestlige grænse. Jordbunden omkring floderne er meget frugtbar og passer til landbrug. De sydlige og centrale dele af Mozambique består hovedsageligt af tør [[savanne]]. Landet har været udsat for både [[tørke]] og [[oversvømmelse]]r. Skovrydning er også et miljøproblem, men med omfattende nyplantningsprojekter har man formået af bremse denne udvikling. Kun 47% af befolkningen havde adgang til rent drikkevand i 2008.
 
Linje 202:
 
=== Uafhængigheden ===
Mens mange europæiske nationer gav deres kolonier uafhængighed efter [[2. verdenskrig]], klamrede Portugal sig til konceptet om, at Mozambique og andre portugisiske kolonier var provinser af moderlandet, og emigrationen til kolonierne blomstrede. Mozambiques portugisiske befolkning udgjorde 250.000 ved uafhængigheden i 1975. Ønsket om mozambiquisk uafhængighed udviklede sig raskt, og i 1962 dannede flere antikolonialistiske politiske grupper
[[FRELIMO|Frente de Libertação de Moçambique]] (FRELIMO), som begyndte en væbnet kamp mod portugisernes kolonistyre den 25. september 1964. Efter ti år med sporadisk krigsføring og betydelige politiske ændringer i Portugal, blev Mozambique uafhængig den 25. juni 1975.
 
Linje 209:
=== Borgerkrigen i Mozambique ===
{{Uddybende|Borgerkrigen i Mozambique}}
Den nye regering under præsident [[Samora Machel]] gav ly og støtte til sydafrikanske [[African National Congress]] (ANC) og zimbabwiske [[Zimbabwe African National Union]] (ZANU) frigøringsbevægelser, mens regeringerne først i [[Rhodesia]] og senere og apartheidstyret i [[Sydafrika]] fostrede og finansierede en bevæbnet oprørsbevægelse i det centrale Mozambique kaldt [[Resistência Nacional Moçambicana]] (RENAMO). Borgerkrig, sabotage fra nabostaterne og økonomisk kollaps karakteriserede det første årti med mozambiquisk uafhængighed. Denne periode var også præget af masseudvandring af portugisere, svækkelse af landets infrastruktur, nationalisering og økonomisk vanstyre. Under det meste af borgerkrigen havde regeringen ikke held til at udøve effektiv kontrol uden for de urbane områder, og mange var afskåret fra hovedstaden. Det er nslået, at én million mozambiquere omkom under borgerkrigen, 1,7 millioner flygtede til nabostaterne, og flere millioner var interne [[flygtning]]e.
 
Den 19. oktober 1986 var Samora Machel på vej tilbage fra et internationalt møde i [[Malawi]] i præsidentens [[Tupolev Tu-134]], da flyet styrtede ned i [[Lebombo-bjergene]] nær [[Mbuzini]] i Sydafrika, lige ved grænsen til Mozambique og [[Swaziland]]. Der var ni, som overlevede, men præsident Machel og 24 andre døde, herunder mozambiquiske ministre og embedsmænd. Repræsentanter for Sovjetunionen lancerede teorien om, at flyet med vilje blev omdirigeret af et falskt navigationssignal fra teknologi afgivet af militære efterretningsoperatører fra apartheid-regeringen. En række spekulationer er fortsat knyttet til flystyrtet, men selv nyere efterforskning udført på opdrag fra den sydafrikanske regering har ikke kunnet fastslå, om årsagen var en pilotfejl, teknisk fejl eller sabotage udført af apartheidregimets efterretningsagenter.<ref name="TRC">[http://www.news24.com/Content_Display/TRC_Report/2chap6a.htm "Special Investigation into the death of President Samora Machel"], Truth and Reconciliation Commission (South Africa), Report, vol.2, chapter 6a</ref>
Linje 216:
 
