Wikipedia

Vand: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
m Gendannelse til seneste version ved Drlectin, fjerner ændringer fra 86.58.176.167 (diskussion | bidrag)
Tag: Tilbagerulning
Tags: Erstattet blanking Visuel redigering
Linje 1:
{| width="300" border="1" cellpadding="2" cellspacing="0" align="right"
|-----
! colspan="2" bgcolor="#FFDEAD" |
'''Vand'''
|-----
| [[Synonym]]er
| [[is (vand)|Is]] (fast form), [[vanddamp]] (gasform)
|-----
| Struktur
| [[Fil:Water molecule dimensions.svg|150px]]
|-----
| Kuglekalot-model
| [[Fil:Water molecule 3D.svg|100px]]
|-----
| [[Sumformel]] || [[brint|H<sub>2</sub>]][[ilt|O]]
|-----
| Farve || Svagt blå.
|-----
! colspan="2" bgcolor="#FFDEAD" |
'''Fysiske egenskaber'''
|-----
| [[Molvægt]]
| 18,016 [[gram (enhed)|g]]/[[mol (enhed)|mol]]
|-----
| [[Smeltepunkt]] || 0,00[[celsius|°C]]
|-----
| [[Kogepunkt]] || 100,0&nbsp;°C
|-----
| [[Massefylde]]
| 0,9970 g/[[centimeter|cm]]<sup>3</sup> (stuetemp.)
|-----
| [[Varmefylde]] || 4,18 kJ/(kg*K)
|-----
! colspan="2" bgcolor="#FFDEAD" |
'''Syre/base-egenskaber'''
|-----
| [[Syrestyrke|pK<sub>a</sub>]] || 13,995
|-----
! colspan="2" bgcolor="#FFDEAD" |
'''Diverse'''
|-----
| [[CAS-nummer]] || 7732-18-5
|-----
| [[E-nummer]] || ''Intet E-nummer''
|-----
|}
 
[[Fil:Iceberg_with_hole_near_Sandersons_Hope_2007-07-28_2.jpg|thumb|Vand i tre [[Fase (stof)|faser]]: flydende, fast ([[is]]) og [[Vanddamp|damp]], som er usynlig. Skyerne er vanddråber, der er fortættet fra luften]]
[[Fil:Fresh water fountain.jpg|thumb|Vandhane i en [[schweiz]]isk landsby]]
 
[[Fil:Vandsamler.JPG|thumb|Vand er en livsnødvendighed. Alt, hvad der samler vand, bidrager til organismernes overlevelse.]]
'''Vand''' er en [[kemisk forbindelse]], der er [[flydende]] ved [[stuetemperatur]] og under [[standardtryk]]. Det har den [[kemisk formel|kemiske formel]] H<sub>2</sub>O, hvilket betyder, at ét [[molekyle|vandmolekyle]] er sammensat af to [[hydrogen]]atomer og ét [[oxygen]]atom. Vand findes næsten overalt på [[Jorden]] og er nødvendigt for alle kendte [[liv]]sformer. Ca. 70% af Jordens overflade er dækket af vand. Vand i fast form kaldes [[is (vand)|is]] og vand i [[gasform]] kaldes (vand)[[Vanddamp|damp]].
 
Kemikere omtaler ofte i spøg vand som ''dihydrogen monoxid'' eller ''DHMO'', der er det systematiske navn for dette molekyle i det kemiske [[fagsprog]]. Det sker især i parodier på kemisk forskning, som kræver denne “dødelige kemiske forbindelse” forbudt.<ref>[http://www.dhmo.org/ www.dhmo.org] {{en sprog}}</ref> Et accepteret og brugt [[IUPAC]]-navn er ''oxidane'', men det bruges sjældent andre steder.<ref>[https://www.iupac.org/fileadmin/user_upload/databases/Red_Book_2005.pdf iupac.org: Red Book 2005] Citat: "...[side 85] H2O oxidane b,c...", [https://web.archive.org/web/20180419120920/https://www.iupac.org/fileadmin/user_upload/databases/Red_Book_2005.pdf backup]</ref><ref>[https://pubchem.ncbi.nlm.nih.gov/compound/water#section=Synonyms pubchem.ncbi.nlm.nih.gov: water Synonyms] Citat: "...oxidane..."</ref>
 
== Tripelpunkt ==
[[Temperatur]]enhederne (tidligere °[[Celsius]], nu [[Kelvin]]) er fastlagt ud fra vands [[tripelpunkt]]: 273,16 K (= 0,01&nbsp;°C) og 611,2 Pa er den temperatur og det [[tryk (fysik)|tryk]], hvor vand i alle tre [[tilstandsform]]er findes samtidig, også kaldet [[fase (stof)|faser]] (is, vand og damp), og er i ligevægt med hinanden.
 
