Forskel mellem versioner af "Navnelov"

88 bytes fjernet ,  for 1 år siden
ingen redigeringsopsummering
m (→‎Yderligere liberalisering 2005: indsætter manglende e)
{{Dansk synsvinkel}}
 
En '''navnelov''' fastlægger reglerne for brugen af [[personnavn]]e. Hertil hører brugen af [[fornavn]]e, [[mellemnavn]]e og [[efternavn]]e. Loven bestemmer, hvem der kan få hvilke navne og den fastlægger reglerne for, hvordan efternavne kan videregives i familien. I mange lande har man ingen navnelov.
 
== Dansk navnelovgivning ==
=== Historie ===
 
Reglerne for personnavne har ændret sig meget gennem tiden. Det første tilløb til en navnelov stammer fra [[1526]], hvor kong [[Frederik 1.|Frederik I]] påbød [[adel]]en at føre fast [[Personnavn|slægtsnavn]]. Navnet kunne bl.a. vælges på grundlag af slægtens [[våbenskjold]]. Det valgte slægtsnavn skulle videregives fra far til børn; men de adelige kvinder skulle beholde deres eget [[slægtsnavn]] i ægteskabet. Loven omfattede dog kun en meget lille del af befolkningen, formentlig langt under 1%.
 
==== Fast slægtsnavn 1771/1828 ====
 
På foranledning af [[Johann Friedrich Struensee]] indførtes [[1771]] i [[hertugdømmerne]] den første navnelov for den brede befolkning. Loven betød, at alle skulle føre fast [[slægtsnavn]] i stedet for de tidligere [[patronym]]er og [[tilnavn]]e. Hensigten var formentlig, at der snart herefter skulle komme en tilsvarende lov for [[Kongeriget Danmark]], men året efter blev [[Struensee]] henrettet, og derefter gik sagen i stå.
 
Der var dog fortsat stor utilfredshed i befolkningen. Dertil kom, at målet med de nye navnelove ikke var opnået. Ideen havde egentlig været at forøge mangfoldigheden blandt efternavnene, så det blev nemmere at skelne mellem folk. Der var imidlertid sket det stik modsatte, idet de fleste havde fået deres [[patronym]] som [[slægtsnavn]]. Resultatet var, at over 80% af hele befolkningen nu havde et sen-navn. På den baggrund blev der nedsat et sagkyndigt udvalg, der skulle undersøge, hvordan mangfoldigheden blandt efternavne kunne forøges. I [[1899]] udgav den en betænkning, ''Dansk Navneskik''<ref>http://nfi.ku.dk/publikationer/webpublikationer/ddsoefternavnetshistorie.pdf/</ref> af [[Fredrik Nielsen]], [[Axel Olrik]] og [[Johannes Steenstrup]], hvori der findes en uddybende beskrivelse af emnet om navne.
 
==== Mulighed for navneforandring 1904 ====
[[Fil:Navneforandring.jpg|thumb|right|BevillingEn bevilling om navneforandring fra 1917.]]
 
[[Fil:Navneforandring.jpg|thumb|right|Bevilling om navneforandring]]
 
Det førte igen frem til en ny navnelov i [[1904]]. I denne lov blev der for første gang åbnet mulighed for navneforandring. Efter loven kunne man én gang i livet få ændret sit efternavn mod betaling af 4 kroner. Der var flere muligheder for at få et nyt slægtsnavn. Et navn kunne bevilges, hvis ansøgeren dokumenterede, at navnet havde været almindeligt brugt i slægten gennem flere generationer eller hvis ansøgeren havde indhentet tilladelse fra alle nulevende bærere af navnet. En anden mulighed var, at vælge et helt nyt navn, som ikke tidligere havde været brugt i landet. I den forbindelse blev der udarbejdet en liste med flere tusinde forslag til nye slægtsnavne. Samtidig blev der lavet en liste med forbeholdte, dvs. beskyttede efternavne, som andre ikke kunne få. Listen over forbeholdte navne frem til [[1997]] kan ses i [[Lovtidende]] og på retsinformation.dk.
 
