Cistercienserordenen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
gjort det rigtigt. oplysningerne var forrkerte. |
Fjerner version 10122702 af 77.233.233.117 (diskussion) Tag: Omgjort |
||
Linje 1:
'''Cistercienserordenen''' er en gren af [[Benediktinerordenen]], der har navn efter moderklostret [[Cîteaux]] (Cistercium) ved [[Dijon]], stiftet [[1098]] af [[Robert de molesme|Robert de Molesme (Robert fra Champagne)]], som ville reformere benediktinerne.
{{salmonsens}}▼
Hans efterfølger, Alberich, fik [[pave]]lig stadfæstelse på [[kloster|klostret]] og skrev ''Instituta monachorum Cisterciensium'', hvori der påbydes streng opfyldelse af [[Benedikts regel]] samt en brun ordensdragt; denne ombyttedes senere med en hvid [[kappe]] med sort [[skapular]] og [[kapusse]]. Efter Alberichs død [[1109]] blev [[England|englænderen]] Stephan Harding [[abbed]] i Citeaux. Livet der blev under ham så hårdt, at ingen turde træde ind, men så kom [[1112]] den hellige [[Bernhard af Clairvaux]] med 30 venner, og Bernhardinerne, som de nu ofte kaldtes, voksede med rivende fart. [[1150]] talte man 343 [[abbed]]ier og i midten af [[14. århundrede]] 700.
*[[Feuillanterne (munkeorden)]]▼
[[Fil:Santa Maria de Huerta Almacen.jpg|thumb|Forrådskammer i cistercienserklosteret ''Santa María de Huerta'' i Soria-provinsen, Spanien]]''Carta caritatis'', der fik pavelig stadfæstelse [[1119]], er ordenens grundlov. Abbeden i Citeaux, der valgtes af sit klosters [[munk]]e og døtreklostrenes abbeder, stod i spidsen for hele ordenen; men øverste instans var det årlige generalkapitel, der kunne afsætte selve generalabbeden.
Cisterciensernes videnskabelige betydning er mindre, men [[arkitektur]], tonekunst og [[landbrug]] står i stor gæld til dem. Deres kirkebygninger er nogle af [[gotik]]kens betydeligste mindesmærker. Deres avlsgårde var [[middelalderen]]s landbrugsskoler. Det gik imidlertid cistercienserne som det er gået alle andre munke; de overlæssedes med privilegier og rigdomme, og det kvalte livet. Reformatorer fremstod og dannede nye [[kongregation]]er, hvoraf [[trappister]]ne er de vigtigste.
I [[Danmark]] indførtes ordenen af [[ærkebiskop]] [[Ærkebiskop Eskil|Eskil]], der var ven med abbed Bernhard. Første danske cistercienserkloster var [[Herrevad]] i [[Skåne]], grundlagt [[1144]] af munke fra Citeaux. Ordenen blev den betydeligste klosterorden i [[Danmark]], hvor den bl.a. havde [[Løgumkloster]], [[Tvis kloster|Tvis]], [[Vitskøl Kloster|Vitskøl]], [[Esrum Kloster]] samt [[Sorø Kloster]].
Holme Kloster (Brahetrolleborg gods i dag)
== Se også ==
▲* [[Feuillanterne (munkeorden)]]
== Eksterne henvisninger ==
{{Commonscat|Cistercians}}
* [http://www.tidsskrift.dk/index.php/historisktidsskrift/article/view/51068/94289 Anders Reinholdt Nielsen: "Lægbrødre og godsdrift" (''Historisk Tidsskrift'', Bind 107 Hæfte 1)]
▲{{salmonsens}}
{{autoritetsdata}}
| |||