USA: Forskelle mellem versioner

| andet_symbol = "[[Stars and Stripes Forever]]"<ref name="national march">{{cite web|title=U.S. Code: Title 36, 304|url=https://www.law.cornell.edu/uscode/text/36/304|date=12. august 1998|website=[[Cornell Law School]]|accessdate=9. februar 2017|quote=The composition by John Philip Sousa entitled 'The Stars and Stripes Forever' is the national march.}}</ref><br>{{center|[[FileFil:The Stars and Stripes Forever - U.S. Navy Band.ogg]]}}

Før den [[Europæisk kolonisering af Amerika|europæiske kolonisering af Amerika]], som begyndte i slutningen af det 15. århundrede, var det nuværende USA beboet af flere indfødte stammer. De [[Amerikas bosættelse|første beboere i Nordamerika]] migrerede fra [[Sibirien]] ved hjælp af [[Bering-landbroen]] og ankom i Amerika for mindst 15.000 år siden, skønt stadig større bevismateriale tyder på en endnu tidligere ankomst.<ref name="earliest">{{cite news|title=Who was first? New info on North America's earliest residents|url=http://articles.latimes.com/2012/jul/12/science/la-sci-sn-paisley-caves-20120712|newspaper=Los Angeles Times|location=Los Angeles County, California|publisher=Los Angeles Times|date=12. juli 2012|first=Thomas H.|last=Maugh II|accessdate=25. februar 2015}}<br />{{cite web |url= http://anthropology.si.edu/HumanOrigins/faq/americas.htm |archiveurl=https://web.archive.org/web/20071128083459/http://anthropology.si.edu/HumanOrigins/faq/americas.htm |archivedate=28. november 2007 |ref=HumanOrigins |title=What is the earliest evidence of the peopling of North and South America? |publisher=Smithsonian Institution, National Museum of Natural History |date=June 2004 |accessdate=19. juni 2007}}<br />{{cite web |first=Nicolas |last=Kudeba |url=http://www.thehistoryofcanadapodcast.com/chapter-1-first-big-steppe/ |title=Chapter 1&nbsp;– The First Big Steppe&nbsp;– Aboriginal Canadian History |website=The History of Canada Podcast |date=28. februar 2014 |archiveurl=https://web.archive.org/web/20140301013552/http://www.thehistoryofcanadapodcast.com/chapter-1-first-big-steppe/ |archivedate=1. marts 2014 |deadurl=no}}<br />{{cite journal |author=Guy Gugliotta |title=When Did Humans Come to the Americas? |url=http://www.smithsonianmag.com/science-nature/when-did-humans-come-to-the-americas-4209273/?all |journal=Smithsonian Magazine |location=Washington, DC |publisher=Smithsonian Institution |date=February 2013 |access-date=June 25, 2015 }}</ref> Nogle, såsom den [[Præcolumbiansk tid|præcolumbianske]] [[Mississippikultur]] udviklede advanceret landbrug, storslået arkitektur og samfund med en stat.<ref name="Lockard2010">{{cite book|author=Craig Lockard|title=Societies, Networks, and Transitions, Volume B: From 600 to 1750|url=https://books.google.com/books?id=k91sCgAAQBAJ&pg=PA315|year=2010|publisher=University of Wisconsin|isbn=978-1-111-79083-7|page=315}}</ref> De første europære der ankom i det moderne USA's territorium var spanske [[Conquistador|conquistadorerconquistador]]er såsom [[Juan Ponce de León]], som ved sit første besøg ankom i Florida i 1513.

Grundet dets størrelse og geografiske mangfoldighed omfatter USA de fleste [[Klima- og plantebælter|klimabælter]], Til øst ved den [[100. vestlige længdekreds]], spænder klimaet fra fugtigt kontinentalklima i nord til fugtigt subtropisk klima i syd.<ref>{{cite web|last=Boyden|first=Jennifer|title=Climate Regions of the United States|url=http://traveltips.usatoday.com/climate-regions-united-states-21570.html|website=Travel Tips|publisher=USA Today|accessdate=24. december 2014}}</ref> Great Plains til vest for 100. vestlige længdekreds er [[Steppeklima|halvtørre]]. Mange af bjergene i vest har [[alpint klima]]. Klimaet er tørt i Great Basin, ørkenen i sydvest, ligesom ved [[Middelhavsklima|Middelhavet]] i det [[kystnære Californien]], og der er kystklima i det kystnære [[Oregon]], [[Washington (delstat)|Washington]] og det sydlige Alaska. Klimaet i det meste af Alaska er subarktisk eller [[Polarklima|polart]]. Hawaii og den sydlige spids af [[Florida]] er tropisk, såvel som de befolkede territorier i [[Caribien]] og Stillehavet.<ref>{{cite web|title=World Map of Köppen−Geiger Climate Classification|url=http://koeppen-geiger.vu-wien.ac.at/pdf/kottek_et_al_2006_A4.pdf|accessdate=19. august 2015}}</ref> Ekstremt vejr er ikke ualmindeligt, og de stater, der grænser op til [[Mexicanske Golf|den Mexicanske Golf]], udsættes ofte for [[Orkan|orkanerorkan]]er, og de fleste [[Tornado|tornadoertornado]]er forekommer inden for landets grænser, hovedsageligt i [[Tornado Alley]], der ligger i Midtvesten og i syd.<ref>{{cite news |author=Perkins, Sid |url=http://www.sciencenews.org/articles/20020511/bob9.asp |archiveurl=https://web.archive.org/web/20070701131631/http://www.sciencenews.org/articles/20020511/bob9.asp |archivedate=1. juli 2007 |title=Tornado Alley, USA |accessdate=20. september 2006 |date=11. maj 2002 |work=Science News}}</ref> Det overvejende tempererede klima, hvor de opdyrkede arealer sjældent bliver ramt af alvorlig [[tørke]] eller oversvømmelser, gør dog USA til et førende landbrugsland.