Ved temperaturer højere end 647 K og et tryk større end 22.064 Mpa vil en samling vandmolekyler gå over i en [[superkritisk tilstand]], hvor det er muligt at ændre temperatur og tryk, så man går fra væskeformigt til dampformigt vand uden en faseovergang. Det er altså ikke klart, hvor grænsen mellem væskeformigt og dampformigt vand går over det kritiske punkt.
 
== Hydrosfære ==
[[Hydrosfære]]n er en betegnelse for alt det vand, der er på [[Jorden]], uanset fase. Jordens hydrosfære er beregnet til at være ca. 1.360.000.000 km<sup>3</sup>. Oceanerne udgør 97 % af hydrosfæren, resten udgøres af floder og søer, [[grundvand]], [[kryosfære]]n (is), vanddamp i [[Jordens atmosfære|atmosfæren]], [[krystalvand]] i mineraler og bjergarter samt vandet i de levende organismer. Jordens ældste vand er fundet i Canada 2,4 km under overfladen.<ref>[http://www.sciencealert.com/this-strange-ancient-water-in-canada-could-host-alien-life This strange, ancient water in Canada could host 'alien' life. ScienceAlert]</ref> Andre himmellegemer kan også have hydrosfærer, f.eks. [[komet]]er, [[Merkur (planet)#Overfladebetingelser og "atmosfære" (exosfære)|Merkur]], jupitermånen [[Europa (måne)#Europas indre|Europa]], saturnmånen [[Enceladus (måne)|Enceladus]] og uranusmånen [[Oberon (måne)|Oberon]], men [[Jorden]] er indtil nu den eneste [[vandverden]], vi kender i detaljer.
 
Vandflade er en samlet betegnelse for
* [[vandvej]]e – f.eks.
** [[verdenshav]] (ocean)
** [[hav]]
** [[sø]]
** [[vandløb]] – f.eks. ([[flod]], [[å]], [[bæk]], [[skibskanal|kanal]]...)
* [[vådområde]] – f.eks. – [[grøft]], [[dam]], [[vandhul]]
 
Jordens hydrosfære er formentlig "genbrug" fra [[komet]]er, [[asteroide]]r og andre "snavsede snebolde", himmellegemer, der for 4,1 til 3,85 milliarder år siden under "[[Det Store Bombardement]]" bidrog med det meste af klodens vand. Det er stadig et helt åbent spørgsmål om det store bombardement har haft en direkte indflydelse på det aller-tidligste [[liv]] - for eksempel som at plante livet på Jorden eller som den aller-første [[masseudslettelse]].
 
== Egenskaber ==
 
=== Vands dipolære karakter ===
Et vigtigt træk ved vand er dets polære karakter. Vandmolekylet danner en vinkel med brintatomerne for enden af 'benene' og iltatomet ved vinkelspidsen. Da [[ilt]] har en højere [[elektronegativitet]] end [[brint]], får iltenden af molekylet en negativ ladning i forhold til brintenden. Et molekyle med sådan en forskel i ladning kaldes en [[dipol]]. Den samme forskel gør, at vandmolekylerne tiltrækker hinanden (de forholdsvis positive brintender tiltrækkes af de forholdsvis negative iltender) og andre polære molekyler. Denne tiltrækning er kendt som [[hydrogenbinding|brintbinding eller hydrogenbinding]]. Vand kan betragtes som en [[polymer]] af vandmolekyler.
 
Den forholdsvis svage tiltrækning (set i forhold til de [[kovalent]]e bindinger inden i vandmolekylet selv) medfører fysiske egenskaber f.eks. et meget højt [[kogepunkt]], da der kræves en hel del [[varmeenergi]] for at bryde brintbindingerne mellem molekylerne. [[Svovl]] er grundstoffet lige neden under ilt i det [[periodiske system]], men dets tilsvarende forbindelse, [[svovlbrinte]] (brintsulfid, H<sub>2</sub>S), har ikke brintbindinger, og selv om stoffet har dobbelt så høj en [[molekylvægt]] som vand, optræder det som [[gas]] ved stuetemperatur. Den ekstra binding mellem vandmolekylerne giver desuden vand en høj [[varmekapacitet]].
 
