Bruger:Allano/sandkasse: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Allano (diskussion | bidrag) |
Allano (diskussion | bidrag) No edit summary |
||
Linje 1:
[[Datei:Carl Kellner (Wetzlar).jpg|mini|Carl Kellner i 1853, 27-årig og to år før sin død]]
'''Carl Kellner''' (* [[26. marts]] [[1826]] in [[Hirzenhain]] - [[13. maj]] [[1855]] in [[Wetzlar]]) var en tysk opfinder og fremstiller af [[teleskop]]er und [[mikroskop]]er. Han opnåede først berømmelse efter at have opfundet sin kendte [[Kellner-okular]]. Hans udstyr blev leveret i hele Tyskland og udlandet og blev anerkendt i videnskabskredse for sin kvalitet. ”Optische Institut” blev grundlagt af Kellner og var skuddet til Wetzlars optiske industri. Dette værksted havde under Kellner op til 12 medarbejder. I de knap seks år under hans ledelse blev omkring 130 mikroskoper og omkring 100 små og store teleskoper og kikkerter produceret. Gennem flere år arbejdede Kellner tæt sammen med sin ven [[Moritz Hensoldt]], der grundlagde endnu en optikerforretning i Wetzlar.
Kellner døde i en alder af 29 år i 1855 af [[lungentuberkulose]], som han havde lidt af året før. Kort før sin død blev han tildelt guldmedaljen for fremragende arbejdsmæssige præstationer af [[Kongen af Preußen]]. Kellner var gift, men efterlod sig ingen børn.
Efter Kellners død blev butikken videreført af hans tidligere medarbejder [[Friedrich Belthle]] (1828–1869). Efter dennes død 14 år senere blev butikken overtaget af [[Ernst Leitz senior|Ernst Leitz]] og under navnet [[Leitz (Optik)|Leitz]] til en af de største mikroskopfremstillere og optikvirksomheder i verden. Efter en fission af koncernen hedder optikforretningen [[Leica Microsystems]], hovedsædet er som før i Wetzlar.
== Liv ==
{{Positionskarte+|Deutschland|maptype=relief|width=320|float=right|caption=[[Datei:Red pog.svg|10px]] <span style="color:blue;">'''Stationer'''</span> Carl Kellners liv <small>(1826–1855)</small><br />[[Datei:Green pog.svg|10px]] Andre byer|places=
{{Positionskarte~|Deutschland|lat=50/35/14/N|long=08/40/11/E|region=DE|position=2|label_size=70|label= '''[[Gießen]]'''}}
{{Positionskarte~|Deutschland|lat=50/33/28/N|long=8/30/16/E|region=DE|position=10|label_size=70|label='''[[Wetzlar]]'''}}
{{Positionskarte~|Deutschland|lat=50/31/03/N|long=8/23/20/E|region=DE|position=9|label_size=70|label='''[[Braunfels]]'''}}
{{Positionskarte~|Deutschland|lat=50/23/25/N|long=9/8/10/E|region=DE|position=5|label_size=70|label= '''[[Hirzenhain]]'''}}
{{Positionskarte~|Deutschland|lat=50/21/27/N|long=11/10/32/E|region=DE|position=2|label_size=70|label='''[[Sonneberg]]'''}}
{{Positionskarte~|Deutschland|lat=53/33/2/N|long=9/59/36/E|region=DE|position=2|label_size=70|label='''[[Hamburg]]'''}}
{{Positionskarte~|Deutschland|lat=50/48/27/N|long=08/46/20/E|region=DE|position=2|label_size=50|mark=Green pog.svg|label=Marburg}}
{{Positionskarte~|Deutschland|lat=50/33/21.22/N|long=09/40/51/E|region=DE|position=3|label_size=50|mark=Green pog.svg|label=Fulda}}
{{Positionskarte~|Deutschland|lat=50/6/38/N|long=8/40/56/E|region=DE|position=6|label_size=50|mark=Green pog.svg|label=Frankfurt am Main}}
{{Positionskarte~|Deutschland|lat=50/55/37.94/N|long=11/35/10.90/E|region=DE|position=2|label_size=50|mark=Green pog.svg|label=Jena}}
{{Positionskarte~|Deutschland|lat=50/16/0/N|long=10/58/0/E|region=DE|position=4|label_size=50|mark=Green pog.svg|label=Coburg}}
{{Positionskarte~|Deutschland|lat=49/53/30/N|long=10/53/30/E|region=DE|position=4|label_size=50|mark=Green pog.svg|label=Bamberg}}
{{Positionskarte~|Deutschland|lat=52/31/7/N|long=13/24/30/E|region=DE|position=2|label_size=50|mark=Green pog.svg|label=Berlin}}
{{Positionskarte~|Deutschland|lat=48/08/14/N|long=11/34/32/E|region=DE|position=12|label_size=50|mark=Green pog.svg|label=München}}
}}
Kellner blev født den 26. marts 1826 in Hirzenhain, et sted i vestlige [[Vogelsberg]] (Osthessen), der ligger omkring 60 km sydøstlig for hans senere arbejdsplads Wetzlar. Han var det andet af fire børn, en storebror Bruder Eduard (1824–1851) og to søstre, Mathilde und Wilhelmine. Hans mor var Johanna Elisabeth, født Rudersdorf (1792–1848), fra [[Haiger]].
Hans far Albert Philipp Kellner (ifølge anden kilde Georg Philipp Albrecht Kellner;<ref name="Geschichte"/> 1791–1865), født i [[Bendorf]], var bestyrer af jernværket i [[Buderus]] i Hirzenhain. Han forfattede også en regnebog for forretningsfolk. Senere blev faren bestyrer af værket Oberndofer Hütte af [[Fürstlich Solms-Braunfels’sche regering|Fürstlich Solms’schen]] i [[Braunfels]], vest for Wetzlar. Carl Kellner tilbragte der sin skoletid og gik indtil 17. leveår til [[latinskole]] i Braunfels. Desuden blev han lærling hos mekanikeren (efter anden kilde: Messerschmied) Philipp Caspar Sartorius i [[Gießen]], nabobyen øst for Wetzlar. Om han dertil fik matematikundervisning af grundlæggeren af Gießener Realschule Georg Stein (1810–1884), er kilderne ikke enige omkring. Dennes adoptivdatter Maria Werner blev senere hans kone<ref name="Geschichte">{{bibISBN|9783817117819|Seite=355–366}}</ref><ref name="Berg">Alexander Berg: ''Carl Kellner. Zum hundertsten Todestag des Begründers der optischen Industrie in Wetzlar.'' Als Gedenkschrift zum hundertsten Todestag ihres Begründers herausgegeben von den optischen Werken Ernst Leitz in Wetzlar. Bearbeitet von Dr. med. habil. et phil. Alexander Berg, Hildesheim, 1955. S. 7–25.</ref><ref name="ndb">{{NDB|11|475|476|Kellner, Carl|[[Siegfried Rösch]]|11924022X}}</ref><ref name="hens">{{Literatur |Autor=Christine
Belz-Hensoldt, Gerhard Neumann |Titel= Carl Kellner und das optische Institut |Hrsg=Knut Kühn-Leitz |Sammelwerk= Ernst Leitz I Vom Mechanicus zum Unternehmer von Weltruf|Verlag=Lindemanns Verlag |Ort=Stuttgart |Datum= 2010|ISBN= 978-3-89506-287-2|Seiten= 44-62}}</ref>
Derudover rejste Kellner til Hamborg til [[A. Repsold & Söhne]], en forretning der var kendt for sine meget værdifulde optiske, især astronomiske instrumenter. Varigheden af hans ophold bliver beskrevet forskelligt. Mens ældre kilder fra maj 1845 til slutningen 1846 <ref name=hinckel/> henholdsvis fra 1845 til 1846<ref name=hundert/> beretter, skriver nyere af fire måneder<ref name=hens/> eller fra 15. april til 15. august 1846.<ref name=Geschichte/> Optikken lod Repsold andre fremstillere levere, de blev forbundet med egen mekanik. Her lærte Kellner sin fem ældre ven [[Moritz Hensoldt]] af [[Sonneberg]] at kende. Yderligere flyttede Kellner tilbage til sine forældre, som nu boede i Braunfels og begyndte et selvstudie i optik. Ved eksperimenter afprøvede han teorier i optiklitteraturen. Hans bror Eduard, studerende i [[Kameralvidenskab]], hjalp ham med [[integralregning|integral-]] og [[differentialregning]]. Kellners vigtigste interesse gjaldt astronomiske kikkerter. Han så muligheden i at forbedre den [[sfæriske aberration]] og fremstillede forkittede kikkertobjekter, som var overlegen over de tidssvarende tolinsede objektiver af [[Joseph von Fraunhofer|Fraunhofer]], [[Wilhelm Herschel|Herschel]] og andre.<ref name="Geschichte"/><ref name="Berg"/> ”Forkittede” betyder, at optiske elementer forbindes med [[kit]] sådan at der ikke er noget mellemrum imellem, så der ikke opstår nogen [[Refleksion (fysik)|reflexion]]. Senest i 1847 beskæftigede Kellner sig med en væsentlig forbedring af tidens okular. Han skrev senere omkring sin tid under selvstudiet.
