Draugen: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Retter flertydige links til Brud (link ændret til Brud (kvinde)) med DisamAssist.
Fotos og navnet.
Linje 2:
{{Harflertydig7|Dødning}}
[[Fil:Theodor Kittelsen - Sjøtrollet, 1887 (The Sea Troll).jpg|thumb|Eventyrtegneren [[Theodor Kittelsen]]s ''Sjøtrollet'' fra [[1887]] viser en skabning, der minder om en draug.]]
En '''draug''' var i norsk [[folketro]] egentlig en afdød, enten han boede i [[gravhøj]]en ([[norrønt]] ''haugbúi'') eller forlod den for at hjemsøge de levende.<ref>https://ordnet.dk/ods/ordbog?query=drauge</ref> I senere norsk folketro er draug betegnelse på en, der druknede til havs og ikke kom i kristen jord. Han er derfor ondsindet og vil trække folk med sig ned i havet. <ref>https://snl.no/draug</ref> [[Kvæg]], der ikke kunne rejse sig, kunne være ramt af "draugeslag".<ref>[https://books.google.no/books?id=kHABCwAAQBAJ&pg=PT134&lpg=PT134&dq=draugeslag&source=bl&ots=GhwY4q51k6&sig=ACfU3U00dwoNS9K3HOE7EZKbCKWHmC0kvA&hl=en&sa=X&ved=2ahUKEwjfyunzsfblAhUpmIsKHWp3Cj0Q6AEwCnoECAcQAQ#v=onepage&q=draugeslag&f=false] J.T. Sibley: ''The Way of the Wise''</ref>
 
== Navnet ==
Ordet "draug" har den samme [[indoeuropæiske sprog|indoeuropæiske]] rod som "at skade, besvige", og genkendes i andet led i ordet "[[bedrag]]".<ref>Jostein Fet: ''Stemmar frå ei fjern tid'' (s. 153), Samlaget, Oslo 2014, ISBN 978-82-521-8426-6</ref>
 
== Folketroen ==
Line 10 ⟶ 13:
 
Sagn om draugen opstod i en tid, hvor det var almindeligt, at fiskere omkom på havet. Rædsel for uvejr og død var hverdagsligt og nært, og man søgte efter forklaringer. De, der omkom på havet, blev ikke begravet i kristen jord, og fik dermed heller ikke fred. Så eller hørte man draugen, burde færden udsættes. Lykkedes det draugen at få en af ens ejendele med, som en [[vante]] eller andre klædningsstykker, ville dette menneske før eller siden omkomme på havet. I ''[[Samer|Lappernes]] forhold'' <ref>http://samenes-historie.origo.no/-/bulletin/show/562777_om-lappenes-forhold?ref=checkpoint</ref> beskriver Ole Thommassen (1844-1926), hvad overtroen anbefaler en at foretage sig, hvis man kommer ud for en draug: Råber draugen "velkommen", eller råber en bestemt persons navn, skal man ikke svare, men rejse sig, vende ryggen til lyden, og råbe det samme ord. Finder man [[knogle]]r, tøj, planker og lignende fra en forlist båd i nærheden af, hvor man hører en draug, må man bære det så højt op, at vandet ikke når det selv ved [[højvande]], og grave det ned. Nedgravet hvor havvandet ikke når op til det, vil det tabe sin virkning. <ref>http://sjosamene.nordligefolk.no/fortellinger-sagn-og-myter/draugen/</ref>
[[Fil:Brennviksanden.jpg|thumb|[[Vestfjorden]].]]
 
== Sagn om et møde med draugen ==
En mand havde købt en ny fiskekutter før han skulle fiske ved [[Lofoten]]. Han sejlede nordpå med sit mandskab, og lagde til land i måneskin. [[Høvedsmand]]en gik et ærinde; da han kom tilbage, så han en fremmed gå om bord. Han hørte den fremmede mumle for sig selv inde i båden: "''Nej, her passer det ikke,''" mens han prøvede alle rummene. Først da han nåede til høvedsmandens eget rum helt bag i båden, sagde han: "''Ja, det her passer.''"
Line 16 ⟶ 19:
Høvedsmanden blev rigtig vred, grep en kæp og slog den fremmede over ryggen. "''Ja, passer det for dig, så passer det for mig!''" råbte han. Den anden flygtede fra båden, ned mellem stenene på stranden så det slog gnister, og ned i havet så [[morild]]en lyste efter ham. Da gik det op for høvedsmanden, at den fremmede var en draug.
 
Da de fortsatte nordpå, blæste det op til uvejr i [[Vestfjorden]]. Mandskabet så draugen komme imod sig i en [[sæl]]s skikkelse; den knuste deres [[ror]], så de ikke kunne styre båden, men kulsejlede. Høvedsmanden var dog den eneste, som ikke kom levende fra det. <ref>http://oaks.nvg.org/ne56.html#dromb</ref>
 
== Kampen mellem draug og dødninge ==
Line 25 ⟶ 28:
 
== I nyere tid ==
[[Fil:Draugen with Regalia.jpg|thumb|Draugen [[olieplatform]], oktober [[2013]].]]
Draugen har stor plads i norsk litteratur, såsom [[Jonas Lie (forfatter)|Jonas Lie]] (fortællingen ''Fiskeren og draugen'' ,<ref>http://www.online-literature.com/jonas-lie/weird-tales-from-northern-seas/2/</ref>), Regine Normann (fortællingen ''Magt mod magt'') og [[André Bjerke]] ([[roman]]en ''Døde mænd går i land'' .<ref>http://danskforfatterleksikon.dk/1850tit/0139/sknr139288.htm</ref>).
 
I [[Ibsen]]s skuespil ''Fruen fra havet'' er [[motiv]]et blandt andet den døde [[brudgom]], som i en draugs skikkelse vil opsøge sin troløse [[Brud (kvinde)|brud]]. <ref>http://www.its-learning.com/content/ebok/www.ebok.no/itsolutions/html/3682_rosmersholm__fruen_fra_havet_og_hedda_gabler.html</ref>
Line 43 ⟶ 47:
 
{{-}}
 
{{Mytstub}}
 
[[Kategori:Overnaturlige væsner]]