Andre konsekvenser af vands hydrogenbindinger er vands høje [[varmefylde]], [[smeltevarme]] og [[fordampningsvarme]], der medfører at flydende vand virker som en [[Buffer (Kemi)|varmepuffer]], der stabiliserer Jordens temperatur.
 
Derudover giver brintbindingerne vand en usædvanlig reaktion, når det fryser. Væsken bliver – som hos de fleste andre materialer – mere tung med faldende temperatur. Men i modsætning til de fleste andre stoffer medfører brintbindingerne, at molekylerne under den omflytning, der sker for at mindske deres [[energi]] ved afkøling tæt på frysepunktet, i stedet danner en struktur, der fylder mere og har en lavere massefylde: derfor kan den faste form, is, flyde på vand. Mens de fleste andre stoffer krymper ved overgang til fast form, udvider vand sig, når det størkner. Flydende vand har sin største tæthed (vægt) ved en temperatur på 4&nbsp;°C. Det har en interessant konsekvens for vandlevende væsner ved vintertide. Vand, som afkøles ved overfladen, bliver tungere og synker ned. Det fremkalder [[konvektionsstrøm]]me, der afkøler hele vandmassen, men når vandets temperatur kommer under 4&nbsp;°C, bliver vandet på overfladen lettere og flyder ovenpå som et lag, der til sidst danner is. Da den nedadgående konvektionsstrømning af koldt vand blokeres, når skiftet i vægt finder sted, vil enhver større vandmasse, der fryser til om vinteren, have hovedparten af sit vand i flydende form ved 4&nbsp;°C neden under isoverfladen.
 
Dette gør det muligt for fisk og andre dyr at overleve under isen. Det er i øvrigt også ét af de vigtigste eksempler på de fint afpassede fysiske egenskaber, som understøtter liv på Jorden. Det bruges som begrundelse for det [[antropo-kosmologiske princip]].
En yderligere konsekvens er, at is smelter, når den kommer under tilstrækkeligt tryk.
 
Vands dipolære karakter medfører desuden, at mange [[ion]]er i vandig opløsning krystalliserer til fast stof under systematisk indlejring af vandmolekyler i krystalstrukturen. Man kalder vandmolekyler, der sidder mellem [[ion]]erne i en [[krystal]]s [[iongitter]], for [[krystalvand]]. Normalt kan man ikke se på en krystal eller et salt, om det indeholder krystalvand, men hvis et stof med krystalvand opvarmes, kan man både se og høre, at krystalvandet undviger fra iongitteret. I forbindelse hermed ændres gitterstrukturen.
 
=== Vand som opløsningsmiddel ===
Vand er også et godt [[opløsningsmiddel]] på grund af dets polaritet og dets evne til at danne [[hydrogenbinding]]er. Når en forbindelse i [[ion (kemi)|ionform]] eller polær form blandes med vand, bliver den omgivet af vandmolekyler. Deres relativt ringe størrelse tillader typisk mange vandmolekyler at samle sig om ét molekyle af det opløste stof. De delvis negative dipoler i vandet tiltrækkes af de positivt ladede dele af stoffet og omvendt for de positive dipoler.
 
I almindelighed kan ioniserede og polære stoffer som f.eks. [[syre]]r, [[alkohol]]er og [[Salt (kemi)|salte]] let [[opløsning (kemi)|opløses]] i vand, modsat ikke-polære stoffer som [[fedtstof]]fer og [[olie]]r. De ikke-polære molekyler samles i vandet, da det er energimæssigt mere fordelagtigt for vandmolekylerne at bindes til hinanden ved brintbindinger snarere end at danne [[van der Waals-forbindelse]]r med ikke-polære molekyler.
Et eksempel på et ioniseret stof er [[bordsalt]] (natriumklorid, NaCl); stoffet deles i Na<sup>+</sup>-[[kation]]er og Cl<sup>-</sup>-[[anion]]er, der begge omgives af vandmolekyler. Derefter kan ionerne let flyttes fra deres krystalgitter ud i opløsningen. Et eksempel på et ikke-ioniseret stof er sukker. Vand-dipolerne knyttes ved hjælp af brintbindinger til dipolære områder af sukkermolekylet og tillader, at det føres ud i opløsningen.
 
