Stavanger Domkirke: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m Kulturminne, commonscat |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 59:
}}
'''Stavanger Domkirke''' ligger i [[Stavanger]] i [[Norge]], og stammer fra første halvdel af 1100-tallet og er den ældste stadig stående [[katedral|domkirkebygning]] i Norge. Det er desuden den eneste af landets domkirker, som har været i kontinuerlig brug siden 1300-tallet og den, der har beholdt sit [[Middelalderlig arkitektur|middelalderlige udtryk]] bedst blandt landets domkirker.
Domkirken blev [[bispedømme|bispesæde]], efter at [[Stavanger bispedømme (1125-1682)|Stavanger bispedømme]] blev oprettet omkring 1125. Fra [[reformationen]] og et par år frem blev bispedømmet styret fra [[Bergen]], men fra 1539 blev domkirken sæde for [[superintendent]]er (biskopper) i den [[Lutheranisme|lutherske]] kirke. I 1682 blev bispesædet flyttet til [[Kristiansand]], men ved opdelingen af dette bispedømme i [[1925]], hvor Stavanger bispedømme og [[Agder og Telemark bispedømme]] blev oprettet, blev Stavanger domkirke bispesæde igen.
Katedralen ligger centralt i [[Stavanger]] mellem [[Breiavatnet]] i syd og sydvest, [[Torvet i Stavanger|torvet]] med [[Vågen (Stavanger)|Vågen]] i nord, [[Domkirkepladsen (Stavanger)|domkirkepladsen]] i øst og [[Stavanger katedralskole|Kongsgård]] i vest. Byen Stavanger voksede frem i området omkring domkirken, og kirken regnes for at være kernen i Stavanger centrum.
Linje 68:
[[Fil:Magnus Blindes og Harald Gilles saga-Biskop Reinald henges-E. Peterssen.jpg|left|thumb|float|[[Reinald af Stavanger]] var Stavangers første biskop fra omkring 1125 til 1135. Hans store projekt var opførelse af domkirken. Reinald kom oprindelig fra [[England]], hvilket nok er en af grundene til, at domkirken fik et anglo-normannisk præg. Illustrationen her, som er skabt af [[Eilif Peterssen]] til "[[Magnus Blinde]] og [[Harald Gille]]s saga" i 1899-udgaven af ''[[Heimskringla]]'', skildrer bisp Reinalds død: Han blev hængt i [[Bergen|Bjørgvin]] den 18. januar 1135.]]
Under [[krypt]]en er der fundet ældre brandlag fra 800- og 1000-tallet og [[skelet]]ter fra 1000-tallet. Hvis ikke skeletterne er flyttet fra ældre grave, har der formentlig ligget en anden kirke her eller lige i nærheden, før den nuværende domkirke blev opført.{{kilde mangler|dato=januar 2015}}
Traditionelt antages 1125 for at være både domkirkens opførelsesår og det år, hvor bispesædet blev etableret, og hvor grundlaget for byen Stavanger blev lagt. Etableringsåret for bispesædet er imidlertid usikkert.{{kilde mangler|dato=januar 2015}} Det vides med sikkerhed, at Stavanger var bispesæde i 1135, da bisp [[Reinald af Stavanger|Reinald]] blev [[Hængning|hængt]]. ''[[Morkinskinna]]'' beretter om en Stavangerbiskop i forbindelse med en hændelse, som er tidsfæstet til ca. 1128. Kilden regnes som ret usikker, men bør ikke helt afvises.{{kilde mangler|dato=januar 2015}} Flere forhold peger i retning af, at opførelsen af domkirken blev påbegyndt, før Stavanger blev bispesæde. Det er ikke usandsynligt, at grundstenen blev lagt omkring år 1100 – i kong [[Magnus Barfod]]s tid.{{kilde mangler|dato=januar 2015}}
Linje 87:
== Domkirkens skytshelgener ==
Katedralen er viet til sankt [[Svithun]] af [[Winchester]], en [[Angelsaksere|angelsaksisk]] biskop som levede og virkede i 800-tallet. Ifølge [[Anton Wilhelm Brøgger]]<ref>Brøgger, 1915.</ref> er domkirken også viet til den hellige [[Treenigheden|treenighed]], fordi det er en katedral, men der findes ikke dokumenter, som stadfæster dette.