{{Zitat
|Text=Allerede for mange år siden har mine forældres omsorg været skyld i en stilling, som jeg har fået. Jeg har hengivet mig fuldt ud til den indre trang, hvor jeg har været en del af optikken, og jeg har brugt mine kræfter til at kende teoriens ånd, selv om utallige fejlslag ikke har forhindret mig i at kende fagets praktiske håndelag. <br>
I løbet af dette arbejde voksede en ide inden i mig; til at starte med var den lille, den fik mig først til at grine, men endte med at vise en ny kombination af glas hvilket gjaldt de to skønne instrumenter, kikkerten og mikroskopet og viser en højere grad af fuldkommenhed, end vi før troede.|Autor=Carl Kellner|Quelle=Beginn der Vorrede in „Das orthoskopische Ocular“, 1849.|ref=<ref name=ocular/><ref name="hundert">{{Literatur |Autor= Alexander Berg|Titel= Carl Kellner |Sammelwerk= Ernst Leitz Optische Werke Wetzlar 1848–1949|Verlag= Umschau Verlag |Ort=Frankfurt am Main |Datum=1949 |Seiten=17–36}}</ref>
}}
Hans offentliggørelse af hans udviklede okular i et videnskabeligt tidsskrift i oktober 1849 gjorde det muligt for ham at starte en succesfuld virksomhed, selv om han ikke havde nogen formel lære som optiker eller mekaniker. I slutningen af sit skrift skriver han:
{{Zitat
|Text=Til videnskabens mænd. Højtærede herrer!
[…] Jeg vover beskedent at fremhæve, at successen hos jeres kræfter mod de endnu skjulte naturtegn er væsentlig afhængig af de materielle våben, som I fører og af de instrumenter, som I benytter jer af! Det tynger mig også at bruge mine svage kræfter mod jeres berygtede kampe, hvis ikke direkte, så indirekte. Al min kraft har jeg brugt på at besidde videnskabeligt håndelag af optiske instrumenter. […]<br>
Jeg byder jer, højtærede herrer, mine kræfter! <br>
Kravene, som videnskabens interesser stiller, kender jeg; dog er jeg ikke bange, for en dygtig ven står mig altid til rådighed, og jeg nævner med stolthed, at den samme er villig til at komme mig i forkøbet hvad gælder optiske instrumenters arbejde. Dette gør, at jeg uforstyrret kan hengive til den rene optik. […]|Autor=Carl Kellner
|Quelle=Das orthoskopische Ocular, 1849, S. 45 f.<ref name=ocular/>
|ref=
}}
Den nævnte ven Moritz Hensoldt, som udførte mange mekaniske arbejder for ham.
[[Datei:Grabstein Carl Kellners im Rosengärtchen .JPG|miniatur|hochkant|Gravsten af Carl Kellner i Rosengärtchen i Wetzlar]]
Den 27. december 1852 giftede Kellner sig med sin tidligere lærer Steins adoptivdatter, Maria Werner (1830-1881).<ref name="ndb"/> De begge havde kun et barn, en søn, født den 13. april 1854, som kun overlevede en dag. På dette tidspunkt led Kellner allerede af [[Lungentuberkulose]]. Der var ikke kur imod. I starten af 1855 oplevede han tildelingen af ”guldmedajle for fremragende, arbejdsmæssige præstationer” af den preußiske konge”. I en alder af 29 år døde han den 13. maj 1855.<ref name=Geschichte/><ref name="Berg"/><ref name=hens/> Han blev begravet på den i dag åbne kirkegård ''Rosengärtchen''. Hans gravsten er betegnet.
== Virke ==
=== Kellner-okular ===
Den mest kendte nyudvikling af Kellner er hans okular, som han udviklede til kikkerter og mikroskoper, og som senere blev omdøbt til Kellner-okular efter ham.
{{Mehrere Bilder
| align = left
| Richtung = vertical
| Kopfzeile = Kellners okular til sammenligning
| Kopfzeile_align = center
| Kopfzeile_Hintergrund =
| Fußzeile =
| Fußzeile_align = left/right/center
| Fußzeile_Hintergrund =
| Breite = 350
| Bild1 = Kellner 1849 Das orthoskopische Ocular.jpg
| Untertitel1 = Tegning af Kellners offentliggørelse: Strålegang i [[Huygens-okular]] med den forårsagede hvælving af billedet. Strålerne kommer fra venstre (fra objektivet) gennem feltlinsen (1) for at danne mellembilledet (a b). Dette bliver bøjet af feltlinsen: Stråler der kommer fra et punkt af enden af synsfeltet, forener sig til et punkt i mellembilledet (vist ovenover) som sådanne i midten. Øjelinsen (2) er ikke i stand til at udligne hvælvingen. Bag okularet, altså til højre, følger øjet.
| Breite1 =
| Bild2 = Ramsden 1783.png
| Untertitel2 = Skema over et [[Ramsden-okular]]s. Mellembilledet (dobbelte lodrette linje) er ”foran” feltlinsen.
| Breite2 =
| Bild3 = Kellner 1849.png
| Untertitel3 = Kellner-okular. Efter mellembilledet kommer den bikonvexe feltlinse und til højre kommer det akromatiske linsepar som øjelinse.