USA's plante- og dyreliv er [[Megadiverse lande|megadiverst]], med over 17,000 arter af [[karplanter]] i det sammenhænge USA og Alaska, og over 1800 [[Dækfrøede planter|blomstrende planter]] findes i Hawaii, hvoraf få findes på fastlandet.<ref>{{cite web |author=Morin, Nancy |url=http://www.fungaljungal.org/papers/National_Biological_Service.pdf |archiveurl=https://web.archive.org/web/20130724222726/http://www.fungaljungal.org/papers/National_Biological_Service.pdf |title=Vascular Plants of the United States |publisher=National Biological Service |work=Plants |accessdate=27. oktober 2008|archivedate=24. juli 2013 }}</ref> USA er hjemsted for over 428 [[Pattedyr|pattydyrsarter]], 784 [[Fugle|fuglearterfugle]]arter, 295 [[Krybdyr|reptilarter]] og 295 [[Padder|amfibiearter]].<ref name="Current Results # of native species in the US">{{cite web|last1=Osborn|first1=Liz|title=Number of Native Species in United States|url=http://www.currentresults.com/Environment-Facts/Plants-Animals/number-of-native-species-in-united-states.php|publisher=Current Results Nexus|accessdate=15. januar 2015}}</ref> Omkring 91.000 [[Insekter|insektarter]] er blevet beskrevet.<ref>{{cite web |url=http://www.si.edu/Encyclopedia_SI/nmnh/buginfo/bugnos.htm |title=Numbers of Insects (Species and Individuals) |publisher=Smithsonian Institution |accessdate=20. januar 2009}}</ref> Den [[Hvidhovedet havørn|hvidhovede havørn]] er både USA's nationalfugl og nationaldyr.<ref name=j23>{{cite journal |last1=Lawrence |first1=E.A. |year=1990 |title=Symbol of a Nation: The Bald Eagle in American Culture |journal=The Journal of American Culture |volume=13 |issue=1 |pages=63–69|doi=10.1111/j.1542-734X.1990.1301_63.x }}</ref> Med sit miljø som strækker sig fra det tropiske til det arktiske, er USA's [[Flora (botanik)|flora]] den mest forskelligartede i hele verden.

[[USA's miljøproblemer|Miljøproblemer]] har været på den nationale dagsorden siden 1970. Miljømæssige kontroverser omfatter debatter om olie og [[Kernekraft|atomkraft]], håndtering af luft- og vandforurening, de økonomiske omkostninger ved at beskytte vildt plante- og dyreliv, skovning og skovrydning<ref>{{cite web|author=The National Atlas of the United States of America |url=http://www.nationalatlas.gov/articles/biology/a_forest.html |title=Forest Resources of the United States |publisher=Nationalatlas.gov |date=14. januar 2013 |accessdate=13. januar 2014}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.fs.fed.us/pnw/pubs/gtr587.pdf |title=Land Use Changes Involving Forestry in the United States: 1952 to 1997, With Projections to 2050 |format=PDF |year=2003 |accessdate=13. januar 2014}}</ref> og internationale reaktioner på den globale opvarmning.<ref>[[#Daynes|Daynes & Sussman, 2010]], pp. 3, 72, 74–76, 78</ref><ref>Hays, Samuel P. (2000). ''A History of Environmental Politics since 1945''.</ref> Mange føderale og statslige organer er involveret. Den mest fremtrædende er [[Environmental Protection Agency]] (EPA), skabt af et præsidentielt dekret i 1970.<ref name="Collin2006">{{cite book|last=Collin|first=Robert W.|title=The Environmental Protection Agency: Cleaning Up America's Act|url=https://books.google.com/books?id=OVPoqXeTYTwC&pg=PA1|year=2006|publisher=Greenwood Publishing Group|isbn=978-0-313-33341-5|page=1|accessdate=25. oktober 2015}}</ref> Ideen om vild natur har formet forvaltningen af offentligt land siden 1964, hvor [[Wilderness Act]] blev vedtaget.<ref>Turner, James Morton (2012). ''The Promise of Wilderness''</ref> [[Endangered Species Act]] fra 1973 har til formål at beskytte truede arter og deres [[Habitat|habitaterhabitat]]er, som overvåges af [[United States Fish and Wildlife Service]].<ref name="Office">{{cite book|title=Endangered species Fish and Wildlife Service |url=https://books.google.com/books?id=a8BEuUPJb58C&pg=PA1|publisher=General Accounting Office, DIANE Publishing|isbn=978-1-4289-3997-4|page=1|accessdate=25. oktober 2015}}</ref>

[[Fil:Map of USA with state names.svg|lang=da|thumbnailthumb|right|Kort over USA, som viser delstaternes navne.<ref>Alaska og Hawaii er vist i andre skalaer; [[Aleuterne]] og de [[ubeboet ø|ubeboede]] [[nordvestlige hawaiianske øer]] er ikke vist.</ref>]]

[[Retshåndhævelse]]n i USA udføres først og fremmest af de lokale politi- og [[Sherif (USA)|sherifafdelinger]], imens delstaternes politi (state police) leverer bredere tjenester. [[Føderalisme|Føderale]] organer som [[FBI|Federal Bureau of Investigation]] (FBI) og [[Marshals Service (USA)|U.S. Marshals Service]] tager sig af specialiseret politiarbejde, herunder beskyttelse af borgerrettigheder, national sikkerhed og at håndhæve føderale love og føderale domstoles afgørelser.<ref>{{cite web|title=U.S. Federal Law Enforcement Agencies, Who Governs & What They Do|publisher=Chiff.com|url=http://www.chiff.com/police/federal-police-agencies.htm|accessdate=21. august 2012}}</ref> På føderalt plan og i næsten enhver af staterne fungerer det juridiske system efter [[common law]] princippet. Delstatslige domstole tager sig af de fleste straffesager, imens føderale domstole håndterer visse udpegede forbrydelser såvel som visse ankede [[Appel|appellerappel]]ler fra delstaternes straffedomstole.<ref>{{cite web|url=http://criminal.findlaw.com/crimes/criminal_stages/criminal_plea_bargain.html|title=Plea Bargains|website=Findlaw|accessdate=6. januar 2015}}<br />{{cite web|url=http://www.pbs.org/wgbh/pages/frontline/shows/plea/interviews/mcspadden.html|title=Interview with Judge Michael McSpadden|publisher=PBS|date=16. december 2003}}</ref>

