Solsystemet: Forskelle mellem versioner

Uformelt inddeles Solsystemet sommetider i separate områder. Det indre solsystem omfatter de fire klippeplaneter og asteroidebæltet. Det ydre solsystem ligger uden for asteroidebæltet, med de fire gaskæmper.<ref>{{Cite web |title=An Overview of the Solar System |authorlink=nineplanets.org |url=http://www.nineplanets.org/overview.html |accessdate=13. maj 2009}}</ref> Siden opdagelsen af Kuiperbæltet anses de yderste dele, uden for Neptun, som et selvstændigt område (de trans-neptunske objekter).<ref>{{Cite web|title=New Horizons Set to Launch on 9-Year Voyage to Pluto and the Kuiper Belt |author=Amir Alexander |publisher=The Planetary Society |year=2006 |url=http://www.planetary.org/news/2006/0116_New_Horizons_Set_to_Launch_on_9_Year.html |accessdate=13. maj 2009|archiveurl=http://web.archive.org/web/20060222080327/http://www.planetary.org/news/2006/0116_New_Horizons_Set_to_Launch_on_9_Year.html|archivedate=2006-02-22}}</ref>

Klassificeringen af objekter som kredser om Solen er: ''planeter'', ''dværgplaneter'', ''småplaneter'' og ''kometer''. En [[planet]] er et himmellegeme som kredser omkring Solen og har tilstrækkelig masse til at blive en [[kugle]] samt rense sin omløbsbane for mindre objekter. Gennem denne definition har Solsystemet otte kendte planeter: Merkur, Venus, Jorden, Mars, Jupiter, Saturn, Uranus og Neptun. Pluto lever ikke op til denne definition da den ikke har renset det omgivende Kuiperbælte for andre mindre himmellegemer.<ref name="FinalResolution">{{Cite web |title=The Final IAU Resolution on the definition of "planet" ready for voting |utgivare=IAU |date=2006-08-24 |url=http://www.iau.org/iau0602.423.0.html |accessdate=28. maj 2009}}</ref> En [[dværgplanet]] er et himmellegeme i omløbsbane rundt om Solen som er stor nok til blive kugleformet gennem sin egen gravitation men som ikke har renset sine omgivelser for [[planetesimal]]er og ikke er en [[måne|satellit]].<ref name="FinalResolution"/> Gennem denne definition har Solsystemet fem kendte dværgplaneter: Ceres, Pluto, Haumea, Makemake og Eris.<ref name=name>{{Cite web|date=2008-11-07 <!--11:42:58-->|title=Dwarf Planets and their Systems|publisher= Working Group for Planetary System Nomenclature (WGPSN) |url=http://planetarynames.wr.usgs.gov/append7.html#DwarfPlanets| accessdate=21. maj 2009 | work= U.S. Geological Survey }}</ref> Andre objekter som kan blive klassificeret som dværgplaneter er [[90377 Sedna|Sedna]], [[90482 Orcus|Orcus]], og [[Quaoar]]. Dværgplaneter med omløbsbaner længere ude end Neptuns kaldes for "[[plutoid]]er".<ref name="IAU0804">{{Cite web

|accessdate=21. maj 2009}}</ref> Øvrige objekter i omløbsbane kaldes [[småplanet]]er eller [[komet]]er.

Sammen med [[lys]] stråler der også en kontinuerlig strøm af ladede partikler ([[plasma]]) som kaldes [[solvind]]en. Denne strøm af partikler spredes ud fra Solen med en hastighed på cirka 1,5 millioner kilometer i timen,<ref>{{Cite web |title=Solar Physics: The Solar Wind |publisher=Marshall Space Flight Center |year=2006-07-16<!--Internet Archive estimate--> |url=http://solarscience.msfc.nasa.gov/SolarWind.shtml |accessdate=13. maj 2009}}</ref> hvilket skaber en tung atmosfære ([[heliosfære]]n) der gennemtrænger Solsystemet op til mindst 100 [[Astronomisk enhed|au]] (se [[Heliosfære#Heliopausen|Heliopause]]).<ref name="SunFlip">{{Cite web |url=http://science.nasa.gov/headlines/y2001/ast15feb_1.htm |title=The Sun Does a Flip |accessdate=13. maj 2009 |author=Tony Phillips|year=2001-02-15 |publisher=Science@NASA}}</ref> Dette er kendt som det interstellare medium. [[Geomagnetisk storm|Geomagnetiske storme]] på Solens overflade, som eksempel [[soludbrud]] og [[koronaudkastning]]er, forstyrrer heliosfæren og skaber [[rumvejr]]et.

