Forskel mellem versioner af "Jomfruens Egede"

14 bytes tilføjet ,  for 10 måneder siden
m
linkfix
m (linkfix)
m (linkfix)
 
Peder Offesens enke, Ingeborg Nielsdatter Panter, bragte gården med i sit andet ægteskab med [[rigsråd]] [[Anders Jacobsen Lunge]], der i [[1423]] ved et nyt ægteskab gav gården til sin nye hustru, Eline Evertsdatter Moltke. Efter hendes død gik gården til Anders Jacobsens broderdatter Sidsel Ovesdatter Lunge, der omkring [[1440]] havde giftet sig med rigsråd [[Torbern Bille (rigsråd)|Torbern Bille]]. Efter hendes død i [[1503]] deltes hendes ejendom mellem arvingerne, men sønnesønnen Hans Bentsen Bille kunne efterhånden overtage den helt. Han sluttede sig under [[Grevens Fejde]] til [[grev Christoffer af Oldenburg|grev Christoffer]], og efter [[Christian 3.]]s sejr blev hans len og private godser taget fra ham, men han fik dog Egedesgård tilbage senere. Det var Hans Bille der i sin ejertid 1514-42 opførte sydfløjen, den nuværende hovedbygning. Han døde i [[1542]] og hans enke Inger Corfitzdatter Rønnow i [[1548]]. Gården deltes derefter mellem dels sønnerne Bent Hansen Bille og Torbern Hansen Bille, dels de to døtre Ermegaard og Birgitte Bille, der begge døde ugifte i [[1587]] og som arving havde broderdatteren, den ligeledes ugifte Ingebord Bille (død [[1608]]). Efter disse tre '''jomfruer''' fik gården sit nuværende navn.
 
Hans Billes sønner solgte deres del af Egedesgård til den tyske adelsmand [[Hans Barnekow]] (død [[1559]]), og hans enke Mette Oxe, søster til rigshofmester [[Peder Oxe til Nielstrup]], sad også på gården.
 
Herefter er gården blevet forenet, formentlig af [[Tage Andersen Thott]] (død [[1643]]), der omkring [[1620]] byggede en sidefløj til sydfløjen. I [[1631]] solgte han hele ejendommen til Jens Sparre til [[Sparresholm]]. Dennes enke Sidsel Nielsdatter Parberg ejede gården til sin død i [[1640]], hvorefter den tilfaldt sønnen Christen Sparre til Sparresholm, som i [[1636]] opførte nordfløjen og døde ugift i [[1658]]. Også datteren Susanne Sparre (død [[1650]]) skrev sig til Egedesgård. Hendes datter, den 16-årige Sidsel Kaas arvede gården og var da trolovet med Peder Grubbe på Lystrup. Kongens hofjægermester, Vincent von Hahn fra det nærliggende gods Sparresholm, blev forelsket i den unge pige, og fik, bag om hendes ryg, kongens tilladelse til at indgå ægteskab. Von Hahn gav endda præsten forbud mod at vie Sidsel til Peder Grubbe. Dramaet endte ved, at von Hahn udfordrede Peder Grubbe. Fire af von Hahns mænd slog Peder Grubbe bevidstløs og kørte ham hjem til Lystrup. Von Hahn giftede sig i [[1662]] med Sidsel Kaas. Vincents Joachim Hahn var godssamler og øgede tilliggenderne betydeligt.
19.742

redigeringer