Fyens Stiftstidende: Forskelle mellem versioner

|redaktør = [[Peter Orry]] (Ansvansv.) og Poul Kjærgaard

|hjemmeside = [httphttps://www.fyens.dk/ fyens.dk]

'''''Fyens Stiftstidende''''' er et regionalt [[dagblad]], der redaktionelt dækker [[Fyn]] og øerne.{{hvilke|dato=2019}}omkringliggende Avisenøer, blevmed grundlagtredaktioner afi [[bogtryk]]kerOdense, [[ChristianAssens, GormsenFaaborg, Biering]]Ringe, [[3.Kerteminde, januar]]Middelfart, [[1772]]Bogense, hvilketNyborg gørog avisenSvendborg, tilhvoraf flere deles med ''[[DanmarkFyns Amts Avis]]s''.<ref>[https://fyens.dk/artikel/kontakt-til-fyens-stiftstidende næstældsteKontakt endnutil eksisterendeFyens avisStiftstidende]</ref><ref>[https://faa.dk/artikel/kontakt-til-fyns-amts-avis Kontakt til Fyns Amts Avis]</ref>

Fra 1852 er avisen tilknyttet partiet [[Højre (1848)|Højre]]. Redaktør er [[Nicolaus Peter Heinrich Seedorff]]. I [[1861]] sælges avisen til J. Chr. Dreyer, der sammen med sin søn [[Morten Dreyer]] og dennes søn redigerer avisen frem til [[1930'erne]]. Avisen er i disse år en udpræget [[konservativ]] avis, og denne linje fortsætter efter [[2. verdenskrig]]. Økonomien er trængt i efterkrigstiden, men udviklingen vender efterhånden, og i begyndelsen af [[1960'erne]] har ''Fyens Stiftstidende'' overhalet [[Venstre]]-avisen ''[[Fyns Tidende]]'' som både den dominerende avis i Odense og på Fyn i øvrigt takket være en solidt indtjening på [[annonce]]r og deraf følgende redaktionelle satsninger. Fra at have været meget Odense-orienteret styrkes også dækningen af det øvrige Fyn, og med købet af den sidste konkurrent ''Fyns Tidende'' i [[1969]] kom avisen til at sidde særdeles tungt på dagbladsmarkedet i Odense. ''Fyns Tidende'' drives som selvstændig avis frem til [[1979]], hvorefter den i ti år fortsætter med egen redaktion, som producerer en daglig særside i ''Fyens Stiftstidende''. [[1970'erne]] kendetegnes desuden af en voldsom bladkrig med den [[Svendborg]]-baserede ''[[Fyns Amts Avis]]''; en krig, der i [[1978]] ender med en delvis sejr til ''Stiftstidende'' i form af en aftale om ikke at være for aggressive på hinandens hovedmarked.

Den sidste ejer fra familien overdrager i [[1970]] [[aktie]]rne til den nyoprettede [[selveje]]nde institution ''[[Den Fynske Bladfond]]'', der har til formål at støtte en fri presse i almindelighed og ''Fyens Stiftstidende'' i særdeleshed. Fonden har ejet avisen siden. Fem år senere, i [[1975]], ophører det partipolitiske tilhørsforhold, avisen har haft til [[Det Konservative Folkeparti]] og avisen er nu et uafhængigt dagblad, der dog stadig udgives på et [[borgerlig]]t-[[liberal]]t grundlag.

Efter gennem en årrække at have haft til huse i en bygning i Jernbanegade i det centrale Odense, flytter ''Fyens Stiftstidende'' i [[1988]] til et nyt, moderne bladhus på Blangstedgårdsvej i Odenses sydøstlige udkant. Bladhuset, der er tegnet af den lokale arkitekt Per Kyed tildeles [[Odense Kommune]]s pris for smukt erhvervsbyggeri.

Fem år senere ændrer avisen udgivelsestidspunkt og får fornavnet ''Morgenposten'', som den bærer helt frem til [[1999]]. Fra at have udkommet op ad eftermiddagen, får fynboerne fra [[13. april]] [[1993]] deres regionale nyheder til morgenkaffen. I 1993 overtages det tidligere [[Det Radikale Venstre|radikale]] ''[[Middelfart Venstreblad]]'', som udkommer for sidste gang [[12. april]].

I april [[1999]] fik avisen i lighed med de øvrige [[Stiftstidendestiftstidende]]r helt ny grafisk identitet. Det nye [[layout]] udarbejdes af den prisbelønnede skotske avisdesigner Ally Palmer. Til [[brødtekst]]en anvendes [[skrifttype]]n Janson, mens Interstate bruges til [[Rubrik|overskrifterne]]<ref>[http://www.journalisten.dk/broget-livligt-hamskifte Broget, livligt hamskifte] ''[[Journalisten|Journalisten.dk]]'' 18. november 1998</ref>. ''Fyens Stiftstidendes'' hoved er dog fortsat sat med [[Helvetica]].

Ved årsskiftet [[2004]]-[[2005]] går ''Fyens Stiftstidende'' ind i den verserende [[gratisavis]]-krig med lanceringen af trafikavisen ''[[Xtra]]'', som består af dels lokalstof fra ''Fyens Stiftstidende'', dels bureaustof og indlandsstof produceret i samarbejde med ''[[Morgenavisen Jyllands-Posten]]''. Avisen udgives i 25.000 eksemplarer, som uddeles på trafikale knudepunkter overalt på Fyn. ''Xtra'' lægges i 2007 sammen med JP/Politikens gratisavis ''[[24timer]]'' under navnet ''24timerXtra''.

I september [[2006]] oplever ''Fyens Stiftstidende'' for første gang siden ''Fyns Tidende''s lukning i 1969 konkurrence på trykte nyheder i Odense-området, da gratisavisen ''[[Nyhedsavisen]]'' etablerer en lokalredaktion og husstandsomdeler sin avis i store dele af Odense. Som led i sparerunder på ''Nyhedsavisen'' nedlægges redaktionen i Odense imidlertid i januar [[2008]], og ''Stiften'' har siden atter været ene om at levere daglige avisnyheder til odenseanerne.

Avisen får i februar [[2008]] ny [[chefredaktør]], da Egon Tøttrup går på pension. Ny chefredaktør er [[Per Westergård]], der tidligere har været chefredaktør for ''[[Århus Stiftstidende]]''. I november 2008 trækker ''Fyens Stiftstidende'' sig ud af gratisavis-markedet, da ''24timer Xtra'' lukker.

Udgiveren af ''Fyens Stiftstidende'' er Fyens Stiftstidende A/S, undertiden også kaldet Mediehuset Fyens Stiftstidende.

Fyens Stiftstidende A/S etablerede i oktober 2006 partnerselskabet [[Fynske Medier]] sammen med den hidtidige sydfynske ærkerival A/S Svendborg Avis, der udgiver ''[[Fyns Amts Avis]]''. Fynske Medier er et salgs- og serviceselskab for de to udgiverselskaber. Redaktionelt er der med undtagelse af enkelte fælles tillæg, eksempelvis [[Gul & Gratis]] og Plus, stadig tale om to selvstændige enheder. Fynske Medier ejer desuden ''[[Ugeavisen Odense]]'' samt en del af Fyns største kommercielle radio, [[Radio 3]]. Selskabet ejer desuden halvdelen af landets mindste dagblad, ''[[Kjerteminde Avis]]''.

I 2017 blev ''Fyens Stiftstidende'' læst af 95.000 personer, men i 2018 havde avisen 78.000 læsere.<ref>https://journalisten.dk/dagbladene-mister-generelt-laesere-men-nogle-fa-holder-stand/</ref>