Domkirken havde oprindeligt en armknogle (en "armlegg") fra Sankt Svithun, som skal være kommet fra [[St. Svithuns skrin|Sankt Svithuns skrin]] i [[Winchester (Hampshire)|Winchester]] og være lagt i et nyt Sankt Svithuns skrin i Stavanger Domkirke.<ref name = "DN">[http://www.dokpro.uio.no/perl/middelalder/diplom_vise_tekst.prl?b=4532&s=n&str= Diplomatarium Norvegicum IV nummer 1074] og i oversættelse hos Jørgensen og Saletnich, 1999, side 64-65.</ref> Det vides, at Sankt Svithuns helgenskrin i Winchester er blevet åbnet i 1086 og i 1150.<ref> Haug, 2005, side 119 med henvisning til Christopher Hohler. Jævnfør også Helle, 2008.</ref> Der findes imidlertid ingen skriftlige kilder, som knytter Sankt Svithun til Stavanger før i 1204,<ref>Hohler, 1963-1964.</ref> så der kan kun gættes på, hvornår armknoglen blev bragt til Stavanger. De fleste har ment, at kirken fik den samtidig med, at kirken blev indviet, hvilket har været antaget at være sket omkring 1125. Christopher Hohler mener, at [[relikvie]]n må være kommet før 1066,<ref>Hohler, 1963-64.</ref> mens Elbjørg Haug mener, at det skete i den periode, hvor [[Knud den Store]] var konge i England (1016–35).<ref>Haug, 2005.</ref> Knut Helle mener, at relikvien kan være kommet til så sent som i 1150.<ref>Helle, 2008.</ref> Relikvien kan imidlertid også have tilhørt den kirke, som stod på stedet, før domkirken blev bygget.
Linje 99:
[[Fil:Stavanger domkirke2.JPG|thumb|float|Vestfacaden med hovedindgangen.]]
[[Fil:Stavanger Dom03.jpg|thumb|float|Kirken set fra nord, fra Domkirkepladsen.]]
[[Fil:Stavanger Domkirke - 05.jpg|thumb|float|Langskibsportalen i syd.]]
=== Våbenhuset ===
{{Uddybende|Våbenhus}}
Våbenhuset er det første rum, man kommer ind i fra hovedindgangen mod vest.
Før branden i 1272 var våbenhuset et tårn, nærmere bestemt kirkens vesttårn. Ved udgravning under gulvet er fundet fundamenter til det gamle tårn, som skal have været kvadratisk.<ref> Fischer, 1964, side 21.</ref> Det har været diskuteret, hvorvidt tårnet kan have været bygget før skibet, måske som et vagttårn, men det er uvist.<ref> Lindøe, 2. april 1998 og Nilsen, 2001, side 60-62.</ref> Efter branden blev tårnet revet ned og erstattet med et lavt vestparti. I 1920–1921 var der en længere diskussion i den lokale presse om at opføre vesttårnet igen, men projektet blev forladt.
Gerhard Fischer<ref> Fischer, 1964, side 64.</ref> mente i 1964, at det (romanske) [[kor (kirkedel)|kor]] blev påbegyndt først, og at byggeriet derefter fortsatte mod vest i [[romansk stil]], sandsynligvis under ledelse af en bygmester fra England. Senere kom en indgangsportal og indgangsparti i gotisk stil, sandsynligvis{{kilde mangler|dato=januar 2015}} i forbindelse med genopbygningen efter branden i 1272.
I våbenhuset findes to [[gravsten]] fra 1300-tallet: Den ene for [[
Overgangen mellem våbenhuset og skibet har i middelalderen været mindre og kan have været på størrelse med en dør. Ved ombygningen efter branden i 1272 blev indgangspartiet ombygget og gjort større.
Linje 123:
Toppen af [[kapitæl (arkitektur)|kapitælerne]] mod vest er udsmykket. I skibet og sideskibene er der [[lysekrone]]r og lampetter lavet af [[Emanuel Vigeland]]. De gamle blev lånt ud til andre kirker og kapeller, og nogle blev lagt ned i krypten.
