Ophavsret: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m →Copyright: fast sammensætning |
m bot: ret parameter med komma i dato; kosmetiske ændringer |
||
Linje 9:
| date = 6 Aug 2014
| url = http://www.telegraph.co.uk/technology/news/11015672/Wikipedia-refuses-to-delete-photo-as-monkey-owns-it.html
}}</ref><ref>[https://transparency.wikimedia.org/content.html Wikimedia Foundation: Transparency Report<!-- Bot genereret titel -->]</ref>]]
[[Fil:Brassau.jpg|thumb|Kunstneren "Pierre Brassau", en svensk chimpanse som i virkeligheden hed Peter.{{Forklar||dato=2018}}]]
Værksbegrebet er defineret forskelligt af forskellige juridiske forfattere og i forskellige lande, men der er nogenlunde enighed om, at der gælder et krav om originalitet, for at en frembringelse kan have ''værkshøjde''. Der skal altså være tale om<ref>[http://www.retssal.dk/?page=emne&id=745&indexid=88 Retssal.dk: Værksbeskyttelse]. OBS! Denne side findes ikke (14.12.2014)</ref><ref>[http://www.emu.dk/webetik/maa_paa_nettet/lovgivning/generelt.html EMU: Generelt om ophavsret]. OBS! Denne side findes ikke mere (14.12.2014)</ref>:
* at ophavsmanden skal frembringe værket ved egen skabende indsats, og
* at værket er udtryk for originalitet
Der er hverken kvalitative eller kvantitative krav, og ophavsretten beskytter således også værker, som ikke subjektivt set har kunstnerisk værdi. At der er investeret meget arbejde eller mange penge i en frembringelse, medfører ikke i sig selv værkshøjde efter dansk ret. Faktuelle oplysninger og rene ideer anses derfor ikke for at have værkshøjde, men derimod kan en konkret beskrivelse/fortolkning af oplysninger eller ideer være beskyttet.
Linje 22:
Et spørgsmål er om optagelser foretaget med [[overvågningskamera]]er og [[kamerafælde]]r kan anses for at have tilstrækkelig værkshøjde.
Det har været diskuteret i [[Storbritannien]] i forbindelse med overvågningsoptagelser af [[prinsesse Diana]] før hendes død.<ref>[http://www.bailii.org/cgi-bin/markup.cgi?doc=/ew/cases/EWCA/Civ/2000/37.html Case No:1999/0459/3]. Men se også Peter Schønning: ''Lov om Ophavsret med kommentarer''. 4. udg. 2008, s. 596ff.</ref>
Et andet spørgsmål er om "værker" skabt af dyr kan have ophavsret, hvis et menneske har mere eller mindre medvirket.<ref>https://www.techdirt.com/articles/20110712/01182015052/monkeys-dont-do-fair-use-news-agency-tells-techdirt-to-remove-photos.shtml. Se også Peter Schønning: ''Lov om Ophavsret med kommentarer''. 4. udg. 2008, s. 107.</ref>
Det er også diskuteret om fotografier af flade, to-dimensionelle billeder er uden ophavsret, når det oprindelige billede er uden ophavsret, eller om der tilfalder fotografen en ophavsret til fotoet.
I [[USA]] er situationen forholdsvis klar da [[USA's højesteret]] har taget stilling til problematikken i den såkaldte ''Bridgeman''-sag, hvor retten afgjorde at en sådan reproduktion ikke har værkshøjde ("not original").<ref>[http://www.law.cornell.edu/copyright/cases/36_FSupp2d_191.htm BRIDGEMAN ART LIBRARY, LTD. v. COREL CORP., 36 F. Supp. 2d 191 (S.D.N.Y. 1999)]</ref>
I Danmark vil sådanne fotografier nok ikke have værkshøjde i henhold til Ophavsretsloven § 1. Derimod kan sådanne fotografier være beskyttet via Ophavsretsloven § 70 som beskytter fotografiske [[billede]]r uanset værkshøjde.
Dog har det været anført at der ved reproduktionsteknisk fotografering er usikkerhed om at der er tale om et "billede".<ref>6. delbetænkning fra udvalget vedrørende revsision af ophavsretslovgivningen, Betænkning nr. 1063, København [[1986]]. ISBN 87-503-5978-9.</ref>
Linje 38:
== Copyright ==
På engelsk hedder ophavsret ''copyright'', ofte illustreret med ©-symbolet. Copyright-begrebet er dog amerikansk og er ikke specielt betegnende for kontinentaleuropæisk ophavsret, der har andre traditioner, som bygger på tysk, fransk og nordisk ret, og i videre omfang er en ret for værkets skaber. Derfor bruges også på dansk ordet ophavsret. Det amerikanske begreb har fået grupper inden for ''open source'' og
Ved copyleft bevarer ophavsmændene deres ophavsret, men giver tillige visse rettigheder til brug, ændring og distribution videre til enhver ihændehaver af værket, mod at disses afledte værker skal underkastes samme betingelser, hvis de videregives.