Vandets evne til at opløse stoffer er afgørende i biologiske sammenhænge, da mange [[stofskifte]]processer kun kan foregå i opløsning (f.eks. reaktionerne i [[cytoplasma]]et og i [[blod]]et).
 
=== Sammenhængsevne og overfladespænding ===
[[Fil:2006-01-15 coin on water.jpg|thumb|Ungarsk mønt der hænger i vandoverfladen pga. overfladespændingen.]]
Hydrogen[[Brintbinding|bindingerne]] giver vandet en stor sammenhængsevne og derfor også en høj overfladespænding. Dette ses klart, når små mængder vand anbringes på en overflade, der ikke kan opløses, og vandet samler sig i [[dråbe]]r. Denne egenskab er vigtig for vandets transport op gennem [[vedkar]]rene i planternes stængler. De stærke bindinger mellem molekylerne holder vandsøjlen sammen og udligner trykforskelle gennem sugekraften, der er fremkaldt af fordampning fra plantens overflade. Andre væsker med en lavere overfladespænding ville have tilbøjelighed til at blive revet fra hinanden, hvad der kunne fremkalde [[vakuum]] eller luftlommer og gøre transport i vedkarrene umulig.
 
Et specielt udtryk for vands egenskaber er den såkaldte “vandbro”.<ref>[https://videnskab.dk/naturvidenskab/forskerens-favorit-den-flydende-vandbro? Forskerens favorit: Den flydende vandbro. Videnskab.dk 2019]</ref>
 
=== Varmefylde ===
 
Bemærk at flydende vand (H<sub>2</sub>O) har en ganske høj [[varmefylde]] i forhold til andre stoffer der er almindelige på jordoverfladen. Dette er grunden til at klimaet i egne der er omgivet af meget hav, f.eks. [[Danmark]], er mere temperatur-stabilt end det mere ekstreme [[fastlandsklima]]. Man kunne sige at vand er en varmepuffer, der begrænser temperaturens udsving på Jorden.
 
=== Isens massefylde ===
En af de interessante egenskaber ved H<sub>2</sub>O er, at is har en mindre massefylde ([[densitet]]) end vand. Vands massefylde er på præcis 1,000 g/cm<sup>3</sup> ved 3,8 grader Celsius, mens massefylden af is er 0,917 g/cm<sup>3</sup> ved 0 grader Celsius. Årsagen er, at isen har en åben krystalstruktur.
H<sub>2</sub>O er et af de få stoffer, der har denne egenskab.
 
Putter man f.eks. en isterning ned i et glas vand, vil man iagttage, at isterningen flyder i vandoverfladen, hvilket netop skyldes massefyldeforskellen mellem is og vand.
 
Denne usædvanlige opførsel har stor betydning for livet i søer og have. Om vinteren fryser åbne vande til fra oven. Det opbyggede islag virker herefter som isolator, der forhindrer bundfrysning på nær i meget lavvandede søer og have. Det betyder, at vandlevende dyr kan overleve måneders isdække.
 
En af ulemperne ved, at H<sub>2</sub>O udvider sig ved overgangen fra flydende til fast form, er faren for frostsprængning af [[vandrør]] og [[vandbeholder]]e. Om vinteren er det derfor nødvendigt at holde temperaturen lidt over 0&nbsp;°C i alle huse eller at tømme rør og beholdere for vand.
 
=== Ledeevne ===
Rent vand er i virkeligheden isolerende, dvs., at det ikke leder [[elektrisk strøm]] særlig godt. Da vand er så effektivt et opløsningsmiddel, indeholder det oftest nogle stoffer i opløsning (f.eks. forskellige salte). Hvis vand har den slags urenheder i sig, er det derimod en god leder for elektrisk strøm. Fordi der er frie ioner i vandet, der bliver elektrisk ladede.
 
