Tikøb Kommune: Forskelle mellem versioner

[[FileFil:Tikøb kommunenkontor 1.jpg|thumb|Tikøb Kommunekontor i Espergærde (nu nedrevet).]]

'''Tikøb Kommune''', omfattende de daværende [[Tikøb Sogn|Tikøb]], [[Hornbæk Sogn (Helsingør Kommune)|Hornbæk]] og [[Hellebæk Sogn|Hellebæk]] sogne, blev oprettet i [[1842]] i henhold til ''anordning af 13. august 1841 om landkommunalvæsenet'' som [[Sjælland]]s og dermed Danmarks nordøstligste, Sjællands arealmæssigt største og indtil [[1890]] tillige landets mest folkerige [[landkommune]], omkransende den daværende [[købstad]] [[Helsingør]]. Tikøb kommune eksisterede indtil kommunalreformen 1970, hvor kommunen – meget imod den stedlige befolknings vilje – blev sammenlagt med [[Helsingør|Helsingør købstadskommune]].

Tikøb kommune lå i [[Lynge-Kronborg Herred]], [[Frederiksborg Amt]].

Tikøb sogns areal var 10.709 [[tønder land]]<ref name="Trap52">[http://runeberg.org/trap/3-2/0066.html J.P. Trap: Danmark, 3 udgave, bind 2 (1898), s. 52]</ref>, Hellebæk og Hornbæk sogne samlet 7.788 tønder land<ref name="Trap56">[http://runeberg.org/trap/3-2/0070.html J.P. Trap: Danmark, 3 udgave, bind 2 (1898), s. 56]</ref>, i alt 18.497 tønder land.

Jorderne i Tikøb sogn er for en stor del lette og sandede.<ref name="Trap52"/> Kysten nordvest for Helsingør i Hellebæk sogn er for en del bakket og høj, således de skovkransede højder ved [[Julebæk]]shusene sydøst for Hellebæk og den smukke, med enkelte løv- og nåletræer dækkede [[Odinshøj]] nordvest for Hellebæk. Ved nordkysten findes arealer med dæmpet og beplantet [[flyvesand]], nemlig [[Hornbæk Plantage]] (omtrent 430 tønder land) og [[Horneby Sand]].<ref name="Trap55"/>

Tikøb sogn var rigt på skove, nemlig [[statsskov]]ene [[Egebæksvang]], [[Nyrup Hegn]], [[Kelleris Hegn]], [[Gurre Vang]], [[Krogenberg Hegn]] (tilhørende 2. Kronborg Skovdistrikt), [[Horserød Hegn]] og en del af [[Teglstrup Hegn]] (tilhørende 1. Kronborg Skovdistrikt).<ref name="Trap52"/> Også store dele af Hellebæk og Hornbæk sogne er bedækkede med skove, således [[Klosterris Hegn]] og [[Risby Vang]] (der tillige med Hornbæk Plantage hørte til 1. Kronborg Skovdistrikt) samt dele af [[Teglstrup Hegn]] med [[Hammermølle Skov]]<ref name="Trap55">[http://runeberg.org/trap/3-2/0069.html J.P. Trap: Danmark, 3 udgave, bind 2 (1898), s. 55]</ref>, og som forskønnes ved mange små skovsøer som [[Bondedammen]], [[Kobberdammen]], [[Videløkkedam]], [[Klare Sø]], [[Sorte Sø]] med flere. I flere af disse søer findes der små øer. Vest for Hammermølle Skov ligger [[Bøgholm Sø]], syd for Hornbæk by den lille [[Hornbæk Sø]].<ref name="Trap56"/>

I Tikøb sogn er der mange moser og søer, hvoraf den største er [[Gurre Sø]] (ca. 440 tønder land).<ref name="Trap52"/>

I Tikøb sogn lå oprindeligt bebyggelserne [[Tikøb]], [[Tikøb Skovhuse]], [[Harreshøj]], [[Saunte]], [[Jonstrup (Tikøb Sogn)|Jonstrup]], [[Lille Esbønderup]], [[Gurre]], [[Nyrup (Helsingør Kommune)|Nyrup]], [[Reerstrup]], [[Tibberup]], [[Espergærde]], [[Mørdrup]], [[Skotterup]]<ref name="Trap52"/>, [[Snekkersten]], [[Rørtang (Helsingør)|Rørtang]], [[Bistrup (Tikøb Sogn)|Bistrup]], [[Risby Huse]], [[Bøtterup]], [[Plejelt]]<ref name="Trap53">[http://runeberg.org/trap/3-2/0067.html J.P. Trap: Danmark, 3 udgave, bind 2 (1898), s. 53]</ref>, i Hornbæk og Hellebæk sogne fandtes bebyggelserne [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]], [[Horneby]], [[Hellebæk]], [[Ålsgårde|Aalsgaarde]], [[Apperup]], [[Boderne (Hellebæk)|Boderne]], [[Ellekilde]], [[Skibstrup]], [[Holmene (Hellebæk Sogn)|Holmene]], [[Havreholm]].<ref name="Trap56"/>

