Vor Frue Kirke (København): Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Wiki03 (diskussion | bidrag) →Kirkens musikliv: 2. organist Tags: Mobilredigering Mobilwebredigering |
m bot: indsæt skabelon autoritetsdata; kosmetiske ændringer |
||
Linje 53:
== De tidligere kirker ==
=== Første kirkebygning ===
Vor Frue Kirke er opført på Nørregade i hjertet af byen. Den tidligste hentydning til [[kirke (bygning)|kirken]] findes i et
Den nye kirke fik status som [[kollegiatkirke]] til [[Roskilde Domkirke]] og blev udstyret med et stort præsteskab: [[dekan]], [[
=== Anden kirkebygning ===
Linje 71:
== Den nuværende kirke ==
[[Fil:Vor Frue Kirke (København) 1.jpg|thumb|Thorvaldsens Kristus og de Tolv Apostle]]
Kirken blev endnu engang nyopført. Denne gang i klassicistisk stil under ledelse af arkitekten [[C.F. Hansen (arkitekt)|C.F. Hansen]]. Det lykkedes at genanvende dele af det gamle murværk, herunder tårnet, og kirken blev indviet i [[1829]]).
Vor Frue Kirke blev [[domkirke]] i [[Københavns Stift]] i [[1922]].
Linje 91:
Orgelspillet i domkirken varetages af domorganist Hanne Kuhlmann, 2. organist Mark Baumann samt 3. organist Lindy Rosborg.
Sangen i Vor Frue Kirke varetages dels af et professionelt voksenkor, Vor Frue Kantori, dels af [[Københavns Drengekor]].
Mange kender Vor Frue Kantori fra morgenandagterne, som transmitteres af radioens [[P2]] Musik og på DR K mandag til fredag kl. 8.05 og lørdag kl. 8.07. Herudover synger koret ved de fleste højmesser, samt alle øvrige gudstjenester og kirkelige handlinger. Der er 16 professionelle sangere ansat i Kantoriet. På de fleste søndage fra september til maj, er der drenge fra Københavns Drengekor (5. klasse), der under ledelse af domkantor Ebbe Munk synger til højmesserne sammen med herrerne fra Vor Frue Kantori. Både Vor Frue Kantori og Drengekoret giver desuden koncerter og medvirker ved musikgudstjenester og vespere.
Linje 108:
Vor Frue Kirke er bygget efter [[dorisk orden|den doriske orden]]. De seks søjler på Vor Frue Kirkes [[portico]] er alle placeret direkte på [[krepis]], som består af et stereobat, det nederste trin, og et [[stylobat]], det øverste trin. Søjlerne har alle kannelurer, hvilket giver dem et smalt udseende. I toppen af søjlerne er et anuli, og lige ovenover et [[Kapitæl (arkitektur)|kapitæl]] bestående af et lidt rundet echinus samt en fladpresset og meget kantet [[Abacus (arkitektur)|abakus]]. Oven på kapitælet ses et [[arkitrav]] med guttaeer og taeniaer, og ovenover det en [[frise]] bestående af [[metope]]r og mutulier. Gavlen er udsmykket med [[relief]]fer af Jesus der står og prædiker. Søjlerne på Vor Frue Kirke kan sammenlignes med søjlerne på Heratemplet og Athernernes skatkammer i Delfi. På alle tre bygninger er søljerne inspireret af den doriske orden med dybe riller og anuli, som er udformet på samme måde – tykkest i bunden, tyndes i toppen. Derudover har de alle tre et næsten ens kapitæl, der består af et blødt afrundet echinus der går op i en flad presset og meget kantet abakus. Kasetteloftet i kirken er inspireret af [[Pantheon]] i Rom. Pantheon har dannet moden til mange kirker. Buen i kirken er romersk.
Arkitekten, C. F. Hansen, er blevet inspireret af den romerske arkitektur, dette ses på de store søjler samt buen for enden.
== Se også ==
Linje 127:
{{Den danske guldalder}}
{{Danmarks kulturkanon}}
{{autoritetsdata}}
[[Kategori:Kirker i Københavns Kommune]]
| |||