Versionen fra 21. nov. 2019, 00:32 redigér 188.179.123.130 (diskussion) sprogret ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 26. nov. 2019, 16:57 redigér fjern redigering PHE77 (diskussion \| bidrag) Udvidede bekræftede brugere, Patruljanter 41.761 edits m retter wikilink Gå til næste forskel →
Linje 20: '''Husayn ibn ʿAlī ibn Abū Tālib''' (3. [[Shaabân]] 625 i [[Medina]] – 10. [[Muharram]] 685 ved [[Karbala\|Karbalā]]) var [[barnebarn]] af den muslimske [[profet]] [[Muhammed]] og søn af [[Ali\|ʿAlī]] (den første [[imam]] og den fjerde historiske [[kalif]]) og [[Fatima al-Zahra\|Fātima al-Zahrā]], datter af profeten Muhammad. Husayn er vigtig i [[islam\|islām]], fordi han er medlem af [[Ahlul Bayt\|Ahl al-Bayt]] (Muhammads husstand) og [[Ahl al-Kisa\|Ahl al-Kisā]] og [[Shiaislam\|shiitisk]] [[imam]] og en af de ''Fjorten Ufejlbarlige'' i tolver-[[shiisme]]n. Husayn ibn ʿAlī er æret som en [[martyr]], som kæmpede mod tyranni, fordi han nægtede at sværge trosskab over for [[Yazid 1.]],<ref name="Britannica">{{cite encyclopedia \| title=al-Hussein ibn 'Ali \| encyclopedia=Encyclopedia Britannica Online \| accessdate=2007-10-12}}</ref>, [[Umayyade-dynastiet\|umayyadernes]] kalif. Han gik i spidsen for at skabe et regime, som ville genindføre et "ægte" islamisk styre i modsætning til, hvad han betragtede som [[umayyader]]nes uretfærdige styre.<ref name="Britannica"/> Som konsekvens heraf blev han dræbt og halshugget under [[Slaget ved Karbala\|Slaget ved Karbalā]] i 680 (61 AH) af [[Shimr ibn Thil-Jawshan]].<ref>Gordon, 2005, pp. 144-146</ref> . Hævnen for Husayns død blev til en samlende faktor, som hjalp med at underminere umayyade-kalifatet, og som gav næring til opblomstringen af en mægtig shia-bevægelse.<ref name="Britannica"/> == Liv og levned == Han og hans broder, [[imam]] [[Hasan ibn Ali\|Hasan]], var de eneste efterkommere af Muhammed, som stadig var i live. Efter sin broders død overtog han [[imamat]]et. I mellemtiden havde [[Yazid 1.\|Yazīd ibn Muʿāwiya]] sikret sig magten, da hans fader [[Muʿāwiya]], trods en aftale om ikke at overlade Yazīd tronen, alligevel gjorde det. Yazīd beordrede straks imam Husayn til at sværge ham troskab, hvilket han nægtede ikke mindst på grund af Yazīds åbenlyse hykleri. Imām Husayn ville aldrig acceptere det, da det ville resultere i islams undergang. Det blev begyndelsen til Yazīds forfølgelse af imam Hussein og hans ledsagere. På grund af ham drog imam Hussein til [[Medina]], hvor han levede et tilbagetrukket liv. Selv i Medina lod man ham ikke leve i fred, og han blev tvunget til at søge ly i [[Mekka]], hvor han også blev dårligt behandlet: Yazīd var opsat på at myrde ham i [[~~Kāba~~Kaba]]'ens midtpunkt. Imam Husayn søgte derfor ly i byen [[Kufa\|Kūfa]]. Beboerne der var trætte af Yazīds hykleri og diktatur, og derfor bas de Hussein om at komme dem til hjælp til gengæld for beskyttelse for ham og hans ledsagere. Imām Husayn sendte sin fætter til byen for at sikre sig, at beboerne talte sandt og ikke lokkede ham i en fælde. Hans fætter [[Muslim ibn Aqil]] bekræftede, at de ikke gjorde det.

Husayn ibn Ali: Forskelle mellem versioner