| Breite3 =
}}
==== Fysik ====
[[Difraktor|Astronomiske kikkerter]] og typiske (såkaldte sammensatte) [[lysmikroskop]]er har en todelt billedgengivelse- Objektivet viser et forstørret [[Zwischenbild]], som gennem okularet bliver forstørret for anden gang. Okulare som på daværende tidspunkt blev anvendt i kikkerter og mikroskoper, viste hvælvede billeder, dette betød at ved et fladt præparat kunne enten midten eller randen blive skarpt indstille, men ikke begge dele samtidigt. Dette [[billedfeltshvælving]] kunne med Kellners okular blive stærkt formindsker, sådan at betragteren kunne opleve et stort uforvrænget billede. Kellner benævnte denne opfindelse for „orthoskopisk“, altså for rigtigt seende okular.<ref name=ocular/>
Okulare bestod på Kellners tid af to enkelte [[optisk linse|linser]], af øje- og feltlinse. De var enten [[Huygens-okular]] (hos Kellner „astronomiske Dobbelokular af første klasse“) eller som [[Ramsden-Okular]] (hos Kellner „Dobbelokular af anden klasse“) udført (se også billeder). Kellner skabte også en ny type, som betragtes som en udvikling af Ramsden-okularet,<ref name=Riesenberg>{{Literatur |Autor= Horst Riesenberg|Titel= Optisches System des Mikroskops|Hrsg= Horst Riesenberg|Sammelwerk= Handbuch der Mikroskopie|Auflage= 3.|Verlag= VEB Verlag Technik |Ort= Berlin|Datum= 1988|ISBN= 3-341-00283-9|Seiten=100-101}}</ref> hvor hos begge at mellembilledet befinder sig ved den første linse, mens det hos Huygens-okularet opstår mellem begge linserne. Kellner erstattede Ramsden-okularets øjelinse med ringere farvestyrke, en [[akromat]], så der i alt blev brugt tre linser. Feltlinsen var en bikonvex [[samlelinse]], hvis [[brændvidde]] befandt sig som øjelinsepar.<ref name=Berg/><ref name=ocular/>
I dag benyttes en anden konstruktion som betegnes [[orthoskopisk okular]], som indeholder et led af tre enkeltlinse og var udviklet af [[Ernst Abbe]] (1840–1905).<ref name=Riesenberg/><ref name=Hecht>{{Literatur |Autor= Eugene Hecht|Titel=Optik |Auflage=5. Auflage |Verlag=Oldenbourg |Ort=München |Datum=2009 |ISBN=978-3-486-58861-3 |Seiten=350-351}}</ref>
==== Udvikling og vejen til offentliggørelse ====
Den ældste henvisning til Kellners nyudviking blev fundet i et brev af ham af den 1. december 1847. I efteråret 1848 besluttede han at udgive sine resultater i et selvstændigt værk, altså ikke som tidsskriftsbidrag. Han ønskede at få sig et godt ry, som skulle lette hans arbejdsmuligheder. I marts 1849 skrev han derfor til forlæggeren [[Vieweg Verlag|Vieweg]] i Braunschweig, som først foreslog et tidsskriftsbidrag, før han indvilligede, formodentlig efter at [[Justus von Liebig]], på denne tid indehaveren af lærepladsen i kemi ved det nærværende [[Justus-Liebig-Universität Gießen|Universitet Gießen]], gik ind for Kellner. Vieweg foreslog Kellner at flytte virksomheden til Braunschweig, hvilket af økonomiske årsager ikke kunne lade sig gøre. Udover det foreslog han Kellner at sætte mikroskopbyggeriet i centrum frem for med kikkerten. I starten af 1849 bad Kellner Hensoldt at flytte til Wetzlar, fordi han havde en fremragende håndskrift hvilket kunne renskrive et manuskript for Kellner. Hensoldt kom i begyndelsen af juli, den 18. måned var manuskriptet trykkeklar og blev sendt til forlaget.<ref name="Berg"/><ref name="hens"/>
I slutningen af oktober blev ”det orthoskopliske okular, en nyopfundet akromatisk linsekombination, som gjorde den astronomiske kikkert, med indbygning af det dialystiske rør og mikroskopet afhængigt ved et stort synsfelt, en fuldkomment ukrummet, perspektivisk, hele udvidelsen efter et skarpt billede og fjernet.<ref name=ocular>{{Literatur |Autor= Carl Kellner|Titel= Das orthoskopische Ocular, eine neu erfundene achromatische Linsenkombination, welche dem astronomischen Fernrohr, mit Einschluss des dialytischn Rohrs, und dem Mikroskop, bei einem sehr großen Gesichtsfeld, ein vollkommen ungekrümmtes, perspektivisch richtiges, seiner ganzen Ausdehnung nach scharfes Bild ertheilt, so wie auch den blauen Rand des Gesichtsraumes aufhebt.|Verlag= Friedrich Vieweg und Sohn|Ort= Braunschweig|Datum=1849|Seiten=|Online= Zwei Exemplare sind bei Google Books online verfübar: [https://books.google.de/books?id=Io05AAAAcAAJ&printsec=frontcover&dq=das+orthoskopische+ocular+carl+kellner&hl=de&sa=X&ved=0ahUKEwi-qqnS_urfAhUBoSwKHbdrB98Q6AEIKDAA#v=onepage&q=das%20orthoskopische%20ocular%20carl%20kellner&f=false eins], [https://books.google.de/books?id=fp1SAAAAcAAJ&pg=PP7&dq=das+orthoskopische+ocular+carl+kellner&hl=de&sa=X&ved=0ahUKEwi-qqnS_urfAhUBoSwKHbdrB98Q6AEILjAB#v=onepage&q=das%20orthoskopische%20ocular%20carl%20kellner&f=false zwei]}}</ref> Kellner betegner sig selv som „Optiker af Wetzlar“. Hensoldt, „Mekaniker“, bestemte over et tillægspapir „Zur Kenntnis der genauen Prüfung der Libellen oder Niveau’s“ bei.<ref name="Berg"/>
{{Absatz|links}}
==== Offentliggørelsens indhold====
[[Datei:Das orthoskopische Ocular von Carl Kellner.jpg|hochkant=1,5|mini|Forsiden af „orthoskopischen Oculars“<ref name=ocular/>]]
{| class="wikitable float-right mw-collapsible mw-collapsed"
|+Inhaltsverzeichnis des „orthoskopischen Oculars“ von Carl Kellner
|-
|Vorrede. ||S. V
|-
|Einleitung. ||S. 1
|-
|I. Das Ocular. ||S. 8
|-
|style="padding-left:2em"|Mängel des astronomischen Doppeloculars erster Klasse. ||S. 9
|-
|style="padding-left:4em"|a. Das krumme Bild. ||S. 9
|-
|style="padding-left:4em"|b. Die Perspective der Bilder. ||S. 11
|-
|style="padding-left:4em"|c. Coincidenz des Strahlenkegels in der Achse dieses Oculars. ||S. 12
|-
|style="padding-left:4em"|d. Der blaue Rand des Gesichtsfeldes. ||S. 14
|-
|style="padding-left:2em"|Nachtheile des Doppeloculars zweiter Klasse. ||S. 15
|-
|style="padding-left:2em"|Beugungs-Erscheinungen beim Sehen durch Oculare überhaupt. ||S. 16
|-
|style="padding-left:2em"|Das orthoskopische Ocular. ||S. 18
|-
|II. Das Objectiv. ||S. 21
|-
|style="padding-left:4em"|a. Der ältere Achromat oder das gewöhnliche achromatische Objectiv. ||S. 21
|-
|style="padding-left:4em"|b. Der neuere Achromat oder das dialytische Objektiv. ||S. 31
|-
|Nothwendig zu berücksichtigende Umstände beim Gebrauch optischer Instrumente. ||S. 34
|-
|An die Männer der Wissenschaft. ||S. 45
|-
|Preis-Verzeichnis. ||S. 48
|-
|Anhang. Ueber die Kenntniß und Prüfung der Libellen von M. Hensoldt, Mechaniker. ||S. 51
|}
Det knap 70-siders hæfte<ref>Kellner, Das orthoskopische Ocular, 1849, S. 49</ref> begynder med et tosiders-monolog (se også citat ovenover), hvor Kellner takker sine forældre og ven Moritz Hensoldt og i flotte ord beskriver sin trang til at hylde videnskaben og bidrage til den. Den efterfølges af en syvsiders indledning over fordele og historie over optikken, især over udviklingen i de forrige årtier, før at hoveddelen med en afhandling over okular og dens mangler står der.
Udførligt skriver han om problemerne med ”astronomisk okular af første klasse”, som er Huygens-okularet. Han beskriver blandt andet om ”det krumme billede” (billedefeltskrumning) og de deraf resulterende ødelæggelser af billedet af kanten af synsfeltet. Derudover skriver han om fejlene af ”dobbelokularet af anden klasse” udviklet af [[Jesse Ramsden|Ramsden]] og betydeligt forbedret af [[Joseph von Fraunhofer|Frauenhofer]]“. Kellner skriver derudover: „dette okular bliver i almenheden kendt for sine gode egenskaber, dog er den bagefter okularet af første klasse.” og ”manglerne ved dette okular er hovedsagen ved det forrige”. Efter en omtale af bøjningssymptomerne kommer han til sidst til det udviklede ”orthoskopiske”, i dag kaldet Kellner-okular.
Der beskriver han udførligt die fordele, der er for brugeren, men ikke hvordan okularet konkret er bygget. Sådan var teksten til brugeren af interesse uden at røbe fabrikshemmeligheder, som kunne være brugbare for konkurrenter.<ref name="Geschichte"/> Denne tekst begynder således:
{{Zitat
|Text=Det bliver vist ikke forventet af læserne, at jeg røber noget som helst omkring indretningen af okularet og udviklingen af grundprincippper, hvoraf successen kommer. Jeg kan tilgives for at forklare, hvad okularet bruges til.
|Autor=Carl Kellner
|Quelle=„Das orthoskopische Ocular“, 1849, S. 18.
|ref=<ref name=ocular/>
}}
Så går han ind på, at det plager ham, hvis læserne får det indtryk af, at okularet ville består af flere enkeltstående linser. Dette ville have som konsekvens, at enhver [[Refleksion (fysik)|refleksion]] ved glas-jord-grænsen vil opstå, hvorved billedets lyshed vil aftage. Til det bemærker han: {{Zitat
|Text= at mit okular, der vist består af tre glaslinser, dog kun fire spejlende flader, altså gennem ingen misforhold bliver formørket.
|Autor=Carl Kellner
|Quelle=ebenda
|ref=
}}
For den erfarne læser viser sig dog, at de to linser må være fastspændt sammen for at opfylde betingelsen. Det fortælles dog ikke, om det er øjelinsen eller feltlinsen, også kaldet kollektivlinsen, som det handler om.