== Politik ==
[[FileFil:Filipe Nyusi.jpg|thumb|250px|[[Filipe Nyusi]] har siden 2015 været Mozambiques præsident.]]
Ifølge grundloven fra 1990 er Mozambique en demokratisk republik med flerpartisystem. Den øverste udøvende myndighed ligger hos landets præsident, valgt ved almindelige valg i fem år ad gangen og med mulighed for genvalg én gang. Præsidenten er også militærets øverstkommanderende og udnævner statsministeren. Den lovgivende magt ligger hos [[parlament]]et, som har 250 medlemmer. Siden 1994 har landet gennemført frie og demokratiske valg. Landets politik præges af de politiske partier [[Frelimo]] og [[RENAMO]]. Frelimo har haft den politiske magt siden landets uafhængighed. Det politiske miljø regnes for at være stabilt, og landet har forbedret sin økonomiske situation.
 
Linje 325:
I 1970'erne og begyndelsen af 1980'erne var [[udenrigspolitik]]ken knyttet til flertallenes kampe om at komme til magten i [[Rhodesia]] og [[Sydafrika]] og samtidig underordnet supermagternes rivalisering og [[Den kolde krig]]. Mozambiques beslutning om at støtte [[FN]]-sanktionerne mod Rhodesia og nægte landet adgang til havet gjorde, at [[Ian Smith]]s regime iværksatte aktioner for at [[destabilisering|destabilisere]] Mozambique. Selv om regeringsskiftet i [[Zimbabwe]] i 1980 fjernede denne trussel, fortsatte [[apartheid]]regimet i Sydafrika med at finansiere destabiliseringen af Mozambique. Det tilhørte også [[frontlinjestaterne]].
 
[[Nkomati-aftalen]] i 1984 åbnede indledende diplomatiske kontakter mellem de mozambiquiske og sydafrikanske regeringer, omend det ikke lykkedes at opnå en afslutning af den sydafrikanske støtte til RENAMO. Processen tog fart med Sydafrikas afskaffelse af apartheid, som kulminerede i etableringen af fulde diplomatiske forbindelser i oktober 1993. På trods af at relationerne til nabolandene [[Zimbabwe]], [[Malawi]], [[Zambia]] og [[Tanzania]] af og til var anstrengte, fastholdt Mozambique sine bånd til disse lande.
 
I årene som umiddelbart fulgte uafhængigheden, drog Mozambique fordel af betydelig økonomisk bistand fra nogle vestlige lande, især de skandinaviske. Men [[Sovjetunionen]] og dens allierede blev Mozambiques primære økonomiske, militære og politiske støtter, hvilket afspejlede sig i landets udenrigspolitik. Dette begyndte at ændre sig i 1983. I 1984 sluttede Mozambique sig til [[Verdensbanken]] og [[Internationale Valutafond|Den Internationale Valutafond]] (IMF). Vestlig bistand erstattede herefter hurtigt den sovjetiske støtte, og skandinaverne, [[Finland]], [[USA]], [[Holland]] og [[EU]] blev en stadig vigtigere kilde til udviklingshjælp. [[Italien]] opretholder også en profil i Mozambique på grund af sin nøglerolle under fredsprocessen. Forholdet til [[Portugal]], den tidligere kolonimagt, er kompleks og portugisiske investorer spiller en synlig rolle i Mozambiquisk økonomi.
Linje 335:
[[Fil:Women_in_Mozambique_with_maize.jpg|thumb|250px|Mozambiquisk kvinde i gang med at høste [[majs]].]] På trods af de vidtrækkende økonomiske, sociale og menneskelige tab, som Mozambique led under borgerkrigen, opnåedes hurtigt betydelige resultater i form af en gennemsnitlig realvækst på omkring 8 % p.a. siden 1993, [[makroøkonomi]]sk stabilitet og fremskridt i befolkningens adgang til [[uddannelse]] og [[sundhed]]. Mozambique er sluppet relativt uskadt igennem [[Finanskrisen 2007-2010|finanskrisen]] og havde en vækst på 6,5 % i 2010. Væksten forventes at være på gennemsnitligt 7,8 % de kommende år. Uagtet den økonomiske fremgang og relative politiske stabilitet er Mozambique fortsat et af verdens fattigste lande og hører med et gennemsnitligt BNI pr. indbygger på USD 440 i 2009 til gruppen af mindst udviklede lande.
 