==== Mellemnavn indføres 1961 ====
 
Den [[17. maj]] [[1961]] kom en ny navnelov. Med denne lov dukkede mellemnavnet op. Det blev muligt for kvinder at bevare deres eget slægtsnavn efter indgåelse af ægteskab. Endelig blev der givet mulighed for at erhverve et slægtsnavn ved øvrighedsbevilling (gennem [[statsamt]]/[[Københavns Overpræsidium|overpræsidium]]), hvis en af bedsteforældrene havde båret det.
 
Til gengæld blev muligheden for at opnå navneforandring efter tilladelse fra alle nulevende bærere af navnet igen afskaffet. Baggrunden var, at der i nogle tilfælde var blevet betalt penge for sådan en tilladelse, og det ville man undgå.
 
==== Ligestilling mellem kønnene 1982 ====
 
Den næste navnelov kom i [[1982]]. Med denne lov blev der skabt fuldstændig ligestilling mellem mænd og kvinder og mellem børn født i og udenfor [[ægteskab]]. Herefter blev det således hovedreglen, at både mand og kvinde beholdt eget slægtsnavn ved indgåelse af ægteskab; men begge kunne vælge at tage den andens slægtsnavn som giftenavn.
 
I [[1989]] blev der indført et gebyr på 3000 kr. for navneændring gennem statsamt/overpræsidium.
 
==== Yderligere liberalisering 2005 ====
I foråret [[2005]] vedtog [[Folketinget]] en ny navnelov, der trådte i kraft den [[1. april]] [[2006]]. Den nyeDenne navnelov medførermedførte en række forandringer, heriblandt er:.
 
*Alle ansøgninger om navneforandring skal indsendes til bopælssognet (pånær at personer, der er fødselsregistreret i [[Sønderjylland]] skal indgive deres ansøgning til personregisterføreren i fødselsregistreringskommunen). Personregisterføreren (som regel [[sognepræst]]en/ eller [[kordegn]]en) i bopælssognet gennemfører selvstændigt de fleste navneforandringer (enkelte ansøgninger om navneændring skal personregisterføreren dog videresende til [[statsforvaltning]]en).
 
* Muligheden for at få oldeforældrenes slægtsnavne udvidesblev udvidet til at omfatte ''alle'' efternavne (og mellemnavne) båret af ens forfædre tilbage til og med tipoldeforældrene, (såfremt navnene og slægtskabet kan dokumenteres (et mellemnavn skal her forstås som ''egentlige'' mellemnavne og ikke blot forfaderens andet eller tredje fornavn)).
 
* Gebyret på de 3000 kr., (som gjaldt ved navneændringer i [[statsamt]]erne), bortfaldt ved navnlovensnavnelovens indførelse. Fra 16. maj 2007 genindførtesindførtes et nyt gebyr på 430 kr. for behandlingen af navneændringsansøgninger., Dettehvilket gebyrløbende er løbende blevet justeret og udgør pr. 1. januar 2019 udgør 500 kr. Ved visse navneændringer, især i forbindelse med vielse, skal der ikke betales gebyr for behandlingen. Begrebet giftenavne bortfaldt og et navn erhvervet gennem ægteskab kan dermed bruges og videregives på samme måde, som fødenavne. Samlevende blev sidestillet med ægtefolk (efter visse retningslinjer), så de kan få hinandens efter- og mellemnavne.
 
*Det blev muligt at tage sit eget mellemnavn som slægtsnavn. Alle godkendte fornavne kan tages som mellemnavn - (dog kan et sådan mellemnavn taget efter et godkendt fornavn ''ikke'' efterfølgende tages som efternavn). En række fornavne som kan bruges til både drenge og piger bliver tilladt.
 
