Libanon: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m retter wikilink
m bot: ret månedsnavn i dato; kosmetiske ændringer
Linje 119:
Landet blev i sommeren 2006 kastet ud i endnu en [[Libanon-krigen 2006|krig]], da Hizbollah i det sydlige Libanon kidnappede to israelske soldater. Israelerne svarede promte tilbage ved at sønderbombe den sydlige del af landet, hvor Hizbollah holder til. Op mod en halv million libanesere blev tvunget bort fra deres hjem og måtte leve i flygtningelejre og på skoler. Konflikten blev løst i løbet af sommeren og flygtningene begyndte langsomt at vende hjem til deres hjem i Sydlibanon.
 
Libanon var for få år siden et foregangsland i [[Mellemøsten]] med økonomisk [[liberalisering]] og høje vækstrater og kendt som Mellemøstens Paris. Men de massive flygtningestrømme fra Syrien kombineret med en meget stor offentlig gæld er blevet en alvorlig udfordring for landet, som er presset både økonomisk og politisk. Den store flygtningestrøm fra Syrien lægger et stort politisk og økonomisk pres på landet. Hver fjerde indbygger i Libanon er flygtning fra Syrien, hvilket presser både de svage offentlige finanser og infrastrukturen. Flygtningene er primært [[Sunnisme|sunnimuslimer]], hvilket er med til skubbe til landets fine balance mellem sunnimuslimer, [[Shia-islam|shiamuslimer]] og [[kristne]]. Libanons udenrigshandel består hovedsagelig af [[frugt]], [[grøntsager]] og forskellige [[tekstil]]er. Landet fik i modsætning til nabolandene tidligt etableret en betydelig industri. Libanon har ikke selv [[olie]], men modtager olie fra nabolandene til videre forarbejdning. De fremstiller også [[Møbel|møbler]] og forskellige [[træ (materiale)|trætrævarer]]varer.
 
== Historie ==
Linje 126:
=== Osmannisk overherredømme ===
 
Druserne havde lige siden [[korstog]]stiden været styret af temmelig selvstændige arvehøvdinge. De første blandt dem tilhørte slægten Tanuch og anerkendte omkring 1300 den egyptiske sultans overhøjhed. I 1517 erobrede tyrkerne Egypten, hvorved også druserne kom under deres styre. Tyrkerne overdrog magten til slægten Maan, som med Fachr-ed-din i begyndelsen af 1600-tallet vandt stor anseelse. Den højeste værdighed overgik derefter, i begyndelsen af 1700-tallet, til slægten Sjehâb. Den betydeligste høvding af denne slægt, [[Emir Besjir]], afsattes i 1840 af tyrkerne, idet han stod i godt forhold til [[Ibrahim Pascha]], da denne forsøgte at trænge frem i Syrien. Emir Besjir overgik til maroniterne, som hidtil havde stået i afhængighed af drusiske sheiker,<ref name="NF 1880 1478">[http://runeberg.org/nfac/0745.html Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880); sp. 1478]</ref> og antog deres lære, hvorefter der mellem de to folk i 1841 udbrød en blodig krig, som varede tre år.<ref name="NF 1880 1479">[http://runeberg.org/nfac/0746.html Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880); sp. 1479]</ref>
 
Libanons indbyggere er for en stor dels vedkommende af syrisk herkomst, henholdsvis maroniter i de nordlige dele indtil ''Nahr el-Kelb'' og drusere i de sydlige. Baggrunden herfor er, at [[islam]] og araberne aldrig formåede at trænge dybt ind, og at tyrkerne aldrig under deres formelle herredømme over landet evnede fuldstændigt at undertrykke Libanon. Som følge af de geografiske forskelle i beboelsen af de to hovedfolk forsøgte Tyrkerne at dæmpe uroen ved at lade hvert af landene blive styret af en indenlandsk leder, "kaimmakam", den ene i den nordlige del, den anden i den sydlige; for områder med blandet befolkning stipuleredes særskilte bestemmelser. Denne ordning bestod til det store blodbad i 1860.<ref name="NF 1912 341">[http://runeberg.org/nfbp/0191.html Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, bind 16 (1912), sp. 341]</ref>
 