I 2001 opnåede landet via [[IMF]] en gældslettelse på ca. 70%, og det er lykkedes at nedbringe [[inflation]]en og øge skatteindtægterne. Den voksende industrielle sektor, især aluminiumfremstilling, er imidlertid dårligt integreret i samfundet, og bestræbelser på at udvikle en storstilet sukkerproduktion hæmmes af EU's protektionistiske landbrugspolitik.
 
Mere end 75% af befolkningen driver smålandbrug, som fremdeles lider af manglende [[infrastruktur]], svage kommercielle netværk og udeblivende investeringer. Anslået 88 % af Mozambiques dyrkbare jord er fremdeles ukultiveret.
 
Den officielle valuta er ''[[metical]]''. Amerikanske dollar, [[rand]] og nylig tillige [[euro]] er også vidt accepteret og anvendt i dagens forretningstransaktioner. Minimumslønnen er efter loven på 60 dollar pr. måned. Danmarks [[eksport]] til Mozambique var i 2005 på 26 mio. kr., mens [[import]]en derfra var på blot 191.000 kr. Dansk bistand til Mozambique udgjorde 290 mio. kr. i 2004.
Linje 382:
== Demografi ==
{{Uddybende|Mozambiques demografi}}
[[FileFil:Mozambique-demography.png|thumb|Befolkningsudvikling (i tusinder) fra 1961 til 2003. Befolkningen blev mere end fordoblet.]]
Mozambiques største [[Etnicitet|etniske grupper]] omfatter talrige undergrupper med forskellige sprog, dialekter og historie. Mange er knyttet til lignende etniske grupper, som lever i nabolandene. De nordcentrale provinser [[Zambezia (provins)|Zambezia]] og [[Nampula (provins)|Nampula]] er de mest folkerige med næsten 45 % af befolkningen. De fire millioner [[makua]]er er den dominerende gruppe i den nordlige del af landet, [[sena (folk)|senaer]] og [[ndau]]er er flertal i [[Zambezi]]-dalen og [[shangaan]]er (tsonga) dominerer i det sydlige Mozambique. Andre grupper inkluderer [[makonde]]r, [[wayao|yaoer]], [[swahili (folk)|swahilier]], [[tonga (folk)|tongaer]], [[chopi]]er, [[shona]]er og [[nguni]]er (inkluderet [[zuluer|zulu]]).
 
Linje 396:
 
=== Sundhed ===
Ved uafhængigheden i 1975 havde mindre end 10 % af befolkningen tilgang til sundhedsvæsenet. I stedet havde sundhedsvæsenet overvejende været forbeholdt hvide mennesker i byerne. Universitetet i Maputo (Universidade Eduardo Mondlane) har forøget optaget af medicinstuderende betydeligt til mellem 100 og 150 per år. Per juli 2007 opgav sundhedsministeren, at der var omkring 800 læger i landet (i gennemsnit én per 25.000 innbygger), men med stærk overvægt i Maputo.Sundhedsminister Ivo Garrido foretog en række tiltag for at effektivisere sundhedsvæsenet.
 
