Jøder: Forskelle mellem versioner

'''Jøder''' er en [[Etnicitet|etnisk]]-[[Religion|religiøs]] gruppe, der har sin oprindelse i de [[Israelitter|israelitiske]]/[[Hebræere|hebræiske]] folkeslag, der beboede [[Palæstina]] i det første årtusinde før vor tidsregning. Ordet kan også betegne dem, der har [[jødedom]]men som religion eller kultur uanset deres oprindelse. Jøder har traditionelt talt de [[semitiske sprog]] [[hebræisk]] og [[Aramæisk (sprog)|aramæisk]], og dertil opstod der en række jødiske hybridsprog, hvor de bosatte sig, fx [[Jiddisch (sprog)|jiddisch]] i Østeuropa og [[Ladino (sprog)|ladino]] i Spanien.<ref>[http://www.bartleby.com/61/tree.html En anskueliggørelse af den semitiske sprogfamilie]</ref><ref>[https://www.academia.edu/22794862/Introduktion_til_semitistik_Hvad_er_et_semitisk_sprog_Ursemitisk_sl%C3%A6gtskab_og_rekonstruktion Introduktion til semitistik]</ref>

I antikken blev jøderne fordrevet fra Palæstina-området af [[Romerriget]]s besættelsesmagt og udvandrede til Europa og Mellemøsten -; dette kaldtes for jødernes ''diaspora'', hvorefter der i cirka 1800 år ikke fandtes nogen varig jødisk stat. Jøderne slog sig ned i Europa og andre verdensdele, og blev borgere i disse lande, mere eller mindre integreret med lokalbefolkningen. Jødernes integration blev kaldt ''assimilation'' - : hvis jøderne var meget religiøse, adskilte de sig ved deres levevis, kultur og skikke, mens de ''assimilerede'' jøder levede kulturelt på samme måde som ikke-jøder.

Under ''diasporaen'' havde jøderne haft en lang, religiøst baseret tradition for at uddanne deres drengebørn i at læse, skrive og studere. Samtidig havde jøder i forskellige lande ikke lov til at eje jord eller de blev diskrimineret på anden vis -, og kunne kun ernære sig ved handel og pengevæsen, som til gengæld var religiøst begrænset for kristne europære.

Jøder som etnisk gruppe i Europa var siden middelalderen inddeltadskilt imellem de såkaldte [[Ashkenazisk jødedom|ashkenaziske jøder]] (med udbredelse især i Tyskland og Østeuropa) og [[sefardiske jøder]] (med udbredelse især i Spanien og Portugal). Jøder i Mellemøsten varblev generaltgenerelt kaldt for [[Mizrahisk jødedom|mizrahiske jøder]], delt yderligere i [[Yemenitisk jødedom|yemenitter]],; derudover var der også et jødisk mindretal i [[Bene_Israel|Indien]] samt [[Beta Esrael|Etiopien]].

Under diasporaen, havde jøderne som ikke-kristent, etnisk mindretal med egen kultur i tidernes løb mødt megen diskrimination, fordomme og forfølgelse, der kaldes forsåkaldt [[antisemitisme]]. UdenDa atde haveikke havde egen stat, villemåtte de til tider søge at udvandre eller flygte i sikkerhed. Alene fra Rusland flygtede der to millioner jøder til USA i årene mellem 1881 og 1924 for at undgå de blodige etniske udrensninger, kendt som ''pogrommerpogromer''.<ref>{{cite book|last=Gurock|first=Jeffrey S.|title=East European Jews in America, 1880–1920: Immigration and Adaptation|year=1998|publisher=Routledge|location=New York|isbn=0-415-91924-X|page=54 }}</ref>. DetDen europæiske antisemitisme kulminerede med Nazityskland og under anden verdenskrig, hvor nazisterne og deres allierede andetsteds under anden verdenskrig begik systematisk folkemord på jøderne, kaldet for [[Holocaust]] eller [[Shoah]],. hvor derDet anslås, at mindst 6-7 millioner jøder i Europa blev myrdet af nazisterne.

