'''Reichskonkordat''', ''rigskonkordatet'' er et [[konkordat]] mellem [[pavestolen]] og [[Tyskland]]. Det blev undertegnet [[20. juli]] [[1933]] af [[Kardinal (katolske kirke)|kardinal]] Eugenio Pacelli (senere [[Pave Pius 12.|Pius XII]] 1939) på pavens vegne og af [[Franz von Papen]] på rigspræsident [[Paul von Hindenburg]]s vegne. Det gælder endnu.
[[Hitler]] havde i slutningen af marts 1933 fået vedtaget en ''[[Ermächtigungsgesetz]]'', en "bemyndigelseslov", og havde i praksis fået diktatoriske beføjelser. En statslig kirkepolitik i [[Nazi-Tyskland]] skulle indbefatte de to store kirker, den katolske og den evangeliske. Med rigskonkordatet med den katolske kirke skulle kirkens retsstilling sikres i Tyskland, og da
[[Zentrum|det katolske midterparti]], ''Zentrum'', opløste sig selv [[5. juli]] [[1933]], var det sidste af de ikke-nazistiske partier forsvundet efter forbud fra Hitler og ''[[NSDAP]]''.
Da naziregimet brød konkordatet, protesterede kirken. Protesterne kulminerede [[1937]] i [[encyklika]]en ''[[Mit brennender Sorge]]'' ("Med brændende bekymring") af pave [[Pave Pius 11.|Pius XI]].