I middelalderen var der ståpladser til alle kirkegæster. Fra 1500-tallet var der i den forreste del af kirken faste træbænke med en dør ind til sæderne.<ref>Den ældste kilde til disse stole er fra 1593, jævnfør Erichsen, 1903 side 117. </ref> I 1844 blev de tidligere udskårne kirkestole erstattet af nye, malede stole. På hver side af midtergangen, som var omkring fire meter bred sad kvinderne på den nordlige siden og mændene på den sydlige. Pladser kunne købes mod en årlig afgift til kirken. Disse pladser var også en handelsvare, og der kunne opstå uenighed om, hvem der ejede sæder i kirken. Der fandtes desuden små halvcirkelformede samt nogle rektangulære gallerier langs begge sidevægge i midtskibet. De stak ud mellem søjlerne og havde indgang fra sideskibene. De, som ikke havde råd til siddepladser, havde ståpladser bagerst i kirken. Ordningen blev afviklet ved restaureringen i slutningen af 1860'erne.<ref>Stavanger Amtstidende: "NB.", 18. januar 1869. </ref>
==== Sideskibene ====
På den sydlige langskibsportal i domkirken er der zigzagborter og stiliserede blomstermønstre med enkel [[geometri]]sk opbygning. Det er en almindelig dekorering, som er knyttet til middelalderens stenkirker på [[Vestlandet]] og i [[Trøndelag]] og skyldes antagelig påvirkning fra ornamentik i den [[Normannisk arkitektur|normanniske stenkirkearkitektur]].
Tre af siderne af kapitælet på en halvsøjle i det sydlige sideskib er dækket af et middelalderrelief, som nogle gange omtales som "Syndebukrelieffet"<ref>Bugge 1952</ref> eller "Ragnarokrelieffet"<ref>Karlsson 1973</ref> efter forskellige forsøg på tolkning af motivet. [[Oddgeir Hoftun]] mener, at det hverken er en illustration af den bibelske beretning om [[syndebuk]]ken eller den [[nordisk mytologi|norrøne mytologiske]] beretning om [[Ragnarok]]. Han hævder, at [[relief]]fet, som domineres af et centralt placeret stort blad med stængler til hver side, skal udtrykke et kristenpolitisk budskab: Gennem en parodieret fremstilling af en [[hedenskab|hedensk]] dyreofring gives der udtryk for stridighederne i datidens samfund.<ref>Hoftun 2008, side 52-89</ref> Morten Stige forholder sig mere traditionelt til ikonografien og tolker relieffet som en mand, der trækker en [[manticore]] eller [[sfinks]] i skægget. I midten ses livstræet og en mand med [[sværd]], som kæmper med en [[løve]].<ref>Stige, 2006, side 174-190</ref> Det adskiller sig fra den anglo-normanniske stil og er hugget i en [[Lombardiet|lombardisk]] stil.
I 1860'erne blev vinduerne i sideskibene udskiftet med rundbuevinduer for at få dem i samme stil som resten af skibet. Frem til dette tidspunkt var der også i sideskibet aflåste kirkestole, som støtte op mod ydervæggene, og som var ejet af privatpersoner.
I sideskibet er der i dag fire epitafier i de ender af sideskibene, som er lavet af Anders Lauritzen Smith: Ægteparret [[Markus Kristensen Humble]] og Anna Kristensdatter Trane, ægteparret Severin Pedersen Godtzen og Elisabet Kristensdatter Trane, ægteparret Johannes Hjermann og Anna Katrina Nilsdatter, og Severin Pedersen Fransen med sine to ægtefæller Agnete Sydensdatter Godtzen og Mette Matsdatter Tausan. Alle epitafierne har [[portræt]]ter og farvede udskæringer med bibelske motiver og med ægteparrenes [[våben (heraldik)|våbenskjolde]]. Våbnene for Trane (Thrane) og Godtzen er slægtsvåben, som er brugt gennem flere [[generation]]er, mens de andre synes at være personlige våbenskjolde. Våbnene på epitafierne er sædvanlig [[heraldik|heraldisk]] udstyret med [[skjold]], [[Hjelm (heraldik)|hjelm]], [[hjelmklæde]] og [[hjelmtegn]].
