Pinje: Forskelle mellem versioner

Knækkede [[pinjekerne]]r har været en yndet spise i [[Mellemøsten]] og Middelhavsområdet i mere end 5000 år og spises i dag tillige i hele den vestlige verden. Nogle oplever en til to dage efter indtagelsen af pinjekerner en metallisk og/eller bitter smag i munden, der betegnes [[pinjemund]], og som normalt forsvinder igen efter en til to uger. Fødevarestyrelsen har vurderet, at årsagen til pinjemund for at væreer, at "uægte" kinesiske pinjekerner (''Pinus armandii,'' – også kendt som ''chinese white pine''), er blevet blandet sammen med de ægte pinjekerner. <ref>[http://politiken.dk/mad/madnyt/ECE1050019/uaegte-pinjekerne-skyld-i-pinjemund/ ''Uægte pinjekerne skyld i 'pinjemund''', fra Politiken.dk 2. september 2010 (hentet 14.okt.2015)]</ref>

I det koldere klima i [[Vesteuropa]] og på den amerikanske østkyst dyrkes denpinje i haver hist og her, men når ikke den store størrelse. Den dyrkes også som krukkeplante, og helt unge eksemplarer (20-30 cm høje) sælges som mini-juletræer.