Så antog P. Harting i 1866 på forkert vis: ”Ifølge Kellner (Das orthoskopiske okular, en nyopfundet akromatisk linsekombination osv. Braunschweig 1849) består det nederste glas af okularet, dvs. også det bikonvekse okular, af to forbundne linser.“<ref>{{Literatur |Autor= P. Harting|Titel= Das Mikroskop. Theorie, Gebrauch, Geschichte und gegenwärtiger Zustand desselben. Band 3|Auflage=2. Auflage |Verlag=Friedrich Vieweg und Sohn |Ort= Braunschweig|Datum= 1866|Seiten=190}}</ref>
Efter udførlig beskrivelse af det okulars fordele i listeform med ni punkter afslutter Kellner afsnittet om sit okular med:
{{Zitat
|Text=Til sidst mener jeg, at jeg ved gennemgående, omfattende udregninger og mange forskellige forsøg af materiet af min genstand har skabt, hvad der via mit okular har vist dets muligheder. Dette har ladet sig gøre gennem de krydsende teorier og praksisser, dette sker, hvis de nye opdagelser i fysikken eller gennem glassmelterens præstationer det nuværende standpunkt hos optikeren rykkede.
|Autor=Carl Kellner
|Quelle=ebenda, S. 20/21.
|ref=
}}
Der følger således en lige så stor afhandling over objektiver, deres opbygning og mulige forsøg på kvalitet. Dette afsnit har ikke nogen fast forbindelse til Kellners okular, det viser dog sagkundskabet hos forfatteren. Yderligere følger et afsnit over brugen af optiske instrumenter, som ”skulle vise den ukyndige vejen, så den via sine kræfter kunne lære om de fordelagtigste anvendelser af de nævnte instrumenter.” Kellner slutter med den ovenover nævnte appel til ”videnskabens mænd”, med det følgende stykke:
{{Zitat
|Text=Fuld af tillid åbner jeg hermed min forretning og håber, at de ord som min ven og jeg begge trøstede og muntrede hinanden med: en almen anerkendelse vil betale sig for os, og ikke ingenting betyder.
|Autor=Carl Kellner
|Quelle=ebenda, S. 47.
|ref=
}}
Passende til forretningsåbningen er der en pristavle for okluarer, kikkertobjektiver og hele kikkerter og en bestillingsbrochure, før Moritz Hensoldts appendiks begynder.
==== Optagelse og videre udviklling ====
[[Datei:Kellner 25mm eyepiece.jpg|mini|Moderne Kellner-okular]]
Kellners okulare fandt hurtigt anerkendelse i videnskabskredse. For eksempel roste [[Carl Friedrich Gauß]] en Kellnersk okular i et brev:
{{Zitat
|Text=Okularet forstørrer, når det lægges til [[Georg Merz (Optiker)|Merz]]’s kikkert, 96 gange og ligner ellers en kikkert tilhørende Merz. I tydelighed og farveløshed af billedet har jeg ikke bemærket nogen tydelig forskel. Men hans okular har en diameter på 27′36″, Merz’s 18′25″. Der er dermed en større forstørrelse af synsfeltet hos hans okular end hos Merz’s. Tydeligheden af synet går lige til synsfeltet. Jeg ønsker det samme for observatorierne. |Autor=[[Carl Friedrich Gauß]]
|Quelle=Brief an Carl Kellner
|ref=<ref>Alexander Berg: ''Carl Kellner. Zum hundertsten Todestag des Begründers der optischen Industrie in Wetzlar.'' Als Gedenkschrift zum hundertsten Todestag ihres Begründers herausgegeben von den optischen Werken Ernst Leitz in Wetzlar. Bearbeitet von Dr. med. habil. et phil. Alexander Berg, Hildesheim, 1955. S. 16.</ref>
}}
Optik-lærebøger fra det 20. og 21. århundrede skriver, at Kellners okulare typisk anvendes i fjernglas eller bestemte teleskoper og lidt forstørrede mikroskoper, men sjældent som almindelige mikroskoper.<ref>{{Literatur |Autor=Francis A. Jemkins, Harvey E. White |Titel=Fundamentals of Optics |Auflage= Third edition|Verlag= McGraw-Hill Book Company, Inc.|Ort=New York |Datum= 1957|ISBN= |Seiten=183}} </ref><ref>{{Literatur |Autor= W. Burrells M.R.I.|Titel=Microscope Technique |Auflage= |Verlag=Fountain Press|Ort=London |Datum= 1977|ISBN=0852425112 |Seiten=86}}</ref><ref name=Hecht/>
Kellners okulare hørte indtil anden halvdel af det 20. århundrede til grundudrustningen af mange fritidsastronomer, da de ved acceptable bygninger var billiger. Desuden blev Kellner-okulare brugt i kikkerter.<ref>Rolf Riekher: ''Fernrohre und ihre Meister.'' 2. Auflage, Verlag Technik, Berlin 1990 ISBN 3-341-00791-1 S. 246.</ref>
Også i det 20 og 21. århundrede fandt og finder Kellner-okulare i mikroskoper stadig anvendelse som målingsokulare.<ref name=Geschichte/><ref name=Lesestein>{{Literatur |Autor= Wolfgang Gloede|Titel= Vom Lesestein zum Elektronenmikroskop|Auflage= |Verlag= VEB Verlag Technik|Ort= Berlin|Datum= 1986|ISBN= 3-341-00104-2|Seiten=137}}</ref> Tilsvarende bliver de også omtalt i nyere lærebøger.<ref name=Hecht/><ref name="Jörg Haus">{{Literatur| Autor=Jörg Haus | Titel=Optische Mikroskopie Funktionsweise und Kontrastierverfahren | Verlag=John Wiley & Sons | ISBN=978-3-527-41286-0 | Jahr=2014 | Online={{Google Buch | BuchID=oLDoAgAAQBAJ | Seite= }} | Seiten= 63 f.}}</ref><ref name="Goke">{{bibISBN|3440057658|Seite=72}}</ref>
===
Kellner var til at begynde med interesseret i teleskoper frem for mikroskoper. Hans okular kunne indsættes i begge. Parallelt til sine opgaver med okularet beskæftigede han sig med forbedringer med kikkertobjektiver. Gennem beregninger og eksperimenter lykkedes det ham at formindske [[Abbildningsfejæl#Sfæriske aberration|sfæriske]] und [[kromatische Aberration]]. Hans objektiv med forkittede linser tillod betydeligt højere forstørrelser i sammenligning med akromatiske teleskoper. Sammen med sit okular kunne et større synsfelt blive set. Ideen med at forkitte objektivlinser kom oprindeligt fra Hensoldt. For at fremstille flere kikkerter manglede der en vis mængde optiske glas, derfor bad han Hensoldt i 1847på hans vej fra Hamborg i det hjemlige Sonneberg hos [[Friedrich Körner (mekaniker)|Friedrich Körner]] (1778–1847) i Jena [[Kronglas|Kron-]] und [[Flinteglas]] at købe ind for ham. Kellner ville gerne have fremstillet teleskopobjektiver efter beregning. Dette var dog ikke muligt for ham. Også at forsøge og fejle ved de optiske elementer var påkrævet i dette tilfælde.<ref name=Geschichte/>
=== Virksomhedsgrundlæggelse i Wetzlar ===
{| class="wikitable float-right" style="width:35em"
|-
! Kellners mikroskop Nr. 79.
|-
|style="width:34em"|<gallery mode="nolines" perrow="2" widths="220" heights="300" class="float-right">
Carl_Kellner_microscope_No_79_B.jpg|Kompletsyn, det andet objektiv ved siden af
Carl_Kellner_microscope_No_79_D.jpg|Detaljesyn med Lochblendenrevolver og spejl.
Carl_Kellner_microscope_No_79_A.jpg|Skilt ad i schatullet.
