Versionen fra 23. apr. 2019, 10:44 redigér 2a02:17c0:2004:0:558:33f2:bef:809d (diskussion) Fungerende link til Politiken artikel om opløsning Tag: Visuel redigering: Skiftede ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. nov. 2019, 23:24 redigér fjern redigering Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer Gå til næste forskel →
Linje 40: == Historie == '''Junibevægelsen''' blev stiftet på en konference på [[Christiansborg]] den [[23. august]] [[1992]]. Dens umiddelbare forgængere var [[Danmark 92]] samt en gruppe, der kom fra [[Folkebevægelsen mod EF]]. Bevægelsens tre oprindelige talspersoner var [[Drude Dahlerup]] og [[Niels I. Meyer]], der begge kom fra Danmark ‘92 samt [[Jens-Peter Bonde]], der kom fra Folkebevægelsen. Ved årsskiftet 1992/1993 besluttede tre af Folkebevægelsens medlemmer af [[EU-Parlamentet]] (Jens-Peter Bonde, [[Birgit Bjørnvig]] og [[Ulla Sandbæk]]), at de ville repræsentere Junibevægelsen i resten af valgperioden. Det fjerde medlem [[Ib Christensen]] repræsenterede Folkebevægelsen i hele valgperioden. Udover folk fra Danmark 92 og Folkebevægelsen mod EF tiltrak bevægelsen sig også ganske mange medlemmer og aktive der ikke tidligere havde været engageret andre steder, eller som kom fra de traditionelle partier. Derudover tiltrak bevægelsen en del yngre politikere og aktivister fra den nu hedengangne EU-politiske ungdomsorganisation ''Unge Mod Unionen'', her i blandt både tidligere kandidater til Europa Parlamentet og ledelsesmedlemmer. Junibevægelsen anbefalede at stemme nej ved folkeafstemningerne om EU i [[Folkeafstemningen om Edinburgh-aftalen\|1993]], [[Folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten\|1998]] og [[Folkeafstemningen om Danmarks deltagelse i den fælles valuta\|2000]]. Ligeledes anbefalede bevægelsen at [[EU-forfatningen]] skulle afvises, da den blev anset for at være for udemokratisk og for centralistisk. Junibevægelsen havde en kollektiv ledelse, hvor talspersonerne var bevægelsens primære repræsentanter udadtil. Udover medlem(merne) af Europa-Parlamentet udgjordes ledelsen af 10 personer, der alle vælgtes hvert år på bevægelsens landsmøde. Der blev opereret med kønskvoteringen, således at forholdet mellem kvinder og mænd i bevægelsens ledelse ikke måtte være skævere end 8-6. I Junibevægelsens ledelse sad blandt andet [[Keld Albrechtsen]] (tidl. [[Folketingsmedlem\|MF]]) og musikeren [[Pia Raug]]. På Junibevægelsens landsmøde blev der hvert år uddelt to priser: Anne Mette Jensen prisen tildeltes aktivister, som fremmede unionsmodstanden i Danmark uden for Junibevægelsens rækker, [[Frode Jakobsen prisen]] tildeltes en eller flere personer for mod i den politiske debat. Linje 59: == Medlemmer af EU-parlamentet == [[Fil:Euro DK 19792009.png\|thumb\|Danmarks medlemmer af EU-Parlamentet. '''Junibevægelsen''' gik tilbage fra 3 til 0 mandater.]] Ved valgene til EU-Parlamentet hvert femte år har Junibevægelsen fået valgt følgende parlamentarikere: * i 1994: [[Jens-Peter Bonde]] og [[Ulla Sandbæk]]. * i 1999: Jens-Peter Bonde, [[Jens Okking]] og Ulla Sandbæk. Inden slutningen på valgperioden måtte Jens Okking dog trække sig fra parlamentet, hvorfor det tidligere medlem af Folketinget [[Bent Hindrup Andersen]] i stedet måtte indtræde. * i 2004: Jens-Peter Bonde; udtrådte af Europa-Parlamentet i 2008 for at overlade mandatet til [[Hanne Dahl]]. Linje 72: {{Danske politiske partier}} {{autoritetsdata}} [[Kategori:Etableret i 1992]]

JuniBevægelsen: Forskelle mellem versioner