Den private sektor blev i 2009 skønnet til at udgøre 86,4% af økonomien, mens den føderale stat tegnede sig for 4,3% og delstatslig og lokal aktivitet (heriblandt føderale overførsler) for de resterende 9,3%.<ref>{{cite web |url= http://greyhill.com/gdp-by-industry/ |title=GDP by Industry |publisher=Greyhill Advisors|accessdate=13. oktober 2011}}</ref> Selvom landets økonomi har nået en postindustrielt niveau af udvikling, og det [[tertiære erhverv]] udgør 67.8% af BNP, forbliver USA industriel stormagt.<ref name=Econ>{{cite web |url= http://usinfo.state.gov/products/pubs/economy-in-brief/page3.html |archiveurl= https://web.archive.org/web/20080312123609/http://usinfo.state.gov/products/pubs/economy-in-brief/page3.html |archivedate=12. marts 2008 |title=USA Economy in Brief |publisher=U.S. Dept. of State, International Information Programs}}</ref> Den førende forretningssektor målt på forretningsmæssige kvitteringer brutto er engros- og detailhandel; målt på overskud er det fremstillingsvirksomhed.<ref>{{cite web |url= http://www.census.gov/compendia/statab/2009/tables/09s0724.xls |archiveurl= http://webarchive.loc.gov/all/20120209192518/http%3A//www%2Ecensus%2Egov/compendia/statab/2009/tables/09s0724%2Exls|archivedate= 9. februar 2012 |title=Table 724—Number of Tax Returns, Receipts, and Net Income by Type of Business and Industry: 2005 |format=XLS |publisher=U.S. Census Bureau |accessdate=12. oktober 2009}}</ref> I [[franchising]] forretningsmodellen er [[McDonald's]] og [[Subway (fastfoodrestaurantkæde)|Subway]] de to mest anerkendte [[Mærke|mærkermærke]]r i verden. [[Coca-Cola]] derimod er verdens mest anerkendte producent af [[sodavand]].<ref>{{cite web|url=http://www.cheskin.com/view_news.php?id=2|archive-url=https://web.archive.org/web/20060325195617/http://www.cheskin.com/view_news.php?id=2|dead-url=yes|archive-date=March 25, 2006|title=Sony, LG, Wal-Mart among Most Extendible Brands|publisher=Cheskin|date=6. juni 2005|accessdate=19. juni 2007}}</ref>

Kemiske produkter dominerer fremstillingserhvervet.<ref>{{cite web|url=http://www.census.gov/compendia/statab/2009/tables/09s0964.xls|archiveurl=http://webarchive.loc.gov/all/20120209110858/http%3A//www%2Ecensus%2Egov/compendia/statab/2009/tables/09s0964%2Exls |archivedate= 9. februar 2012 |title=Table 964—Gross Domestic Product in Current and Real (2000) Dollars by Industry: 2006|publisher=U.S. Census Bureau|date=May 2008|accessdate=12. oktober 2009}}</ref> USA er verdens største producent og den anden største importør af olie.<ref>{{cite web|title=U.S. surges past Saudis to become world's top oil supplier -PIRA|url=http://www.reuters.com/article/2013/10/15/us-oil-pira-idUSL1N0I51IX20131015|website=Reuters}}</ref> Landet er verdens største producent af elektricitet og atomenergi, såvel som flydende [[naturgas]], [[svovl]], phosphater og [[Husholdningssalt|salt]]. [[National Mining Association]] udsender data vedrørede [[Kul (bjergart)|kul]] og [[Mineral|mineralermineral]]er, der omfatter [[beryllium]], [[kobber]], [[bly]], [[magnesium]], [[zinc]], [[titanium]] og andre.<ref>{{cite web|url=http://www.nma.org/index.php/coal-statistics |archive-url=https://web.archive.org/web/20121216090931/http://nma.org:80/index.php/coal-statistics |dead-url=yes |archive-date=December 16, 2012 |title=Coal Statistics |publisher=National Mining Association |accessdate=13. januar 2014}}</ref><ref>{{cite web|url=http://www.nma.org/index.php/minerals-statistics/minerals-production |title=Minerals Production |publisher=National Mining Association |accessdate=13. januar 2014}}</ref>