Carl_Kellner_microscope_No_79_C.jpg|„C. Kellner in Wetzlar N = 79“
</gallery>
|-
|style="padding-left:1em;width:34em"|Kellners mindre stativ. Dette 79. mikroskop fra værkstedet blev i 1854 bygget og lige efter forretningsbøgerne den und 3. juli 1854 sendt til Prof. Dr. Wernher in Giessen. (Formodentlig af [[Adolph Wernher]]). Den kostede 50 Taler og 10 Silbergroschen.
|}
Kellner og Hensoldt besluttede sig allerede for i deres fælles tid i Hamborg at grundlægge en virksomhed. Mens Kellner studerede videre hjemme hos forældrene, blev Hensoldt ved Repsold. Ud fra deres brevveksling lyder det, at de overvejede at bosætte sig i Frankfurt am Main og Mainz. Dette viste sig dog at være for dyrt. Til sidst blev Hensoldts hjemby Sonneberg valgt. Det ligger syd for Thüringen, ved grænsen til Bayern og nær det frankiske Coburg.<ref name="Berg"/>
Allerede tidligt på året 1848 flyttede Kellner til Sonneberg, efter et kort ophold boede han allerede i juli i Wetzlar. Her var hans søster Mathilde gift med en rig købmand, Johann Hinckel (1814–1874), som støttede Kellner økonomisl. De tog et af Kellners kikkerter med til USA. En fælles ven var så glad for udstyret, at han bød Kellner om at producere yderligere et. I starten var Kellner den eneste arbejder i værkstedet. Samarbejdet med Hensoldt fortsatte, da Kellner sendte linsekombinationer til Sonneberg, mens Hensoldt arbejdede med mekanik. Kellners mor døde efter lang tids kamp med lungesygdom d. 2. december 1848.<ref name="Berg"/><ref name="hens"/><ref>Alexander Berg: ''Carl Kellner. Zum hundertsten Todestag des Begründers der optischen Industrie in Wetzlar.'' Als Gedenkschrift zum hundertsten Todestag ihres Begründers herausgegeben von den optischen Werken Ernst Leitz in Wetzlar, Hildesheim, S. 48.</ref><ref name="Geschichte"/>
Allerede i tidlig sommer 1849, kort før Hensoldts månedlange ophold i Wetzlar fra den 1. juli, lejede Kellner et større værksted i den tidligere reformerede præstehus i Jäcksburg for 45 daler om året. Den egentlige virksomhedsgrundlæggelse af det ”optiske institut” skete d. 15. juli 1849. Hensoldts tilstedeværelse var påkrævet, da han havde afsluttet en uddannelse modsat Kellner. Kellner var trods det den eneste ejer. Han håbede på bekendtskaber og succes ved offentliggørelsen af hans okular under samme efterår, men planlægninger var pga. den [[martsrevolutionen|politiske omvæltning]] svært og Kellner og Hensoldt ville flytte til Amerika i tilfælde af større problemer. Hensoldt kunne godt lide at bo i Wetzlar, men flyttede den 25. november tilbage til Sonneberg. Der var få ordrer at imødekomme. Forretningen kunne kun fortsætte pga. understøttelse fra svigerfarem. Det officielle navn var af den grund „Optisches Institut Johannes Hinckel“, først bagefter dukkede Kellner frem i forretningsnavnet. Kellners far, fra efteråret 1849 pensioneret, flyttede med den yngre datter Wilhelmine til Wetzlar, boede også i det tidligere præstehus og førte regnskab for sønnen.<ref name="Berg"/><ref name="hens"/><ref name="Geschichte"/>
Hensoldt og Kellner blev venskabeligt forbundet. I breve til Hensoldt fortæller Kellner, at efterspørgslen af mikroskoper er stor, mens den efter astronomiske kikkerter er meget lille. I de fundne dokumenter af Kellner er den første levering af ”Mykroskop-Ocular” d. 22. december 1849 mærket, den blev bestilt af apotkeren og naturforskeren i Bremen [[Georg Christian Kindt]], der allerede i januar 1850 bestilte yderligere et.<ref name="Berg"/>
=== Fra kikkerter til mikroskoper ===
I en brevkorrespondance med forlæggeren Vieweg før offentliggørelsen af hans okularskrift foreslog denne Kellner også at tilbyde mikroskoper. Kellner skrev allerede 13. juni 1949, at hans hovedfokuspunkt lidt efter var rettet mod kikkerter. Selv hvis han havde kendt til mikroskopets teori, manglede han alligevel praktisk erfaring. Kellner koncentrerede sig om at udfylde disse huller. Den 24. november samme år skrev han til Vieweg:
{{Zitat
|Text=Min metode i at slibe har gjort mikroskopobjektiverne til min største fornøjelse. Jeg kan med god samvittighed sige, at mikroskoper laves bedst i fuldkommenhed, som Plößl, Schick, Oberhäuser og Chevalier gør det, hvor mindre vigtige dele af mikroskopet hos andre overtrumfes af mine orthoskopiske okulare. Under overvejelse af, at mikroskopet nu spiller en væsentlig rolle i videnskaben, og at interessen for astronomi for længst har nået sin kulminationspunkt, […] under overvejelse af alt dette, vil jeg ikke kunne kende vores tids opgave, hvis jeg rettede min opmærksomhed mod kikkerten. |Autor=Carl Kellner
|Quelle=Brief an Vieweg vom 24. November 1849.
|ref=<ref >{{bibISBN|9783817117819|Seite=359}}</ref>
}}
Kellner havde allerede under sin i tid i Braunfels beskæftiget sig med mikroskopobjektiv, men måtte opgive dette, da der ikke var noget mikroskopstel til rådighed. Udgangspunktet for hans nye arbejde var et selvudviklet kikkertobjektiv, hvorved han forkortede brændvidden og forstørrede åbningen. Hans objektiver med middelstor forstørrelse havde en dobbelt-forkittet frontlinse og bagved to linsepar. Hver af de tre dele var i sig selv akromatisk, den sfæriske aberration blev især korrigeret i de bageste dele. Disse objektiver hørte til de bedste, som kunne skabes på den tid. De højst opnåelige [[numerisk Apertur]] lå ved 0,60. Dagens standard-40x-Objektive har en numerisk apertur på 0,65.<ref name=Geschichte/>
Den første levering af et mikroskop fra det optiske institut er i leveringsbogen fra 9. maj 1851. Den gik til en præst ved navn Duby i Genf, den blev senere returneret og i april 1852 blev den solgt til botaniker [[Gottlob Ludwig Rabenhorst]] i Dresden.<ref name="Berg"/><ref name="hens"/>
=== Økonomisk udvikling ===
[[Datei:Matthias Jacob Schleiden.jpg|mini|Celleforskeren Schleiden, en af modtagerne af Kellners mikroskoper]]
Utallige professorer ved det nære universität Gießen var opført i Kellners bogføringer. Af denne nærhed profiterede Kellner også af ideer i praksis. Mens den finmekaniske opførelse af mikroskoper og kikkerter i sammenligning med de franske og engelske konkurrenter manglede, hørte optikken til de bedste. Udstyret lå langt væk, som ved [[Matthias Jacob Schleiden]] i Jena, til [[Albert von Koelliker]] i Würzburg, til [[Justus von Liebig]], som flyttede fra Gießen til München og til Tübingen til [[Hugo von Mohl]].<ref name="Berg"/> En særlig støtter af værkstedet var [[Theodor von Bischoff]], på denne tid professor i anatomi og fysiologi var universitetet Gießen.