Linje 155:
Koret var nok færdigt før biskop Arnes død i 1303<ref> Stige, 1997, side 44</ref>, og har sandsynligvis hentet sine forbilleder fra Nordøstengland.{{kilde mangler|dato=januar 2015}} Enkelte forhold kan tyde på, at der er kommet nye byggeledere til ved slutningen af arbejdet, men det meste er bygget af den samme mester.
Så snart man kommer ind i koret, er der på nordsiden en lille trappe med en dør til et snævert ottekantet tårn, der kun kan ses ude fra. Tårnet har en trappe med 25 trin, og det var tidligere muligt at fortsætte i en trætrappe til hen midt over koret og derfra til de to tårnrum over sakristierne.
[[Fil:Stavanger Domkirke.jpg|thumb|float|Kirken med det gotiske kor og tårnet set fra øst.]]
Linje 161:
Loftsrummene kan have været brugt som lagerrum til kostbarheder, men det er usikkert. Ved restaureringen på loftet i 1866<ref> Stavanger Amtstidende 20. november 1866</ref> blev der fundet en messehagel eller korkappe på loftet, men uden at det blev fortalt, hvor loftet lå. Kappen har et billede, som er tolket til at være af sankt Svithun. Brøgger<ref> Brøgger, 1915, side 101.</ref> skrev, at den var et norsk klosterarbejde fra 1400-tallet. Haug<ref> Haug, 2005, side 54</ref> mente, at den var fra omkring 1520. Den er syet om til et alterforhæng (antemensale). Den er nu udstillet på [[Stavanger Museum]], og det kan være, at den kom fra [[Hospitalkirken i Stavanger]].
Ved indgangen til sakristiet findes skulpturer af kong [[Magnus Lagabøte]], kong [[Erik 2. Magnusson]] samt hertug og senere konge Håkon 5. Magnusson.
Desuden findes der i koret blandt andet:
* en [[døbefont]], som vurderes til at være fra omkring år 1300
* en dansk [[bibel]] trykt i [[København]] i [[1589]] – den skal i [[1600-tallet]] have tilhørt Anders Lauritsen Smith
* et portræt af superintendent [[Jørgen Erikson]], som kan være malet af [[Peter Reimers (maler)|Peter Reimers]]. Portrættet er tidligst malet i 1604, sandsynligvis senere,
* alterkalk og disk givet af [[Laurits Clausen Scabo]] i 1608
* en [[Oblat (mærkat)|
* dåbsfad, lavet af Albert Sink i Stavanger i 1742
* en bispestol fra genindvielsen af Stavanger som bispesæde i 1925
Linje 188:
I 1929 blev gulvfladen beskrevet til at være omtrent som i et almindelig beboelseshus. Der var lavt under taget, så man knapt kunne stå oprejst. Det første rum var det største, og havde tidligere været brugt som fyrrum, men blev nu brugt som lagerrum. Fra dette rum førte to forholdsvis smalle rum parallelt videre ind under koret. I det rum, som var nærmest bispekapellet var der mange fedtsten, hvoraf en del var fra trappen, som blev fundet under udgravning mellem domkirken og bispekapellet i 1917. Der var også fire hoveder i fedtsten. I det andet rum var der et skiferstenslager, og desuden lå der 15 store gravsten med indskrifter.