Urolighederne fortsatte imidlertid og blev i slutningen af 1850-erne meget voldsomme. Druserne plyndrede og myrdede under de udsendte tyrkiske troppers påsyn og endda med deres hjælp. I Damaskus myrdedes kristne i tusindvis. Dette fik stormagterne til at gribe ind. Fra august 1860 til juni 1861 blev landet holdt besat af en fransk styrke, og i oktober 1860 sammentrådte i Beirut en international kommission for at ordne forholdene i Libanon. I juli 1861 tilsatte [[Osmanniske Rige|Porten]] en for drusere og maronitter fælles kristen guvernør, [[Daûd Pascha]], som formåede at genskabe roen ved at fjerne de tyrkiske militærenheder, opstille en egen troppestyrke, rekrutteret fra begge Libanons folkeslag og begynde at nedbryde de feudale forhold, som havde været grundlaget for drusernes militære overlegenhed.<ref name="NF 1880 1479"/>
Linje 162:
Den 14. februar 2005 blev den tidligere libanesiske statsminister [[Rafiq Hariri|Rafik al-Hariri]] dræbt ved et bombeattentat i Beirut, sammen med 14 andre. Det blev af mange formodet, at Syrien stod bag attentatet. Regeringen gik af to uger efter attentatet. Statsminister [[Omar Karami]] og hans kabinet gav efter for de massive gadeprotester. Libanons præsident [[Emile Lahoud]] tog selv på sig opgaven at få dannet en ny regering. Demonstranterne forlangte præsident Lahouds afgang. Han regnedes som Syrien-venlig, og masserne og oppositionen ville ikke have en sådan regering.
 
Efter drabet på den folkekære eks-politiker Hariri i februar 2005 var der uro i Libanon med flere [[demonstration|massedemonstrationer]] rettet mod de syriske troppers tilstedeværelse, og Syrien blev efter internationalt pres tvunget til at trække sine 14.000 soldater ud. De sidste soldater forlod landet d. [[26. april]] [[2005]].
 
Libanon vendte tilbage til parlamentarisme, og der afholdtes valg i 2005. Et frit parlamentsvalg i juni 2005, det første i 29 år uden syrisk okkupationstropper i landet, blev en stor sejr for den antisyriske opposition med den myrdede Hariris søn [[Saad Hariri]] i spidsen.
Linje 174:
 
Landet har et areal på næsten 10.452 km².
Landet er omtrent 200&nbsp;km fra nord til syd og omtrent 40&nbsp;km bredt.
Landet er opdelt i fire landskabsregioner, som forløber parallelt med kysten:
# Den smalle kyststribe, som udvider sig noget i nord og syd.
Linje 191:
* Råstoffer: [[kalksten]], [[stensalt]], [[jern]].
 
Større byer:
* [[Beirut]] (Hovedstad) 1.500.000 indbyggere
* [[Tripoli (Libanon)|Tripoli]] 200.000
* [[Zahlé]] 200.000,
* [[Sidon]] 100.000,
* [[Tyr (Libanon)|Tyr]] 70.000
 
Linje 266:
== Demografi ==
[[Fil:Lebanon-demography.png|thumb|Befolkningsudviklingen i Libanon 1961-2003]]
I Libanon er der ikke foretaget nogen folketælling siden 1932, og alle oplysninger om de forskellige folkegruppers størrelse er meget usikre.
 
=== Religion ===
Linje 383:
== Uddannelse ==
 
Skolegang er obligatorisk i Libanon men ikke gratis de første otte år, og andelen, som deltager i undervisningen, udgør 99 %.<ref name="bakg-libanon">{{webbref |url=http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/35833.htm |titel=Background Note: Lebanon |utgivare=U.S. Dept of State - Bureau of Near Eastern Affairs |datum=november 2007 |hämtdatum=9. marsmarts 2008 }}</ref> Læse- og skrivekundskaben i befolkningen var i [[2011]] 97,4 %.<ref name="bakg-libanon"/>
 
== Kultur ==
Linje 407:
 
; Libanon på internettet
* [http://www.BloggingBeirut.com BloggingBeirut.com: Billeder fra ''Líbanon'']
* [http://www.downtownbeirut.com DowntownBeirut.com: Billeder fra ''Beirut og Libanon'']
<!-- * [http://www.discoverhamra.com DiscoverHamra.com: Site for en populær shoppinggade i Beirut, Hamra Street]
Linje 431:
{{Coord wd|type:country}}
 
[[Kategori:Republikker]]
[[Kategori:Libanon| ]]
[[Kategori:Republikker]]