I Kellner leveringsbøger er der dokumenteret syv mikroskoper, som gik til Bischoff. Bestillinger fra flere professorer fra Gießen er også takket være hans ros. Yderligere var der otte videnskabsfolk fra Marburg og seks fra Würzburg, herunder også [[Albert von Koelliker]], [[Franz von Leydig]] og [[Rudolf Virchow]].<ref name="hens"/>
Værkstedet var fra efteråret 1850 propfyldt, dets produkter kunne vise sig imod andre førende mikroskopproducenter som [[Simon Plössl]] i Wien, [[Friedrich Wilhelm Schiek]] i Berlin, [[Georg Oberhäuser]] und [[Charles Chevalier]] in Paris. [[Carl Zeiß]] havde faktisk i 1846 åbnet sit værksted i Jena, men producerede først i 1857 sammensatte mikroskoper. Fra starten af havde Kellner, også pga. værkstedsudvidelser og personalekomkostninger ofte finansielle problemer, hvor svogeren Johann Hinckel hjalp til. En forfatter skriver, at hovedårsagen til finansproblemer var Kellners kone ødselstrang,<ref name="Geschichte"/> uden dog at nævne, hvor informationen kom fra. Kellner forsøgte i 1850 og 1851 i breve til Hensoldt at ham til at flytte til Wetzlar. Til sidst kom han fra 27. juni 1851 til 12. juni 1852 for så at flytte tilbage til Sonneberg. Hensoldts oldebarn Christine Belz-Hensoldt og hendes medforfatter formoder, at grunden til hans tilbagevenden var, at „følte sig trængt op i en krog af den rene mekaniker“, hvilket han ikke var og ikke ville være. Kellner fokuserede til gengæld på optikken. Efter nogle breve forsvandt kontakten imellem dem, muligvis fordi Hensoldt selv ville bygge mikroskoper.<ref name="Berg"/><ref name="hens"/><ref name="Geschichte"/>
=== Produktion ===
I de seks år før sin død fremstillede Kellners værksted omkring 130 mikroskoper, som også blev leveret til Østrig, Holland, England, Sverige og Norge, ligesom mindst fem store astronomiske teleskoper og nogle små kikkerter. Kellner havde op til tolv hjælpere og lærlinge.<ref name=Werke>{{Literatur |Autor= Rolf Beck|Titel= Die Leitz-Werke in Wetzlar|Auflage= |Verlag= Sutton Verlag GmbH|Ort= Erfurt|Datum= 1999|ISBN=978-3-89702-124-2|Seiten=9}}</ref><ref name=ndb/>
Det nøjagtige tal over de producerede varer skelnes mellem de forskellige forfattere, selv om de alle har del i Kellners leveringsbøger. Ifølge Berg blev i 1852 28 mikroskoper leveret, i 1853 allerede 39, i 1854 50, mens tallet gik tilbage til 44 i 1855.<ref name=Berg/> Ifølge Belz-Hensoldt er der følgende tabel og grafik:<ref name=hens/>
{| class="wikitable float-left" style="text-align:center"
|-
! style="width:3em" | År !! style="width:6em" | Okulare !! style="width:6em" | Kikkerter !! style="width:6em" | Mikroskope
|-
| 1850 || 20 || 2 || –
|-
| 1851 || 22 || 33 || 3
|-
| 1852 || 8 || 36 || 27
|-
| 1853 || 4 || 15 || 36
|-
| 1854 || 13 || 1 || 42
|-
| 1855 || – || 10 || 34
|}{{Graph:Chart|width=400|height=190|xAxisTitle=Jahr|yAxisTitle=Antal|legend=Leveret udstyr|type=line|xType=string|x=1850, 1851, 1852, 1853, 1854, 1855 |y1=20, 22, 8, 4, 13, 0 |y2=2, 33, 36, 15, 1, 10|y3=0, 3, 27, 36, 42, 34|y1Title=Okularer|y2Title=Kikkerter| y3Title=Mikroskoper |colors=#0000aa,#ff8000, orchid |yAxisMin=0}}
{{Absatz}}
Ved siden af enkeltstykker, som blev tilpasset kundekrav, blev mikroskoper også produceret i rækkevis:
{{Zitat
|Text=Af mikroskoper klargør jeg tre genrer. Den lille slags koster 50 [[Graumannscher møntfod|daler]], har to systemer og to okularer og forstørrelserne 90. 180. 360. 720. Den midterste slags koster 75 daler, har to systemer og tre okularer og forstørrelserne 90. 180. 360. 720. og 1000. Stativet gør det muligt for den skæve belysning og den grove indstilling sker ved drift i stedet for fjederpakningen. Den store slags koster 120 daler, har tre systemet og fire okularer. Den stærkeste forstørrelse er 1200. Stativet er af solidt metal og har ved okularenden til tubuen en aftagelig skruemikrometer […] En tilsvarende bestilling af et instrument af den mindre slags vil jeg først om 5 til 6 måneder, af en sådan af middelstor slags på 6-7 og et af den store slags først om 9 måneder kunne færdiggøre.
|Autor=Carl Kellner
|Quelle=Brief an [[Carl August von Steinheil]] in München vom 5. Oktober 1853.
|ref=<ref>{{Literatur |Autor=Christine
Belz-Hensoldt, Gerhard Neumann |Titel= Carl Kellner und das optische Institut |Hrsg=Knut Kühn-Leitz |Sammelwerk= Ernst Leitz I Vom Mechanicus zum Unternehmer von Weltruf|Verlag=Lindemanns Verlag |Ort=Stuttgart |Datum= 2010|ISBN= 978-3-89506-287-2|Seiten= 59}}</ref>
}}
‚System‘ eller ‚linsesystem‘ var i det 19. århundrede en betegnelse for objektiver, der var sammensat af flere linser og af de angivne forstørrelser og samlede forstørrelser af okular og objektiv. Men indtil det 20. århundrede var det normalt, at for at ændre forstørrelsen at ikke kun objektivet, men også okularet blev udskiftet.
Ved sammenligning med nutidens mikroskoper skal man tage hensyn til, at Kellner udelukkende producerede tørobjektiver, altså sådanne der blev brugt uden [[Immersion (mikroskopi)|immersion]]svæske. Dagens tørobjektiver har som regel en forstørrelse på op tik 40 gange eller mindre, så de i kombination mit en typisk 10 gange forstørrelsesokular en forstørrelseseffekt på 400 gange får.
Heutige Trockenobjektive haben in der Regel eine Vergrößerung von 40-fach oder weniger, so dass in Kombination mit einem typischen 10-fach vergrößernden Okular eine Gesamtvergrößerung von 400-fach erreicht wird. Ved [[Lysfeltsmikroskopie |optimal belysning]] med [[kondensor]] kan der med de bedste tørobjektiver ([[numerisk apertur]] 0,95) fås en [[opløsning (mikroskopi)|opløsning]] på knap 300 nanometer.
Af de 108 til årsslutningen 1854 udleverede mikroskoper hørte 22 til mellemstor eller stor slags.<ref name=hens/> Sammensætningen, position og form af de optiske elementer i Kellners insturmenter blev udregnet på videnskabelig basis af ham i forvejen for at mindske den [[kromatiske aberration]] og sfæriske aberration. Hans kammerat og efterfølger Belthle beskrev ”at Kellner efter nøjagtig forklaring udregnede den brydnings- og spredningsforholdene for radierne til den første tilnærmelse af hans første objektiver og kom af med den udskydende rest”“.<ref name=hens/>
=== Kvaliteten af Kellners instrumenten ===
I de få år mellem butiksåbningen den 15. juli 1849 og begyndelsen på hans sygdom i 1854, som den 13. maj 1855 endte med døden, lykkedes det Kellner at fremstå som en af hovedmændene bag produktionen af optisk udstyr. Dette lader sig indirekte forklare ud fra listen over betydelige kunder, hvoraf nogle er nævnt ovenover for. Dette bliver også nævnt i literatur fra den tid. [[Pieter Harting]], som i 1859 skrev en flere hundrede sider lang lærebog over mikroskopie, og han nævnte også Kellner. Her er beretningen om Kellner i den anden udgave fra 1866, som også findes i første udgave:{{Zitat
|Text=Siden 1849 opnåede Kellner sig et navn som mikroskopproducent i Wetzlar. Jeg har fået set tre af hans mindre mikroskoper, som på optisk vis er god; dog har de kun beskeden skift i forstørrelsen, fordi der kun er et objektiv og to okularer til.<br>
Objektivet som jeg kontrollerede bestod af to akromatiske dobbellinser og havde en brændvidde på 7,9 mm. Aberrationerne, især de sfæriske, var fuldstændigt forbedret, så stærkere okularer kunne forbindes dermed. Ved benyttelse af prøveobjekterne virkede det i optisk sammenhæng at ligne et linsesystem af Oberhäuser på 3,22 mm og et af Nachet på 4,8 mm; i denne sammenhæng lignede det på brændvidden at ligne et linsesystem af Amici…<br>
Kellners mikroskoper er udmærkede, når det gælder det store og lige synsfelt … Uagtet denne store udvidelse, er den næsten fri fra krumning,
|Autor=Pieter Harting
|Quelle=Das Mikroskop. Theorie, Gebrauch, Geschichte und gegenwärtiger Zustand desselben, 1866.<ref>{{Literatur |Autor= P. Harting|Titel= Das Mikroskop. Theorie, Gebrauch, Geschichte und gegenwärtiger Zustand desselben. Band 3|Auflage=2. Auflage |Verlag=Friedrich Vieweg und Sohn |Ort= Braunschweig|Datum= 1866|Seiten=189-190}}</ref>
}}
„Das Mikroskop und seine Anwendung“ af [[Leopold Dippel]] udkom i 1867, altså tolv år efter Kellners død, derfor nævnes kun mikroskoperne af efterfølgeren Belthle. Afsnittet begynder dog med en omtale af Kellner:
{{Zitat
|Text=Efter døden til den tidligt afgåede Wetzlar-grundlægger af det optiske institut, C. Kellner, hvis mikroskoper såvel i Tyskland som i England, fandt anerkendelse, ledede Belthle anstalten i noget tid for Kellners enke.