Der har været en voksende kløft mellem produktivitet og medianindkomsten siden starten af 1970'erne.<ref>Mishel, Lawrence (April 26, 2012). [http://www.epi.org/publication/ib330-productivity-vs-compensation/ The wedges between productivity and median compensation growth]. ''[[Economic Policy Institute]].'' Retrieved October 18, 2013.</ref> Imidlertid er kløften mellem samlet kompensation (løn, forsikringer etc.) og produktiviteten ikke ligeså stor på grund af øgede medarbejderfordele såsom sygeforsikring.<ref>{{cite web |last = Anderson |first = Richard G. |title = How Well Do Wages Follow Productivity Growth? |year = 2007 |url = https://research.stlouisfed.org/publications/es/07/ES0707.pdf |publisher = St. Louis Federal Reserve |postscript = <!--None--> |accessdate = 25. oktober 2015}}</ref> Den [[Inflation|inflationskorrigeredeinflation]]skorrigerede husstandsindkomst er steget næsten hvert eneste år fra 1947 til 1999, hvorefter den er forblevet den samme og sågår er begyndt at falde for nylig.<ref>{{cite news |url= http://swampland.time.com/2013/02/04/the-most-important-chart-in-american-politics/ |title= The Most Important Chart in American Politics |newspaper=Time |location =New York |date=4. februar 2013}}<br />{{cite news|last1=Casselman|first1=Ben|title=The American Middle Class Hasn't Gotten A Raise in 15 Years|url=http://fivethirtyeight.com/features/the-american-middle-class-hasnt-gotten-a-raise-in-15-years/|accessdate=23. april 2015|work=FiveThirtyEightEconomics|date=22. september 2014}}<br />{{cite news|last1=Parlapiano|first1=Alicia|last2=Gebeloff|first2=Robert|last3=Carter|first3=Shan|title=The Shrinking American Middle Class|url=https://www.nytimes.com/interactive/2015/01/25/upshot/shrinking-middle-class.html?_r=0&abt=0002&abg=0|accessdate=23. april 2015|work=The Upshot|publisher=New York Times|date=26. januar 2013}}</ref> Stigningen i andelen af den samlede årlige indkomst for de øverste 1 procent har været stor. Fra 1976 til 2011 er den mere end fordoblet fra 9% til 20%, og dette har påvirket indkomstuligheden væsentligt<ref name="PikettySaez">Alvaredo, Facundo; [[Tony Atkinson|Atkinson, Anthony B.]]; [[Thomas Piketty|Piketty, Thomas]]; [[Emmanuel Saez|Saez, Emmanuel]] (2013). [http://pubs.aeaweb.org/doi/pdfplus/10.1257/jep.27.3.3 "The Top 1 Percent in International and Historical Perspective"]. ''Journal of Economic Perspectives.'' Retrieved August 16, 2013.</ref> og ført til, at USA ligger i toppen af lande med den højeste indkomstulighed i OECD.<ref name="Sme">{{cite journal |last1= Smeeding |first1= T.M. |year=2005 |title= Public Policy: Economic Inequality and Poverty: The United States in Comparative Perspective| journal= Social Science Quarterly |volume=86 |pages=955–983 |doi= 10.1111/j.0038-4941.2005.00331.x}}<br />{{cite web|last1=Tcherneva|first1=Pavlina R.|title=When a rising tide sinks most boats: trends in US income inequality|url=http://www.levyinstitute.org/pubs/pn_15_4.pdf|website=levyinstitute.org|publisher=Levy Economics Institute of Bard College|accessdate=10. april 2015|date=April 2015}}<br />{{cite web |url= http://elsa.berkeley.edu/~saez/TabFig2005prel.xls |author=Saez, E. |title=Table A1: Top Fractiles Income Shares (Excluding Capital Gains) in the U.S., 1913–2005 |publisher=UC Berkeley |date=October 2007 |accessdate=24. juli 2008}}<br />{{cite web |url= https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/fields/2172.html |title=Field Listing—Distribution of Family Income—Gini Index |publisher=CIA |work=The World Factbook |date=14. juni 2007 |accessdate=17. juni 2007}}<br />[http://www.oecd.org/els/soc/OECD2014-FocusOnTopIncomes.pdf Focus on Top Incomes and Taxation in OECD Countries: Was the crisis a game changer?] ''[[Organisation for Economic Co-operation and Development|OECD]]'', May 2014. Retrieved May 1, 2014.</ref> Omfanget og relevansen af indkomstulighed er et hyppigt debatteret emne.<ref>{{cite journal |title=Testing Theories of American Politics: Elites, Interest Groups, and Average Citizens |author1=Martin Gilens |author2=Benjamin I. Page |lastauthoramp=yes |journal=[[Perspectives on Politics]] |date=2014 |volume=12 |issue=3|pages=564–581 |doi=10.1017/S1537592714001595 |url=http://scholar.princeton.edu/sites/default/files/mgilens/files/gilens_and_page_2014_-testing_theories_of_american_politics.doc.pdf}}<br />{{cite journal |title=Economic Inequality and Political Representation |author=[[Larry Bartels]]|journal=The Unsustainable American State |date=2009 |doi=10.1093/acprof:oso/9780195392135.003.0007 |url=https://www.princeton.edu/~bartels/economic.pdf |pages=167–196}}{{dead link|date=December 2016}}<br />{{cite journal |title= Responsiveness in an Era of Inequality: The Case of the U.S. Senate |author=Thomas J. Hayes|journal=[[Political Research Quarterly]] |date=2012 |volume=66 |issue=3|pages=585–599 |doi=10.1177/1065912912459567 | ssrn=1900856}}</ref>

Formueindkomst er ligesom indkomst og skatter koncentreret hos de rigeste. De rigeste 10 % af den voksne befolkningen ejer 72 % af husholdningernes samlede formue, imens den nederste halvdel kun ejer 2 %.<ref>[[Thomas Piketty|Piketty, Thomas]] (2014). ''[[Capital in the Twenty-First Century]]''. [[Harvard University Press|Belknap Press]]. ISBN 0-674-43000-X p. 257</ref> [[Den store recession]] førte mellem juni 2007 og november 2008 til faldende priser på [[Aktiv|aktiveraktiv]]er jorden rundt. Aktiver ejet af amerikanere mistede omkring en fjerdedel af deres værdi.<ref>{{cite journal |author=Altman, Roger C. |url=http://www.foreignaffairs.org/20090101faessay88101/roger-c-altman/the-great-crash-2008.html |archiveurl=https://web.archive.org/web/20081223095528/http://www.foreignaffairs.org/20090101faessay88101/roger-c-altman/the-great-crash-2008.html |archivedate=23. december 2008 |title=The Great Crash, 2008 |work=Foreign Affairs |accessdate=27. februar 2009}}</ref> Husholdningsformuerne var, siden de toppede i 2007, faldet med $14 billioner, men de er efterfølgende steget til $14 billioner over 2006 niveauet.<ref>"[http://money.cnn.com/2009/06/11/news/economy/Americans_wealth_drops/?postversion=2009061113 Americans' wealth drops $1.3&nbsp;trillion]". CNN Money. June 11, 2009.</ref><ref>{{cite web|url=http://research.stlouisfed.org/fred2/series/TNWBSHNO|title=Households and Nonprofit Organizations; Net Worth, Level|work=stlouisfed.org|accessdate=25. oktober 2015}}</ref> Ved slutningen af 2014 beløb husholdningernes gæld sig til $11,8&nbsp;billioner,<ref>{{cite web|url=http://www.newyorkfed.org/microeconomics/hhdc.html#/2014/q4|title=Household Debt and Credit Report|publisher=[[Federal Reserve Bank of New York]]|accessdate=26. juni 2015|ref=none}}</ref> og var faldet siden slutningen af 2008, hvor den lå på $13,8&nbsp;billioner.<ref>{{cite web|url=http://www.reuters.com/article/idUSTRE52B58720090312|title=U.S. household wealth falls $11.2&nbsp;trillion in 2008|work=Reuters|accessdate=4. oktober 2014}}</ref>

