Efter [[anden verdenskrig]] blev [[Tyskland]] delt i fire besættelsesområder: [[USA|de amerikanske]], [[Storbritanien|de britiske]] og [[Frankrig|de franske]] (kendt som de tre vestmagter), samt [[Sovjetunionen|de sovjetiske]]. [[Slaget om Berlin|Berlin]], som [[Den Røde Hær]] havde indtaget, lå langt inde i det sovjetisk kontrollerede område af Tyskland, men blev som resten af landet også opdelt i fire zoner, hver kontrolleret af de fire vindende militære magter. Berlins opdeling blevetblev vedtaget i European Advisory Commission (EAC) allerede i 1944, før krigen var vundet, fordi man forventede at USA, UK og USSR som vindende magter skulle lede oprettelsen af et fredeligt og demokratisk efterkrigs Tyskland herfra.<ref>{{cite web|url=http://germanhistorydocs.ghi-dc.org/sub_document.cfm?document_id=2294&language=english|title=Protocol on Zones of Occupation and the Administration of "Greater Berlin" (September 12, 1944)|publisher=German History in Documents and Images (GHDI)|accessdate=10. november 2019}}</ref> Efter krigen, blev den agenda udmyntet i [[Det Allierede Kontrolråd]] som koordinerende organ.<ref>{{cite web|url=http://ghdi.ghi-dc.org/sub_document.cfm?document_id=2298|title=The Establishment of the Allied Control Council (June 5, 1945)|publisher=German History in Documents and Images (GHDI)|accessdate=9. november 2019}}</ref> Der opstod dog hurtigt spændinger magterne imellem og som følge af Tysklands deling i [[Vesttyskland|BRD (''Bundesrepublik Deutschland'')]] og [[Østtyskland|DDR (''Deutsche Demokratische Republik'')]] i 1949, blev Berlin reelt set også opdelt i et Vestberlin og et Østberlin, hvor Vestberlin udgjorde Vestmagternes zoner og Østberlin udgjorde Sovjetunionens zone.<ref>{{cite paper|url=http://www.historyandpolicy.org/policy-papers/papers/germany-1945-1949-a-case-study-in-post-conflict-reconstruction|title=Germany 1945-1949: a case study in post-conflict reconstruction|author=Chris Knowles|publisher=History & Policy, [[King's College London]]|date=29. januar 2014|accessdate=9. november 2019|}}</ref>
Grænsen mellem Berlin og DDR blev fra december [[1946]] underlagt streng kontrol. DDR-borgere måtte ansøge om en særlig rejsetilladelse for at tage vestpå. I året [[1948]]-1949 forsøgte Sovjetunionen forgæves at tvinge vestmagterne væk ved en [[Blokaden af Berlin|blokade af Vestberlin]]. Fra [[1952]] blev grænsen mellem DDR og BRD forstærket fra DDRs side med gærder, [[alarm]]er, overvågning og bevæbnede grænsevagter. Samtidig blev grænseovergangen i Berlin efterhånden det eneste sted, hvor det var tilladt for DDR-borgere at rejse vestpå. Efter [[folkeopstanden 17. juni 1953]] nåede strømmen mod vest nye højder; mere end 330.000 mennesker forlod DDR i løbet af det år.<ref>https://snl.no/Berlinmuren</ref>
