Wikipedia

Steinkjer: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m bot:tilføj links i parametre til infoboks og fjern indbyggertal og borgmester, som kan hentes fra wikidata
→‎Historie: retter formuleringer, ny indledning, tilføjer afsnit om navn+etymologi m.v.
Linje 3:
|kommunenummer=1702
|Koord=
|Fylke=[[Nord-Trøndelag]]
|Kommunesæde= Steinkjer
|Areal=1.563
Linje 14:
 
[[Fil:Steinkjer stasjon.jpg|thumb|Steinkjer station]]
'''Steinkjer''' ([[samisksydsamisk]]: ''Stientjie;'' tidl. ''Stenkjær'') er en kommune og en by i [[Nord-Trøndelag]]. [[fylke]]Kommunen ligger inderest i [[NorgeTrondheimsfjorden|Trondhjemsfjorden]]. Denog grænser imod nord til [[Namdalseid]], [[Namsos]] og [[Overhalla]], i nordøst og øst tilmod [[Snåsa|Snaså]], i syd tilmod [[Verdal]], og i vest tilmod [[Inderøy]] og [[Verran]].<ref group="nb">(Fra 1/1-2020 bliver Verran indlemmet i Steinkjer, hvorfor ovenstående formulering ændres til: "..., i syd mod [[Verdal]], [[Indre Fosen]] og i vest mod [[Inderøy]] og [[Åfjord]].)</ref>
 
Kommunecenteret [[Steinkjer (by)|Steinkjer]] er det tredjestørste [[byområde]] i fylket og administrationssted for Trøndelag fylkeskommune.
Steinkjer er fylkets største by og administrationssenter. Den ligger inderst i [[Trondheimsfjorden]] og er derfor tilgængelig med båd, hvilket har gjort handel til og fra byen enkel. I dag går Europavej 6 igennem byen. Jernbanestrækningen som indtil 2004 blev kaldt [[Trønderbanen]], havde sin endestation her.
 
== Navn og etymologi ==
Navnet Steinkjer kommer af norrønt ''stein-ker'', som betyder dæmning eller opbygning af sten, men brugt om opstemning for fangst af fisk, f.eks. laks. Ogna, Byaelva og Figga, som har udløb her, har altid været gode lakseelve. Fram til 1925 ble navnet skrevet «''Stenkjær''».<ref>{{Kilde www|url=https://www.steinkjerleksikonet.no/stenkjaer|besøksdato=2019-11-03|verk=www.steinkjerleksikonet.no}}</ref>
 
== Historie ==
[[Fil:Steinkjer1880 lindahl.jpg|225px|thumb|right|Steinkjer set fra Nordsihaugen.]]
[[Fil:Steinkjer1880 1 lindahl.jpg|225px|thumb|right|Steinkjer fra Nordsihaugen. Billederne er taget i perioden 1880-1890 af Axel Lindahl. Fra Nationalbibliotekets billedsamling.]] NavnetBølareinen Steinkjerer kommeren naturalistisk [[helleristning]] af detet [[norrønrensdyr]]e «steinker»,i somfuld betyderstørrelse. dæmningDen ellerligger opbygningca. af30&nbsp;km stenøst somfor ogsåSteinkjer varcentrum brugtlangs omRv. opstemning763 forned fangstmod af[[Snåsavatnet]] fisk,og f.eks.er laks.et Ogna,bevis Byaelvapå ogat Figga,der somboede har udløbfolk her, harca. altid6.000 været godef. lakseelveKr.
 
Bølareinen er en naturalistisk [[helleristning]] af et [[rensdyr]] i fuld størrelse. Den ligger ca. 30&nbsp;km øst for Steinkjer centrum langs Rv. 763 ned mod [[Snåsavatnet]] og er et bevis på at der boede folk her ca. 6.000 f. Kr.
 
Steinkjer med småbyerne Mære og Egge har været et historisk magtcentrum i [[norrøn tid]] og tidlig [[middelalder]]. Flere betydningsfulde [[arkæologi]]ske fund er gjort i området. Bardalfeltet i Sør-Beitstad er en af Nord-Trøndelags største samlinger af helleristninger. Skeifeltet syd for Steinkjer er Nord-Trøndelags største gravfelt med hele 113 [[gravhøj]]e. Der findes der også kogegruber, [[bautasten]]e og et ringformet husanlæg med otte [[hustomt]]er.
Line 28 ⟶ 29:
[[Snorre Sturlason]] fortæller i [[Heimskringla]] at [[ladejarl]]erne [[Svend Jarl]] og [[Erik Jarl]] havde deres hovedsæde i Steinkjer og fejrede jul der før de forlod landet i 1016.
 
Høvdingesædet Egge på ''moreneryggen''moræneryggen nord for Steinkjer er nævnt flere gange i [[saga]]erne. Trond Haka, Olve på Egge og Kalv Arnesson boede der. Kalv deltog i bondehæren som dræbte [[Olav den hellige]] i [[slaget ved Stiklestad]] i 1030. Ved Egge er der gjort rige gravfund fra en periode som strækker sig fra omkring år 200 til 1100.
 