|Autor=Leopold Dippel
|Quelle=Das Mikroskop und seine Anwendung, 1867.<ref >{{Literatur |Autor=Leopold Dippel|Titel= Das Mikroskop und seine Anwendung|Auflage= |Verlag= Friedrich Vieweg und Sohn|Ort= Braunschweig|Datum= 1867|Seiten=148}}</ref>
}}
=== Das große Mikroskop für von Bischoff ===
[[Datei:Theodor Ludwig Wilhelm von Bischoff2.jpg|mini|[[Theodor Ludwig Wilhelm von Bischoff]] (1807–1882)]]
Kellner planlagde i 1851 at flytte virksomheden til Gießen, hvor Bischoff var hans vigtgiste akademiske rådgiver. Det blev dog ikke til mere. Bischoff skulle også hjælpe Kellner med produktionen af et stormikroskop, hvis byggelse ikke blev til noget. Kellner skrev derom til Hensoldt:
For nogle dage siden har jeg rækket professor Dr. Bischoff i Gießen
{{Zitat
|Text= For nogle dage siden har jeg rækket professor Dr. Bischoff i Gießen, som jeg takker meget for han hjælp, en udførlig skrift over mine undersøgelser og et instrument, som gælder som repræsentant for de opnåede resultater, og den samme person har givet mig ordrer på at gøre det samme for fysiologiske institut i Gießen. Du skal hermed ikke repræsentere noget mikroskop, for dette er et instrument, som efter sin mekaniske og optiske indretning ikke har noget at gøre med det beskrevne. Det er, sagt sideløbende, et instrument, som pga. messing og jern, vejer flere kilo, med hvilket man skal bruge til at forstørre med, hvilket man ikke anede før. Jeg har knoklet med dette i mindst 10 måneder. Lykkes alt dette, som jeg endnu tvivler på dette, er der udviklet omfattende forsøg og det er bekræfte og de mikroskopiske observationer er magen til hvad observariet i München har håbet på.
|Autor=Carl Kellner
|Quelle=Brief an Moritz Hensoldt, 1851.
|ref=<ref>{{bibISBN|9783817117819|Seite=363}}</ref>
}}
Von Bischoff havde sammen med [[Justus Liebig]] organiseret beløbet på 1500 dalere. Yderligere detaljer over projektet er ikke kendt, det er ikke blevet til et byggeri.<ref name=Geschichte/>
Det bemærkes, at den fysikaliske begræsning af opløsningen og [[diffraktion]] ikke var kendt på Kellners tid. Den maksimale opløsning blev først et par årtier opnået via tekniske forbedringer.
== Kellners slægtsskab og arv: den optiske industri i Wetzlar==
Kellners mor Johanna Elisabeth (1792–1848), født Rudersdorf, var det yngste af ti børn: hun havde tre søstre- Den ældste, Catharina Elisabeth (1777–1828), fra 1810 gift med Johann Philipp Neumann (1783–1852), var mor til Katharina (1813–1893), gift med Peter Seibert (1813–1870). Katharina igen var mor til brødrene Wilhelm og Heinrich Seibert. Den anden søster Katharina Jakobina (1786–1850), giftede sig i 1807 med Abraham Engelbert (1784–1827). Deres søn varLudwig (Louis) Engelbert (1814–1887). Den tredjeældste søster hed Sara Philippine Helene (1789–1856). Sie giftede sig i 1816 med Jacob Ohlenburger (1787–1863), og deres datter Christine (1829–1903) blev i 1854 die ægtefælle til [[Moritz Hensoldt]].<ref>{{Literatur |Autor= Siegfried Rösch. |Titel= Frühgeschichte und Genealogie der Wetzlarer optischen Industrie.|Sammelwerk= Blätter für deutsche Landesgeschichte|Band= 98|Nummer= |Datum= 1962|Seiten= 159–164|Online=[https://periodika.digitale-sammlungen.de/bdlg/Blatt_bsb00000301,00170.html online]}}</ref><ref name="hens"/>
<gallery class="float-right" mode="nolines" caption="Mikroskope von Belthle, in der Bauform ähnlich denen von Kellner. Aus Dippel, 1867." widths="150" heights="300" perrow="3">
Dippel 1867, Fig. 107. Großes Mikroskop von Belthle.jpg|Stort mikroskop
Dippel 1867, Fig. 108. Kleines Mikroskop von Belthle.jpg|Lille Mikroskop
Dippel 1867, Fig. 109. Kleinstes Stativ von Belthle.jpg|Mindste Stativ
</gallery>
Før sin død talte Kellner med sine vigtigste medarbejdere og fætter om sine erfaringer med snedkermesteren Ludwig Engelbert og fætteren, og skrev sine indsigter op for at bevare virksomheden. Kellner udnævnede Engelbert til værksleder og denne overtog driftsledelsen under Kellners sygdom og efter hans død 13. maj 1855, indtil Kellners enkes bryllup med [[Friedrich Belthle]] (1828–1869) d. 6. december 1856. Belthle havdde i november 1853 udfærdiget metalarbejder for Kellner og var fra 8. februar til 28. april og igen fra 20. juni 1855, fem uger efter Kellners død d. 13. maj, medarbejder i værkstedet. Nu overtog han værkstedet på bekostning af hans kone. Med en årlig produktion på omkring 70 mikroskoper kunne Belthle sikre virksomheden. Den optiske kvalitet blev vurderet forskelligt af folk på den tid, fra ”fra de bedste af Kellner eller næsten ligeså“<ref>{{Literatur |Autor= Hermann Welcker|Titel= Ueber Aufbewahrung mikroskopischer Objecte|Ort= Giessen|Datum= 1856|Seiten=40}}, citieret efter Harting, 1859</ref>
og „…for de fine histiologiske undersøgelser udmærket ……… og ikke overtruffet af nogen af de ligeså stærke systemer“<ref name=dippel>{{Literatur |Autor= Leopold Dippel|Titel= Das Mikroskop und seine Anwendung|Auflage= |Verlag= Friedrich Vieweg und Sohn|Ort= Braunschweig|Datum= 1867|Seiten=153}}</ref>
til „at stå tilbage for styrke og klarhed af billedet bag sin vorgænger“<ref name=harting2>{{Literatur |Autor= Harting|Titel= Das Mikroskop. Theorie, Gebrauch, Geschichte und gegenwärtiger Zustand desselben. Band 3|Auflage=2. Auflage |Verlag=Friedrich Vieweg und Sohn |Ort= Braunschweig|Datum= 1866|Seiten=191}}</ref>.