Over halvdelen af befolkningen i Mozambique lever i [[fattigdom]], og kun 30-36 procent har adgang til sundhedspleje inden for en halv times gang. Den gennemsnitlige levealder er ca. 50 år, og 11 procent af befolkningen er smittet med [[HIV]]/[[AIDS]]. Mozambique ligger i bunden af listen over menneskelig udvikling, ”[[Human Development Index]]”, som nr. 165 ud af 169 lande.
Linje 402:
I alt er 44 procent af børn under 5 år kronisk underernærede, hvilket er den højeste rate i [[Afrika]] syd for [[Sahara]], svarende til 1,7 millioner børn. Kronisk [[underernæring]] opstår, når et barn ikke får tilstrækkelig [[ernæring]] indtil 2-års alderen, hvormed barnets krop og specielt hjernen ikke får mulighed for at udvikle sig fuldt ud. Dette er en stor hindring i den kognitive udvikling og indlæringsevne hos børn og anslås at forkorte livsindkomsten med ca. 10 procent og dermed en reduktion på 2-3 procent af bruttonational-produktet. Den dårlige ernæringstilstand hos kvinder i den fødedygtige alder ses ved, at mere end 50 procent af dem lider af [[anæmi]] og 16 procent føder børn med for lav fødselsvægt.<ref>[http://mozambique.um.dk/da/danida/danidaprogrammer/sundhed/sundhed-i-mozambique/ Sundhed, HIV/AIDS og ernæring i Mozambique], mozambique.um.dk, hentet 10-08-2014</ref>
 
[[FileFil:Number of patients on Anti Retroviral Treatment in Mozambique 2003-2011.jpg|thumb|300px|Stigning i antallet af aids-patienter på [[antiretrovirale mediciner]], 2003-14.]] Den officielle forekomst af [[hiv]] var i 2011 11,5 % for befolkningen mellem 15 og 49 år. Dette er en del lavere end for flere af nabolandene i det sydlige Afrika. For hovedstaden [[Maputo]] ligger det tilsvarende tal på over det dobbelte. Det er estimeret, at 1,4 millioner mozambiquere er smittede med AIDS, hvilket har efterladt 510.000 børn forældreløse. På nuværende tidspunkt modtager 250.000 mennesker livsforlængende, antiretroviral medicin, men dette dækker kun 38 procent af de trængende og koster 56 procent af sundhedsbudgettet.
 
Det blev registreret omkring 35.000 [[tuberkulose]]tilfælde i landet i 2006, men sundhedsminister Ivo Garrido mente, at et tilsvarende antal forblev udiagnostiseret. Der er omkring 1.200 sundhedscentre og sygehuse i landet, men ved kun 250 af disse har man kapacitet til at analysere laboratorieprøver for tuberkulose.
 
Som i mange andre afrikanske lande er [[malaria]]-tilfælde meget udbredt. Ifølge sundhedsmyndighedernes officielle statistik blev der registreret 6,3 millioner malariatilfllde i 2006, og omkring 5.000 dødsfald på grund af sygdommen. Dødstallene anses for at være meget konservative.
 
I tilknytning til den årlige [[regntid]] er der ofte udbrud af [[kolera]]-[[epidemi]]er i landet.
Linje 412:
=== Uddannelse ===
[[Fil:Mozambique_classroom.jpg|thumb|200px|Skolebørn i Mozambique.]]
Under kolonitiden var uddannelsesmulighederne for sorte indbyggere begrænset, og ved uafhængigheten i 1975 var over 90&nbsp; % af befolkningen [[analfabetisme|analfabeter]]. De fleste af landets politiske ledere blev uddannet på missionsdrevne skoler. Efter uafhængigheden prioriterede regeringen uddannelse, og andelen af analfabeter er sunket til mellem 50 og 55 %. Analfabetisme er betydelig mere udbredt i landdistrikterne og blandt kvinder. I de senere år med kraftig befolkningsvækst har byggeri af [[skole]]r og uddannelse af [[lærer]]e ikke kunnet følge med befolkningsforøgelsen. Kvaliteten af uddannelse er sket på bekostning af et højt antal elever i klasserne (ofte 80-100 per klasse), men uddannelsessektoren er fortsat et stærkt prioriteret område for regeringen.
 