I 1800-tallet opstod der mellem religiøse jøder en bevægelse kaldet for [[zionisme]]n, der gik stærkt ind for, at jøderne skulle vende tilbage til Palæstina fra diasporaen og genoprette deres religiøse stat derdér. Først efter anden verdenskrig og Holocaust-rædslerne fik Storbritannien og [[FN]] i 1948 skabt den nye jødiske stat [[Israel]] i Palæstina-området, dog på bekostning af den arabiske befolkning afi [[Palæstina]], som mistede sinderes stat og alle borgerrettigheder. Der har været en [[Den israelsk-palæstinensiske konflikt|væbnet konflikt]] mellem den isrælske stat og de arabiske [[Det_palæstinensiske_folk|palæstinensere]] lige siden 1948.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/shared/spl/hi/middle_east/03/v3_ip_timeline/html/default.stm A History of Conflict:introduction], [[BBC]]</ref>

Navnet ''jøde'' i depå europæiske sprog stammer fra det [[latin]]ske ''Iudaeus'', som stammer fra det græske [[Ioudaios]] i det græsksprogede [[Nye Testamente]], hvor det betegnede både "jødisk befolkning" og alle beboerne af [[Judea]] området.<ref>Encyclopedia of the Peoples of Africa and the Middle East, Facts On File Inc., Infobase Publishing, 2009, p.336</ref>

JøderneI kanforskellige ogsåsprog værekaldes kaldtjøder "hebræerne"for ihebræere: forskellige sprog,således såsompå [[italiensk (sprog)|italiensk]] ''Ebreo'', [[persisk (sprog)|persisk]] "Ebri/Ebrani" ({{lang-fa|عبری/عبرانی}}) eller [[russisk (sprog)|russisk]] "Jevrei" ({{lang-ru|Еврей}}).<ref>{{cite book|last=Falk|first=Avner|authorlink=Avner Falk|title=A Psychoanalytic History of the Jews|year=1996|publisher=Fairleigh Dickinson University Press|location=Madison, N.J.|isbn=0-8386-3660-8|page=131 }}</ref>

[[Jødernes historie]] kendetegnes ved omfattende folkevandringer. Oprindelig var de betinget af skiftende besættelse af store kongedømmer, imperier og andre fremmede magter af [[Canaan]] og [[Palæstina]] området, inklusive [[Judea]] området. I antikken har området blandt andet været besat af [[Assyrien]], det gamle [[Egypten]] og [[Romerriget]] blandt mange andre.

[[Romerriget]]s besættelse fra år 44 fvt. og følgende udslettelse af det [[judea]]iske kongedømme efter jødiske opstandelser og krig efter året 66 v.t. medførte en tvungen [[diaspora]] for jøderne. Tvunget på flugt af RommerrigetRomerriget, spredtes jøder over [[Mellemøsten]] og [[Europa]] fra omkring 1.-2. århundrede v.t. Palæstina-området har siden været beboet af fortrinsvis arabere, et tilbagebleventilbageblevent jødisk mindretal, foruden nogle kristne og andre lokale folkeslag.

I middelalderens [[Europa]] blev den jødiske diaspora behandlet på forskellig vis. - iI nogle kongedømmer og bystater i Europa fik jøder lov til at handle og bo i al fordragelighed, menmens andre europæiske kongedømmer mødte jøderne med mistro og diskrimination med tvungen ghetto-beboelse, antisemitiske love og forfølgelse. Der opstod også pogrommerpogromer og etnisk udrensning af jøder i de fjendtligt indstillede områder. Et eksempel er katolskdet senmiddelalderlige katolske [[Spanien]], hvor de katolske konger og biskopper forfulgte jøderne, inklusiveogså med tvungettvungen landforvisning, i modsætning til [[islamisk|det tidligere islamisk]] styretstyrede Spanien, [[Al-Andalus]], hvor spanske jøder, spanske muslimer og kristne boede sammen side om side i det såkaldte ''Convivencia'', sameksistens<ref>Menocal, Maria Rosa (2002)</ref><ref>Wasserstein, 1995, p. 103.</ref>.

