Libanon: Forskelle mellem versioner

Libanon var for få år siden et foregangsland i [[Mellemøsten]] med økonomisk [[liberalisering]] og høje vækstrater og kendt som Mellemøstens Paris. Men de massive flygtningestrømme fra Syrien kombineret med en meget stor offentlig gæld er blevet en alvorlig udfordring for landet, som er presset både økonomisk og politisk. Den store flygtningestrøm fra Syrien lægger et stort politisk og økonomisk pres på landet. Hver fjerde indbygger i Libanon er flygtning fra Syrien, hvilket presser både de svage offentlige finanser og infrastrukturen. Flygtningene er primært [[Sunnisme|sunnimuslimer]], hvilket er med til skubbe til landets fine balance mellem sunnimuslimer, [[Shia-islam|shiamuslimer]] og [[kristne]]. Libanons udenrigshandel består hovedsagelig af [[frugt]], [[grøntsager]] og forskellige [[tekstil]]er. Landet fik i modsætning til nabolandene tidligt etableret en betydelig industri. Libanon har ikke selv [[olie]], men modtager olie fra nabolandene til videre forarbejdning. De fremstiller også [[Møbel|møbler]] og forskellige [[træ (materiale)|trætrævarer]]varer.

Druserne havde lige siden [[korstog]]stiden været styret af temmelig selvstændige arvehøvdinge. De første blandt dem tilhørte slægten Tanuch og anerkendte omkring 1300 den egyptiske sultans overhøjhed. I 1517 erobrede tyrkerne Egypten, hvorved også druserne kom under deres styre. Tyrkerne overdrog magten til slægten Maan, som med Fachr-ed-din i begyndelsen af 1600-tallet vandt stor anseelse. Den højeste værdighed overgik derefter, i begyndelsen af 1700-tallet, til slægten Sjehâb. Den betydeligste høvding af denne slægt, [[Emir Besjir]], afsattes i 1840 af tyrkerne, idet han stod i godt forhold til [[Ibrahim Pascha]], da denne forsøgte at trænge frem i Syrien. Emir Besjir overgik til maroniterne, som hidtil havde stået i afhængighed af drusiske sheiker,<ref name="NF 1880 1478">[http://runeberg.org/nfac/0745.html Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880); sp. 1478]</ref> og antog deres lære, hvorefter der mellem de to folk i 1841 udbrød en blodig krig, som varede tre år.<ref name="NF 1880 1479">[http://runeberg.org/nfac/0746.html Nordisk Familjebok, 1800-talsutgåvan, bind 3 (1880); sp. 1479]</ref>

Libanons indbyggere er for en stor dels vedkommende af syrisk herkomst, henholdsvis maroniter i de nordlige dele indtil ''Nahr el-Kelb'' og drusere i de sydlige. Baggrunden herfor er, at [[islam]] og araberne aldrig formåede at trænge dybt ind, og at tyrkerne aldrig under deres formelle herredømme over landet evnede fuldstændigt at undertrykke Libanon. Som følge af de geografiske forskelle i beboelsen af de to hovedfolk forsøgte Tyrkerne at dæmpe uroen ved at lade hvert af landene blive styret af en indenlandsk leder, "kaimmakam", den ene i den nordlige del, den anden i den sydlige; for områder med blandet befolkning stipuleredes særskilte bestemmelser. Denne ordning bestod til det store blodbad i 1860.<ref name="NF 1912 341">[http://runeberg.org/nfbp/0191.html Nordisk Familjebok, Uggleupplagan, bind 16 (1912), sp. 341]</ref>

Efter drabet på den folkekære eks-politiker Hariri i februar 2005 var der uro i Libanon med flere [[demonstration|massedemonstrationer]] rettet mod de syriske troppers tilstedeværelse, og Syrien blev efter internationalt pres tvunget til at trække sine 14.000 soldater ud. De sidste soldater forlod landet d. [[26. april]] [[2005]].

Landet er omtrent 200&nbsp;km fra nord til syd og omtrent 40&nbsp;km bredt.

Større byer:

* [[Zahlé]] 200.000,

* [[Sidon]] 100.000,

I Libanon er der ikke foretaget nogen folketælling siden 1932, og alle oplysninger om de forskellige folkegruppers størrelse er meget usikre.

Skolegang er obligatorisk i Libanon men ikke gratis de første otte år, og andelen, som deltager i undervisningen, udgør 99 %.<ref name="bakg-libanon">{{webbref |url=http://www.state.gov/r/pa/ei/bgn/35833.htm |titel=Background Note: Lebanon |utgivare=U.S. Dept of State - Bureau of Near Eastern Affairs |datum=november 2007 |hämtdatum=9. marsmarts 2008 }}</ref> Læse- og skrivekundskaben i befolkningen var i [[2011]] 97,4 %.<ref name="bakg-libanon"/>

* [http://www.BloggingBeirut.com BloggingBeirut.com: Billeder fra ''Líbanon'']