[[Steinkjersannan]] var ekserserplads og militærlejr i omkring 300 år fra 1600-tallet til 2002.
Line 34 ⟶ 35:
Stedet fik ladestedsrettigheder 7. maj 1857 og blev by. Betegnelsen «Bygdernes by» genspejler de rige og aktive bygder omkring som gjorde det muligt at udvikle stedet da [[kystskibsfarten]] tog til i slutningen af 1800-tallet. Det opstod en betydelig handelsvirksomhed baseret på trælast og jordbrugsprodukter.
 
Steinkjer blev sin egen kommune den [[123. januar]] [[19021858]]. Kommunen blev udskilt af [[Stod|Stod kommune]] som en bykommune og havde ved oprettelsen 1.150 indbyggere. Den 15. august 1900 blev byen hærget af en brand, hvor den oprindelige træbebyggelse forsvandt. I løbet af få år blev byen genopbygget i [[jugendstil]]. I 1902 blev en ubeboet del af [[Ogndal]] overført til Steinkjer. I [[1941]] og i [[1948]] blev dele af Ogndal med henholdsvis 57 og 78 indbyggere overført til Steinkjer. I 1948 blev desuden en del af [[Egge]] med 70 indbyggere overført til Steinkjer. ▼
Steinkjer blev selvstændig kommune [[23. januar]] [[1858]] da kommunen blev skilt ud fra [[Stod]] kommune. Steinkjer havde ved oprettelsen 1.150 indbyggere.
 
Byen brændte 15. august 1900, og store dele af bebyggelsen af træ forsvandt. Byen blev i løbet af få år genopbygget som en smuk by i [[jugendstil]].
 
▲[[1. januar]] [[1902]] blev en ubeboet del af [[Ogndal]] overført til Steinkjer. I [[1941]] og i [[1948]] blev dele af Ogndal med henholdsvis 57 og 78 indbyggere overført til Steinkjer. I 1948 blev desuden en del af [[Egge]] med 70 indbyggere overført til Steinkjer.
 
BykernenUden krigen blev bykernen bombet 21. og 22. april 1940, oghvor tre fjerdedele af bebyggelsen blev totalskadet. Efter krigen blev byen genopført og fremstår i dag som en by i [[Funktionalisme (arkitektur)|funktionalistisk]] efterkrigsstil.
 
I 1964 blev bygdekommunerne [[Beitstad]], [[Sparbu]], [[Ogndal]], [[Egge]], [[Stod]], [[Kvam (Steinkjer)|Kvam]] og Steinkjer sammenlagt til den nye Steinkjer kommune med til sammen 19.582 indbyggere. Årets efter sammenlægning stod kirken i Steinkjer færdig, hvilket markerer afslutningen på midtbyens genrejsning. I 1964 havde Steinkjer 4.325 indbyggere. Blandt andet takket være bygderne er Steinkjer i dag en af landets største jord- og skovbrugskommuner, og dermed et vigtigt økonomisk grundlag for kommunen. Der er mange store land- og skovbrug; særligt med produktion af korn og mælk.
Efter krigen blev byen genrejst og fremstår i dag som en by præget av [[Funktionalisme (arkitektur)|funktionalisme]] i efterkrigsstil.
 
I oktober 1998 fik Steinkjer formelt omstillingsstatus af [[Kommunal- og moderniseringsdepartementet|Kommunal- og regionaldepartementet]] på baggrund af en rapport, der viste, at kommunen ville miste over 600 arbejdspladser inden 2010 uden specielle tiltag. Det medførte, at man i flere år satsede på Steinkjer som »IT-byen«.
1. januar [[1964]] blev Steinkjer, som da havde 4.325 indbyggere, slået sammen med [[Beitstad]], [[Sparbu]], Ogndal, Egge, Stod og [[Kvam i Nord-Trøndelag|Kvam]] kommuner til den nye Steinkjer kommune med tilsammen 19.582 indbyggere.
 
Pr. 1. januar 2020 bliver nabokommunen [[Verran]] indlemmet i Steinkjer efter gensidigt lokalt ønske.<ref>{{SNL}}</ref><ref>{{Kilde avis|tittel=Verran og Steinkjer må vente|avis=adressa.no|url=http://www.adressa.no/nyheter/nordtrondelag/2017/01/14/Verran-og-Steinkjer-m%C3%A5-vente-14060524.ece|besøksdato=2017-11-29|etternavn=Opheim|fornavn=Aagot|dato=2017-01-14|språk=nb-NO}}</ref>
Steinkjer kirke blev indviet i 1965 som afslutning på genrejsningen af centrum. Det er et særpræget kirkebyggeri tegnet af Olav Platau og udsmykket med bronzekrusifiks af Sivert Donali og glasmalerier og vægdekorationer af [[Jakob Weidemann]].
 
== Geografi ==
Line 53 ⟶ 50:
* [[Mokkavatnet]]
 
=== Klima ===
Steinkjer har til trods for sin nordlige beliggenhed et stabilt klima som tillader landbrug. Steinkjer har oplevet temperaturer over 32 varmegrader
om sommeren til 25 kuldegrader om vinteren.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Steinkjer"