2.963
redigeringer
Orientering (sportsgren): Forskelle mellem versioner
m
→Orienteringskort: Præcisering omkring størrelsesforhold og postbeskrivlser
Nico (diskussion | bidrag) m (Gendannelse til seneste version ved Cal1, fjerner ændringer fra 93.161.93.194 (diskussion | bidrag)) Tag: Tilbagerulning |
m (→Orienteringskort: Præcisering omkring størrelsesforhold og postbeskrivlser) |
||
|
'''Orienteringskort:''' Det første kort specifikt beregnet til orienteringsformål blev fremstillet i Norge i 1950. Her kombinerede man for første gang et kort i skala 1:20.000, en meget præcis opmåling af terrænet, og indtegning af detaljer der normalt ikke findes på andre typer af kort.
Disse kort gjorde det muligt at placere posterne ved mindre terrængenstande (grøfteknæk, små lavninger, sten, vækstgrænser), og øgede kravene til løbernes tekniske kunnen, samtidigt med at tilfældighederne blev minimeret. Denne type af kort blev op gennem 1960'erne udbredt til andre lande, og der blev i 1961 nedsat et udvalg til at koordinere standarder for o-kort. I dag tegnes orienteringskort over hele verden efter den samme standard, der er fastlagt af det Internationale Orienterings Forbund.
O-kort er i dag som regel i størrelsesforhold 1:
På o-kort finder man
Denne præcision gør det muligt for den øvede orienteringer at foretage meget detaljerede vejvalg, hvor der kan tages hensyn til hvor kuperet og hvor fremkommeligt et givet vejvalg er.
* Sort: Fysiske genstande (veje, stendiger, huse, indhegninger, sten, tårne, etc)
Tidligere blev orienteringskort tegnet i hånden med tusch. Hver farve havde sit eget lag i kortet, og standard-markeringer blev påført med klæbende "letraset"-ark. I dag benyttes
'''Baneindtegning:''' På kortet er startstedet altid indtegnet med en trekant, posterne er indtegnet med en cirkel og målet er indtegnet med en dobbelt-cirkel. De enkelte poster på banen er nummereret og forbundet med streger for at tydeliggøre den rækkefølge de skal opsøges i. Arealer der ekstraordinært ikke må betrædes skal være skraveret. På delstræk kan tvungne overgange, forbudte passager og forbudte ruter være markeret.
'''Postbeskrivelser:''' Postens placering beskrives altid yderligere, f.eks. "Lavning, sydlige ende" eller "lysning, nordøstlige kant". Formålet er at give et så præcist billede af, hvor posten befinder sig. Dermed mindskes usikkerheden og fokus i sporten bliver på evnen til hurtigt at navigere i terrænet. Ved næsten alle stævner
== Orienteringsteknik ==
| |||