Efter [[anden verdenskrig]] blevinddelte de allierede [[Tyskland]] delt i fire besættelsesområder: [[USA|de amerikanske]], [[Storbritanien|de britiske]] og [[Frankrig|de franske]] (under ét kendt som de tre vestmagterVestmagterne), samt [[Sovjetunionen|de sovjetiske]]. [[Slaget om Berlin|Berlin]], som [[Den Røde Hær]] havde indtaget, lå langt inde i det sovjetisksovjetiske kontrollerede område af Tyskland, men blev som resten af landet også opdelt i fire zoner, hver kontrolleret af de fire vindende militære magter. Berlins
Opdelingerne opdelingvar blevallerede vedtagetdiskuteret iog Europeanbesluttet Advisoryfør Commissionkrigens (EAC)afslutning alleredeved ien 1944række international konferencer mellem de allierede, førmen krigenblev endeligt iværksat ved [[Potsdamkonferencen]] i juli og august 1945. Frankrig var vundetikke med ved konferencen, fordimen manblev forventedemedregnet atsom USA,vindende UKmagt og USSRtilsluttede somsig senere aftalerne. Grunden til at Berlin ønskedes opdelt var at det forventedes at de vindende magter skulle lede oprettelsen af et fredeligt og demokratisk efterkrigs Tyskland herfra. Den konkrete opdeling af byen blev vedtaget i 1944 i European Advisory Commission (EAC) (en kommission oprettet til formålet), og efter krigen blev den fælles agenda om skabelsen af et nyt demilitariseret efterkrigs-Tyskland udmyntet i [[Det Allierede Kontrolråd]] som koordinerende organ.<ref>{{cite web|url=http://germanhistorydocs.ghi-dc.org/sub_document.cfm?document_id=2294&language=english|title=Protocol on Zones of Occupation and the Administration of "Greater Berlin" (September 12, 1944)|publisher=German History in Documents and Images (GHDI)|accessdate=10. november 2019}}</ref> Efter krigen, blev den agenda udmyntet i [[Det Allierede Kontrolråd]] som koordinerende organ.<ref>{{cite web|url=http://ghdi.ghi-dc.org/sub_document.cfm?document_id=2298|title=The Establishment of the Allied Control Council (June 5, 1945)|publisher=German History in Documents and Images (GHDI)|accessdate=9. november 2019}}</ref> Der opstod dog hurtigt spændinger magterne imellem og som følge af Tysklands deling i [[Vesttyskland|BRD (''Bundesrepublik Deutschland'')]] og [[Østtyskland|DDR (''Deutsche Demokratische Republik'')]] i 1949, blev Berlin reelt set også opdelt i etto Vestberlin ogblokke; et Østberlin,[[Vestberlin]] hvorsom Vestberlinbestod udgjordeaf Vestmagternes tre zoner og et [[Østberlin]] udgjordebestående af Sovjetunionens zone.<ref>{{cite paper|url=http://www.historyandpolicy.org/policy-papers/papers/germany-1945-1949-a-case-study-in-post-conflict-reconstruction|title=Germany 1945-1949: a case study in post-conflict reconstruction|author=Chris Knowles|publisher=History & Policy, [[King's College London]]|date=29. januar 2014|accessdate=9. november 2019|}}</ref>
Grænsen mellem Berlin og DDR blev fra december [[1946]] underlagt streng kontrol. DDR-borgere måtte ansøge om en særlig rejsetilladelse for at tage vestpå. I året [[1948]]-1949 forsøgte Sovjetunionen forgæves at tvinge vestmagterne væk ved en [[Blokaden af Berlin|blokade af Vestberlin]]. Fra [[1952]] blev grænsen mellem DDR og BRD forstærket fra DDRs side med gærder, [[alarm]]er, overvågning og bevæbnede grænsevagter. Samtidig blev grænseovergangen i Berlin efterhånden det eneste sted, hvor det var tilladt for DDR-borgere at rejse vestpå. Efter [[folkeopstanden 17. juni 1953]] nåede strømmen mod vest nye højder; mere end 330.000 mennesker forlod DDR i løbet af det år.<ref>https://snl.no/Berlinmuren</ref>