Nytårsdag 1864 trådte [[Ernst Leitz I|Ernst Leitz]] ind i firmaet. I 1865 blev han parthaver og i 1869 alene indehaver. Også firmaet blev omdøbt til [[Leitz (Optik)|Leitz]] og fulgte med en af de største producenter i verden. De to efterfølgerfirmaer [[Leica Microsystems]] og [[Leica Camera]] har stadig hovedsæde.<ref name="Berg"/><ref name="Werke"/><ref name="ndb"/><ref name="hundert"/><ref name="Geschichte"/>
Engelbert tog afsked med værkstedet efter Kellners enkes bryllup og grundlagde derefter sit eget værksted i nærheden af Oberndorf. I 1861 begyndte han et sammenarbejde med Hensoldt, som i 1865 blev afsluttet, hvorefter begge flyttede deres værksteder til Wetzlar. Engelbert solgte sit udstyr til sin død i 1877 under „Engelbert und Hensoldt“. Hans søn Fritz begrænsede sig til mikroskopobjektiver og okularer.<ref name="Berg"/>
Hensoldt specialiserede sig i [[geodæsi|geodætiske]] instrumenter. Han døde d. 10. oktober 1903. Under sine sønner Waldemar og Karl tog [[Hensoldt-Werke]] sig en stor optur. De er som [[Carl Zeiss Sports Optics]] i dag som før i Wetzlar.<ref name="Berg"/><ref name="ndb"/>
Også optikfirmaet i Wetzlar [[W. & H. Seibert]] går tilbage til Kellners optiske institut. Grundlæggerne brødrene Wilhelm (* 1840) og Heinrich Seibert (* 1852). Deres mor var niece til Kellners mor og havde som ung levet seks år hos Kellners forældre. Hun boede under kummerlige forhold, og Kellner lovede at uddanne hendes sønner. I 1854v begyndte Wihelm et arbejde i en virksomhed, efter Kellners død gjorde Heinrich det også..<ref name="Berg"/><ref name="hundert"/>
Flere optikvirksomheder slog sig ned i Wetzlar i årenes løb. Hertil hører [[Wilhelm Will (Wetzlar)|Wilhelm Will]] og efterfølgeren Helmut Hund GmbH, [[Minox]] og [[Wilhelm Loh KG Optikmaschinenfabrik]].
Wetzlar var indtil opløsningen af [[Det tysk-romerske Rige]] i 1806 sædet for [[Rigskammerretten]], den højeste domstol i riget og som sådan skueplads af [[Goethe]]s berømte „[[Die Leiden des jungen Werthers]]“. I midten af det 19. århundrede truede Wetzlar med sine kun 5000 indbyggere at blive ukendt. Udviklingen af den optiske industri hjalp byen til ikke at gå ud i glemsomheden.<ref name="hundert"/>
== Hæder ==
* Guldmedalje for fremragende erhvervspræstationer, stiftet af den preußiske konge og uddelt af ministeren for handel, erhverv og offentlige arbejder, 1855<ref>Wetzlarer Kreis- und Anzeige-Blatt vom 23. Februar 1855, abgebildet in: Alexander Berg: ''Carl Kellner. Zum hundertsten Todestag des Begründers der optischen Industrie in Wetzlar.'' Als Gedenkschrift zum hundertsten Todestag ihres Begründers herausgegeben von den optischen Werken Ernst Leitz in Wetzlar, Hildesheim, S. 75.</ref>
* Wetzlar udnævnte i starten af det 20. århundrede den nye [[Karl-Kellner-Ring]] efter ham.<ref name=hinckel>{{Literatur |Autor= Julius Hinckel|Titel= Carl Kellner, der Begründer der optischen Industrie in Wetzlar|Sammelwerk= Mitteilungen des Wetzlarer Geschichtsvereins|Band= 3 |Datum= 1910|Seiten=71-80}}</ref>
* Enhedsskolen i Braunfels, Carl-Kellner-Schule, er opkaldt efter ham.<ref>[https://www.carl-kellner-schule.de/unsere-schule/der-namensgeber/ ''Wer war Carl Kellner?''] Website der Carl-Kellner-Schule, Aufgerufen am 1. Januar 2019.</ref>
== Indflydelse ==
Som grundlægger af den optiske industri i Wetzlar og af en virksomhed, som fra slutningen af det 19. århundrede som „[[Leitz (Optik)|Ernst Leitz Wetzlar]]“ til verdensmarkedsførende blev, var Kellner en kendt optiker på sin tid. Tilsvarende gælder for flertallet af biografier om Ernst-Leitz-Werke og familien. Den ældste biografi<ref name=hinckel>{{Literatur |Autor= Julius Hinckel|Titel= Carl Kellner, der Begründer der optischen Industrie in Wetzlar|Sammelwerk= Mitteilungen des Wetzlarer Geschichtsvereins|Band= 3 |Datum= 1910|Seiten=71-80}}</ref> stammer fra Julius Hinkel, barnebarnet til Kellners svoger, og blev udgivet i Wetzlars historieforening.<ref name=Geschichte /> [[Alexander Berg]] skrev i anledning af hundredeåret for opståen af Leitz-Werke, beregnet du fra den officielle grundlæggelse af Kellners optiske institut, i 1949 en 120-siders bog, i hvilket et af kapitlerne omhandler Kellner.<ref name="hundert"/> For hundredeåret for Kellners død skrev han en brochure udelukkende om Kellner, der blev udgivet af „Optischen Werken Ernst Leitz in Wetzlar“.<ref name="Berg"/> I 2010 blev der udgivet en bog om Ernst Leitz I, der blev udgivet af hans oldebarn Knut Kühn-Leitz. Også her er der et kapitel omhandlende Kellner.<ref name="hens"/> Den blev bl.a. skrevet af Christine Belz-Hensoldt, et oldebarn af Moritz Hensoldt og også af oldegrandniece til Carl Kellner. Allerede tre år før havde hun udgivet en anden udgave af brevene fra Kellner til Hensoldt.<ref>{{Literatur |Autor= Christine Belz-Hensoldt |Titel=Zwei Pioniere der Optik. Carl Kellners Briefe an Moritz Hensoldt 1846–1852. In drei Teilen |Auflage= |Verlag= Kempkes|Ort= Gladenbach|Datum= 2007|ISBN= 978-3-88343-046-1|Umfang=638}}</ref> Disse fra Hensoldt til Kellner er ikke med. Derudover er Kellner også med i temaer om mikroskopiens historie i forskellige firmaer.<ref name=Geschichte /><ref name=Lesestein/>
== Literatur ==
*Alexander Berg: ''Carl Kellner. Zum hundertsten Todestag des Begründers der optischen Industrie in Wetzlar.'' Als Gedenkschrift zum hundertsten Todestag ihres Begründers herausgegeben von den optischen Werken Ernst Leitz in Wetzlar. Bearbeitet von Dr. med. habil. et phil. Alexander Berg, Hildesheim, 1955. S. 7–25.
*{{bibISBN|9783817117819|Seite=355–366}}
*{{Literatur |Autor=Christine Belz-Hensoldt, Gerhard Neumann |Titel= Carl Kellner und das optische Institut |Hrsg=Knut Kühn-Leitz |Sammelwerk= Ernst Leitz I Vom Mechanicus zum Unternehmer von Weltruf|Verlag=Lindemanns Verlag |Ort=Stuttgart |Datum= 2010|ISBN= 978-3-89506-287-2|Seiten= 44-62}}
== Weblinks ==
{{commonscat|Carl Kellner (entrepreneur)|Carl Kellner}}
* {{DNB-Portal|11924022X|NAME=Carl Kellner}}
* [http://www.musoptin.com/kellner_87.html Frühes Mikroskop von C. Kellner in Wetzlar] im „Museum optischer Instrumente“.
* [http://www.musoptin.com/belthle_594.html Kleines Mikroskop von Fr. Belthle in Wetzlar], Nachfolger von C. Kellner im „Museum optischer Instrumente“.
== Einzelnachweise ==
<references responsive />
{{Normdaten|TYP=p|GND=11924022X|VIAF=50031280}}
{{SORTIERUNG:Kellner, Carl}}
[[Kategorie:Optiker]]
[[Kategorie:Erfinder]]
[[Kategorie:Unternehmer (19. Jahrhundert)]]
[[Kategorie:Persönlichkeit der Lichtmikroskopie]]
[[Kategorie:Person (Wetzlar)]]
[[Kategorie:Deutscher]]
[[Kategorie:Geboren 1826]]
[[Kategorie:Gestorben 1855]]
[[Kategorie:Mann]]
{{Personendaten
|NAME=Kellner, Carl
|ALTERNATIVNAMEN=Kellner, Karl
|KURZBESCHREIBUNG=deutscher Optiker und Erfinder
|GEBURTSDATUM=26. März 1826
|GEBURTSORT=[[Hirzenhain]]
|STERBEDATUM=13. Mai 1855
|STERBEORT=[[Wetzlar]]
}}
{{Exzellent|15. März 2019|186569972}}
| |||