I middelalderen blev jøder direkte forfulgt og diskrimineret af den katolske kirke, der ikke tillodanerkendte andre religioner end romersk-katolsk og som forfulgte jøderne som folket, der "ifølge Biblen slog Jesus ihjel". Siden reformationen blev jøder også forfulgt af den reformerede kirke, idet [[Luther]] var ivrigt antisemitisk indstillet, som han gav udtryk for i [[Om_Jøderne_og_deres_Løgne|hanssine skrifter rettet imod jøder]].<ref>[http://www.ordetogisrael.dk/artikler.php?action=laesartikel&id=411 Artikel på OOI.dk]</ref>

Forholdet mellem de kristne og jøderne i middelalderens Europa blev også påvirket af, at ifølge de katolske paver måtte kristne ikke måtte stifte gæld, låne med rente eller spekulere i penge. KristenKristent [[penge]]væsen, [[bank]]væsen og [[handel]] blev derfor uformelt overdraget til det jødiske mindretal, på trods af samtidig diskrimination. I kristne lande begyndte man hermed at forbinde jøderne med pengevæsen, hvilket gav anledning til flere antisemitiske fordomme og teorier.

Især i [[USA]] trivedes jøderne uden offentlig diskrimination og kunne nemt skabe deres egne virksomheder og blive til store navne indenforinden for mange industrier og [[videnskab]]<nowiki/>er. Således var der mange amerikanske Nobelpristagere, der var jøder, som for eksempel Einstein, Feynman, Pauli eller [[Max Born]]. Store amerikanske virksomheder, der blev oprettedeoprettet af de jødiske indvandrere, oplevede fremgang og findes den dag i dag, såsom [[Levi Strauss & Co.|Levi's]] cowboybukser, store filmstudier som [[Warner Bros]] og [[MGM]], eller [[kosmetik]]giganter som [[Max Factor]], [[Estée Lauder]], [[Helena Rubinstein]] og [[Revlon]]. Ofte ville jøderne skifte deres navne til mere engelsk-klingende for bedre [[assimilation]] og for at undgå diskrimination på grund af deres jødiske eller østeuropæiske rødder,: såsomsåledes blev Faktorowicz blev til Factor, Wonskolaser blev til Warner, Ghoikman blev til [[Dustin Hoffman|Hoffman]], Zimmerman blev til [[Bob Dylan|Dylan]] eller Tomchin blev til Horowitz, som så blev til [[Winona Ryder|Ryder]].

I [[Tyskland]] fra år 1933 blev jøder offentligt forfulgt af nazistaten, idet [[antisemitisme]]n var grundstenen afi [[Hitler]]s ideologi. Jøder blev af Hitler erklæret for nazistatens fjender og syndebukke, som han gav skyld for alt, der var gået galt i Tyskland, især den tabte 1. verdenskrig og den fejslagne tyske økonomi efter 1. verdenskrig. Hitler og hans nazisternazisterne opfordrede Tysklands befolkning til aktiv diskrimination af jøderne og direkte angreb mod jøder. Dette mundede først ud først i [[Krystalnatten]]<ref>[http://www.holocaust-uddannelse.dk/baggrund/krystalnatten.asp#Forudsætninger The Danish Center for Holocaust and Genocide Studies<!-- Bot genereret titel -->]</ref><ref>[http://www.trane.dk/tilbuds_pdf/hmh.pdf Hit med historien-Grundbog til 9. klasse]</ref>, ogdernæst i optrapning af vold og stadig flere antijødiske love.

Mennesker, der af nazisterne opfattedes som jøder, blev af staten frataget deres formuer, derefter boliger og blev stuvet sammen i ghettoer og til sidst i arbejdslejre, hvor nazisterne også indsatte andre etniske mindretal og nazisternes politiske modstandere (som socialdemokrater, kommunister og andre). Jøderne blev frataget retten til at arbejde, retten til at gå i skole og indgå ægteskab med ikke-jøder. I arbejdslejrene og ghettoerne sultede ofrene ihjel eller døde af udmattelse og sygdomme. Desuden tvang nazisterne jøderne til at bære [[Davidsstjerne]] på deres tøj, så de kunne nemt kunne bemærkes på gaden. Nazisterne indførte også racistiske love, kendt som [[Nürnberglovene]], hvor jøder opfattedes som en race og blev, groft inddelt i hvor mange procenter af "jødisk blod", deres kroppe indeholdt.