* Det bliverblev muligt at tage et slægtsnavn, hvis der er i forvejen er mindst 2000 i Danmark, der bærer det. Disse efternavne (der også vil kunne anvendes som mellemnavne) benævneskaldes som ''frie efternavne''. Listen over frie efternavne omfatter pr. 28/1-. januar 2019 197 af de mest almindelige efternavne. Navneformer med '''''"å'''''" henholdsvis '''''"aa'''''" anses som et og samme navn. Navne, der én gang er kommet på listen over ''frie efternavne'' blivervil ikke blive fjernet fra listen igen, selvom forekomsten af et givent efternavn på et tidspunkt kommer ned under 2000 bærere her til lands.
I foråret [[2005]] vedtog [[Folketinget]] en ny navnelov, der trådte i kraft den [[1. april]] [[2006]]. Den nye navnelov medfører en række forandringer, heriblandt er:
 
* Muligheden for brug af [[patronym]]er genindføres.blev Hereftergenindført, vil en person som efternavnvil kunne få faderens eller moderens fornavn efterfulgt af endelsen -søn eller -datter som efternavn.
* Alle ansøgninger om navneforandring skal i fremtiden indsendes til bopælssognet (personer, der er fødselsregistreret i [[Sønderjylland]] skal dog indgive deres ansøgning til personregisterføreren i fødselsregistreringskommunen).
* Personregisterføreren ([[sognepræst]]en/[[kordegn]]en) i bopælssognet gennemfører selvstændigt de fleste navneforandringer (enkelte ansøgninger om navneændring skal personregisterføreren dog videresende til [[statsforvaltning]]en).
* Muligheden for at få oldeforældrenes slægtsnavne udvides til at omfatte ''alle'' efternavne (og mellemnavne) båret af ens forfædre tilbage til og med tipoldeforældrene (såfremt navnene og slægtskabet kan dokumenteres (et mellemnavn skal her forstås som ''egentlige'' mellemnavne og ikke blot forfaderens andet eller tredje fornavn)).
* Gebyret på de 3000 kr. (som gjaldt ved navneændringer i [[statsamt]]erne) bortfaldt ved navnlovens indførelse. Fra 16. maj 2007 genindførtes et nyt gebyr på 430 kr. for behandlingen af navneændringsansøgninger. Dette gebyr er løbende blevet justeret og udgør pr. 1. januar 2019 500 kr. Ved visse navneændringer, især i forbindelse med vielse, skal der ikke betales gebyr for behandlingen.
* Det bliver muligt at tage sit eget mellemnavn som slægtsnavn.
* Det bliver muligt at tage et slægtsnavn, hvis der er i forvejen er mindst 2000 i Danmark, der bærer det. Disse efternavne (der også vil kunne anvendes som mellemnavne) benævnes som ''frie efternavne''. Listen over frie efternavne omfatter pr. 28/1-2019 197 af de mest almindelige efternavne. Navneformer med '''''å''''' henholdsvis '''''aa''''' anses som et og samme navn. Navne, der én gang er kommet på listen over ''frie efternavne'' bliver ikke fjernet fra listen igen, selvom forekomsten af et givent efternavn på et tidspunkt kommer ned under 2000 bærere her til lands.
* Begrebet giftenavne bortfalder. Et navn, der er erhvervet gennem ægteskab kan dermed bruges og videregives på samme måde, som et navn der er erhvervet ved fødselen.
* Samlevende sidestilles med ægtefolk (efter visse retningslinjer), så de kan få hinandens efter- og mellemnavne.
* Muligheden for brug af [[patronym]]er genindføres. Herefter vil en person som efternavn kunne få faderens eller moderens fornavn efterfulgt af endelsen -søn eller -datter.
* En række fornavne som kan bruges til både drenge og piger bliver tilladt.
* Alle godkendte fornavne kan tages som mellemnavn - dog kan et sådan mellemnavn taget efter et godkendt fornavn ''ikke'' efterfølgende tages som efternavn.
 
== Litteratur og kilder ==
Anonym bruger