De fire ydre planeter, eller gaskæmperne, udgør 99 procent af al den masse som findes i omløbsbane rundt om Solen. Jupiter og Saturn består mest af brint og helium mens Uranus og Neptun har en større andel is. Det er blevet foreslået at de to sidstnævnte skulle tilhøre en kategori der skulle hedde "iskæmper", men dette er en endnu ikke alment accepteret definition.<ref>{{Cite web|title=Formation of Giant Planets |author=Jack J. Lissauer, Dafid J. Stevenson |publisher=NASA Ames Research Center; California Institute of Technology |år=2006 |url=http://www.gps.caltech.edu/uploads/File/People/djs/lissauer&stevenson(PPV).pdf|format=PDF |accessdate=12. maj 2009}}</ref> Alle fire har [[Planetring|ringe]], men det er kun Saturns ringe som er nemme at observere fra Jorden.{{-}}

: [[Uranus (planet)|Uranus]] (19,6 au) er med sine 14 jordmasser den letteste af de ydre planeter. Ulig de andre gaskæmperne så kredser den rundt om Solen liggende på siden så dens [[aksehældning]] er over 90 grader mod [[ekliptika]]. Den har en meget koldere kerne end de øvrige gaskæmper og giver meget lidt varmestråling fra sig.<ref>{{Cite web |title=10 Mysteries of the Solar System |author=Hawksett, Dafid; Longstaff, Alan; Cooper, Keith; Clark, Stuart |work=Astronomy Now |år=2005 |url=http://adsabs.harvard.edu/abs/2005AsNow..19h..65H |accessdate=24. maj 2009}}</ref> Uranus har [[Uranus (planet)#Måner|27 kendte måner]] hvoraf [[Titania (måne)|Titania]], [[Oberon (måne)|Oberon]], [[Umbriel (måne)|Umbriel]], [[Ariel (måne)|Ariel]] og [[Miranda (måne)|Miranda]] er de største.

: Trods at [[Neptun (planet)|Neptun]] (30 au) er noget mindre end Uranus vejer den mere med sine 17 jordmasser og har derfor markant højere [[densitet]]. Den giver også mere stråling fra sig, dog ikke så meget som Saturn og Jupiter.<ref>{{Cite web |title=Post Voyager comparisons of the interiors of Uranus and Neptune |author=Podolak, M.; Reynolds, R. T.; Young, R. |publisher=NASA, Ames Research Center |år=1990 |url=http://adsabs.harvard.edu/abs/1990GeoRL..17.1737P |accessdate=2006-01-16}}</ref> Neptun har [[Neptuns måner|13 kendte måner]]. Den største, [[Triton (måne)|Triton]], er geologisk aktiv med [[gejser]]e med [[Kvælstof|flydende kvælstof]].<ref>{{Cite web |title=The Plausibility of Boiling Geysers on Triton |author=Duxbury, N.S., Brown, R.H. |publisher=Beacon eSpace |år=1995 |url=http://trs-new.jpl.nasa.gov/dspace/handle/2014/28034?mode=full |accessdate=13. maj 2009}}</ref> Triton er den eneste større måne med en [[retrograd]] omløbsbane. Neptun har følgeskab af et antal [[småplanet]]er i samme omløbsbane, de såkaldte [[trojanske asteroider]], i 1:1-[[baneresonans]] med planeten ([[:en:Orbital resonance]]).