I 2007 var 58% af voksne amerikanere gift, 6% enker, 10% skilt, og 25% havde aldrig været gift.<ref>{{cite web|url=http://www.census.gov/prod/2008pubs/09statab/pop.pdf|publisher=U.S. Census Bureau|work=Statistical Abstract of the United States 2009| title=Table 55—Marital Status of the Population by Sex, Race, and Hispanic Origin: 1990 to 2007|accessdate = 11. oktober 2009}}</ref> Kvinder arbejder nu mest udenfor hjemmet og modtager majoriteten af [[Bachelor|bachelorernebachelor]]erne.<ref>{{cite web |url=http://www.iserp.columbia.edu/news/articles/female_college.html |archiveurl=https://web.archive.org/web/20070609151527/http://www.iserp.columbia.edu/news/articles/female_college.html |archivedate=9. juni 2007 |title=Women's Advances in Education |publisher=Columbia University, Institute for Social and Economic Research and Policy |year=2006 |accessdate=6. juni 2007}}</ref>

Menneskelig transport er domineret af biler, der operer på et netværk af 6.4 millioner km offentlige veje,<ref>{{cite web|url=http://www.rita.dot.gov/bts/sites/rita.dot.gov.bts/files/publications/national_transportation_statistics/html/table_01_04.html|title=Public Road and Street Mileage in the United States by Type of Surface|accessdate=13. januar 2015|website=United States Department of Transportation}}</ref> heraf et af verdens længste [[Motorvej|motorvejsnetmotorvej]]snet på 91700 km.<ref>{{cite news |url= http://www.newgeography.com/content/002003-china-expressway-system-exceed-us-interstates |title=China Expressway System to Exceed US Interstates |work=New Geography |location =Grand Forks, ND |date=22. januar 2011 |accessdate=16. september 2011}}</ref> Med verdens andet største marked for biler har USA den højeste køretøj ejerskabsrate på 765 per 1000 amerikanere.<ref>{{cite news|url=https://www.theguardian.com/business/2010/jan/08/china-us-car-sales-overtakes|title=China overtakes US in car sales|newspaper=The Guardian|date=8. januar 2010|accessdate=10. juli 2011|location=London}}</ref> <ref>{{cite web |url= http://www.nationmaster.com/graph/tra_mot_veh-transportation-motor-vehicles |title=Motor vehicles statistics&nbsp;– countries compared worldwide |publisher=NationMaster |accessdate=10. juli 2011}}</ref> Omkring 40% af personkøretøjerne er vans, [[Sport utility vehicle|SUV'er]], eller lette lastbiler.<ref>{{cite web |url= http://www.bts.gov/publications/highlights_of_the_2001_national_household_travel_survey/html/section_01.html|archive-url= https://web.archive.org/web/20050513103251/http://www.bts.gov:80/publications/highlights_of_the_2001_national_household_travel_survey/html/section_01.html|dead-url= yes|archive-date= May 13, 2005| title =Household, Individual, and Vehicle Characteristics |publisher =U.S. Dept. of Transportation, Bureau of Transportation Statistics |work =2001 National Household Travel Survey |accessdate= 15. august 2007}}</ref> Den gennemsnitlige amerikanske voksen bruger hver dag 55 minutter med at køre og rejser 47 kilometer.<ref>{{cite web |url= http://www.bts.gov/publications/highlights_of_the_2001_national_household_travel_survey/html/section_02.html |archive-url= https://web.archive.org/web/20050513103255/http://www.bts.gov:80/publications/highlights_of_the_2001_national_household_travel_survey/html/section_02.html |dead-url= yes |archive-date= May 13, 2005 |title =Daily Passenger Travel |publisher =U.S. Dept. of Transportation, Bureau of Transportation Statistics|work =2001 National Household Travel Survey|accessdate = 15. august 2007}}</ref>

USA er hjemsted for [[Multikulturalisme|mange kulture]]<nowiki/>r og en stor variation af etniske grupper, traditioner og værdier.<ref name="DD">Adams, J.Q.; Strother-Adams, Pearlie (2001). ''Dealing with Diversity''. Chicago: Kendall/Hunt. ISBN 0-7872-8145-X.</ref><ref name="Society in Focus">Thompson, William; Hickey, Joseph (2005). ''Society in Focus''. Boston: Pearson. ISBN 0-205-41365-X.</ref> Udover befolkningsgrupperne [[Amerikas oprindelige folk|indfødte amerikanere i USA]], [[Indfødte hawaiinere|indfødte hawaiianere]], and [[indfødte i Alaska]], nedstammer næsten alle andre fra deres forfædre, der emigrede og bosatte sig i landet i de sidste fem århundredere.<ref>Fiorina, Morris P.; Peterson, Paul E. (2000). ''The New American Democracy''. London: Longman, p. 97. ISBN 0-321-07058-5.</ref> Overordnet set er den amerikanske kultur kraftigt påvirket af flere europæiske, specielt de [[Tysk kultur|tyske]], [[Britisk kultur|britiske]] og [[Irsk kultur|irske]]<nowiki/>kulturer og senere af [[Italiensk kultur|italienske]], [[Græsk kultur|græske]] og [[Ashkenazisk jødedom|ashkenaziske]] kulturer. Andre vigtige befolkningsgrupper er efterkommere af de [[Afroamerikansk kultur|vestafrikanske slaver]], der bevarede nogle kulturelle traditioner fra [[Vestafrika]] i det tidlige USA.<ref name="DD" /><ref>Holloway, Joseph E. (2005). ''Africanisms in American Culture'', 2d ed. Bloomington: Indiana University Press, pp. 18–38. ISBN 0-253-34479-4. Johnson, Fern L. (1999). ''Speaking Culturally: Language Diversity in the United States''. Thousand Oaks, Calif., London, and New Delhi: Sage, p. 116. ISBN 0-8039-5912-5.</ref> Mere nylig indvandring fra [[Asien]] og [[Latinamerika]] er tilføjet til en kulturel blandring, der er blevet beskrevet [[Metafor|metaforiskmetafor]]isk som både en homogeniserende [[smeltedigel]] og en heterogen [[Salatskål (kulturel idé)|salatskål]], hvori indvandrere og deres efterkommere beholder særprægede kulturelle træk.<ref name="DD" /> Geografiske navne afspejler tydeligt, hvordan USA's historie er sammensat af [[Storbritannien|britisk]], [[Holland|hollandskeholland]]ske, [[Frankrig|franske]], [[Spanien|spanske]] og indianske dele.<ref name="DD" />

