Jean-Jacques Rousseau: Forskelle mellem versioner

Han flyttede nu til [[Luxembourg]], hvor han skrev ''Den sociale kontrakt'' (1762) med den kendte udtalelse: "Mennesket er født frit, og det er overalt i lænker". Han mente, at vi havde indrettet politiske systemer, som ikke tillod os at være frie. Rousseau påstod, at mennesket har det bedst i sin naturtilstand, og at [[civilisation]]en og samfundet har ødelagt det. Hvis det er sandt – Rousseau påstod aldrig, at vi kunne vende tilbage til denne oprindelige, rene naturtilstand – findes der så en måde, som vi kan bevare menneskets naturlige frihed i det moderne samfund? Rousseau brugte en form for en social kontrakt til at foreslå, hvorledes individer kunne underkaste deres vilje til fælles vilje. I [[Hobbes]]' naturtilstand var mennesket [[krig]]erisk, og dets liv ondt, brutalt og kort. De manglede den sociale kontrakt til at bringe dem ud af den tilstand. Rousseaus kontrakt virkede anderledes, idet den tillod nogle af de gode ting, som var i naturen, da mennesket var på sit højeste, at vinde indpas i det moderne samfund. Skønt Rousseau ikke advokerede for nogen ''tilbage til naturen''-bevægelse, så udforskede hans tanker værdien af livet tæt på [[natur]]en og risikoen ved det civiliserede liv – ideer, som blev meget populære i den romantiske periode.

 

 

''Den sociale kontrakt'' gjorde folkeviljen til den øverste lov, og var dermed et varsel om den franske revolution.