Efter udbruddet af 2. verdenskrig, begyndte den nazistiske hær [[Wehrmacht]] og [[SS]] direkte at myrde jøder i de lande, Tyskland besatte. Tyskland indførte også de antijødiske love i de besatte lande, og de jøder, der ikke blev myrdet med det samme, blev indsat i ghettoer og arbejdslejre, hvor de levede på sultedødens grænse. Nazisterne mente, at sult og sygdomme ville udslette jøderne, men det gik ikke stærkt nok., Iog i 1942 opfandt nazisternede derfor [[Endlösung_der_Judenfrage|Endlösung]], hvormed de begyndteen systematisk, statskoordineret udryddelse af jøderne.<ref>[http://www.ghwk.de/deut/proto.htm Faksimile-protokol for "Wannsee-Konferencen" den 20. januar 1942]</ref>. NazisterneDer oprettedeblev herefteroprettet [[koncentrationslejr]]e (kz-lejre) i alle besatte lande fra Frankrig til Kaukasus -, især i [[Polen]] og Østeuropa, hvor jødernes antal var størst. Ghettoer i de besatte lande blev likvideret, og alle jødernejødiske fra ghettoernebeboere blev nu sendt systematisk til gasning itil kz-lejrenelejre med kvægtog,henblik på udryddelse eller skudt og begravet i massegrave i nærheden af ghettoerne. Efter gasning eller anden henrettelse i lejrene, blev ofrenes lig afbrændt i krematorie-ovne, da nazisterne hverken havde tid eller plads til at begrave ofrene. AndreOgså andre etniske og politiske grupper blev også sendt til døden i kz-lejre, herheriblandt især [[Romaer]], homoseksuelle og modstandsfolk.

DertilOgså sendte nazistiske allierede som [[Italien]], fransk [[Vichy]]-regering, [[Ungarn]] og [[Rumænien]] ogsåsendte deres jødiske befolkning i tog til kz-lejrene. Det systematiske folkemord af jøderne kaldes med senere betegnelser for [[Holocaust]] eller [[Shoah]]. Der anslås, at at mindst 6 millioner jøder mistede livet i Holocaust, og i alt mindst 10 millioner mennesker i alt mistede livet i nazisternes kz-lejre alene,; udoverhertil kom henrettelser udenforuden for lejrene og andre nazistiske krigsforbrydelser.

Nazisterne foretog også uvidenskabelige, grusomme forsøg og tortur på ofrene i lejrene. De ofre, der ikke blev gasset, torteret eller henrettet af nazisterne, døde også af sult, udmattelse og af de sygdomme, der hærgede lejrene.

I slutningen af 2. verdenskrig, blev kz-lejrene og deres overlevende ofre befriet af de allierede, ogherunder især Den Røde Hær, da de fleste lejre lå østpå. Under tilbagetrækning,tilbagetrækningen havde nazister ødelagt arkiverne i lejrene og tvang mange af ofrene til de sidste dødsmarcher, hvor de udsultede fanger blev drevet ud af lejrene og tvunget til at gå, indtil de segnede om og døde -; utallige ofres identitet og dødssted er forsvundet på denne måde. I de største dødslejre nåede de allierede at redde et antal ofre. Mødet med de udsultede fanger og de nøgne kroppe af de døde, stablet i stakke, samt halvafbrændte lig i ligovnene var meget chokerende for de allierede og lagde blandt andet grunden til oprettelse af internationalt anerkendte [[Den Europæiske Menneskerettighedskonvention|menneskerettigheder]] og [[Flygtningekonventionen]] for at undgå lignende tilstande i fremtiden.

Efter [[2. verdenskrig]], blev den nye jødiske stat [[Israel]] oprettet i 1948 af FN og Storbritannien, der havde besat og kontrolleret Palæstina-området efter det [[Osmanniske Rige]]s fald i gforbindelse med 1. Verdenskrig. Der opstod straks blodig konflikt mellem det nye, bevæbnede israelske statsværn og den arabiske befolkning, der havde beboet Palæstina i hundredvis af år, men som nu blev tvangsforflyttet af [[Storbritannien]]. Dertil kom angreb på den nye stat fra [[Egypten]] og [[Jordan]], der forsøgte at overtage området, idet de var uenige i statsoprettelsen og grænseforandringerne. Den israelske stat blev atter angrebet af Egypten og arabiske allierede i 1960'erne i [[Seksdageskrigen]], der resulterede i at Israel besatte yderligere arabisk beboede landområder. Den væbnede konflikt mellem Israel, arabisk Palæstina og de arabiske nabolande har stået på siden 1948, bl.a. på grund af at Storbritannien, USA og FN ikke havde tilgodeset palæstinensernes behov for et hjemland.