Skandinavien: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
nogle link
Linje 5:
De tre lande deler deres [[skandinaviske sprog]] og i stor grad deres kultur og historie.
 
Moderne Norge og Sverige er placeret på den skandinaviske halvø, mens det moderne Danmark består af [[Jylland]], de jyske øer, [[Sjælland]] og [[Fyn]].
 
Den præcise afgrænsning afhænger af, om man læner sig op ad den moderne brug af udtrykket, eller om man baserer sin antagelse på ordet “Skandinavien”, som optræder på skrift første gang i romeren [[Plinius den ÆldresÆldre]]s [[Naturalis Historia]] fra 77 e.Kr. Sprogforskere mener, at ordet Skandinavien har samme udspring som det old­germanske ord Skåne. Det betød muligvis “farlig ø”. Ordet '''Skan''' er synonymt med [[Skåne]], som ligger i det sydligste Sverige.
 
Plinius beskrev netop “Scatinavia” som én af 23 øer mod nord. I det efterfølgende århundrede hævdede [[Claudius Ptolemæus]], at Skandinavien var den største af de tre “skandiske øer” øst for det nuværende Jylland. Romerne var formentlig ikke klar over, at det nuværende Sverige og Norge er landfast med resten af det europæiske kontinent.
 
På dansk omfatter Skandinavien i dag Danmark, Norge og Sverige, mens den [[skandinaviske halvø]] kun er betegnelsen for Norge og Sverige. Dette område kaldes sammen med Grønland, Færøerne, Island og Finland for [[Norden]]. På f.eks. engelsk kan ordet ''Scandinavia'' henvise både til Skandinavien og Norden<ref>https://www.merriam-webster.com/dictionary/Scandinavia</ref>.
Linje 15:
De sydlige og langt mest folkerige områder i Norden har et tempereret klima. Skandinavien strækker sig til nord for polarcirklen, men har et relativt mildt vejr sin breddegrad taget i betragtning som følge af Golfstrømmen. Mange af de skandinaviske fjeldområder har et alpint tundra-klima. Der er mange søer og [[moræneryg]], som er arven fra den sidste istid, der sluttede omkring 10.000 år siden.
 
De danske, norske og svenske sprog danner et dialekt-kontinuum og er kendt som de skandinaviske sprog. Alle anses for at være indbyrdes forståelige med hinanden. Færøsk og islandsk omtales som ø-skandinaviske sprog, da de kun er forståelige med kontinentale skandinaviske sprog i et meget begrænset omfang. Finsk og sami er relateret til hinanden, samt ungarske, estiske og flere mindretalssprog, der tales i det vestlige [[Rusland]]. Derimod er de helt uden forbindelse til svensk, norsk og dansk. Finsk og sami omfatter imidlertid flere ord, der er blevet optaget som afsmitning fra de omkringliggende sprog.
 
Udtrykkene Skandinavien og skandinaviske er taget i brug i det 1700-tallet som vilkår for de tre skandinaviske lande{{kilde mangler|dato=oktober 2018}}.
Linje 23:
Langt størstedelen af befolkningerne i Skandinavien er skandinaver. De nedstammer fra flere (nord)germanske stammer, der oprindeligt beboede den sydlige del af Skandinavien og det nordlige Tyskland. De germanske stammer talte et germansk sprog, der udviklede sig til [[oldnordisk]]. Disse folk blev kendt som nordboere i den tidlige middelalder.
Vikingerne er populært forbundet med nordisk kultur. Islændinge og færinger nedstammer især, men ikke udelukkende, fra folk kendt som skandinaver.
Mange af de oprindelige skandinaver, der bosatte sig i fastlandet Finland er blevet blandet med det finske folk under århundreder, men Finland er stadig officielt tosproget. Finlands største befolkningsgruppe er finner, hvis modersmål er enten finsk (omkring 95 %), svensk eller begge dele. Det svensktalende mindretal bor hovedsagelig på kysten fra byen [[Porvoo]] i [[Den Finske Bugt]], til byen Kokkola, op i den [[Botniske Bugt]]. Ålandsøerne, en autonom provins i Finland, der ligger i Østersøen mellem Finland og Sverige, er helt svensktalende.
Det ekstreme nordlige Norge, Sverige og Finland, samt den mest nordvestlige del af Rusland, er hjemsted for regionens oprindelige indbyggere, dagens mindretal af samiske folk. Samerne boede oprindeligt i langt større områder i Skandinavien og Finland. I nyere historie er mennesker af mange forskellige oprindelser flyttet til Skandinavien og har dannet store minoriteter, den største, er dog finnerne af Sverige.
I slutningen af tidlige middelalder blev talrige germanske småriger og høvdigedømmer forenet i de tre riger Danmark, Norge og Sverige. Landene tog kristendommen til sig. Den erstattede den nordiske mytologi.