Navnelov: Forskelle mellem versioner

En '''navnelov''' fastlægger reglerne for brugen af [[personnavn]]e. Hertil hører brugen af [[fornavn]]e, [[mellemnavn]]e og [[efternavn]]e. Loven bestemmer, hvem der kan få hvilke navne og den fastlægger reglerne for, hvordan efternavne kan videregives i familien. I mange lande har man ingen navnelov.

 

== Dansk navnelovgivning ==

Reglerne for personnavne har ændret sig meget gennem tiden. Det første tilløb til en navnelov stammer fra [[1526]], hvor kong [[Frederik 1.|Frederik I]] påbød [[adel]]en at føre fast [[Personnavn|slægtsnavn]]. Navnet kunne bl.a. vælges på grundlag af slægtens [[våbenskjold]]. Det valgte slægtsnavn skulle videregives fra far til børn; men de adelige kvinder skulle beholde deres eget [[slægtsnavn]] i ægteskabet. Loven omfattede dog kun en meget lille del af befolkningen, formentlig langt under 1%.

 

På foranledning af [[Johann Friedrich Struensee]] indførtes [[1771]] i [[hertugdømmerne]] den første navnelov for den brede befolkning. Loven betød, at alle skulle føre fast [[slægtsnavn]] i stedet for de tidligere [[patronym]]er og [[tilnavn]]e. Hensigten var formentlig, at der snart herefter skulle komme en tilsvarende lov for [[Kongeriget Danmark]], men året efter blev [[Struensee]] henrettet, og derefter gik sagen i stå.

 

Der var dog fortsat stor utilfredshed i befolkningen. Dertil kom, at målet med de nye navnelove ikke var opnået. Ideen havde egentlig været at forøge mangfoldigheden blandt efternavnene, så det blev nemmere at skelne mellem folk. Der var imidlertid sket det stik modsatte, idet de fleste havde fået deres [[patronym]] som [[slægtsnavn]]. Resultatet var, at over 80% af hele befolkningen nu havde et sen-navn. På den baggrund blev der nedsat et sagkyndigt udvalg, der skulle undersøge, hvordan mangfoldigheden blandt efternavne kunne forøges. I [[1899]] udgav den en betænkning, ''Dansk Navneskik''<ref>http://nfi.ku.dk/publikationer/webpublikationer/ddsoefternavnetshistorie.pdf/</ref> af [[Fredrik Nielsen]], [[Axel Olrik]] og [[Johannes Steenstrup]], hvori der findes en uddybende beskrivelse af emnet om navne.

 

 

Det førte igen frem til en ny navnelov i [[1904]]. I denne lov blev der for første gang åbnet mulighed for navneforandring. Efter loven kunne man én gang i livet få ændret sit efternavn mod betaling af 4 kroner. Der var flere muligheder for at få et nyt slægtsnavn. Et navn kunne bevilges, hvis ansøgeren dokumenterede, at navnet havde været almindeligt brugt i slægten gennem flere generationer eller hvis ansøgeren havde indhentet tilladelse fra alle nulevende bærere af navnet. En anden mulighed var, at vælge et helt nyt navn, som ikke tidligere havde været brugt i landet. I den forbindelse blev der udarbejdet en liste med flere tusinde forslag til nye slægtsnavne. Samtidig blev der lavet en liste med forbeholdte, dvs. beskyttede efternavne, som andre ikke kunne få. Listen over forbeholdte navne frem til [[1997]] kan ses i [[Lovtidende]] og på retsinformation.dk.

 

Den [[17. maj]] [[1961]] kom en ny navnelov. Med denne lov dukkede mellemnavnet op. Det blev muligt for kvinder at bevare deres eget slægtsnavn efter indgåelse af ægteskab. Endelig blev der givet mulighed for at erhverve et slægtsnavn ved øvrighedsbevilling (gennem [[statsamt]]/[[Københavns Overpræsidium|overpræsidium]]), hvis en af bedsteforældrene havde båret det.

 

Til gengæld blev muligheden for at opnå navneforandring efter tilladelse fra alle nulevende bærere af navnet igen afskaffet. Baggrunden var, at der i nogle tilfælde var blevet betalt penge for sådan en tilladelse, og det ville man undgå.

 

Den næste navnelov kom i [[1982]]. Med denne lov blev der skabt fuldstændig ligestilling mellem mænd og kvinder og mellem børn født i og udenfor [[ægteskab]]. Herefter blev det således hovedreglen, at både mand og kvinde beholdt eget slægtsnavn ved indgåelse af ægteskab; men begge kunne vælge at tage den andens slægtsnavn som giftenavn.

 

I [[1989]] blev der indført et gebyr på 3000 kr. for navneændring gennem statsamt/overpræsidium.

 

 

 

 

== Litteratur og kilder ==