Frederik Vermehren: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Italien: Indsatte maleri
No edit summary
Linje 69:
 
== København ==
 
[[Fil:En jysk fårehyrde på heden.jpg|thumb|Frederik Vermehren,''Fårehyrde på heden'', 1855, [[Statens Museum for Kunst]], www.smk.dk]]
[[Fil:En sædemand.jpeg|thumb|Frederik Vermehren, ''En sædemand'', 1859, Statens Museum for Kunst]]
 
I 1844 drog Vermehren til København, hvor han straks blev elev af Akademiet og begyndte at arbejde under Roed. Efter 3 års studier udstillede han sit første maleri, ''En Skomager i sit Køkken''; det blev købt af [[Christian 8.]] og rost af [[Høyen]]; samme år kom foruden 4 portrætter ''En Spindekone'', dér erhvervedes af Selskabet for nordisk kunst. Året 1848 gjorde imidlertid en afbrydelse i hans virksomhed; han deltog som frivillig i det første års felttog i [[Treårskrigen]]; længere tillod hans helbred ham ikke at blive ved hæren. Efter sin hjemkomst malede han ''Reservesoldatens Afsked fra sin Familie'', der på udstillingen 1850 blev solgt til ''Selskabet for nordisk Kunst'', ved hvis opløsning det overdroges til Kunstmuseet. Billedet virker stærkt ved den dybe og alvorlige vemods-stemning, der hviler over det, og ved den overbevisende sandfærdighed, hvormed figurerne er karakteriserede og følelserne lagt for dagen; det er formet med stor dygtighed og gennemført med en respekt for detaljerne, der har interesse som vidnesbyrd om det standpunkt, hvortil kunstneren senere i så henseende skulle nå op.
 
[[Fil:En jysk fårehyrde på heden.jpg|thumb|left|Frederik Vermehren, ''Fårehyrde[[En jysk fårehyrde på heden]]'', 1855,. {{byline | [[Statens Museum for Kunst]], www.smk.dk}}]]
I årene 1851-54 udstillede Vermehren kun et enkelt maleri, men fuldendte netop i denne tid flere af sine vigtigste værker, deriblandt ''Hvedebrødsmanden'' (1851, [[Den Hirschsprungske Samling]]) og ''En jysk Faarehyrde paa Heden'' (malet 1853, udstillet 1855, hos [[Statens Museum for Kunst]] siden [[1895]].<ref>{{Cite web | title = En jysk fårehyrde på heden | url = https://collection.smk.dk/#/detail/KMS1496 | publisher = [[Statens Museum for Kunst]] }}</ref>). I disse billeder har Vermehren fundet sit egentlige område: den rent objektive og fuldkommen lidenskabsløse skildring af den enkelte figur i den stilfærdigst mulige situation. Særlig i ''Faarehyrden'' er han nået overmåde dybt i retning af karakteristik; med største klarhed og fuldstændighed er der her gjort rede for den stille, fattige mand med den åndelige indsnævrede synskreds. Billedets poesi hviler i dets dybe, endeløse vemod; også som landskabsskildring står det højt; milevidt følger øjet den mørke, trøstesløse plade, der kun brydes af enkelte lyngknolde, og hvor de levende væsener næsten synes at markere ørkenstilheden endnu stærkere.
 
== Italien ==
Line 81 ⟶ 78:
I 1855 rejste Vermehren med Kunstakademiets understøttelse til [[Italien]], hvor han opholdt sig 2 år og malede en del figurstudier, fornemmelig dog interiører, gadepartier fra småbyerne og landskabsbilleder; en kortere tid tilbragte han i [[Paris]], hvor han lærte at beundre, ingenlunde dog at efterligne, de udmærkede franske kolorister og især modtog et mægtigt indtryk af Meissoniers kunst. Af malerierne fra Italien blev flere udstillede, således ''En italiensk Hyrdedreng'' og ''Parti fra Byen Gerano'', begge 1858, det sidstnævnte nu i Kunstmuseet; ligesom flere andre af Vermehrens senere arkitektur- og landskabsbilleder indtager det ved sin fine og skønne farveharmoni en fremragende plads i mesterens produktion.
 
[[Fil:En sædemand.jpeg|thumb|Frederik Vermehren, ''En sædemand'', 1859, Statens Museum for Kunst]]
Efter sin hjemkomst vendte Vermehren sig imidlertid atter til de danske emner; i 1858 kom således ''En gammel Fisker, som hviler sig ved Stranden'' (Museet i [[Århus]]), i 1860 to [[hovedværk]]er, ''[http://130.226.236.38/smkweb/VarkBillede.asp?objectid=9344 En Sædemand]'' og ''Huslig Scene i en fattig Bondestue''. Begge disse malerier blev købt til Kunstmuseet; det sidstnævnte hædredes med udstillingsmedaljen. ''En Sædemand'' er det højest vurderede og oftest gengivet arbejde af Vermehren; ikke mindre betydeligt er dog det mindre billede med dets fuldendte behandling af rummet og dets lysforhold og med de kostelig gennemførte figurer året efter købte Museet atter et af hans skønneste værker, ''Tiggerbørn i et Bondekøkken'', 1862 kom hans prægtige ''Parti i Landsbyen Vindstrup'', der tillige med ''Parti ved Særslev'' (1864) og ''Det indvendige af en Bondegaard'' (1865, Kunstmuseet) hører til hans elskværdigste og med størst finfølelse gennemførte danske Friluftsbilleder. Fra 1862 stammer et af hans mest påskønnede interiører, ''En Hestgardist, beskæftiget med at pudse sine Vaaben'', der erhvervedes af kong [[Frederik 7.]]; hvad der i dette kunstværk særlig interesserede, var den mesterlige, til det yderste detaillerede gennemførelse så vel i farve og stofkarakteristik som i formen.