Karakteritiske retter som [[æblepie]], dybstegt kylling, [[pizza]], [[Burger|hamburgers]], og [[Hotdog|hot dogs]] stammer fra adskillige immigranters opskrifter. [[Pommes frites]], [[Det mexicanske køkken|mexicanske]] retter som [[Burrito|burritosburrito]]s og [[Taco|tacostaco]]s samt pastaretter frit tilpasset fra [[Det italienske køkken|italienske]] opskrifter spises af alle i stor stil.<ref name="IFT">{{cite web |url=http://www.newswise.com/articles/what-when-and-where-americans-eat-in-2003|author=Klapthor, James N. |title=What, When, and Where Americans Eat in 2003 |publisher=Newswise/Institute of Food Technologists |date=23. august 2003|accessdate=19. juni 2007}}</ref> [[Soul food]], som oprindeligt blev spist af de [[Slavehandel|afrikanske slaver]], er også en populær spise i USA. Amerikanere drikker tre gange så meget kaffe som te.<ref name=coffeeandtea>{{cite news|last1=H|first1=D|title=The coffee insurgency|url=http://www.economist.com/blogs/graphicdetail/2013/12/daily-chart-17|website=The Economist|accessdate=15. januar 2015}}</ref> Den amerikanske fødevarebranches markedsføring er i høj grad ansvarlig for at have gjort appelsinjuice og mælk til allestedsværende morgenmadsdrikkevarer.<ref>[[#Smith2004|Smith, 2004]], pp. 131–132</ref><ref>[[#Levenstein|Levenstein, 2003]], pp. 154–55</ref>

Den første større [[Amerikansk filosofi|amerikanske filosofiske bevægelse]] blev grundlagt af [[Transcendentalisme|transcendentalisterne]], ledet af Thoreau and [[Ralph Waldo Emerson]]. Efter den amerikanske borgerkrig ledte [[Charles Sanders Peirce]] og derefter [[William James]] og [[John Dewey]] udviklingen af [[Pragmatisme|pragmatismenpragmatisme]]n. I det 20. århundrede bragte [[Willard Van Orman Quine|W. V. O. Quine]] og [[Richard Rorty]] og senere [[Noam Chomsky]]s arbejde analytisk filosofi i forgrunden af det amerikanske filosofiske akademiske samfund. [[John Rawls]] og [[Robert Nozick]] ledte en renæssance af politisk filosofi. [[Cornel West]] og [[Judith Butler]] har ført en kontinental tradition i af det amerikanske filosofiske akademiske samfund. [[Chicagoskolen (økonomi)|Chicagoskole-økonomer]] som [[Milton Friedman]], [[James M. Buchanan]] og [[Thomas Sowell]] har påvirket adskillige områder indenfor social og politisk filosofi.<ref>{{cite news|last=Summers|first=Lawrence H.|title=The Great Liberator|url=https://www.nytimes.com/2006/11/19/opinion/19summers.html?_r=0|accessdate=17. maj 2013|newspaper=The New York Times|date=19. november 2006}}</ref><ref>{{cite news|last=McFadden|first=Robert D.|title=James M. Buchanan, Economic Scholar and Nobel Laureate, Dies at 93|url=https://www.nytimes.com/2013/01/10/business/economy/james-m-buchanan-economic-scholar-dies-at-93.html?pagewanted=all|accessdate=17. maj 2013|newspaper=The New York Times|date=9. januar 2013}}</ref>

[[Charles Ives|Charles Ives']] arbejde, selvom han ikke var særlig kendt på tidspunktet, etablerede ham som den første større amerikanske komponist i den klassiske tradition, imens eksperimentalister såsom [[Henry Cowell]] og [[John Cage]] skabte en karakteristik amerikansk tilgang til klassisk komposition. [[Aaron Copland]] og [[George Gershwin]] udviklede en syntese af populær og [[klassisk musik]]. [[Koreografi|Koreograferne]] [[Isadora Duncan]] og [[Martha Graham]] bidragede til skabelsen af [[moderne dans]], mens [[George Balanchine]] og [[Jerome Robbins]] var fremtrædende figurer indenfor 20. århundredes ballet. Amerikanerne har længe været vigtige i det moderne kunstneriske [[Medium (kommunikation)|medium]], [[Fotografi|fotografietfotografi]]et og af større fotografer kan nævnes [[Alfred Stieglitz]], [[Edward Steichen]], and [[Ansel Adams]].<ref name="Davenport1991">{{cite book|last=Davenport|first=Alma|title=The History of Photography: An Overview|url=https://books.google.com/books?id=hca5H_rJZnUC&pg=PA67|year=1991|publisher=UNM Press|isbn=978-0-8263-2076-6|page=67}}</ref>

Siden slutningen af det 19. århundrede, er populærmusik fra USA i stigende grad blevet verdenskendt, til det punkt hvor nogle former for amerikansk popmusik i dag kan høres næsten overalt.<ref>Provine, Rob med Okon Hwang og Andy Kershaw. "Our Life Is Precisely a Song" i ''Rough Guide to World Music, Volume 2'', s. 167. ISBN 1-85828-636-0.</ref> [[Afroamerikansk musik]]s rytmiske og lyriske stilarter har grundlæggende påvirket [[amerikansk musik]] i almindelighed og adskilt den fra europæiske musiktraditioner. Elementer fra [[folkemusik]] [[Idiom|idiomeridiom]]er såsom [[blues]], og hvad der nu er kendt som [[oldtime]], blev brugt og transformeret til [[Populærmusik|populære genrer]] med globale publikum. [[Jazz]] blev i starten af 20. århundrede udviklet af pionere som [[Louis Armstrong]] og [[Duke Ellington]]. [[Country]]musik blev udviklet i 1920'erne og [[rhythm and blues]] i 1940'erne.<ref name="autogenerated2001">Biddle, Julian (2001). ''What Was Hot!: Five Decades of Pop Culture in America''. New York: Citadel, p. ix. ISBN 0-8065-2311-5.</ref>

