Argentina: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sproglig rettelse Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
m bot: indsæt decimalpunktum i dato; kosmetiske ændringer |
||
Linje 71:
}}
{{harflertydig}}
'''Argentina''', officielt '''Republikken Argentina''' ({{lang-es|República Argentina}}), er et [[land]] i det sydlige [[Sydamerika]]. Det grænser op til [[Chile]] i vest, [[Bolivia]] og [[Paraguay]] i nord, [[Brasilien]] i nordøst, [[Uruguay]] og [[Atlanterhavet]] i øst, og [[Drakestrædet]] i syd. Argentina er med sine 2.780.400 km<sup>2</sup> det [[Verdens landes arealer|8. største land]] i verden og det næststørste land i [[Latinamerika]]. Befolkningsmæssigt er Argentina [[Verdens landes befolkningsstørrelser|det tredjestørste land i Sydamerika]]. Det er desuden regionens største spansktalende land. Argentina består af 32 [[
Der har boet mennesker i det nuværende Argentina siden den [[ældste stenalder]].<ref>Abad de Santillán, Diego. ''Historia Argentina''. 1971. Buenos Aires: Tipográfica Editora Argentina. Side 17.</ref> Den moderne stat Argentina opstod i forbindelse med den [[Spanske Imperium|spanske kolonisering]] af Sydamerika i det 16. århundrede.<ref>Crow, John A. ''The Epic of Latin America.'' 4. udgave. 1992. Berkeley: University of California Press. <nowiki>ISBN 978-0520077232</nowiki>. Side 128.</ref> Argentina er arvtager til Vicekongedømmet Río de la Plata, der blev grundlagt som et spansk vicekongedømme i 1776.<ref>Levene, Ricardo. "Desde la Revolución de Mayo a la Asamblea de 1813–15." ''Historia del Derecho Argentino'' 4. 1948. Side 11.</ref> Uafhængighedserklæringen af 1816 blev efterfulgt af en langvarig borgerkrig, der varede indtil 1861. Vicekongedømmet blev omdannet til et [[forbund]] af provinser med [[Buenos Aires]] som hovedstad. Argentina oplevede herefter en periode med fred og stabilitet, og store bølger af europæiske immigranter ændrede radikalt landets kulturelle og demografiske profil. Den støt stigende velstand førte i begyndelsen af det 20. århundrede til, at Argentina blev verdens 7. rigeste land.<ref name=":0">Bolt, Jutta og Jan Luiten Van Zanden. "The First Update of the Maddison Project: Re-estimating Growth Before 1820." ''Maddison Project Working Paper'' 4. 2013.</ref><ref>Díaz Alejandro, Carlos F. ''Essays on the Economic History of the Argentine Republic''. 1970. New Haven: Yale University Press. <nowiki>ISBN 978-0300011937</nowiki>. Side 1.</ref>
Linje 289:
=== Indvandring og økonomiboom ===
[[Fil:Julio A Roca.jpg|thumb|[[Julio Argentino Roca|Julio A. Rocas]] regeringstid blev betegnet som et "skindemokrati" og et [[oligarki]].]]
Årene fra 1880 til 1912 var kendetegnet ved massiv indvandring af [[
Fra 1893 skærpedes grænsekonflikten med [[Chile]], efter [[Bolivia]] havde afstået en del af Puna de Atacama til Argentina – et område som havde været besat af Chile siden [[Salpeterkrigen]]. Situationen udviklede sig til et [[våbenkapløb]] mellem Chile og Argentina. Den britiske konge [[Edward 7. af Storbritannien|Edvard 7.]] mæglede i 1902 i grænsestriden. [[Patagonien]] og [[Ildlandet]] blev igen opdelt, og heraf tilfaldt 54.000 km² Chile og 40.000 km² Argentina.<ref>[http://web.archive.org/web/20110519065913/http://untreaty.un.org/cod/riaa/cases/vol_IX/37-49.pdf King Edward VII's Award 1902]</ref>
Linje 429:
For at bekæmpe den økonomiske krise indførte IMF et strukturtilpasningsprogram, hvor valutaen blev devalueret, næringslivet privatiseret og handelen liberaliseret. I [[1991]] indførte Argentina en ny, radikal [[pengepolitik]], hvor blandt andet [[argentinsk peso|pesoen]] blev låst til [[dollar]]-kursen. I slutningen af [[2001]] kollapsede økonomien fuldstændig. Fattigdommen var udbredt: i 2001 levede 37 % af befolkningen i Argentina under fattigdomsgrænsen.
