'''Ibadisme''' eller '''ibadiyya''' er en retning indenforinden for [[islam]] på linje medsom [[sunnisme]] og [[shiisme]]. Ibadimuslimer findes primært i [[Oman]], hvor de udgør ca. tre fjerdedele af omanerne, og derudover på [[Zanzibar]] og, i [[Algeriet]], [[Libyen]] og [[Tunesien]]. I alt anslås det, at der er knap 3 millioner ibadimuslimer i hele verden, heraf en kvart million udenfor Oman.<ref>{{cite book | url=https://books.google.com/books?id=vFq_KUqqWJMC&pg=PA15&dq&hl=en&sa=X&ei=3mBRU42-JOen0AXF-IG4DA&ved=0CDYQ6AEwATgK#v=onepage&q&f=false | title=The Sunni-Shi'a Divide: Islam's Internal Divisions and Their Global Consequences | pages=14–15 | accessdate=7. august 2015 | author=Robert Brenton Betts}}</ref>
Vestlige historikere og de fleste muslimer opfatter ibaditterne som efterkommere af [[khariji]]-sekten, der udskilte sig fra de øvrige muslimer i 600- og 700-tallet. Ibaditterne selv afviser dog en sådan direkte nedstamning fra kharijierne og mener blot, at de to grupper udviklede sig fra de samme forløberegrund.<ref>Valerie Jon Hoffman (2012): ''The Essentials of Ibadi Islam'', s. 3. Syracuse University Press. ISBN 9780815650843</ref>
Ibaditternes praktisering af deres tro er beskrevet som [[puritansk]], men samtidig som moderat og tolerant overforover for andre opfattelser og [[religion]]er.<ref>Donald Hawley (1995): ''Oman'', s. 201. Jubilee edition. Stacey International, 1995. ISBN 0905743636</ref> Ifølge et studie fra [[forsvarsakademiet]] er ibadi-retningen karakteriseret ved tolerance og mulighed for folkevalgte [[imam]]er.<ref>[http://forsvaret.dk/fak/documents/fak/fsmo/landestudier/03-04/omr%C3%A5destudie_yemen_og_oman_%28gruppe_11%29.pdf Forsvarsakademiet, Fakultet for Strategi og Militære Operationer (2013): Strategisk Områdestudie: Yemen og Oman. Oktober 2003. Hentet 15. januar 2016.]</ref>
Allerede i 700-tallet blev der etableret et ibaditisk imamat i Oman, og i perioden 776-909 herskede et ibaditisk [[dynasti]] kaldet rustimiderne[[rustimider]]ne i et område i [[Maghreb]].