[[Fil:Andrew Smith's bible Printet Copenhagen 1589.jpg|thumb|[[Andrew Lawrenceson Smith|Anders Lauritzen
Begravelsesstedet viste tidligere den afdødes sociale status. I 1700-tallet var de dyreste gravsteder i Stavanger i denne rækkefølge: Under koret i domkirken, i urtegården, på [[Stavanger kirkegård|kirkegården]] og på [[Fattigkirkegården (Stavanger)|fattigkirkegården]] under Kleiva. Stanken fra kisterne steg op i kirkerummet, hvorfor den måtte ventileres ud af krypten. Det blev gjort ved at have et vindue med jerngitter uden glas. I 1805 blev det forbudt at begrave nogen under kirkerne, og omtrent på denne tid fjernedes de kister, som stod under koret i domkirken. Den store oprydning kom i 1866, da omkring 100 kister blev fjernet. Skeletterne blev begravet i en fællesgrav uden for domkirkens nordlige sideudgang. I 1958<ref> Rogalands avis, 10. januar 1958.</ref> blev fire gravsten sat op i rektorhaven langs muren mod [[bispekapellet]]. To middelaldergravstener fra krypten, som har været brugt igen, er udstillet i våbenhuset.
Under koret blev der i 1967 afdækket et ca. 80 cm tykt jordlag med kristne grave, et [[trækul]]slag og fire stolpehuller. Trkulslaget er ældre end gravene og stamme fra en brændt træbygning, som stolpehullerne var en del af. En [[kulstof 14-datering]] af kullaget viste, at det var 56 % chance for, at det stammede fra perioden mellem 860 og 1060.<ref> Gulliksen, 1999.</ref> Senere har Paula Utigard Sandvik<ref> Sandvik, 2006.</ref> foretaget flere dateringer. Der er to dateringer af et brandlag fra 800-tallet. To skeletter og et brandlag er sandsynligvis fra 1000-tallet. Ved udgravning i krypten i 1867<ref> Stavangeren 17.4.1867.</ref> blev der bland andet fundet en tredobbelt spiralring af guld. Spiralringe var mest i brug i [[vikingetid]]en og tidligere.
Linje 209:
* Brøgger, Anton Wilhelm: ''Svithuniana: af Stavanger domkirkes inventar før restaurationen'', Fortidsminneforenings årbok, 1912
* Bugge, Anders: Omkring ''Syndebukken'' i Stavanger domkirke', i [[Ella Kivikoski|Kivikoski, Ella]] (red.), ''Corolla Archaeologica in Honorem C.A. Nordman''. Helsinki 1952: Suomen Muinaismuistoyhdistys. S. 175-187.
* Ekroll, Øystein, Stige, Morten, Havran, Jiři: ''Middelalder i Stein''. Bind 1 i serien ''Kirker i Norge'', Oslo, 2000, ISBN 82-91399-09-3.
* Elgvin, Johannes: ''En by i kamp, Stavanger bys historie, 1536-1814'', Stavanger, 1956.
* Erichsen, A. E.: ''Samlinger til Stavangers historie'', Stavanger, 1903.
Linje 215:
* Fischer, Gerhard: ''Domkirken i Stavanger, Kirkebygget i middelalderen'', Oslo, 1964.
* Gjerløw, Ragnvald: ''Stavanger domkirke'', ''Kirke og kultur''. 1922
* Gulliksen, Steinar: ''Date T-1313'', Laboratoriet for radiologisk datering, Trondheim, 13. april 1999.
* Haug, Eldbjørg (redaktør): ''Utstein kloster – og Klosterøyas historie''. Rennesøy: Stiftelsen Utstein kloster, 2005.
* Helle, Knut: ''Stavanger fra våg til by'', Stavanger, 1975.
Linje 226:
* Karlsson, Lennart. Ragnarökskapitälet i Stavanger domkyrka. ''Konsthistorisk Tidskrift'' 42. Stockholm 1973: Konsthistoriska Sällskapet/Institutionen för konstvetenskap vid Stockholms universitet. S. 69-76.
* Kielland, Axel: Samlinger, Privatarkiv i Stavanger Byarkiv.
* Kielland, Thor Bendz: ''Stavanger domkirke: en historisk-arkeologisk utredning'', 1933.
* Kolsrud. Oluf: ''Stavanger Bispestol'', i bogen ''Stavanger 1125-1425-1925'', Stavanger, 1925.
* Lexow, Jan Hendrich: ''På oppdagelsesferd i Stavanger Domkirkens krypt'', udateret avisudklip – sikkert fra Stavanger Aftenblad tidligst fra 1958.
Linje 234:
* Lindøe, Rigmor: ''Domkirkefunn forandrer byhistorien'', ''Stavanger Aftenblad'', 20. januar 1998.