[[Hollywood]], et nordligt distrikt i [[Los Angeles]], Californien, er en af de førende inden for filmproduktion.<ref>{{cite press release |url= http://www.un.org/apps/news/story.asp?NewsID=30707 |title=Nigeria surpasses Hollywood as world's second largest film producer |publisher=United Nations |date=5. maj 2009 |accessdate=17. februar 2013}}</ref> Verdens første kommercielle filmfremvisning fandt sted i New York i 1894 med [[Thomas Edison]]s [[Kinetoscope]].<ref>{{cite book|title=Billboard|url=https://books.google.com/books?id=igwEAAAAMBAJ&pg=PT68|date=29. april 1944|publisher=Nielsen Business Media, Inc.|page=68|issn=0006-2510}}</ref> Det følgende år fandt den første kommercielle fremvisning af en projiceret film sted, også i New York, og USA var på forkant med [[Lydfilm|lydfilmenslydfilm]]ens udvikling i de efterfølgende årtier. USA's filmbranche har siden det tidlige 20. århundrede været baseret omkring Hollywood, men i det 21. århundrede er et stigende antal film blevet lavet andre steder, og filmselskaberne har været genstand for [[Globalisering|globaliseringensglobalisering]]ens magt.<ref>{{cite web|url=http://www.hollywoodreporter.com/news/john-landis-rails-studios-theyre-659222|title=John Landis Rails Against Studios: 'They're Not in the Movie Business Anymore'|publisher=''The Hollywood Reporter''|accessdate=24. januar 2015}}</ref>

Instruktøren [[D.W. Griffith]], USA's mest fremtrædende filmskaber i [[Stumfilm|stumfilmsperiodenstumfilm]]sperioden, var en central person i udviklingen af [[filmsprog]]et, og producer/entreprenør [[Walt Disney]] var førende inden for både [[Animation|tegnefilm]] og film-[[merchandising]].<ref name="KrasniewiczDisney2010">{{cite book|last1=Krasniewicz|first1=Louise|last2=Disney|first2=Walt|title=Walt Disney: A Biography|url=https://books.google.com/books?id=lZ3vTgpHgFoC&pg=PR10|year=2010|publisher=ABC-CLIO|isbn=978-0-313-35830-2|page=10}}</ref> Instruktører som [[John Ford]] omdefinerede billedet og historien for det gamle amerikanske vesten og udvidede ligesom andre såsom [[John Huston]] mulighederne for optagelser i virkeligheden for filmbranchen samt havde stor indflydelse på efterfølgende instruktører. Industrien har haft sine gyldne år, almindeligt refereret til som "[[Classical Hollywood cinema|Hollywoods guldalder]]", fra lydfilmens barndom indtil de tidlige 1960'ere<ref>{{cite web|last1=Matthews|first1=Charles|title=Book explores Hollywood 'Golden Age' of the 1960s-'70s|url=http://www.washingtonpost.com/entertainment/books/book-explores-hollywood-golden-age-of-the-1960s-70s/2011/02/10/AGh5xJIH_story.html|publisher=The Washington Post|accessdate=6. august 2015|date=3. juni 2011}}</ref> med filmskuespillere såsom [[John Wayne]] og [[Marilyn Monroe]], der blev ikoniske figurer.<ref>{{cite web|last1=Banner|first1=Lois|title=Marilyn Monroe, the eternal shape shifter|url=http://articles.latimes.com/2012/aug/05/opinion/la-oe-0805-banner-marilyn-monroe-icon-biography-20120805|publisher=Los Angeles Times|accessdate=6. august 2015|date=5. august 2012}}</ref><ref>{{cite web|last1=Rick|first1=Jewell|title=John Wayne, an American Icon|url=http://www.usc.edu/uscnews/stories/15465.html|publisher=University of Southern California|accessdate=6. august 2015|date=8. august 2008}}</ref> I 1970'erne var filminstruktører som [[Martin Scorsese]], [[Francis Ford Coppola]] og [[Robert Altman]] en vital del af, hvad der blev kaldt "[[New Hollywood]]" eller "Hollywoods Renæssance",<ref name="Greven2013">{{cite book|last=Greven|first=David|title=Psycho-Sexual: Male Desire in Hitchcock, De Palma, Scorsese, and Friedkin|url=https://books.google.com/books?id=QIyNBQAAQBAJ&pg=PT23|date=2. januar 2013|publisher=University of Texas Press|isbn=978-0-292-74204-8|page=23}}</ref> med kompromisløs realisme påvirket af efterkrigstidens franske og italienske realismefilm.<ref name="Morrison1998">{{cite book|last=Morrison|first=James|title=Passport to Hollywood: Hollywood Films, European Directors|url=https://books.google.com/books?id=dWRif68I3igC&pg=PA11|date=11. september 1998|publisher=SUNY Press|isbn=978-0-7914-3938-8|page=11}}</ref> Siden har instruktører som [[Steven Spielberg]], [[George Lucas]] og [[James Cameron]] opnået berømmelse for deres [[blockbuster]]film, der ofte er karakteriseret af høje produktionsomkostninger, men til gengæld har opnået høj indtjening i biograferne. Camerons ''[[Avatar (film)|Avatar]]'' (2009) indtjente fx mere end $2 milliarder ved biografsalg.<ref name="Turow2011">{{cite book|last=Turow|first=Joseph|title=Media Today: An Introduction to Mass Communication|url=https://books.google.com/books?id=MZsSMKQZoYwC&pg=PA434|date=22. september 2011|publisher=Taylor & Francis|isbn=978-1-136-86402-5|page=434}}</ref>

[[Fil:ABC 77 W66 jeh.JPG|thumb|[[American Broadcasting Company|American Broadcasting Companys]]s hovedkvarter i New York City.]]

