Moderen Margrete havde været gift med den [[Norge|norske]] konge [[Magnus Barfod]]. Sønnens navn kan være til minde om den norske konge, som døde i et slag i [[Irland (ø)|Irland]], da navnet ikke var almindeligt i Danmark.
I [[1129]] blev Magnus gift med prinsesse [[Richiza af Polen|Rikissa af Polen]] eller ''Richia Sventoslava'' ([[1106]]-[[1155]]), datter af [[Boleslav 3. af Polen]] og [[Salome af Berg]]. De fik sønnen Knud, den senere [[Knud 5.]] af Danmark, som var dansk konge [[1146]]-[[1157]] sammen med [[Svend Grathe]] og [[Valdemar 1. den Store|Valdemar den Store]]. Deres anden søn hed Niels Magnussen. Efter Magnus' død giftede hun sig med [[storhertug]] [[Volodar af Minsk]], og med ham fik hun datteren [[Sofia af Minsk]], som hendes halvbror Knud bortgiftede til sin rival, den senere kong Valdemar den Store. Hendes tredje ægteskab var med kong [[Sverker Karlsson den Ældre]] af Sverige, en tidligere rival til hendes første ægtemand. Kronikører har angivet [[Sune Sik Sverkersson]] og [[Burislev|Burislev Sverkersson]] som børn af dette ægteskab.
Efter Magnus' død giftede hun sig med [[storhertug]] [[Volodar af Minsk]], og med ham fik hun datteren [[Sofia af Minsk]], som hendes halvbror Knud bortgiftede til sin rival, den senere kong Valdemar den Store. Hendes tredje ægteskab var med kong [[Sverker Karlsson den Ældre]] af Sverige, en tidligere rival til hennes første ægtemand. Kronikører har angivet [[Sune Sik Sverkersson]] og [[Burislev Sverkersson]] som børn af dette ægteskab.
Magnus krævede den svenske trone, da hans fætter [[Inge 2. den Yngre]] døde i 1125, da han var det ældste barnebarn af kong [[Inge Stenkilsson den Ældre]]. Gøterne valgte ham som konge, men [[Svealand|sveerne]] nedlagde veto, da [[Västergötland|vestgötisk]] lov slog fast, at det var sveerne, som havde retten til at vælge eller afsætte en konge. Han er ikke nævnt i det vestgøtiske lovværk, men anerkendes i dag som en af Sveriges mange konger fra [[middelalderen]]. Omkring [[1130]] blev han forvist af Sverker den Ældre.