== Elektrolyse ==
Vand skilles i sine to bestanddele, brint og ilt, når en elektrisk strøm passerer gennem det. Processen kaldes [[elektrolyse]]. Vandmolekyler dissocierer naturligt i H<sup>+</sup>- og OH<sup>-</sup>-ioner, der trækkes hen mod henholdsvis [[katode]]n og [[anode]]n. Ved katoden optager to H<sup>+</sup> ioner hver en elektron og danner [[H2|H<sub>2</sub>]] gas (brint). Ved anoden samles fire OH<sup>-</sup>-ioner og frigiver [[Ilt|O<sub>2</sub>]] gas (ilt), molekylært vand og fire [[elektron]]er. Gasserne bobler op mod overfladen og kan samles op der.
 
== Reaktion ==
Kemisk set er vand [[amfoterisk]]: det er i stand til at virke både som [[syre]] og [[base (kemi)|base]]. Ved et [[pH]] på 7 (neutral) er koncentrationen af hydroxyd-ioner (OH<sup>-</sup>) lig med mængden af hydronium- (H<sub>3</sub>O<sup>+</sup>) og brintioner (H<sup>+</sup>) tilsammen. Hvis denne ligevægt forskydes, bliver vandet surt (højere koncentration af hydronium- og brintioner) eller basisk (højere koncentration af [[hydroxid]]ioner).
 
I teorien har rent vand et pH på 7, men i virkeligheden er det svært at skaffe helt rent vand. Når vand er i kontakt med luft selv i kort tid, opløser det [[CO2|CO<sub>2</sub>]] og danner en fortyndet kulsyre. Det medfører en pH-sænkning til ca. 5,7 ved normalt atmosfærisk partialtryk af CO<sub>2</sub>. Højere partialtryk af CO<sub>2</sub> medfører lavere pH, mens lavere partialtryk medfører højere pH (op til pH 7 ved partialtryk på 0), jf. [[havenes forsuring]] ved den globale stigning af asmosfærens CO<sub>2</sub>-indhold.
 
== Vandrensning ==
[[Fil:The Earth seen from Apollo 17.jpg|thumb|250px| Vand dækker 75 % af jordens overflade. ]]
Renset vand bruges til mange industrielle formål, men også i husholdningen. Mennesker har brug for vand, der ikke indeholder alt for meget salt eller andre urenheder. De almindeligste urenheder omfatter kemikalier og skadelige [[bakterie]]r. Nogle slags opløste stoffer er acceptable eller tilmed ønskværdige for at fremhæve smagen. Vand, der er egnet til drikkebrug, kaldes ''drikkevand''.
Gængse metoder til rensning af vand er:
 
* '''Filtrering''', hvor vandet passerer en [[si (filter)|si]] med tilstrækkeligt fin maskestørrelse. Selv om filtrering ikke renser vand, kan det være et nødvendigt første skridt for at undgå, at partikler forhindrer den egentlige rensning.
* '''Kogning''', hvor vandet bringes i kog længe nok til at uskadeliggjort eller dræbe [[mikroorganisme]]r. Kogning kan også fjerne ”"[[Hårdhed (vand)|hårdhed]]"” i vandet ved, at [[kalk (mineral)|kalk]] udfældes som [[kedelsten]]. Metoden fjerner dog ikke andre mineralske stoffer fra vandet.
* '''Filtrering''' med aktivt kul (se [[trækul]]). Det er den mest brugte metode til rensning af vand i husholdninger og [[akvarie]]r.
* '''[[Destillation]]''', hvor vandet bringes i dampform ved [[kogning]], hvorefter dampen fortættes under afkøling. På denne måde kan man levere næsten helt rent vand (99,9%), men enkelte stoffer vil dog følge med vanddampen og fortættes sammen med den. Se [[alkohol]].
* '''[[Omvendt osmose]]''' er en metode, hvor man udnytter en såkaldt halvgennemtrængelig hinde ([[semipermeabel membran]]). Ved normal [[osmose]] vil vandet af egen kraft bevæge sig gennem hinden i retning fra den svageste til den stærkeste [[Massekoncentration|koncentration]] af opløste stoffer. Ved omvendt osmose sætter man den forurenede vandmængde under et tryk, der er stærkt nok til at presse vandet i modsat retning. Hinden bruges altså som et [[filter (vand)|filter]].
* '''Demineralisering''' er en proces, hvor vandet passerer et filter med [[harpiks]]agtige stoffer, der binder [[metal]]ioner. På den måde kan man fremstille store mængder blødt, om end ikke helt rent, vand.
 