Kommunens store indbyggertal, der skyldtes et forholdsvis stort antal landsbyer og fiskerlejer spredt mellem de omfattende skove ([[Danstrup Hegn]], [[Egebæksvang]], [[Hornbæk Plantage]], [[Klosterris Hegn]], [[Krogenberg Hegn]], [[Nyrup Hegn]], [[Kelleris Hegn]],[[Teglstrup Hegn]]) medførte, at landkommunen tidligt fandt egne løsninger for at opfylde sine daværende ansvarsområder: fattigvæsen, vejvæsen og skolevæsen, nemlig dels at nedsætte ''ad hoc''-udvalg, dels at udpege enkeltmedlemmer til at klare de mest presserende opgaver. Sognerådsformandens opgaver var ganske store og indebar, at meget få kunne påtage sig dette hverv, og de fleste sognerådsformænd var kendetegnende nok embedsmænd, proprietærer eller rentierer.

Tikøb Sogneforstanderskab talte allerede fra [[1842]] 15 medlemmer, hvilket langt overgik andre sognekommuner. I [[1856]] ydede kommunen vederlag til sognerådsformanden, formentlig som den første sognekommune i Danmark, og i 1850’erne ansattes en sekretær for sogneforstanderskabet, vist nok som den første sognekommune i landet. Fra [[1859]] nedsattes de første stående udvalg (udvalg, der kunne tage beslutninger på rådets vegne), atter længe før nogen anden dansk sognekommune gjorde noget lignende. [[1867]] nedsattes en ligningskommission. [[1883]] nedsattes en sundhedskommission, [[1908]] nedsattes en bygningskommission.

[[1861]] opførtes Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt, den første af sin art i en sognekommune i Danmark. Fra [[1867]] rummede ejendommen tillige kommunekontor med faste, daglige åbningstider, igen det første kommunekontor i nogen dansk sognekommune. Fra [[1877]] fik anstalten også en sindssygeafdeling.

I [[1960]] vedtoges en ny [[dispositionsplan]] for Espergærde<ref>''Dispositionsplanens forudsætninger. Espergærde by. revision 1960'' (Tikøb kommune 1960)</ref>, og nu byggedes etageboliger og villaer i stort omfang. I 1960-erne skete en voldsom udbygning af Espergærde, hvis indbyggertal voksede fra 4.000 til næsten 10.000 indbyggere. Mest markant var opførelsen af byområdet "Den hvide by", igangsat 1962 på den tidligere landbrugsejendom Søbækgårds jorder, omfattede 46 kædehuse, etagehuse i 3 etager og et samlet butiks- og servicecenter. Desuden blev der i den vestlige del af det nye byområde udlagt et større erhvervsareal.<ref>Anne Majken Snerup Rud: "Espergærdeliv - Øresundsbyen Espergærde - et led i en større helhed" (Helsingør Kommunes Museer, Årbog 1995; Helsingør 1996; ISSN 0108-0393; s. 10-13</ref>

Tikøb kommune oplevede en stor befolkningsfremgang i 1960-erne og havde ved årtiets udgang et indbyggertal, der fuldt ud svarede til det, man ønskede at opnå ved kommunalreformen i 1970. Tikøb kommunes indbyggere var voldsomt imod den planlagte (og gennemtvungne) sammenlægning med Helsingør købstad, idet man mente, at kommunen (der på dette tidspunkt havde omkring 20.000 indbyggere) sagtens (og bedre alene) var i stand til at klare sig selv.<ref>Anne Majken Snerup Rud: "Espergærdeliv - Øresundsbyen Espergærde - et led i en større helhed" (Helsingør Kommunes Museer, ''Årbog 1995''; Helsingør 1996; ISSN 0108-0393; s. 18-20</ref> Daværende [[indenrigsminister]] [[Poul Sørensen (politiker)|Poul Sørensen]] skar dog til sidst igennem og gennemtvang sammenlægningen. Dette overgreb er aldrig glemt og holdes vedlige i erindringen af sognekommunens gamle indbyggere.<ref>Anne Majken Snerup Rud: "Espergærdeliv - Øresundsbyen Espergærde - et led i en større helhed" (Helsingør Kommunes Museer, ''Årbog 1995''; Helsingør 1996; ISSN 0108-0393; s. 37f</ref>