Wikipedia

Jøder: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m (som før)
mNo edit summary
Linje 143:
| colspan=2 style="text-align:center;" | Jødernes udbredelse 2013.
|}
'''Jøder''' er en [[Etnicitet|etnisk]]-[[Religion|religiøs]] gruppe der har sin oprindelse i de [[Israelitter|israelitiske]]/[[Hebræere|hebræiske]] folkeslag, der beboede [[Palæstina]] i det første årtusinde før vor tidsregning. Ordet kan også betegne dem der har [[jødedom]]men som religion eller kultur uanset deres oprindelse. Jøder har traditionelt talt de [[semitiske sprog]] [[hebræisk]] og [[Aramæisk (sprog)|aramæisk]], og dertil opstod der en række jødiske hybridsprog hvor de bosatte sig, fxf.eks. [[Jiddisch (sprog)|jiddisch]] i Østeuropa og [[Ladino (sprog)|ladino]] i Spanien.<ref>[http://www.bartleby.com/61/tree.html En anskueliggørelse af den semitiske sprogfamilie]</ref><ref>[https://www.academia.edu/22794862/Introduktion_til_semitistik_Hvad_er_et_semitisk_sprog_Ursemitisk_sl%C3%A6gtskab_og_rekonstruktion Introduktion til semitistik]</ref>
 
I antikken blev jøderne fordrevet fra Palæstina-området af [[Romerriget]]s besættelsesmagt og udvandrede til Europa og Mellemøsten; dette kaldtes for jødernes [[diaspora|''diáspora'']], hvorefter der i cirka 1800 år ikke fandtes nogen varig jødisk stat. Jøderne slog sig ned i Europa og andre verdensdele og blev borgere i disse lande, mere eller mindre integreret med lokalbefolkningen. Jødernes integration blev kaldt ''assimilation'' : hvis jøderne var meget religiøse, adskilte de sig ved deres levevis, kultur og skikke, mens de ''assimilerede'' jøder levede kulturelt på samme måde som ikke-jøder.
Linje 151:
Jøder som etnisk gruppe i Europa var siden middelalderen adskilt mellem de såkaldte [[Ashkenazisk jødedom|ashkenaziske jøder]] (med udbredelse især i Tyskland og Østeuropa) og [[sefardiske jøder]] (med udbredelse især i Spanien og Portugal). Jøder i Mellemøsten blev generelt kaldt for [[Mizrahisk jødedom|mizrahiske jøder]], delt yderligere i [[Yemenitisk jødedom|yemenitter]]; derudover var der også et jødisk mindretal i [[Bene_Israel|Indien]] samt [[Beta Esrael|Etiopien]].
 
Under diasporaen havde jøderne som ikke-kristent, etnisk mindretal med egen kultur i tidernes løb mødt megen diskrimination, fordomme og forfølgelse, såkaldt [[antisemitisme]]. Da de ikke havde egen stat, måtte de til tider søge at udvandre eller flygte i sikkerhed. Alene fra Rusland flygtede der to millioner jøder til USA i årene mellem 1881 og 1924 to millioner jøder til USA for at undgå de blodige etniske udrensninger, kendt som ''pogromer''.<ref>{{cite book|last=Gurock|first=Jeffrey S.|title=East European Jews in America, 1880–1920: Immigration and Adaptation|year=1998|publisher=Routledge|location=New York|isbn=0-415-91924-X|page=54 }}</ref>. Den europæiske antisemitisme kulminerede med Nazityskland, hvor nazisterne og deres allierede andetsteds under anden verdenskrig begik systematisk folkemord på jøderne, kaldet for [[Holocaust]] eller [[Shoah]]. Det anslås at mindst 6-7 millioner jøder i Europa blev myrdet af nazisterne.
 
I 1800-tallet opstod der mellem religiøse jøder en bevægelse kaldet for [[zionisme]]n, der gik stærkt ind for at jøderne skulle vende tilbage til Palæstina fra diasporaen og genoprette deres religiøse stat dér. Først efter anden verdenskrig og Holocaust-rædslerne fik Storbritannien og [[FN]] i 1948 skabt den nye jødiske stat [[Israel]] i Palæstina-området, dog på bekostning af den arabiske befolkning i [[Palæstina]], som mistede deres stat og alle borgerrettigheder. Der har været en [[Den israelsk-palæstinensiske konflikt|væbnet konflikt]] mellem den israelske stat og de arabiske [[Det_palæstinensiske_folk|palæstinensere]] lige siden 1948.<ref>[http://news.bbc.co.uk/2/shared/spl/hi/middle_east/03/v3_ip_timeline/html/default.stm A History of Conflict:introduction], [[BBC]]</ref>
Linje 169:
'''[[Halakha]]''', en religiøst funderet lov, definerer en jøde som en der er barn af en jødisk [[Familie (menneske)|mor]], og alle andre som ikke-jøder. Dvs. at et barn af en jødisk [[far (familie)|far]] ikke anses for jøde med mindre barnets mor også er jøde. For nylig har en gruppe [[liberale jøder]] brudt med denne tradition og mener nu at enhver der har en jødisk far eller mor eller konverterer til religionen uanset graden af [[Fundamentalisme|ortodoksi]] må kalde sig jøde.
 
Fra et verdsligt perspektiv er jødedom en kulturel identitet som den enkelte bekræfter eller eventuelt kan fravælge. En person der er født og opvokset som jøde kan dermed frasige sig sin jødiske identitet ved at blive assimileret. Kendte eksempler er Georg BrandesHeinrich Heine, Gustav Mahler og HeinrichGeorg HeineBrandes.
 
== Historie ==
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Jøder"