Linje 47:
:''§ 1. Den, som frembringer et litterært eller kunstnerisk værk, har ophavsret til værket, hvad enten dette fremtræder som en i skrift eller tale udtrykt skønlitterær eller faglitterær fremstilling, som musikværk eller sceneværk, som filmværk eller fotografisk værk, som værk af billedkunst, bygningskunst eller brugskunst, eller det er kommet til udtryk på anden måde.''
:''Stk. 2.
:''Stk. 3.
Ophavsretsloven indeholder ud over en beskyttelse af litterære og kunstneriske værker også en beskyttelse af de såkaldte nærtstående rettigheder, som er ophavsretslignende rettigheder, der tillægges udøvende kunstnere og forskellige typer af producenter. De centrale ophavsretlige beføjelser, som tillægges rettighedshaverne, er retten til eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for [[almenhed]]en (fx offentlig fremførelse).
Linje 60:
Fordi beskyttelsestiden blev øget i 1995 fra 50 til 70 år med tilbagevirkende kraft, er der en særlig situation for værker af ophavsmænd, der er døde i perioden fra 1. januar 1925 til 31. december 1944. Rettighederne til disse blev "genoplivet" i 1995.
Ophavsretsloven indeholder også bestemmelser om de såkaldte "nærtstående rettigheder" eller "naborettigheder". Her er beskyttelsestiden væsentlig kortere om regnes fra fremstillingstidspunktet.
For at et værk ikke længere er beskyttet, skal den længst levende ophavsmand til værket aktuelt ({{Currentyear}}) have afgået ved døden før den <!--må ikke ændres-->1. {{{{{|safesubst:}}}#time:F Y| 1. {{{2|January}}} {{{3|{{CURRENTYEAR}}}}}-70 years}}.<!--må ikke ændres-->
Linje 72:
I henhold til den danske ophavsretslovs § 22 er det tilladt at [[citat|citere]] fra et offentliggjort værk, såfremt det sker i overensstemmelse med god skik og i det omfang, som betinges af formålet. Tilsvarende bestemmelser gælder i andre lande.
Der findes ''ingen'' matematiske grænser for, hvor meget man må citere af andres værker. Der gælder således ingen regel om, at det er tilladt at citere fx 1/20 af en bog på 200 sider eller ¼ side af en avisartikel. Hver enkelt citatsituation skal bedømmes konkret, og i denne bedømmelse skal indgå både citatets omfang i forhold til det oprindelige værk og omfanget i forhold til den nye sammenhæng, som det bringes i. Værker af billedkunst må som udgangspunkt ikke citeres.
Citatretten medfører dog på ingen måde, at et værk kan gengives i sin helhed, da ophavsretslovens § 2 giver eneret til fremstilling af eksemplarer. Yderligere indskrænkes citatretten af ophavsretslovens § 3, stk. 2, der medfører, at et værk hverken må ændres eller gøres tilgængeligt i en form eller sammenhæng der er krænkende for ophavsmanden.
Linje 97:
|{{Straffelovsovertrædelser}}
|}
Det nok mest kendte eksempel på anvendelse af paragraffen, er af arvingerne til billedhuggeren [[Edvard Eriksen]], der har sikret sig et vederlag ved at bruge § 24 stk. 2 mod aviser, der har bragt billeder af hans berømte skulptur ''[[Den lille Havfrue]]''.<ref>{{Cite news| author = [[Jakob Kehlet]] |title = Havfruens arvinger tjener fedt på ophavsret| publisher = [[Journalisten]]| date = 30 juli
Selskabet har i flere tilfælde fremført krav i størrelsesordnen 10.000 kroner til medier, der har anvendt billeder, hvor statuen er hovedmotivet.<ref name="jdk">[http://www.journalisten.dk/havfruens-arvinger-tjener-fedt-pa-ophavsret journalisten.dk: Havfruens arvinger tjener fedt på ophavsret]</ref>
[[David Trads]], der har været chefredaktør på et medie, der har modtaget et krav, har betegnet varetagelsen af ophavsretten som absurd: "''Det er absurd, at nogle dovne arvinger skal score kassen på en lille statue, der sidder ude i havet''".<ref name="jdk" /> Den 1. januar 2030 ophører [[Ophavsret#Beskyttelsestid|ophavsrettens beskyttelsestid]] til statuen, da Edvard Eriksen til den tid har været død i 70 hele år.
=== Sanktioner ===
Krænkelser af ophavsrettigheder kan forfølges af rettighedshaveren med civile sanktioner eller med [[straf]].
Rettighedshaveren kan ved en krænkelse anlægge en civil retssag og i denne kræve:
Linje 122:
== Se også ==
=== Ophavsret og anden immaterialret ===
* [[Copyleft]]
* [[Copyright-mærket]]
* [[Droit moral]]
Linje 151:
{{Immaterialret}}
{{Autoritetsdata}}
[[Kategori:Straffelovsovertrædelser]]
[[Kategori:Jura]]
| |||