Freuds personlighedsmodel: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
har ændret jeg'et til korrekt stavemåde. https://sproget.dk/lookup?SearchableText=jeget https://ordnet.dk/ddo/ordbog?query=jeget+
Linje 1:
{{eftersyn|dato=marts 2007}}
''Denne artikel omhandler en psykologisk vinkel på jeg'etjeget, for en filosofisk se [[personlig identitet]].''
'''Jeg'etJeget''' er i [[psykoanalyse]]n individets motiveringer og handlinger, som betinger dets tilpasning til virkeligheden. Freuds personlighedsmodel, eller ægget, kan give os lidt indsigt i mennesket og hvad vi egentlig tænker om andre. Modellen gør det fx muligt for os at forstå og analysere et andet menneskes reaktioner og handlinger i forskellige sammenhænge.
 
== Overjeg'etOverjeget. ==
[[Fil:Eggmodel.svg|thumb|Æggemodel, psykoanalyse]]Overjeg'etOverjeget (super egoet) er menneskets [[moral]]ske side. Det har en kontrollerende og dømmende funktion, der tvinger ''Jeg'etJeget'' til at bekæmpe instinktmæssige impulser, som kan hidrøre fra ''Id'et''. Det er ifølge [[Sigmund Freud]] barnets idealiserede billede af forældrene eller disses stedfortrædere. Super egoet er den psykiske modstander til id´et, (de er modsætninger). Superegoet dækker så over samvittigheden og normbevidsthed, den måde super egoet handler på, er med at stille spørgsmålstegn til det impulsive øjeblik. Super ego/overjeg ‘et er vores syn på omverden, det er nemlig her tilpasningsevnen sidder, normerne og samvittigheden. Forskellen på overjeg ‘et og det ‘et er at overjeg ‘et tilpasser sig gennem tiden, efter nye regler og grænser. Hukommelsen er også relativ vigtig, for den skal jo fortælle en, om det man har gjort er godt eller skidt.
 
== Jeg'etJeget/EGO (Fornuften) ==
Jeg'etJeget er inden for psykologisk tænkning mestendels beskrevet som en upersonlig instans i psyken, der varetager de styrende og regulerende funktioner. Jeg'etJeget har som bekendt særlige bånd til den psykoanalytiske tradition, i hvilken den tjener en medierende rolle mellem driftspresset og de internaliserede idealer og normer således, at en handledygtig og realitetsbaseret omgang med omverdenen kan opretholdes. Egoet/jeg'etjeget dækker over logikken og fornuften. Man kan sige, at menneskets udvikling af personlighed er ret individuel. Eksempelvis kan en person have udviklet sig meget (på den psykiske side) fra opvæksten og samtidig have et underudviklet ego/Jeg. Med et underudviklet ego/jeg er det svært for personen at holde sig tilbage, når det gælder hans, eller hendes, lyster og behov. Personen kan samtidig have svært ved at sætte grænser for sig selv og sine handlinger, og har med andre ord ikke den samme realitetssans, som mange andre mennesker. Vi har alle sammen forsvarsmekanismer, som vi bruger i hverdagen, der er bare ikke særlig mange, der lægger mærke til dem. Forsvarsmekanisme er, at man bliver irritabel på en person, men i stedet for at tale med personen om problemet, bliver man sur/aggressiv på et Familiemedlem eller en kæreste. Jeg’et er vores personlighed, og hvordan andre ser os.{{bør uddybes|dato=2014}}
 
== Id'et/DET'et(Det ubevidste/fortrængte) . ==
Id'et (Det'et) er menneskets primitive urinstinkt, som styres af lystprincippet. Under id´et, er der lyster, drifter, behov og instinkter fx Aggressionsdriften og sexlysten (libido). Og derudover er id´et det ubevidste, de hændelser man laver kan komme fra ting, man har oplevet i sin barndom eller fortid. Id´et er den der kaster sig ud i noget og det kan nødvendigvis ikke at være gode ting. Det er fx Personen der siger, -jeg vil gerne -. I forhold til de andre benytter id’et sig ikke af moralsk eller etisk fornuft. Fx et spædbarn, kan ikke benytte sig af de andre ting, den følger sine instinkter fx hvis der er koldt føler spædbarnet fysisk ubehag, så den higer instruktiv og konstant, indtil den føler behag igen.
 
== Filosofisk forståelse af jeg'etjeget ==
Udover en psykologisk og psykoanalytisk forståelse af jeg'etjeget bruges begrebet i en fagfilosofisk kontekst. Her har jeg'etjeget traditionelt betegnet den kerne i forhold til hvilke, al bevidsthed centrerer sig. F.eks. [[Immanuel Kant]]s begreb om det [[transcendentale jeg]], eller [[Edmund Husserl]]s forståelser af jeg'etjeget som bevidsthedspol eller [[selv-nærvær]]. Der findes desuden filosofiske teorier om bevidsthed, der hævder, at jeget ikke er centralt i alle former for bevidsthedsakter. I fagsproget kaldes en sådan en [[ikke-egologisk]] bevidsthedsteori.
 
== Filosofisk plagiat? ==