Vyk: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Sprogret
Linje 20:
|Bürgermeister = Heinz Lorenzen
}}
'''Vyk''' (dansk), '''Wyk''' (tysk), '''De Wiek''' eller '''De Wyk''' (plattysk) og '''a Wik''' (nordfrisisk) er en by og kommune i det nordlige [[Tyskland]], beliggende under [[Kreis Nordfriesland]] i [[Tysklands delstater|delstaten]] [[Slesvig-Holsten]]. Byen er hovedby på [[Vadehavet|vadehavsøen]] [[Før]] i [[Nordfrisland]] i det vestlige [[Sydslesvig]].
 
Med gågade, speciallæger, skoler og bibliotek har Vyk en central funktion for både Før og [[Amrum]]. Her har også forvaltningsdistriktet for øerne Før og Amrum sit sæde. Byen er også et centrum for turisme. Allerede i 1819 blev øens første hotel bygget her. Det var det første hotel ved den slesvigske vestkyst. Af stor betydning er også [[Frisermuseet]] vedi Museumsgade. I hovedsæsonen opholder der sig ca. 20.000 mennesker i byen. Vyk er færgehavn for hele øen. Vest for Vyks centrum findes også en lille flyveplads til mindre fly.
 
Ved siden afUdover tysk folkeskole og gymnasium findes også en dansk grundskole i byen.
 
Kommunen samarbejder på administrativt plan med andre kommuner i Før-Amrum kommunefællesskab (Amt Föhr-Amrum). I kirkelig henseende hører byen til [[Sankt Nicolai Sogn (Før)|Sankt Nicolai Sogn]]. Sognet lå i [[Østerland-Før]] ([[Tønder Amt]]), da området tilhørte [[Danmark]].
 
== Historie ==
Byen opdstod i løbet af 1600-tallet. Blandt de første indbyggere var hjemløse frisere fra halligerne og øen [[Strand (ø)|Strand]], som blev oversvømmet under den [[Anden store manddrukning|Anden Store Manddrukning]] i [[1643]]. De fik lov til at bosattebosætte sig i nærheden af landsbyen [[Boldiksum]] ved en indbugtning (på frisisk ''wik''). Den nye by adskilte sig i mange henseender fra dendet omgivende ø-samfund. Blandt andet talte Vyk-beboerne en lidt anden nordfrisisk dialekt. Byen stod de første år under Østerland-Før Herreds administration, først i 1706 fik byen status som [[flække]] ([[handelsplads]])<ref>Karin Hansen: ''Kreuz und quer durch Wyk auf Föhr.'' Vyk på Før 2002, ISBN 393534712-X, sider 16–19</ref>.
 
Befolkningsudvikling: i 1835 647 indbyggere,<ref name="Bergsøe, s. 408"/> i 1840 649,<ref name="Bergsøe, s. 408">Bergsøe, s. 408</ref> i 1845 804,<ref name="FT 242"/> i 1855 899<ref name="FT 242"/> og i 1860 1.006 indbyggere.<ref name="FT 242">FT 1860, s. 242</ref>
 
1806 blev der oprettet den nuværenddenuværende indre havn. Den 4. februar 1825 hærgede en stormflod Før og Vyk, cirka 3/4 af øens areal erblev oversvømmet. Året før fik byen som den første i [[Sønderjylland]] status som søbad og den forhenværende vej ''Vandrække'' (''Wasserreihe'') ved kystlinjen blev omgjortlavet om til en representativrepræsentativ alléeallé ved navn ''Sandvold'' (''Sandwall''). Til det formål stiftedegav kong [[Frederik 6.]] byen 1.000 ulmetræer[[elm]]etræer. Samme år fik byen tilladelse til at kalde sig for Vilhelmine-bad efter kongens datter [[Vilhelmine af Danmark]]. Kongen selv besøgte øen og Vyk inkognito i 1824. Der blev opført moderne badefaciliteter såsom et hus på Sandvold til varme bade og badevogne til kolde bade i Nordsøen. I årene 1842 til 1847 tilbragte kong [[Christian 8.]] og [[dronning Caroline Amalie]] flere uger hver sommer på øen med sin familie og et følge på ca. 80 personer. Kongen boede dengang i en bygning ved navn Kongehus ved Store Gade/Strandvold i Vyks indre by. Huset brandtbrændte desværre senere ned. Som kongelig sommerresidens blev Vyk i 18040erne mere kendt og attraktiv for et pengestærkt og rejselystent publikum fra både Danmark og Tyskland. I 1847 var badegæsternes antal steget til 1.051. Også [[Hans Christian Andersen|H.C. Andersen]] gæstede Vyk i sensommeren 1844. 1843/44 oprettedes Kongeshave nord for byens indre havn<ref>Karin Hansen: ''Kreuz und quer durch Wyk auf Föhr.'' Vyk på Før 2002, ISBN 393534712-X, sider 74–76</ref>. I 1910 fik flækken Vyk købstadsrettigheder. I 1924 blev nabolandsbyen Boldiksum (på før-frisisk ''Bualigsem'', på tysk ''Boldixum'') med Sankt Nikolaj Kirken indlemmet<ref>Christian A. Hufnagl: Föhr, Halligen, Sturmfluten, 2015, side 79</ref>
 
== Våbenskjold ==
Linje 39:
 
== Kongenshave ==
I 1843/1844 blev der på foranledning af Dronningdronning [[Caroline Amalie]] etableret et offentligt parkanlæg. Parken ved navn Kongenshave (''Königsgarten'') blev anlagt i et dybtliggende område vest for byens indre havn omkring en større [[Kolk|kolk]] (≈digesø, også hvel). Kolken var opstået ved et digebrud under [[Stormflod|stormfloden]] i 1707. I 1806 blev søen via en [[sluse]] forbundet med havnen og ved [[ebbe]] brugt som skyllebassin - for at holde havnen fri for sand og [[Slik (geologi)|slik]]. Efter 1843 blev kolken endelig det centrale landskabselement i den nyskabte Kongenshave. Arealet blev beplantet med bl.a. [[Ægte kastanje|kastanjetræer]] og blomster som [[Hvid anemone|anemoner]], [[Almindelig vibeæg|vibeæg]] og [[Stor konval|salomons segl]]. Parken blev snart et populært opholdssted for både lokale og turister, også kong [[Christian 8.]] var blandt de besøgende. Ikke langt fra parken stod det tidligere Kongehuskongehus, som tjente som kongelig sommerresidens.
 
Efter Christian 8.`s død blev Kongenshave endelig solgt til flækken Vyk under forudsætning af, at parken bliverblev bevaret for offentligheden og aldrig brugt til andre formål. Alligevel blev havens sø i 1965 opfyldt med byggeaffald og omdannet til parkeringsplads. I dag er området et erhversområde. Kun gadenavnet ''Am Königsgarten'' minder om det tidligere parkanlæg<ref>Karin Hansen: ''Kreuz und Quer durch Wyk auf Föhr'', Wyk 2002, side 26</ref><ref>Karin Hansen: ''Der Flecken Wyk auf der Insel Föhr'', 2010, ISBN 9783898763714, sider 41/42</ref><ref>Immanuel Schiödte: ''Die Nordsee-Insel Föhr und ihr Seebad'', Hamborg 1866, side 14</ref><ref>J. P. Trap: ''Statistisk-topographisk Beskrivelse af Hertugdømmet Slesvig'', Tønder Amt, Kjøbenhavn 1864</ref><ref>''Ein Sommer in Schleswig'', aus dem Dänischen von Heinrich Helms, Leipzig 1855, side 51</ref>
 
== Galleri ==