I 2011 kom næsten 60 % af al elektricitet, som produceredes i Argentina, fra [[fossile brændstoffer]], overvejende gas og oliedrevne varmekraftværker, 30 % fra [[vandkraft]] og resten fra [[atomkraft]]. Atomkraften har 2 reaktorer i brug og en tredje under konstruktion.<ref>{{webbref |url=http://www.landguiden.se/Lander/Sydamerika/Argentina/Naturtillgangar-Energi |titel=Naturtillgångar och energi |hämtdatum=6. juni 2014 |format= |verk= }}</ref>
{| class="wikitable"
Linje 526:
=== Musik ===
[[Fil:Gustavo_Cerati,_Madrid,_2006.10.10.jpg|thumb|left|upright|[[Gustavo Cerati]] (1959-2014), argentinsk musiker, sanger og komponist]]
Argentina er kendt som [[Tango (dans)|
Tangoens guldalder (1930 til midten af 1950'erne) afspejlede [[jazz]] og [[swing]] i USA, med store orkestre som [[Osvaldo Pugliese]], [[Aníbal Troilo]], [[Francisco Canaro]], [[Julio de Caro]] og [[Juan d'Arienzo]] stod for.{{sfn|McCloskey|Burford|2006|p=43}}
Efter 1955 gjorde virtuosen [[Astor Piazzolla]] ''[[Nuevo tango]]'' populær, en finere og mere intellektuel tendens for genren.{{sfn|McCloskey|Burford|2006|p=43}}
Linje 565:
Argentina er et af verdens største fodboldlande, og [[Argentinas fodboldlandshold]] har vundet [[Verdensmesterskabet i fodbold|VM i fodbold]] to gånge, i ([[1978]] og [[1986]]) og været i finale yderligere tre gange, således i 2014. Det vandt tillige OL-guld i fodbold for herrer i [[OL 2004]] i [[Athen]] i [[Grækenland]] samt [[OL 2008]] i [[Peking]], [[Kina]]. Argentinska klubhold som [[CA Boca Juniors]] og [[CA Independiente]] har haft store fremgange internationalt og er, sammen med [[CA River Plate]] - som er den klub, som vundet den argentinske liga flest gange - blandt de mest kendte og populære i Sydamerika. Den tidligere fodboldsstjerne [[Diego Maradona]] er meget populær, men listen over fremtrædende argentinske fodboldspillere gennem årene er lang og omfatter navne som [[Alfredo Di Stéfano]], Enrique Omar Sivori, Antonio Sastre, Guillermo Stabile, Amadeo Carrizo, Ernesto Grillo, Adolfo Pedernera, [[Mario Alberto Kempes]], Angel Amadeo Labruna, Daniel Passarella, Ricardo Enrique Bochini, [[Oscar Ruggeri]], [[Sergio Goycochea]], [[Gabriel Batistuta]], [[Javier Zanetti]], [[Lionel Messi]], [[Diego Simeone]], [[Sergio Agüero]], [[Javier Mascherano]] og [[Gonzalo Higuaín]].
[[
Argentina har også haft fremgange inden for [[basket]], vandt OL-guld i basket for herrer ved [[OL 2004]] i [[Athen]] i [[Grækenland]] og bronze ved [[OL 2008]] i [[Peking]] i [[Kina]].
| |||