* Lindøe, Rigmor: ''Domkirke-tårn fra tusentallet?'', ''Stavanger Aftenblad'', 2. april 1998.
* Lund, Fredrik Macody: ''Ad quadratum, det geometriske system for antikens og middelalderens sakrale bygningskunst opdaget paa Kathedralen i Nidaros'', Kristiania, 1919.
* Molaug, Ingvar: ''Den gamle katedral (Stavanger domkirke)'', Stavanger, 1952.
* Nicolaysen, N.: ''Stavanger domkirke og de nærmest omliggende gamle bygninger'', udgivet af Foreningen til norske fortidsmindesmærkers bevaring, Kristiania, 1896.
* Nilsen, Dag: ''Stavanger Domkirke, Kan mulige matematisk baserte planleggingsmetoder forklare noen påfallende særtrekk ved bygningen?'', Stavanger Museums Årbok, 2002, side 35-65.
* Orgelkomiteen: ''Nytt orgel i Stavanger Domkirke: domkirkens orgelhistorie 1622-1992'', Stavanger, 1992.
* Rogalands avis: ''Gamle gravsteiner fra Domkirken opp ved Bispekapellet'', 10. januar 1958.
* Sandvik, Paula Utigard: ''Under overflaten i mellomalderbyen Stavanger'', ''Frá haug ok heiðni'', nummer 3, Stavanger, 2006.
* Schive, Claudius Jacob: ''Mærkelige Hoveder i Klæbersten i og udenpaa Stavanger Domkirkes Chor'', Christiania, 1878.
* Sinding, Olav: ''Litt om Stavanger Domkirkes gamle inventar'', ''Stavangeren ''5., 6., 7. og 21. september 1921.
* Smidt, Hans: ''Stavanger bys og domkirkes beskrivelse'', trykt i Erichsen, A. E.: ''Samlinger til Stavangers historie'', andet bind, Stavanger, 1906. Oprindelig trykt i Bergen Adressekontors Efterretninger for 1770 nr 13ff.
* ''Stavanger Aftenblad'': ''Blev Stavanger Domkirke fuldendt i 1162? Et interessant aarstallsfund paa tårnhjelmen mellom skibet og koret'', 6. oktober 1920 – med flere artikler i ugerne efter. Årstallet i tårnet var skrevet med arabiske tal, hvilket gjorde, at det blev udelukket som originalt.''
* ''Stavanger Aftenblad'': ''Tårn på Domkirken? Professor Johan Meyer udtaler seg om spørsmaalet'', 21. mars 1921.
Linje 252:
* ''Stavanger Amtstidende'': ''Munkekirken og Domkirken'', 6. juli i 53 årgang, 1893(?).
* Stavnem, T.: "''Optegnelser vedkommende Stavanger fortid''", Stavanger, 1906.
* Stavnem, Thor: "''Domkirken'', ''Stavangeren'', 10. september 1921.
* Stige, Morten: ''Stavangerkorets utvidelse og innflydelse''. Hovedopgave i kunsthistorie, Universitetet i Oslo, høsten 1997.
* Stige, Morten: ''Livstrekapitèlet? Bestiariet som kilde til Stavangerrelieffenes ikonografi'' i ''Bilder i marginalen, Nordiske studier i medeltidens konst'', Tallinn, 2006, s. 174-190 ISBN 978-9949-415-78-6
* Tveteraas, Rasmus: ''Stavanger Domkirke'', ''Stavanger Aftenblad'', en serie udaterede avisudklip fra 1911.
* ''Vestlandets Avis'': ''Macody Lund letter sløret om Domkirken, Stavanger Domkirke var opprinnelig en fylkeskirke – altså fra før den tid vi hadde faste biskoper i landet'', 11. oktober 1934.
{{col-end}}
Linje 276:
{{kirkearkitektur}}
{{Norske domkirker}}
{{lovende}}▼
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Bygninger, konstruktioner og anlæg i Stavanger|Domkirke]]
[[Kategori:Domkirker i Norge]]
▲{{lovende}}
| |||