Det har været ulovligt at vædde på sport siden 1992 efter at [[Professional and Amateur Sports Protection Act of 1992]] blev vedtaget. Siden da har det kun været i [[Nevada]] og [[New Jersey]], at man har kunnet satse på sport. Dengang udtalte [[David Stern]] (Senate Judiciary Subcommittee on Patents, Copyrights and Trademarks) under en offentlig høring angående sportsvæddemål: ''(S)ports gambling is a national problem. The harms it inflicts are felt beyond the borders of those States that sanction it.''<ref>{{cite news|title=Handbook on International Sports Law|url=https://books.google.de/books?id=fnLI-OA0JtgC&pg=PA163&lpg=PA163&dq=%22ports+gambling+is+a+national+problem.+The+harms+it+inflicts+are+felt+beyond+the+borders+of+those+States+that+sanction+it%22&source=bl&ots=pkMsLOGmCf&sig=lBNUuW6N4lmE6qu7dAe-1fA0I2g&hl=da&sa=X&ved=0ahUKEwiZyNr16qDbAhVTdcAKHbABDjMQ6AEIJzAA#v=onepage&q=%22ports%20gambling%20is%20a%20national%20problem.%20The%20harms%20it%20inflicts%20are%20felt%20beyond%20the%20borders%20of%20those%20States%20that%20sanction%20it%22&f=false |publisher=Handbook on International Sports Law |page=163 |accessdate=25. maymaj 2018}}</ref> Men det bliver nu igen lovligt at spille på sport i alle delstater, da Højesteretten i USA ( [[Supreme Court of the United States]] ) stemte i 2018 for at legalisere sportsvæddemål med seks imod tre stemmer.<ref>{{cite news|title=Højesteret i USA gør det lovligt at spille på sport|url=https://www.onlinecasino.dk/nyheder/industri/det-bliver-snart-muligt-at-spille-lovligt-paa-sport-i-usa.html |publisher=onlinecasino.dk |date=25. maj 2018 |accessdate=25. maj 2018}}</ref>

USA har været førende i teknologisk innovation siden slutningen af det 19. århundrede og videnskalig forskning siden midten af 20. århundrede. Metoder for produktion af [[udskiftelige dele]] blev udviklet af [[USA's krigsministerium]] af de føderale arsenaler i den første halvdel af det 19. århundrede. Denne teknologi sammen med udviklingen af en [[værktøjsmaskine]] industri muliggjorde at USA kunne have en stor skala fremstilling af symaskiner, cykler og andre varer i det senere 19. århundrede og blev senere kendt som det [[amerikanske fremstillingssystem]]. [[Elektrificering]]en af fabrikkerne i det tidlige 20. århundrede, [[Samlebånd|samlebåndetssamlebånd]]ets indførelse og andre arbejdskraftbesparende teknikker skabte systemet kaldet [[masseproduktion]].<ref>{{Hounshell1984}}</ref>

I 1876 blev [[Alexander Graham Bell]] tildelt det første patent for sin [[Telefonens opfindelse|opfindelse af telefonen]]. [[Thomas Edison]]s [[Forskningsinstitut|forskningslaboratorie]], der var en af de første af sin slags, udviklede [[Fonograf|fonografenfonograf]]en, den første langtidsholdbare [[Glødelampe|glødepære]] og det første [[Kinetoscope|filmkamera]], der virkede.<ref name="Edison">{{cite web|title=Thomas Edison's Most Famous Inventions|url=http://www.thomasedison.org/index.php/education/inventions/|website=Thomas A Edison Innovation Foundation|accessdate=21. januar 2015}}</ref> Sidstnævnte førte til fremkomsten af den verdensomspændende underholdningsindustri. I det tidlige 20. århundrede populariserede [[Ransom E. Olds]] og [[Henry Ford]]<nowiki/>s selskaber [[Samlebånd|samlebåndetsamlebånd]]et. I 1903 lykkedes det [[brødrene Wright]] at lave [[Wright Flyer I|den første vedvarende og kontrollerede tungere end luft drevne flyvning]].<ref>{{cite web|author=Benedetti, François| url =http://www.fai.org/news_archives/fai/000295.asp| archiveurl =https://web.archive.org/web/20070912065254/http://www.fai.org/news_archives/fai/000295.asp| archivedate =12. september 2007| title =100 Years Ago, the Dream of Icarus Became Reality| publisher =Fédération Aéronautique Internationale (FAI)|date=17. december 2003|accessdate=15. august 2007}}</ref>

Fremkomsten af [[Nazisme|nazismennazisme]]n i 1930'erne førte til at mange europæiske videnskabsmænd, heriblandt [[Albert Einstein]], [[Enrico Fermi]] og [[John von Neumann]], immigrerede til USA.<ref name="fraser">{{cite book|last1=Fraser|first1=Gordon|title=The Quantum Exodus: Jewish Fugitives, the Atomic Bomb, and the Holocaust|date=2012|publisher=Oxford University Press|location=New York|isbn=978-0-19-959215-9|url=https://books.google.com/books/about/The_Quantum_Exodus.html?id=-NYknwEACAAJ}}</ref> I løbet af [[2. verdenskrig|Anden Verdenskrig]] udviklede [[Manhattan Project]] atomvåben og varslede [[Atomalderen]], imens [[Rumkapløbet|Rumkabløbet]] skabte rivende udvikling indenfor [[Raket|raketterraket]]ter, [[materialevidenskab]] og [[aeronautik]].<ref>{{cite book | url =https://books.google.com/books?id=qYZmj7Us3m8C&pg=PA68&lpg=PA68&dq=Space+Race++rapid+advances+in+rocketry,+materials+science,+and+computers&source=bl&ots=6JtLGVR3aO&sig=4T65DV86zKTpHNjcMV3lIk1fkL8&hl=en&sa=X&ei=rFwXVIbBLMvt8AXWm4LADQ&ved=0CCgQ6AEwAg#v=onepage&q=Space%20Race%20%20rapid%20advances%20in%20rocketry%2C%20materials%20science%2C%20and%20computers&f=false| title =10 Little Americans| publisher = Google Books | accessdate = 15. september 2014 }}</ref><ref>{{cite web | url =http://www.computerworld.com/article/2525898/app-development/nasa-s-apollo-technology-has-changed-history.html| title =NASA's Apollo technology has changed the history| publisher = Sharon Gaudin| accessdate =15. september 2014 }}</ref>