== Mytologi ==
Netop fordi vand er nødvendigt for livet på Jorden, har det altid haft en central rolle i mytologi og folkesagn.
 
Førhen dansede mange nordamerikanske indianerstammer regndans i tørketider i håb om, at det ville bringe dem regnvand. Bibelen har historien om syndfloden, der truer med at udrydde livet på Jorden, hvilket Noas ark forhindrer. Et andet bibelsk eksempel er, da Moses får havet til at dele sig og danne en tør flugtvej, ad hvilken han og hans følge kan undslippe Faraos hær.
 
Nogle religioner havde havguder. Nordboernes havgud hed [[Njord]], romernes [[Neptun (gud)|Neptun]] og grækernes [[Poseidon (gud)|Poseidon]].
 
Vand er blevet opfattet som et af de grundelementer, alt er opbygget af. Ifølge [[kelterne]] var [[grundelement]]erne: [[jord]], vand og [[ild]]. [[De fire elementer|De fire klassiske]] græske elementer var [[jord]], vand, [[luft]] og ild, og de fem kinesiske grundelementer var [[metal]], [[Træ (materiale)|træ]], vand, [[luft]] og ild.
 
[[Fil:2006-01-21 Detaching drop.jpg|thumb|Vanddråbe]]
 
== Se også ==
* [[Dihydrogenmonoxid]]
 
== Referencer ==
{{reflist}}
 
== Eksterne henvisninger ==
{{Søsterlinks
|commonskat=Water
|wikt=vand}}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/gto/gto_0075-PDF/gto_0075_71722.pdf K. Høeg-Smith & S. Brogaard: "The Energy of Raindrops" (''Geografisk Tidsskrift'', bind 75 (1976); s. 24-29)]
* [http://www.seafriends.org.nz/issues/global/climate2.htm Water, Ice, and Vapour - vands forunderligere egenskaber (engelsk)]
* [http://www.pdfnet.dk/default2.asp?show=1397&foldud=1397&tybe=4 Viden om vand] – Permanent tema på [[PDFnet]].
* [http://www.grow.arizona.edu/water/galileothermometer.shtml Flydende vands massefylde som funktion af temperaturen]
* [http://ing.dk/artikel/120823-astronomer-finder-universets-stoerste-vandreservoir-omkring-sort-hul Universets største vandreservoir]
* http://www.worldwaterforum.org/
* http://www.unesco.org/water/wwap/
* http://unesdoc.unesco.org/images/0012/001295/129556e.pdf
* http://www.physics.adelaide.edu.au/%7Edkoks/Faq/General/hot_water.html ~ Kan varmt vand fryse hurtigere end koldt?
* [http://www.lsbu.ac.uk/water/ Water Structure and Behavior. Martin Chaplin] Citat: "...Liquid water...is the most remarkable substance...A number of explanations of the complex behavior of liquid water have been published, many quite recently..."
* [http://www.sciencedaily.com/releases/2004/07/040714085917.htm 2004-07-14, Sciencedaily: Some Of The Biggest Raindrops On Record Found In Both Clean And Dirty Air] Citat: "...The largest ones were at least 8 millimeters in diameter..."
* [http://www.dhmo.org/ En humorisitsk side om hvor farligt vand er]
* [http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/sadan-renser-vi-regnvandet-mest-effektivt?utm_source=vores+nyhedsbrev&utm_campaign=885b781ca2-201306186_18_2013&utm_medium=email&utm_term=0_d2f5c83eb4-885b781ca2-213177957 Sådan renser vi regnvandet mest effektivt. Videnskab.dk 2013]
* [http://www.livescience.com/32028-oldest-water-found-underground.html Oldest Water on Earth Found Deep Underground. Livescience]
* [https://ing.dk/artikel/vand-fryser-til-ved-minus-41-grader-celsius-120704 Vand fryser til is ved minus 41 grader Celsius | Ingeniøren]
 
{{Dagens_artikel | dato=13. september 2004}}
 
{{autoritetsdata}}
 
[[Kategori:Vand| ]]
[[Kategori:Sundhed]]
Line 186 ⟶ 5:
[[Kategori:Oxygenforbindelser]]
[[Kategori:Drikkevand]]
jeg har opfundet vand np
 
<br />
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Vand"