Livshistorieteori: Forskelle mellem versioner

Livshistorieegenskaber er træk, der påvirker livshistorien af en organisme, og kan bedst blive forestillet som forskellige mængder af investeringer i vækst, reproduktion og overlevesesrate. Målet med livshistorieteori er at forstå variationen i sådanne livshistorie-strategier. Denne viden kan bruges til at konstruere modeller til at forudsige, hvilke former for træk vil blive begunstiget i forskellige miljøer. Uden begrænsninger af resurser, ville den højeste egnethed tilhørertilhøre en [[Darwinistiske dæmon|Darwinistisk dæmon]], en hypotetisk organisme, for hvor kompromisser for egenskaber ikke eksisterer, og derved maksimere alle træk på engang. Denne hypotetiske organisme ville derved reproducere direkte efter at blive født, producererproducere uendeligt mange afkom, og leve på ubestemt tid. Nøglen til livshistorieteori er, at der er begrænsede ressourcer til rådighed, og at fokusere på kun et par egenskaber er nødvendigt for at maksimere succes i et givent miljø.

F.eks har fugle med større kuld ikke råd til mere fremtrædende [[sekundære kønskarakterer]].<ref>Gustafsson, L., Qvarnström, A., and Sheldon, B.C. 1995. Trade-offs between life-history traits and a secondary sexual character in male collared flycatchers. Nature 375, 311 - 313</ref> Livshistorieegenskaber vil i nogle tilfælde, ændres i henhold til befolkningstætheden, da genotyper med den højeste tilpasning ved høje befolkningstætheder ikke vil have den højeste tilpasning ved lavere befolkningstætheder.<ref>Mueller, L.D., Guo, P., and Ayala, F.J. 1991. Density dependent natural selection and trade-offs in life history traits. Science, 253: 433-435.</ref> Andre betingelser, såsom stabiliteten af miljøet, vil føre til selektion for visse livshistorie træk. I ustabile miljøer vælger fluer både kortere livstider og højere frugtbarhed - i upålidelige forhold, er det bedre for en organisme at avle tidligt og rigeligt end at spille resurser for at fremme sin egen overlevelse.<ref>Rose, M. and Charlesworth, B. A Test of Evolutionary Theories of Senescence. 1980. Nature 287, 141-142</ref> Biologiske afvejninger synes også at karakterisere livshistorier af virus, herunder [[bakteriofag|bakteriofager]].<ref>{{doi|10.4161/bact.28365}}</ref>