Det offentlige skolesystem, som er præget af stort frafald, omfatter en syvårig obligatorisk og gratis [[grundskole]] for 7-13 årige, opdelt i et femårigt og et toårigt niveau. Overbygningsuddannelsen er dels almen og består af et treårigt og et toårigt niveau, dels erhvervsrettet med tre linjer: [[landbrug]], [[industri]] og [[handel]]. Videreuddannelse foregår på universitetet i [[Maputo]] og på andre højere læreanstalter. Blandt de største problemer er [[analfabetisme]], der omfatter ca. 2/3 af den voksne befolkning (1992). Undervisningssproget er portugisisk.
Linje 420:
== Samfund ==
 
=== Massemedier ===
 
Pressefriheden i Mosambique har blandt andet været påvirket af hændelser som drabet på redaktør, journalist og korruptionsjæger [[Carlos Cardoso]] i november 2000. Generelt har journalister kunnet skrive forholdsvis frit, men i den Paris-baserede pressefriheds-organisation [[Reportere uden grænser]] (RSF) årlige rangering af pressefriheden i forskellige lande faldt Mosambique drastisk fra 2006 (nr. 45 af 168 lande) til 2007 (nr. 73). Dette skyldtes blandt andet, at retsvæsenet har gjort flere indgreb i pressens arbejde i denne periode. Der har også været manglende vilje i parlamentet til at vedtage ny lovgiving om adgang til information, og der har endvidere været fremsat forslag om at indføre en ordning med licensiering af journalister – hvilket opfattes som et ønske om øget kontrol over pressen.
Linje 430:
=== Korruption ===
 
Mozambiques økonomi er blevet rystet af en række korruptionskandaler. I juli 2011 foreslog regeringen nye antikorruptionslove med henblik på at kriminalisere forgiftning, indflydelse peddling og transplantation efter mange tilfælde af tyveri af offentlige midler. Dette er blevet godkendt af landets ministerråd. Mozambique har dømt to tidligere ministre for korruption i de foregående to år.<ref>{{cite web|url=http://www.google.com/hostednews/afp/article/ALeqM5hZuxkSpKgin_BueKk3H5zJZlAGPg?docId=CNG.259d978e5386bee2f4d1714fe4a141a2.6a1 |archive-url=https://web.archive.org/web/20140223212643/http://www.google.com/hostednews/afp/article/ALeqM5hZuxkSpKgin_BueKk3H5zJZlAGPg?docId=CNG.259d978e5386bee2f4d1714fe4a141a2.6a1 |dead-url=yes |archive-date=23. Februaryfebruar 2014 | title=Mozambique proposes new anti-corruption laws | author=AFP| publisher=Google News| date=27. juli 2011}}</ref>
 
Mozambique blev rangeret som 116 af 178 lande i Transparency Internationals seneste indeks for global korruption. Ifølge en USAID-rapport forfattet i 2005, "omfanget og omfanget af korruption i Mozambique er årsag til alarm."<ref>{{cite web|url=http://maputo.usembassy.gov/uploads/images/q3naBGGSYz8BsCXguSD5Pw/Final_Report-Mozambique__Corruption_Assessment-without_internal_rec.pdf | title=CORRUPTION ASSESSMENT: MOZAMBIQU | publisher=USAID| date=16. december 2005}}</ref>
Linje 445:
* [http://URN-NBN-no-nb_digibok_2007062004039 ''Afrika''; Schibsted, Oslo 1979; ISBN 8251607450]
* Michel Cahen: ''Les bandits: un historien au Mozambique_, Paris: Gulbenkian, 1994
* [http://URN-NBN-no-nb_digibok_2009050704018 Sigrun Riedel Lundstøl: ''Land i Afrika''; Faktum, Oslo 1995; ISBN 8254002312]
* Malyn Newitt: ''A History of Mozambique'' Indiana University Press
* Anne Pitcher: ''Transforming Mozambique: The politics of privatisation, 1975–2000'' Cambridge, 2002